Fremsat den 2. oktober 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område

Ophævelse af love på vej- og broområdet

§ 1

Lov nr. 47 af 7. marts 1928 om Bygning af en Bro over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby ophæves.

§ 2

Lov nr. 191 af 17. april 1941 om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen herunder Bygning af en Bro over Guldborgsund ophæves.

§ 3

Lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en Motorvej Vest om København samt Udbygning af Hørsholmvejen som Motorvej ophæves.

§ 4

Lov nr. 379 af 20. december 1961 om tekniske forarbejder til gennemførelse af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt ophæves.

§ 5

Lov nr. 91 af 16. marts 1962 om anlæg af en ny broforbindelse over Lille-Bælt ophæves.

§ 6

Lov nr. 386 af 4. december 1963 om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg ophæves.

§ 7

Lov nr. 144 af 13. maj 1964 om anlæg af en omfartsvej vest om Randers ophæves.

§ 8

Lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København ophæves.

§ 9

Lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser ophæves.

§ 10

Lov nr. 163 af 11. maj 1966 om anlæg af en broforbindelse over Sallingsund ophæves.

§ 11

Lov nr. 269 af 4. juni 1970 om projektering af en ny fast forbindelse over Storstrømmen med tilsluttende motorvejsanlæg ophæves.

§ 12

Lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 13

Lov nr. 313 af 9. juni 1971 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 14

Lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejstrækninger ophæves.

§ 15

Lov nr. 290 af 23. maj 1973 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 16

Lov nr. 282 af 26. juni 1975 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 17

Lov nr. 321 af 10. juni 1976 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 18

Lov nr. 268 af 8. juni 1977 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 19

Lov nr. 295 af 8. juni 1978 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 20.

Lov nr. 208 af 23. maj 1979 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 21

Lov nr. 269 af 16. juni 1980 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 22

Lov nr. 245 af 27. maj 1981 om hovedlandevejsstrækningen Løgten-Tåstrup ophæves.

§ 23

Lov nr. 211 af 25. maj 1983 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 24

Lov nr. 259 af 6. juni 1985 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 25

Lov nr. 337 af 4. juni 1986 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 26

Lov nr. 225 af 22. april 1987 om visse hovedlandevejstrækninger ophæves.

§ 27

Lov nr. 748 af 7. december 1988 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 28

Lov nr. 392 af 7. juni 1989 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 29

Lov nr. 280 af 2. maj 1990 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 30

Lov nr. 353 af 9. juni 1993 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 31

Lov nr. 454 af 1. juni 1994 om visse hovedlandevejsstrækninger (omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg) ophæves.

§ 32

Lov nr. 318 af 17. maj 1995 om visse hovedlandevejsstrækninger (Ringboulevarden i Randers) ophæves.

§ 33

Lov nr. 441 af 14. juni 1995 om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd ophæves.

§ 34

Lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v. ophæves.

§ 35

Lov nr. 483 af 1. juli 1998 om anlæg af rute 18, strækningen Ris-Ølholm, og om nedlæggelse af visse vejstrækninger som hovedlandeveje m.v. ophæves.

§ 36

Lov nr. 400 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg ophæves.

§ 37

Lov nr. 401 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg ophæves.

§ 38

Lov nr. 402 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 21, strækningen Holbæk-Vig ophæves.

§ 39

Lov nr. 136 af 20. marts 2002 om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nors, m.v. (Nors Omfartsvej) ophæves.

§ 40

Lov nr. 400 af 28. maj 2003 om udbygning af Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing ophæves.

§ 41

Lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen ophæves.

§ 42

Lov nr. 324 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder (rute 15) ophæves.

§ 43

Lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18) ophæves.

§ 44

Lov nr. 359 af 19. maj 2004 om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd ophæves.

§ 45

Lov nr. 521 af 7. juni 2006 om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 ophæves.

§ 46

Lov nr. 522 af 7. juni 2006 om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej (rute 18) ophæves.

Ophævelse af love på jernbaneområdet

§ 47

Lov nr. 523 af 7. juni 2006 om udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest ophæves.

§ 48

Lov nr. 17332 af 17. marts 1856 ang. Bevilling af en Jernbanes Anlæg fra Faxøe Kalkbrud til et Udskibningssted ved Faxøe Strand ophæves.

§ 49

Lov nr. 72 af 29. marts 1924 om Anlæg af en kombineret Vej- og Jernbanebro over Alssund og en Havnebane i Sønderborg ophæves.

§ 50

Lov nr. 132 af 2. maj 1934 om Nedlæggelse af Jernbanen Middelfart-Strib for Persontrafik og Afhændelse af Færgelejerne i Strib og Fredericia m.v. ophæves.

§ 51

Lov nr. 169 af 11. april 1942 om Bemyndigelse til Foretagelse af visse Ekspropriationer m.v. ophæves.

§ 52

Lov nr. 258 af 27. maj 1950 om nedlæggelse af Dalmose-Skælskør banen ophæves.

§ 53

Lov nr. 180 af 4. april 1951 om bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder til ekspropriation til anlæg af en dobbeltsporet banelinie fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum ophæves.

§ 54

Lov nr. 164 af 27. maj 1959 om erhvervelse af ejendomsretten til og nedlæggelse af banen fra Viborg til Ålestrup ophæves.

§ 55

Lov nr. 178 af 25. maj 1962 om nedlæggelse af banen fra Nyborg til Fåborg ophæves.

§ 56

Lov nr. 138 af 14. april 1966 om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens ophæves.

