Ændringsforslag stillet den 5.
februar 2025 uden for betænkningen
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren:
7)
Efter nr. 1 indsættes:
»05. § 13, stk. 14, 1. pkt., affattes
således:
»Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår
kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
ansøgeren eller ægtefællen har
deltidsarbejde.«
06. I
§ 14, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »30.000 kr. (2024-niveau)« til: »det
dobbelte beløb«.«
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lov nr. 1656 af 30. december 2024 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice
Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål m.v.). Korrektion af formuegrænsen for
ægtefæller]
8)
Efter nr. 5 indsættes:
»07. I §
82 b, stk. 3, 2. pkt., udgår »og
modtager«.«
[Præcisering af børns
ret til medicintilskud]
9)
Efter nr. 5 indsættes:
»08. I §
86, stk. 8, 3. pkt., ændres »senest den 5. i
måneden« til: »senest den 20. i
måneden«.«
[Ændring af tidspunkt for
seneste indgivelse af dokumentation for anvendelse af
fritidstillæg]
10)
Efter nr. 8 indsættes:
»09. I §
109, stk. 4, 2. pkt., ændres »2, 4-7 og
10-17« til: »2-18«, og efter
»kronebeløb« indsættes: », jf. dog
3. og 4. pkt«.«
[Præcisering af reglerne om
satsregulering]
Ny paragraf
11)
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 02
I lov nr. 1656 af 30. december 2024 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice
Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 6,
nr. 1, ophæves.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 7]
Til § 6
12)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
§ 1, nr. 01, 02, 04 og 06-09, § 3, nr. 01, og § 01
træder i kraft den 1. juli 2025.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
[Udskudt ikrafttræden af
ændringsforslagene om ændring af §§ 13, 14,
68, 69 j, 82 b, 86 og 109 i lov om aktiv socialpolitik og § 7
i ligningsloven og ændringsforslaget om ændringer i lov
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne]
Bemærkninger
Til nr. 7
Til nr. 05
Det fremgår af § 13, stk. 14, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler
om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller
ægtefællen har deltidsarbejde.
Bestemmelsen indebærer, at
beskæftigelsesministeren skal forhandle udstedelsen af nye
administrative regler med Beskæftigelsesrådet. Som
følge heraf er Beskæftigelsesrådet
høringspart i forbindelse med udarbejdelse af al ny
lovgivning.
Bestemmelsen er trådt i kraft den 1.
januar 2025, men har først virkning fra den 1. juli 2025,
jf. § 27, stk. 1 og 2, i lov nr. 1655 af 30. december 2024 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).
Dette indebærer, at § 13, stk.
16, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, har virkning i
perioden frem til den 1. juli 2025.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk.
16, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
808 af 25. juni 2024, er anvendt til at fastsætte regler i
bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december 2023 om
rådighed for personer, der ansøger om eller modtager
overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate,
herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp som jobparate, og bekendtgørelse nr. 1716
af 14. december 2023 om bekendtgørelse om rådighed for
personer, der ansøger om eller modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparate.
Det foreslås, at § 13, stk. 14,
1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår
kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
ansøgeren eller ægtefællen har
deltidsarbejde.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at beskæftigelsesministeren ved
fastsættelse af regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-8 ikke længere skal forhandle med
Beskæftigelsesrådet. Der vil fortsat - som efter
gældende praksis omkring inddragelse af
Beskæftigelsesrådet - blive foretaget en skriftlig
høring af relevante interessenter forud for udstedelsen af
nye administrative regelsæt. Relevante interessenter vil i
sagens natur være de interessenter, som efter de
gældende regler er repræsenteret i
Beskæftigelsesrådet. På tilsvarende måde
vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i
forbindelse med ny lovgivning.
Forslaget er en konsekvens af § 1, nr.
9, i lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice
Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål m.v.), hvorved Beskæftigelsesrådet
nedlægges.
Det fremgår af § 13, stk. 1, i
lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Det fremgår dog af samme lovs §
13, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og
9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1,
og §§ 8 og 10-12.
Ved samme lovs § 6, nr. 1, er det
vedtaget, at i § 13, stk. 16, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik udgår »efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet«.
§ 1, nr. 9, og § 6, nr. 1, i lov
nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love er endnu ikke trådt i kraft.
§ 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2,
nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1, og
§§ 8 og 10-12 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love forventes at blive sat i kraft den 1. marts
2025.
Ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) har
Folketinget vedtaget en ændring af § 13 i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovens § 1, nr. 25, hvorved hele § 13
nyaffattes. Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. januar 2025,
men har først virkning fra den 1. juli 2025, jf. lovens
§ 27, stk. 1 og 2, om ikrafttræden.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk.
16, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
808 af 25. juni 2024, er i den forbindelse formelt ophævet
den 1. januar 2025, men vil dog have virkning frem til den 1. juli
2025.
Det betyder, at ændringen i § 6,
nr. 1, i lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love, ikke vil kunne sættes i kraft ved
beskæftigelsesministerens bestemmelse herom, jf. denne lovs
§ 13, stk. 2.
Det forventes, at de dele af lov nr. 1656
af 30. december 2024 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsmiljø og forskellige andre love, som ikke er
trådt i kraft den 1. januar 2025, men som kan sættes i
kraft ved beskæftigelsesministerens bestemmelse herom, jf.
lovens § 13, stk. 2, vil blive sat i kraft den 1. marts 2025.
Ved ikraftsættelse af loven vil
Beskæftigelsesrådet blive nedlagt, jf. lovens § 1,
nr. 9.
Fordi ændringen af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 16, i lov om aktiv
socialpolitik, hvorved henvisningen til forhandling med
Beskæftigelsesrådet udgår, ikke vil kunne
sættes i kraft, jf. ovenfor, foreslås det at nyaffatte
§ 13, stk. 14, så ændringen vil komme til at
fremgå af § 13, stk. 14.
Ændringen vil skulle træde i
kraft den 1. marts 2025 samtidig med ikrafttrædelse af
bestemmelsen om nedlæggelse af
Beskæftigelsesrådet i lov nr. 1656 af 30. december 2024
om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love.
Ændringen vil have virkning fra den
1. marts 2025 og vil fortsat have virkning, når § 1, nr.
25, i lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret
tilskud til medicin m.v.), hvorved § 13 nyaffattes, får
virkning den 1. juli 2025.
Som konsekvens af forslaget om at nyaffatte
§ 13, stk. 14, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
foreslås det, at § 6, nr. 1, i lov nr. 1656 af 30.
december 2024 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsmiljø og forskellige andre love, ophæves af
ordensmæssige hensyn.
Til nr. 06
Det fremgår af det gældende
§ 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og
ægtefællen har formue, som kan dække det
økonomiske behov. Det fremgår videre af § 14,
stk. 1, 2. pkt., at kommunen ser bort fra beløb på op
til 15.000 kr. (2024-niveau), for ægtefæller dog 30.000
kr. (2024-niveau).
Beløbene i § 14 satsreguleres
årligt, jf. lovens § 109, stk. 2. De regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele beløb deleligt
med 100, jf. lovens § 109, stk. 4.
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, 2. pkt.,
er senest ændret med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.), hvor
beløbsgrænsen for enlige/samlevende blev
forhøjet fra 10.000 kr. til 15.000 kr. (2024-niveau), og for
ægtefæller blev forhøjet fra 20.000 kr. til
30.000 kr. (2024-niveau). Satsreguleringen af formuegrænserne
blev ligeledes indført med denne lov. Lov nr. 1655 af 30.
december 2024 er trådt i kraft den 1. januar 2025, men har
ifølge lovens ikrafttrædelsesbestemmelse først
virkning fra den 1. juli 2025.
Med satsreguleringen i 2025 af
formuegrænsen i § 14 vil det beløb, som der pr.
1. juli 2025 ses bort fra for enlige være 15.500 kr.
(reguleringen er 3,6 pct., så de 15.000 kr. bliver til 15.540
kr., som afrundes til 15.500 kr.) og for ægtefæller
31.100 kr. (reguleringen er 3,6 pct., så de 30.000 kr. bliver
til 31.080 kr., som afrundes til 31.100 kr.) Det findes
uhensigtsmæssigt, at beløbet for
ægtefæller på grund af satsreguleringen og den
efterfølgende afrunding ikke resulterer i et beløb,
der svarer til to gange beløbet for en enlig.
Det foreslås, at i § 14, stk. 1,
2. pkt., ændres »30.000 kr. (2024-niveau)« til:
»det dobbelte beløb«.
Formålet med ændringsforslaget
er at sikre, at beløbet, som kommunen skal se bort fra,
når ansøgeren har en ægtefælle, altid er
det dobbelte af det beløb, kommunen ser bort fra, når
ansøgeren ikke er gift.
