L 110 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.

(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 30-01-2025

Afgivet: 30-01-2025

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. januar 2025

20241_l110_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. januar 2025

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SIU) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget udmønter to retspolitiske initiativer fra handlingsplanen mod antisemitisme. Det er sådan, at det kun er to initiativer fra det nye tillæg til handlingsplanen, der kræver lovændringer. Vi er i Alternativet rigtig, rigtig glade for, at der med handlingsplanen mod antisemitisme igangsættes initiativer for at dæmme op imod det stigende had mod jøder. Alternativet er rigtig glad for, at den daværende regering lavede den første handlingsplan, og at vi kan følge op som et samlet Folketing. Ingen skal opleve had og trusler og vold på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.

Med hensyn til lovforslaget er det ikke nogen hemmelighed, at Alternativet som nævnt under førstebehandlingen ikke er glad for de to tiltag, som lovforslaget indeholder. Det er sådan, at når man indgår politiske aftaler, er der jo tiltag, man rigtig godt kan lide, og så er der enkelte, man ikke så godt kan lide. Samlet set står vi med en rigtig, rigtig god handlingsplan mod antisemitisme, og nærmest alle andre initiativer støtter Alternativet fuldhjertet op om. Derfor er vi glade for at være med i aftalen og stemmer for lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SIU):

1) Nr. 2 affattes således:

»2. Overskriften før § 4 affattes således:

»Indbringelse af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold for retten på begæring«.«

[Tilpasning af overskrift]

2) Nr. 3 affattes således:

»3. § 4, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Fremsætter en hostingtjenesteyder, mod hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, retter sig, anmodning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.«

[Videreførelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i § 4, stk. 2]

Til § 4

3) Datoen »den 1. februar 2025« ændres til: »den 1. marts 2025«.

[Udskudt ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lov nr. 783 af 3. juni 2022 om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven) er der før § 4 en overskrift med teksten »Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder«. Det foreslås, at overskriften før § 4 affattes således: »Indbringelse af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold for retten på begæring«. Den foreslåede ændring skal ses, i sammenhæng med at det i nr. 2 foreslås at videreføre den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i TCO-lovens § 4, stk. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 1, at påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse af påbuddet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 2, at Rigspolitiet snarest muligt skal forelægge sagen for retten, hvis den, mod hvem påbuddet retter sig, fremsætter anmodning herom. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes. Videre fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 3, at såfremt fristen på 1 time i TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra underrettelse om påbuddet forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet. Derudover fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 4, at retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestemmelse. Endelig fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 5, at retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse. Det foreslås, at § 4, stk. 1 og 3, ophæves. Det vil indebære, at kravet om forudgående retskendelse ophæves. Forslaget vil medføre, at påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet uden rettens forudgående kendelse. Det bemærkes i den forbindelse, at forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt vil skulle være opfyldt, herunder særlig de indholdsmæssige betingelser i forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere finder forordningens regler i øvrigt anvendelse, herunder retssikkerhedsgarantier og klagemekanismer, jf. artikel 9 og 10. Det foreslås samtidig, at § 4, stk. 2, ophæves, og at det nuværende stk. 2 i stedet indsættes som stk. 1 med de nødvendige sproglige tilpasninger som følge af ophævelsen af stk. 1. Det foreslåede vil indebære, at fremsætter en hostingtjenesteyder, mod hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, retter sig, anmodning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes. Det foreslåede er en videreførelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i § 4, stk. 2, hvorefter Rigspolitiet på begæring af en hostingstjenesteyder, mod hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold udstedt efter TCO-forordningen artikel 3, stk. 1, retter sig, indbringer sagen for retten, der ved kendelse afgør, om påbuddet skal opretholdes.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4 i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. februar 2025. Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. marts 2025.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2024 og var til 1. behandling den 17. december 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 4. oktober 2024 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 18. Den 28. november 2024 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)24
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)15
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)13
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)5
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)1
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5