§ 57

Lov nr. 73 af 3. marts 1971 om indskrænkning af driften på og eventuel senere nedlæggelse af visse statsbanestrækninger og færgefarten Glyngøre - Nykøbing Mors ophæves.

§ 58

Lov nr. 570 af 7. november 1973 om nedlæggelse af Københavns havnebane mellem Langebro og Slotsholmsgade ophæves.

§ 59

Lov nr. 146 af 24. april 1975 om udbygning af baneanlæggene for den storkøbenhavnske nærtrafik ophæves.

§ 60

Lov nr. 171 af 7. maj 1975 om nedlæggelse af sporforbindelsen mellem Københavns Nordre Toldbod og Larsens Plads ophæves.

§ 61

Lov nr. 72 af 25. februar 1976 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Tårup ophæves.

§ 62

Lov nr. 160 af 31. marts 1976 om udbygning af banestrækningen mellem Høje-Tåstrup og Roskilde ophæves.

§ 63

Lov nr. 652 af 21. december 1977 om indskrænkning af driften på statsbanestrækningen Vojens-Haderslev ophæves.

§ 64

Lov nr. 214 af 30. maj 1980 om udbygning af banestrækningen mellem Lejre og Holbæk ophæves.

§ 65

Lov nr. 52 af 9. februar 1983 om udbygning af banestrækningen mellem Orehoved og Nykøbing F. ophæves.

§ 66

Lov nr. 627 af 21. december 1983 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en banestrækning fra København til Harrestrup Å ophæves.

§ 67

Lov nr. 852 af 21. december 1988 om anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Taulov ophæves.

§ 68

Lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg ophæves.

§ 69

Lov nr. 409 af 22. maj 1996 om projektering af Frederikssundsbanen ophæves.

§ 70

Lov nr. 410 af 22. maj 1996 om nedlæggelse af Københavns havnebane ophæves.

§ 71

Lov nr. 341 af 20. maj 1997 om udbygning af Frederikssundsbanen ophæves.

§ 72

Lov nr. 969 af 20. december 1999 om nedlæggelse af havnebanen mellem Hobro Station og Hobro Havn ophæves.

§ 73

Lov nr. 476 af 31. maj 2000 om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg ophæves.

§ 74

Lov nr. 406 af 6. juni 2002 om nedlæggelse af visse sporanlæg m.v. ophæves.

§ 75

Lov nr. 1453 af 22. december 2004 om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød ophæves.

§ 76

Lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg ophæves.

Ikrafttræden

§ 77

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at lovgivningen ikke bør indeholde overflødigt stof. Dette princip stemmer overens med regeringens fokus på regelsanering.

I efteråret 2023 blev der derfor igangsat et større regelforenklingsarbejde rettet mod forældede love på Transportministeriets område, herunder særligt ældre projekterings- og anlægslove, da der på ministeriets område løbende vedtages anlægslove, som bemyndiger transportministeren til at anlægge diverse infrastrukturprojekter. Forud for visse af disse anlægslove er der også vedtaget en projekteringslov. Fælles for disse anlægs- og projekteringslove er, at de ikke indeholder en bestemmelse om lovens ophævelse.

Dette indebærer, at mange projekterings- og anlægslove fortsat er gældende, selvom det projekt, som projekterings- eller anlægsloven regulerer, er anlagt og har været i drift i mange år eller aldrig har været anlagt. De gamle projekterings- og anlægslove, der indgår i lovforslaget, er derfor i dag reelt indholdsløse. Det findes derfor hensigtsmæssigt formelt at ophæve lovene, selvom ophævelsen ikke vil have retsvirkninger i praksis.

Transportministeriet ønsker med lovforslaget primært at ophæve en række ældre projekterings- og anlægslove, der ikke længere er relevante eller ikke har fundet anvendelse, og dermed er forældede, da det projekt, som projekterings- eller anlægsloven regulerer, er anlagt og har været i drift i mange år eller aldrig er blevet anlagt. Dertil kommer, at det foreslås at ophæve en række andre forældede love, herunder love om nedlæggelse af jernbaneanlæg samt love vedrørende bemyndigelse til ekspropriationer eller arealerhvervelser til konkrete jernbaneanlæg.

De love, der foreslås ophævet, er efterhånden af ældre dato, og den yngste er fra 2013. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i lovene, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse.

En vedtagelse af lovforslaget vil reducere antallet af love, som formelt er gældende på Transportministeriets område, betydeligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i nyere anlægslove på Transportministeriets område, som er vedtaget i de seneste år, er bestemmelser om, hvordan loven kan ophæves (ved bekendtgørelse), og der er således sket fremtidssikring af den situation, der kendetegner anlægslove, nemlig at de som oftest mister deres relevans efter anlægsprojektet færdiggørelse.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Love på vej- og broområdet, der foreslås ophævet

2.1.1. Lov nr. 47 af 7. marts 1928 om Bygning af en Bro over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby¬

2.1.1.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 1, at ministeren for offentlige arbejder blandt andet bemyndiges til at meddele Aalborg Byråd koncession på anlæg af en bro over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby.

Af § 2 følger det blandt andet, at koncessionen skal indeholde bestemmelse om, at der, for et tidsrum af indtil 50 år fra koncessionens gives, ikke skal kunne meddeles anden koncession på anlæg af en lignende bro indenfor en afstand af 10 km til begge sider fra broen.