Efter satsreguleringen af
formuegrænsen i 2025 er formuegrænsen for enlige 15.500
kr. efter afrunding og for ægtefæller 31.100 kr. efter
afrunding. Der satsreguleres med 3,6 pct., jf. § 109, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik. På grund af satsreguleringen og
afrundingsreglerne vil formuegrænsen ikke fremtidig kunne
fastholde princippet om, at formuegrænsen for
ægtefæller skal være to gange beløbet for
enlige/samlevende.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at der ikke vil være fastsat en
formuegrænse for ægtefælle, men at der alene vil
være et beløb for enlige/samlevende, som efter
satsregulering fordobles for ægtefæller. Derved
fastholdes, at formuegrænsen for ægtefæller altid
vil være to gange beløbet for enlige/samlevende.
Til nr. 8
Det fremgår af § 82 b, stk. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder hjælp til
betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der modtager
kontanthjælp efter § 16, når personen har modtaget
kontanthjælpen i 12 måneder ud af de seneste 18
måneder. Kontanthjælpsmodtagerens egne børn
under 18 år har tilsvarende ret til hjælp, når
barnet og forælderen er bopælsregistreret på
samme adresse i CPR. Det følger af § 82 b, stk. 3, 1.
pkt.
Det fremgår af § 82 b, stk. 3,
2. pkt., at et barn dog har ret til betaling af egenbetalingen af
udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor forælderen har
ret til og modtager kontanthjælp.
Bestemmelsen om
kontanthjælpsmodtageres ret til hjælp til
tilskudsberettiget medicin i § 82 er indført med lov
nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret
tilskud til medicin m.v.). Loven er trådt i kraft den 1.
januar 2025, men har ifølge
ikrafttrædelsesbestemmelsen først virkning fra den 1.
juli 2025.
Det foreslås i § 82 b, stk. 3,
2. pkt., at »og modtager« udgår.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at det ikke er en forudsætning for barnets
ret til medicin i en måned, at forælderen faktisk har
fået udmålt kontanthjælp i den konkrete
måned.
Det er efter § 82 b, stk. 1, en
betingelse, at forælderen både har været
berettiget til kontanthjælp og konkret fået
udmålt kontanthjælp, for at en måned tæller
med i opgørelsen af 12 måneder ud af de seneste 18
måneder. Måneder, hvor forælderen på grund
af arbejdsindtægter (egne eller en eventuel
ægtefælles) eller sanktioner ikke har fået
udmålt hjælp, tæller således ikke med i
opgørelsen af de 12 måneder ud af 18
måneder.
Det har med den politiske aftale
været intentionen, at et barn af en
kontanthjælpsmodtager skulle have ret til hjælp til
betalingen af tilskudsberettiget medicin fra den første dag,
hvor forælderen er berettiget til kontanthjælp. Det er
således en fejl i ordlyden af § 82 b, stk. 3, 2. pkt.,
at det fremgår, at forælderen også skal have
modtaget kontanthjælp i den enkelte måned.
Formålet med ændringsforslaget
er at tydeliggøre, at barnets ret til medicin ikke
forudsætter, at forælderen faktisk får
udmålt kontanthjælp med mindst 1 kr. i den enkelte
måned. Heri ligger, at barnet stadig vil have ret til betalt
medicin i en måned, hvor forælderen ikke får
udmålt hjælp.
Til nr. 9
Det fremgår af § 86, stk. 8, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager
fritidstillæg, skal dokumentere, at en tredjedel af det
udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet af stk.
4. Det fremgår af § 86, stk. 8, 3. pkt., at
dokumentationen skal indgives til kommunen senest den 5. i
måneden efter hver dokumentationsperiode.
§ 86, stk. 8, er indsat i lov om aktiv
socialpolitik med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).
Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2025, men
har først virkning fra den 1. juli 2025, jf. lovens §
27, stk. 1 og 2.
Af forarbejderne til loven fremgår om
tidspunktet for indgivelse af dokumentationen, at hensynet bag den
fastsatte frist er, at kommunen vil kunne nå at
parthøre og eventuelt stoppe udbetalingen af
fritidstillægget ved udgangen af måneden, hvis personen
ikke har indsendt dokumentation, jf. de specielle
bemærkninger til § 86, stk. 8, 3. pkt., lovforslag nr. L
13, folketingsåret 2024-25.
