L 107 Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven.

(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 20-11-2024

Fremsættelse: 20-11-2024

Skriftlig fremsættelse (20. november 2024)

20241_l107_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (20. november 2024)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomhed og forlængelse af tilladelser til sygetransport).

(Lovforslag nr. L 107)

Formålet med lovforslaget er at gøre det lettere at være transportvirksomhed i Danmark og være konkurrencedygtig på EU-niveau. Det sker ved at fjerne, forenkle og ændre krav, som overimplementerer EU-retten, ikke længere er nødvendige og ikke bidrager til hverken høj færdselssikkerhed eller sunde konkurrencevilkår. Eksempelvis ved at fjerne nationale dokumentationskrav, forenkle krav til chaufførvikarvirksomheder og ændre definitionen for erhvervsmæssig buskørsel.

Herudover vil lovforslaget sikre, at gyldighedsperioden for allerede udstedte tilladelser til sygetransport forlænges med 18 måneder dog maksimalt til og med den 31. december 2027.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.