Af § 3 fremgår det blandt andet, at der for benyttelse af broen indtil videre skal kunne opkræves en afgift. Denne afgift skal i forening med et beløb af 50.000 kr. årligt, som fra den 1. april 1928 at regne og i et tidsrum af indtil 35 år af staten stilles til rådighed af vejfondens midler, jf. § 9 i lov nr. 143 af 1. juli 1927, anvendes til forrentning og afdrag på de i § 1 ommeldte lån samt til broens vedligeholdelse og betjening.

Ligeledes fremgår det af § 3, at når de ovennævnte lån er tilbagebetalt, fra hvilket tidspunkt tilskuddet fra Vejfonden bortfalder, og der derefter er opsparet en til broens fremtidige vedligeholdelse og betjening efter ministerens skøn fornøden kapital, skal ministeren efter forhandling med byrådet kunne bestemme, at benyttelsen af broen fra et nærmere angivet tidspunkt skal være fri. Fra samme tidspunkt bortfalder den Aalborg Byråd efter § 2 hjemlede eneret på anlæg af en bro imellem Aalborg og Nørresundby.

Det følger af § 4, at der i koncessionen skal optages bestemmelse om ret for staten til enhver tid at overtage broen med den til samme hørende brofond imod at overtage de byrådet ved overtagelsen eventuelt påhvilende gældsforpligtelser hidrørende fra broens bygning samt den fremtidige vedligeholdelse og betjening af broen.

Endelig indeholder loven i § 5 en hjemmel til at foretage ekspropriation i forbindelse med projektet.

2.1.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Limfjordsbroen blev indviet den 30. marts 1933. Efterfølgende er der indviet en limfjordstunnel i maj 1969. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.2. Lov nr. 191 af 17. april 1941 om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen herunder Bygning af en Bro over Guldborgsund

2.1.2.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 1, at ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at anlægge en vej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen samt anlægge en bro over Guldborgsund.

Loven blev ændret ved lov nr. 222 af 11. juni 1954, hvorefter ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at begrænse gennemførelsen af det omhandlede anlæg af en motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen til strækningen fra motorvejens skæring med hovedvej nr. 7 vest for Maribo til et punkt ca. 1 km vest for Majbølle, hvor motorvejen sættes i forbindelse med landevejen Sakskøbing-Guldborg, dog at strækningen fra Rødby Havn til det ovennævnte punkt vest for Maribo ligeledes bringes til udførelse, såfremt dette skønnes påkrævet af hensyn til en trafikforbindelse over Rødby Havn til Tyskland.

Til dækning af statens samlede udgifter ved anlæggets gennemførelse samt af udgifterne ved anlæggets vedligeholdelse vil der ifølge lovens § 4 i det fornødne antal år - foruden de i øvrigt fastsatte afgifter - være at betale en afgift til statskassen på 1 øre pr. liter af benzin, som i tiden fra den dag, loven træder i kraft, indføres til eller fremstilles her i landet, eller som ved lovens ikrafttræden henligger på kreditlager, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 132 af 29. juni 1927. Som benzin beskattes efter nærværende lov enhver vare, som er eller måtte blive afgiftspligtig efter bestemmelserne i nævnte lov af 29. juni 1927.

De omtalte love i § 4 er efterfølgende ophævet. Der henvises til lov nr. 194 af 7. juni 1958 om tilskud til offentlige veje og lov nr. 170 af 7. juni 1958 om ændring i lov om afgift af benzin og i lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v.

2.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder bemyndigelse for ministeren til at anlægge en motorvej på Lolland. Det omtalte motorvejsprojekt blev indviet i 1963 for så vidt angår ca. 5 km til færgelejet i Rødby og senere en strækning på ca. 18 km forbi Maribo og Sakskøbing.

Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.3. Lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en Motorvej Vest om København samt Udbygning af Hørsholmvejen som Motorvej

2.1.3.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til: 1) at anlægge en vej fra Brøndbyvester over Glostrup, Herlev og Gladsaxe til Hørsholmvej ved Jægersborg; 2) at lade nævnte Hørsholmvej i Københavns Amt udbygge til tilsvarende formål; 3) at lade den i Frederiksborg Amt projekterede del af Hørsholmvejen fra Københavns Amtsgrænse til vejgaflen ved Brønsholm anlægge udelukkende for kørsel med motorkøretøjer; 4) at anlægge cykle- og gangstier i eget tracé i tilknytning til de nævnte vejanlæg; 5) at foretage de forlægninger og ændringer i det bestående vejnet, der er nødvendige for at tilvejebringe de nye vejanlæg og for på mest hensigtsmæssig måde at sætte disse i forbindelse med det bestående vejnet.

Loven blev ændret ved lov nr. 222 af 11. juni 1954, hvorefter ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at begrænse gennemførelsen af de i § 1 i lov nr. 168 af 11. april 1942 omhandlede anlæg af en motorvej vest om København samt udbygning af Hørsholmvejen som motorvej til strækningen fra vejgaflen ved Brønsholm til Kagså nord for Herlev, hvor motorvejen sættes i forbindelse med landevejen over Herlev og Glostrup til landevejen København-Køge, samt til at foretage sådanne forandringer i de allerede bestemte eller udførte motorvejsanlæg tillige med forlægninger og ændringer i det bestående vejnet, som er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af de i henhold til foranstående planer, herunder blandt andet udbygning af en vej fra Kagså til Buddinge Torv og tilvejebringelse af de fornødne tilslutningsanlæg mellem motorvejene og Lyngbyvejen m.fl. veje nord for Vangede.