Det foreslås, at i § 86, stk. 8,
3. pkt., ændres »senest den 5. i måneden«
til: »senest den 20. i måneden«.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at personer, der modtager fritidstillæg, vil
få yderligere 15 dage til rettidigt at kunne indsende den
nødvendige dokumentation.
Beskæftigelsesministeriet har ved
udformningen af bestemmelsen ikke været opmærksom
på, at en person, der ikke har indsendt dokumentation den 5.
i måneden, efter bestemmelsens ordlyd vil være
afskåret fra at modtage fritidstillæg i den
pågældende måned. Formålet med
ændringen er således at sikre, at personer, der
modtager fritidstillæg, har tilstrækkelig tid til at
indsende dokumentation.
Dokumentationen for anvendelse af det
udbetalte fritidstillæg vil kunne indleveres til kommunen
eller uploades i en digital selvbetjeningsløsning
løbende. I den digitale selvbetjeningsløsning vil det
også være muligt at se, om der er indgivet
tilstrækkelig dokumentation. Dokumentationen vil med den
foreslåede ændring af § 86, stk. 8, 3. pkt.,
skulle være indgivet senest den 20. i måneden efter en
given dokumentationsperiode. Kommunen vil først i
måneden sende en påmindelse til personen om indsendelse
af dokumentation, hvis der ikke er indsendt tilstrækkelig
dokumentation. Påmindelsen vil blive udsendt automatisk fra
Kommunernes Ydelsessystem (KY).
Til nr. 10
Det fremgår af § 109, stk. 4, 2.
pkt., at ved den årlige regulering af beløbene efter
stk. 1 og stk. 2, nr. 2, 4-7 og 10-17, afrundes de regulerede
beløb til nærmeste hele kronebeløb.
Efter § 109, stk. 4, 3. pkt., afrundes
de regulerede beløb efter § 109, stk. 2, nr. 9 og 18,
til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Efter § 109, stk. 4, 4. pkt., afrundes
de regulerede beløb efter § 109, stk. 2, nr. 3, og
fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. § 109,
stk. 2, nr. 8, til nærmeste hele beløb deleligt med
100.
§ 109, stk. 4, er senest ændret
med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret
tilskud til medicin m.v.). Ændringsloven trådte i kraft
den 1. januar 2025, men har først virkning fra den 1. juli
2025, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2.
Af de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 124, i lovforslag nr. L 13, folketingsåret
2024-25, fremgår det bl.a., at efter § 109, stk. 4, 2.
pkt., vil alle beløb bortset fra omregningssatsen ved
ordinært og ustøttet arbejde ved den årlige
regulering blive afrundet til nærmeste hele
kronebeløb, medmindre de afrundes til nærmeste hele
beløb deleligt med 50 eller 100, efter § 109, stk. 4,
3. og 4. pkt.
§ 31 i lov om aktiv socialpolitik
indeholder fribeløb i stk. 2, som reguleres efter §
109, stk. 4, 4. pkt., med afrunding til nærmeste hele
beløb deleligt med 100.
De øvrige beløb i § 31,
stk. 5 og 6, vedrørende indtægtslofter og
indtægtsgrænsen for personer, der deltager i
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, er ikke medtaget i
afrundingsreglerne i § 109, stk. 4, 2.-4. pkt.
Det foreslås, at i § 109, stk.
4, 2. pkt., ændres »2, 4-7 og 10-17« til:
»2-18«, og efter »kronebeløb«
indsættes: », jf. dog 3. og 4. pkt«.
Med forslaget vil beløb om
indkomstfradrag efter § 31, stk. 5 og 6, blive afrundet til
nærmeste hele kronebeløb.
Alle beløb bortset fra
omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde vil
således ved den årlige regulering blive afrundet til
nærmeste hele kronebeløb, medmindre de afrundes til
nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller 100 efter
§ 109, stk. 4, 3. og 4. pkt.
Til nr. 11
Den foreslåede ophævelse er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 7, nr. 05. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til nr. 12
Ændringsforslaget træder i
stedet for ændringsforslag nr. 6 stillet i udvalgets
betænkning til lovforslaget.
Det foreslås, at der efter stk. 1
indsættes som nyt stykke, at § 1, nr. 01, 02, 04 og
06-09, § 3, nr. 01, og § 01 træder i kraft den 1.
juli 2025.
Dette svarer til virkningstidspunktet for
disse bestemmelser i forhold til lov nr. 1655 af 30. december 2024
om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.),
således at ændringerne får virkning fra den 1.
juli 2025.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.