L 108 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love.

(Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 06-02-2025

Optrykt: 06-02-2025

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. februar 2025

20241_l108_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. februar 2025

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love

(Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 11 i lov nr. 1687 af 30. december 2024 og senest ved § 14 i lov nr. 1703 af 30. decembe 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet. Personer kan derudover overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelse af hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 5. Overnatningen må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 2. pkt. give kommunen besked herom.«

2. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«

3. § 13, stk. 14, 1. pkt., affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.«

4. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »30.000 kr. (2024-niveau)« til: »det dobbelte beløb«.

5. I § 40 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en person«: », der er uddannelses- eller jobparat,«.

6. § 40 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

7. I § 40 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

8. I § 40 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2-4«.

9. I § 68, stk. 3, 1. pkt., og § 69 j, stk. 3, 1. pkt., ændres »her i landet« til: »her i riget«.

10. I § 82 b, stk. 3, 2. pkt., udgår »og modtager«.

11. I § 85, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.

12. I § 86, stk. 6, ændres »»mor/far«« til: »»mor/far/medfar««.

13. I § 86, stk. 8, 3. pkt., ændres »senest den 5. i måneden« til: »senest den 20. i måneden«.

14. Overskriften til kapitel 13 a affattes således:

»Kapitel 13 a

Registerbaseret sagsbehandling«.

15. I § 98 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen.«

16. § 98 c ophæves.

17. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »2, 4-7 og 10-17« til: »2-18«, og efter »kronebeløb« indsættes: », jf. dog 3. og 4. pkt«.

§ 2

I lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), som ændret ved § 6 i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og § 4 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved § 1, nr. 105, ophæves.

2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 1, nr. 63, og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105« til: »og § 1, nr. 63«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, nr. 9, ændres to steder »§ 34« til: »§§ 34 og 87«.

2. I § 8 O ændres »Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven,« til: »Skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 4

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10. december 2024 og § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 33 ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er modtaget i kalendermåneden,«.

§ 5

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov nr. 718 af 13. juni 2024 og § 1 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 6

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, § 13 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 6 i lov nr. 1769 af 28. december 2023 og § 10 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, 2. pkt., ændres »og 10« til: », 10 og 14«.

2. I § 5, stk. 3, ændres », 13 og 14« til: »og 14«.

§ 7

I lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 6, nr. 1, ophæves.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4, 9, 10, 12, 13 og 17, § 3, nr. 1, og § 6 træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 3. § 3, nr. 2, og §§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 4. Afgørelser om skærpet rådighedssanktion, som er truffet over for aktivitetsparate modtagere af hjælp efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, før lovens ikrafttræden, bortfalder ved lovens ikrafttræden.