Lovens § 3 regulerer anlægsudgifterne. Heraf følger det, at henholdsvis daværende Københavns Amtskommune og Frederiksborg Amtskommune skal betale et angivet beløb. Restbeløbet betales af den i § 6 i lov nr. 115 af 8. april 1932, jf. § 4 i lov nr. 105 af 30. marts 1935, fastsatte afgift til statskassen på 1 øre pr. 1 benzin, som indføres til eller fremstilles her i landet, dels af den i § 4 i lov nr. 191 af 17. april 1941 fastsatte afgift af 1 øre pr. 1 benzin, som indføres til eller fremstilles her i landet, idet de omtalte afgifter skal blive ved med at have gyldighed efter udløbet af de i nævnte lovbestemmelser fastsatte tidsrum.

De omtalte love i § 3 er efterfølgende ophævet. Der henvises til lov nr. 194 af 7. juni 1958 om tilskud til offentlige veje og lov nr. 170 af 7. juni 1958 om ændring i lov om afgift af benzin og i lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v.

2.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.4. Lov nr. 379 af 20. december 1961 om tekniske forarbejder til gennemførelse af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt

2.1.4.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at foretage den fornødne projektering samt bundundersøgelser i Storebælt til forberedelse af udførelsen af en fælles vej- og jernbanebro over Storebælt fra Halsskov rev over Sprogø til Knudshoved med de af broanlægget følgende vej- og jernbaneanlæg samt forlægninger af eksisterende veje og jernbaner.

2.1.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Folketinget vedtog i 1987 lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf. lov nr. 380 af 10. juni 1987. Storebæltsforbindelsen åbnede for biltrafik i 1998. Anlægsloven blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S.

Da der er anlagt en fast forbindelse over Storebælt, vurderer Transportministeriet, at projekteringsloven fra 1961 har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.5. Lov nr. 91 af 16. marts 1962 om anlæg af en ny broforbindelse over Lille-Bælt

2.1.5.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til i forbindelse med en påtænkt motorvej over Fyn til Jylland at anlægge en bro over Lillebælt fra den fynske kyst ved Staurby Skov nord for Middelfart til Lyngs Odde i Jylland.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som projektet kræver, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

Det følger endvidere af loven, at beløbene til udgifterne til anlægget samt til vedligeholdelsen skal afholdes af vejfonden.

2.1.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den Ny Lillebæltsbro blev indviet i oktober 1970. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.6. Lov nr. 386 af 4. december 1963 om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg

2.1.6.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at anlægge en tunnel udelukkende for kørsel med motorkøretøjer under Limfjorden ved Ålborg i en linje ca. 2,5 km øst for den eksisterende Limfjordsbro med tilsluttende motorvejsanlæg fra Gugvej øst for Skalborg til hovedlandevejene A 10 og A 14 ved Bouet.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som projektet kræver, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

Det følger endvidere af loven, at beløbene til udgifterne til anlægget samt til vedligeholdelsen skal afholdes af vejfonden.

2.1.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Limfjordstunnelen blev indviet i maj 1969. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.7. Lov nr. 144 af 13. maj 1964 om anlæg af en omfartsvej vest om Randers

2.1.7.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at anlægge en motorvej vest om Randers i en linje fra hovedlandevej A 10 ved Munkholm syd for Randers, vest om denne by, på en bro over Gudenåen ca. 2,4 km vest for den eksisterende jernbanebro over Gudenåen og til indmunding i hovedlandevej A 10 nord for Helsted samt en forlægning af hovedlandevej A 16 syd om Kristrup med tilslutning til omfartsvejen syd for Vorup.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som projektet kræver, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

Det følger endvidere af loven, at beløbene til udgifterne til anlægget samt til vedligeholdelsen skal afholdes af vejfonden.

2.1.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nordjyske motorvej vest om Randers blev indviet i 1971. Det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.8. Lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København

2.1.8.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at anlægge: 1) en hovedlandevej, som udbygges som motorvej fra Sortedamssø til Vangede, hvor vejen tilsluttes Helsingørvejen samt omfartsvejen om Lyngby, og 2) en hovedlandevej fra Borups Plads til et punkt nord for Farum, hvoraf strækningerne fra Borups Plads ad Bispeengen til Hillerødgade samt strækning nord for Hulgårdsvej udbygges som motorvej.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som projektet kræver, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

Ministeren bemyndiges i § 2 endvidere til at klassificere vejstrækningen fra Søerne ved Gyldenløvsgade til Borups Plads som hovedlandevej.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage den fornødne projektering til forberedelse af anlæg af hovedlandeveje fra Fredensbro til Gl. Kongevej.

Det følger endvidere af lovens § 5, at beløbene til udgifterne til anlægget samt til vedligeholdelsen skal afholdes af vejfonden.

Loven er efterfølgende ændret ved § 5 i lov nr. 313 af 9. juni 1971 og § 1 i lov nr. 282 af 26. juni 1975.

2.1.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1964 med efterfølgende ændringer indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg i København og omegn. Det er Transportministeriets vurdering, at loven ikke længere finder anvendelse.

På den baggrund foreslås det derfor også, at loven ophæves.

2.1.9. Lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser

2.1.9.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at foretage projektering til forberedelse af anlægget af en nord-sydgående hovedlandevej i Jylland, der udbygges som motorvej, fra landegrænsen umiddelbart vest for Padborg til området omkring Ålborg med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet.

I den forbindelse bemyndiges ministeren i § 2 til at foretage projektering til forberedelse af følgende andre hovedlandevejsanlæg i tilknytning til den i § 1 nævnte motorvej: 1) en hovedlandevej, der udbygges som motorvej, fra den under udførelse værende motorvej fra ny vejbro over Lillebælt til Kolding ved Taulov, forløbende i nordvestlig retning til den i § 1 omhandlede motorvej ved Smidstrup; 2) en hovedlandevej, der udbygges som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej syd for Brabrand Sø til Århus bys centrum; 3) en hovedlandevej, der udbygges som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Lisbjerg til hovedlandevej A 15 ved Skødstrup; 4) en hovedlandevej i forlængelse af hovedlandevej A 31 fra Sønderborg til den i § 1 omhandlede motorvej syd for Åbenrå; 5) en forlægning af hovedlandevej A 25, Tønder-Kolding, fra Tankedal til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 10 syd for Kolding; 6) en forlægning af hovedlandevej A 18 fra Give over Bredsten til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 18 syd for Vejle; 7) en hovedlandevej fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Skanderborg nord om Brædstrup til Give til Diagonalvejen til Esbjerg; 8) en forlægning af hovedlandevej A 15 fra Framlev syd om Brabrand Sø til den i § 1 omhandlede motorvej og dennes afgrening til Århus' centrum; 9) en forlægning af hovedlandevej A 13 syd for Suldrup til den i § 1 omhandlede motorvej ved Albæk.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at udarbejde et skitseprojekt for en afskærende motorvejslinje fra et punkt på den i § 1 omhandlede motorvej mellem Skanderborg og Århus vest om Brabrand Sø til den nævnte motorvej mellem Århus og Randers.

I henhold til lovens § 4 kan ministeren erhverve de arealer mv., der er nødvendige til anlæggenes gennemførelse. Om fornødent kan erhvervelsen ske ved ekspropriation.

Af lovens § 5 følger det, at udgifterne ved gennemførelsen af de i denne lov omhandlede foranstaltninger afholdes af vejfonden.

2.1.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1965 indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at projektere anlægget af en motorvej fra den sønderjyske grænse og til Aalborg. Det er Transportministeriets vurdering, at loven ikke længere finder anvendelse.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.10. Lov nr. 163 af 11. maj 1966 om anlæg af en broforbindelse over Sallingsund

2.1.10.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at lade anlægge en vejbro over Sallingsund fra Pinen til Plagen med tilsluttende vejanlæg.

Af loven følger det, at udgifterne ved anlægget afholdes af vejfonden.

Endvidere følger det af loven, at efter anlæggets fuldførelse overgår det til bestyrelsen af Viborg og Thisted amtsråd i overensstemmelse med reglerne i hovedlandevejsloven.

2.1.10.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sallingsundbroen blev indviet i maj 1978. Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at loven er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.11. Lov nr. 269 af 4. juni 1970 om projektering af en ny fast forbindelse over Storstrømmen med tilsluttende motorvejsanlæg

2.1.11.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af en motorvej fra Svennerup Skov syd for landevejen Næstved-Rønnede mod syd i en linje vest for hovedlandevejen A 2 København-Rødby til Udby, hvor linjen skærer den eksisterende hovedlandevej, videre om Ørslev over Kalvestrømmen på bro til Farø, videre over Storstrømmen (Sortsø Gab) på bro til Falster og videre til Ravnsø.

2.1.11.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven bemyndiger ministeren til at foretage projektering af en motorvej fra det sydlige Sjælland til Falster med dertilhørende bro.

Farøbroen blev indviet i juni 1985. Motorvejsstrækningen Udby-Farøbroen-Eskilstrup blev indviet i 1985. Motorvejsstrækningen Rønnede-Udby blev indviet i 1990. En strækning fra Eskilstrup-Sakskøbing blev først anlagt som motortrafikvej og blev i 2007 indviet som motorvej. Da de anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.12. Lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.12.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra et punkt nord for Harte, vest om Kolding til Vejle amts landevej nr. 34 (Ødis landevej); 2) en hovedlandevej fra den nuværende hovedlandevej A 10, Vejle-Skanderborg-Århus, ved Nybro (Skanderborg Sø) vest om Skanderborg til Stavtrup sydvest for Århus; 3) en hovedlandevej fra Vejle amts landevej nr. 34 (Ødis landevej) til Christiansfeld; 4) en hovedlandevej fra Skanderborg amts landevej nr. 18 (Østbirkvejen) nord for Egebjerg til Nybro (Skanderborg Sø); 5) en hovedlandevej fra den under anlæg værende motorvej, Ringvej B 4, til omfartsvejen nord om Hedehusene ved Kallerup.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af følgende hovedlandevejsstrækninger udbygget som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra den nuværende hovedlandevej A 15, Århus-Grenå, ved Skødstrup forbi Rønde til hovedlandevej A 15 ved Tåstrup, og 2) en hovedlandevej fra det østlige endepunkt af den anlagte del af vestmotorvejens nordlige gren til Enghavevej i København.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg som hovedlandevej af en vejbro over Alssund nord for Sønderborg med tilsluttende vejanlæg på jyllandssiden til forbindelse med den nuværende hovedlandevej A 8, Kruså-Sønderborg, syd for Bøffelkobbel skov og på Alssiden til forbindelse med landevejen Sønderborg-Fynshav øst for Madeskov.

Desuden bemyndiges ministeren i § 5 til at klassificere følgende eksisterende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Københavns amts landevej nr. 18, Lufthavnsvejen, fra Englandsvej til Kastrup Lufthavns forplads; 2) den nyanlagte Sundbrovej i Svendborg fra den eksisterende hovedlandevej A 9, Odense-Svendborg, syd for Rødskebølle, Svendborgsundbroen samt landevejen Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg; 3) følgende gadestrækning i Århus købstad: a) Nørregade, fra Nørreport til Guldsmedgade, b) Nørre Alle, fra Guldsmedgade til Vesterbro Torv, c) Vesterbro Torv, fra Nørre Alle til Vesterbrogade, d) Vesterbrogade, fra Vesterbro Torv til Viborgvej.

Endelig bemyndiges ministeren også i § 5 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej A 10, Horsens-Skanderborg-Århus, for så vidt angår strækningen fra Egebjerg til Viby; 2) hovedlandevej A 9, Odense-Svendborg, for så vidt angår strækningen fra Sundbrovejens tilslutning ad Odensevej i Svendborg til Vestergade; 3) følgende gadestrækninger i Århus købstad: a) Thorvaldsensgade, fra Silkeborgvej til Vester Alle, og b) Åboulevarden, fra Vester Alle til Dynkarken; 4) hovedlandevej A 1, København-Roskilde, for så vidt angår strækningen fra staden Københavns grænse ved Damhussøen til Baldersbrønde.

2.1.12.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1970 indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.13. Lov nr. 313 af 9. juni 1971 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.13.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at anlægge en vejforbindelse fra hovedlandevej A 25, Kolding-Toftlund-Abild (Tønder), ved Tankedal øst for Hjarup, til hovedlandevej A 10, Kruså-Kolding, syd for Kolding.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 1 til efter anlægget af den ovenfor nævnte hovedlandevejsstrækning at nedklassificere den nuværende hovedlandevej A 25, Kolding-Toftlund-Abild (Tønder), for så vidt angår strækningen fra Tankedal øst for Hjarup til Kolding.

I § 2 bemyndiges ministeren til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af følgende hovedlandevejsstrækninger udbygget som motorveje med de nødvendige tilslutningsanlæg til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej i forlængelse af motorringvejen syd for Brøndbyvester, over Avedøre Holme, Sorterende og Kalvebodløb, syd om Tømmerup og nord om St. Magleby og Dragør til Amagers østkyst med mulighed for tilslutning til en fast forbindelse over Øresund til Sverige; 2) en hovedlandevej fra Kalvebod Strand ca. 1.200 meter syd for Sjællandsbroen, videre i den eksisterende Lufthavnsvej til Amagers østkyst med mulighed for videre forbindelse til Saltholm; 3) en hovedlandevej i forlængelse af vestmotorvejens sydlige gren fra Ringvej B 3 til Motorringvejen; 4) en hovedlandevej fra den i nr. 1 nævnte hovedlandevej på østsiden af Avedøre Holme mod nord over Kalveboderne til den i nr. 2 nævnte hovedlandevej; 5) en hovedlandevej fra den i nr. 1 nævnte hovedlandevej vest for den nuværende bebyggelse på Amager mod nord langs denne til den i nr. 2 nævnte hovedlandevej.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage forundersøgelse og forberedende projektering af følgende hovedlandevejsstrækninger udbygget som motorveje: 1) en ringforbindelse i København og eventuelt i Frederiksberg og Gentofte kommuner fra Lyngbyvejen til den i § 2 nævnte motorvej; og 2) Frederikssundmotorvejens videreføring fra Motorringvejen til den i nr. 1 nævnte ringforbindelse.

Endelig indeholder loven en ændring af § 3 i lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København.

Ved lov nr. 321 af 10. juni 1976 om visse hovedlandevejsstrækninger blev bemyndigelsen i § 2, nr. 1 og 5, til projektering og sikring af en hovedlandevej udbygget som motorvej fra Kalvebodløb, syd om Tømmerup, nord om Store-Magleby og Dragør til Amagers østkyst og en hovedlandevej fra den nævnte hovedlandevej vest for den nuværende bebyggelse på Amager mod nord ophævet.

2.1.13.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1971 med efterfølgende ændring indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.14. Lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejstrækninger

2.1.14.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra motorvejen Lillebælt-Kolding (hovedlandevej A 1) ved Nørre Stenderup på en højbro over Vejle Fjord til hovedlandevej A 10 ved Høgholt Skov nord for Vejle; og 2) en hovedlandevej fra den nuværende hovedlandevej A 15, Århus-Grenå, ved Skødstrup, nord om Rønde til hovedlandevej A 15 ved Tåstrup, øst for tilslutningen af Århus amts landevej Tåstrup-Ebeltoft.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til anlægge en vejstrækning fra den nuværende hovedlandevej A 14 ved Gunderup øst om Hjørring og Hirtshals til færgelejet i Hirtshals.

Desuden bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage projektering til forbindelse og sikring af anlæg af en hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra Farnæs Skov på Falsters nordkyst, syd om Nørre Alslev og på en højbro over Guldborgsund ved Hjælms Nakke til Lolland, hvor vejen tilsluttes den nuværende motorvej ved Sakskøbing.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 5 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej A 10, Kolding-Vejle, for så vidt angår strækningen mellem tilslutningen til motorvejen Lillebælt-Kolding (hovedlandevej A 1) ved Bramdrupdam og Koldingvejs tilslutning til Fredericiagade/Sønderbrogade i Vejle; 2) hovedlandevej A 15, Århus-Grenå, for så vidt angår strækning fra Skødstrup til Tåstrup, samt hovedlandevejen Drastrup-Følle fra den nye motorvej mod syd til den hidtidige hovedlandevej A 15; 3) hovedlandevej A 14, Ålborg-Hjørring-Hirtshals, for så vidt angår strækningen fra Gunderup til Hirtshals havn.

Desuden indeholder loven et bilag, hvori der er opregnet de veje, der den 1. april 1972 klassificeres som hovedlandeveje.

Endelig indeholder loven en ophævelse af det i § 45 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje nævnte bilag, hvori der er opregnet de veje, der den 1. april 1972 klassificeres som hovedlandeveje. Dette bilag erstattes af det ovenfor omtalte bilag.

Ved lov nr. 245 af 27. maj 1981 om hovedlandevejsstrækningen Løgten-Tåstrup og lov nr. 136 af 20. marts 2002 om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nors, m.v. (Nors Omfartsvej) blev der foretaget ændringer til loven af 1972.

2.1.14.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1972 med efterfølgende ændringer indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.15. Lov nr. 290 af 23. maj 1973 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.15.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækning anlægge som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: en hovedlandevej fra et punkt på den dansk-tyske landegrænse vest for Bov, i en linje øst for den sønderjyske længdebane og vest for den nuværende hovedlandevej 305 (A 10) til et punkt på Sønderjyllands amts landevej 555, Bodum-Rødekro, vest for Rise Hjarup.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 305 (A 10), Kruså-Åbenrå, for så vidt angår strækningen fra et punkt syd to Kiskelund til skæringen med hovedlandevej 319 (A 31), Sønderborg-Åbenrå, vej Lundsbjerg; 2) hovedlandevej 318, Lundsbjerg-Tinglev, for så vidt angår strækningen fra Lundsbjerg til skæringen med den i § 1 omhandlede hovedlandevej; 3) hovedlandevej 324, Åbenrå-Gabøl, for så vidt angår strækningen fra sammenløbet med Løgumklostervej i Åbenrå til tilslutningen af Sønderjyllands amts landevej 554, Tinglev-Rødekro-Hovslund, ved Hovslund stationsby.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at optage følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Sønderjyllands amts landevej 555, Bodum-Rødekro, for så vidt angår strækningen fra den i § 1 omhandlede hovedlandevej til hovedlandevej 306 (A 10), Åbenrå-Haderslev, ved Bodum; 2) Sønderjyllands amts landevej 554, Tinglev-Rødekro-Hovslund, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 324, Åbenrå-Gabøl, til Sønderjyllands amts landevej 513, Åbenrå-Hellevad-Alslev Kro; 3) Sønderjyllands amts landevej 513, Åbenrå-Hellevad-Alslev Kro, for så vidt angår strækningen fra Sønderjyllands amts landevej 554, Tinglev-Rødekro-Hovslund, ved Rødekro til sammenløbet med hovedlandevej 324, Åbenrå-Gabøl, Ribevej i Åbenrå.

Desuden bemyndiges ministeren i § 4 til efter færdiggørelsen af det af Sønderjyllands amtskommune udførte anlæg af en del af omfartsvejen vest om Christiansfeld at optage denne vejstrækning som hovedlandevej. Samtidig bemyndiges ministeren til som hovedlandevej at medlægge hovedlandevej 307 (A 10), for så vidt angår strækningen gennem Christiansfeld fra Tagkær til Tyrstrup.

Herudover bemyndiges ministeren i § 6 til at anlægge en ny bro over Mariager Fjord ved Hadsund med tilsluttende vejanlæg. Efter anlægget af broen bemyndiges ministeren til som hovedlandevej at nedlægge den nuværende hovedlandevej 462 for så vidt angår strækningen over den nuværende bro over Mariager Fjord med tilsluttende vejanlæg.

Endelig ophæves § 3 i lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København. Der er tale om en bemyndigelse til at projektere forberedelsen af anlæg af hovedlandeveje fra Fredensbro til Gl. Kongevej, herunder de fornødne tilslutningsanlæg til de i § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2 omhandlende hovedlandevejsanlæg, samt fra Engstrands Alle ad Scandiagade og Enghavevej til Sønder Boulevard.

2.1.15.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1973 indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.16. Lov nr. 282 af 26. juni 1975 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.16.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 2 ministeren for offentlige arbejder til at optage følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) kommunevej Vejlegade-Vejlebro-Tårsvej i Nakskov kommune, fra hovedlandevej 133, Maribo-Nakskov, til den tidligere bygrænse; 2) Storstrøms amts landevej 522, Nakskov tidligere bygrænse-Tårs Havn for så vidt angår strækningen fra bygrænsen til tilslutningspunktet for den nyanlagte hovedlandevej mellem landevej 522 (ved Branderslev) og Tårs Færgehavn.

Herudover indeholder loven en ændring af lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København, som blandt andet ændret ved lov nr. 290 af 23. maj 1973.

2.1.16.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1975 indeholder en bemyndigelse til at optage flere vejstrækninger som hovedlandeveje. Det er Transportministeriets vurdering, at loven i dag reelt er udtømt. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.17. Lov nr. 321 af 10. juni 1976 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.17.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej i forlængelse af Køge Bugt-motorvejen fra Ringvej B 3 til sammenløb med Motorringvejen; 2) en hovedlandevej fra sammenløbet af Motorringvejen og Køge Bugt-motorvejen, over Avedøre Holme og Kalveboderne til forbindelse med den eksisterende motorvej (Lufthavnsvej) på Amager; 3) en hovedlandevej fra et punkt på Sønderjyllands amts landevej 555, Bodum-Rødekro, vest for Rise Hjarup, i en linje vest for den nuværende hovedlandevej 306 (A 10) til et punkt på Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, umiddelbart vest for Skovby; 4) en hovedlandevej i forlængelse af den anlagte del af Sydmotorvejen fra hovedlandevej 152, Næstved-Rønnede, mod syd i en linje vest for den eksisterende hovedlandevej 115 (A 2), Køge-Vordingborg, til Ambjerg, hvor linjen skærer den eksisterende hovedlandevej, videre forbi Ørslev og på højbro over Sjællandsrenden og Kalvestrømmen til Farø, videre over Storstrømmen (Sortsø Gab) på højbro til Farnæs Skov på Falsters nordkyst, syd om Nørre Alslev og på en højbro over Guldborgsund ved Hjelms Nakke til Lolland, hvor vejen tilsluttes den nuværende motorvej ved Sakskøbing.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at anlægge en vejbro over Alssund nord om Sønderborg med tilsluttende vejanlæg på Jyllandssiden til forbindelse med den nuværende hovedlandevej 316 (A8), Kruså-Sønderborg, syd for Bøffelkobbel Skov, og på Alssiden til forbindelse med hovedlandevej 315 (A 8), Sønderborg-Fynshav, øst for Madeskov.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje i forbindelse med gennemførelsen af de i § 1 og § 2 nævnte anlæg: 1) hovedlandevej 306 (A 10), Haderslev-Åbenrå, for så vidt angår strækningen fra skæringspunktet med landevej 510 syd for Haderslev til Åbenrå; 2) den ved lov nr. 290 af 23. maj 1973 som hovedlandevej optagne strækning af landevej 555 mellem Bodum og motorvejsstrækningen vest for Rise Hjarup; 3) hovedlandevej 315 (A 8), Sønderborg-Fynshavn, for så vidt angår strækningen fra Perlegade i Sønderborg til endepunktet for den i § 2 omhandlede hovedlandevej ved Madeskov; 4) hovedlandevej 316 (A 8), Kruså-Sønderborg, for så vidt angår strækningen fra begyndelsespunktet for den i § 2 omhandlede hovedlandevej ved Bøffelkobbel Skov, over Chr. X's bro til Perlegade i Sønderborg; 5) hovedlandevej 319, Åbenrå-Sønderborg, for så vidt angår strækningen fra skæringen med den i § 2 omhandlede hovedlandevej til hovedlandevej 316; 6) hovedlandevej 115, Køge-Vordingborg-Majbølle, på strækningen mellem Rønnede og Majbølle; 7) hovedlandevej 152, Næstved-Rønnede, mellem motorvejen og hovedlandevej 115; 8) hovedlandevej 153, Vester Egesborg-Præstø, mellem Bårse og Præstø; 9) hovedlandevej 154, Præstø-Kalvehave; 10) hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg, mellem Vester Egesborg og Vordingborg; 11) hovedlandevej 156, Vordingborg-Kalvehave, mellem Vordingborg og Vintersbølle; 12) hovedlandevej 130, Nykøbing Falster-Storstrømmen, mellem Ønslev og Storstrømmen.

Desuden bemyndiges ministeren i § 4 til at optage følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, for så vidt angår strækningen fra skæringspunktet med hovedlandevej 306 (A 10) syd for Haderslev til det i § 1 omhandlede punkt vest for Skovby; 2) Storstrøms amts landevej 502, Øster Kippinge-Nørre Alslev; 3) Storstrøms amts landevej 503, for så vidt angår strækningen fra Nørre Alslev til motorvejen.

Endelig ophæves bemyndigelsen i § 2, nr. 1 og 5, i lov nr. 313 af 9. juni 1971 om visse hovedlandevejsstrækninger til projektering og sikring af en hovedlandevej udbygget som motorvej fra Kalvebodløb, syd om Tømmerup, nord om Store-Magleby og Dragør til Amagers østkyst og en hovedlandevej fra den nævnte hovedlandevej vest for den nuværende bebyggelse på Amager mod nord langs denne til den i § 2, nr. 2, i samme lov nævnte hovedlandevej.

2.1.17.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven fra 1976 indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.18. Lov nr. 268 af 8. juni 1977 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.18.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en hovedlandevejsstrækning i fortsættelse af den i lov nr. 321 af 10. juni 1976 vedtagne hovedlandevejsstrækning fra Rise Hjarup til Skovby med et forløb vest for Haderslev Dam til forbindelse med motorvejen vest for Christiansfeld.

Desuden bemyndiges ministeren i § 2 til som hovedlandevej at lade anlægge en vejstrækning fra den nuværende hovedlandevej 133, Maribo-Nakskov-Tårs færgeleje ved Halsted nord om Nakskov til Branderslev, hvor vejen tilsluttes nævnte hovedlandevej 133.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje i forbindelse med gennemførelsen af de i §§ 1 og 2 nævnte anlæg: 1) den del af hovedlandevej 306 (A 10), Åbenrå-Haderslev, som der ikke er givet bemyndigelse til at nedlægge ved lov nr. 321 af 10. juni 1976; 2) hovedlandevej 307 (A 10), Haderslev-Christiansfeld; 3) den del af Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, som der ved lov nr. 321 af 10. juni 1976 er givet bemyndigelse til at optage som hovedlandevej; 4) hovedlandevej 133, Maribo-Nakskov-Tårs færgeleje, for så vidt angår strækningen fra Halsted gennem Nakskov til Branderslev.

Endelig bemyndiges ministeren i § 4 til at omklassificere følgende vejstrækninger i forbindelse med gennemførelsen af den i lov nr. 261 af 4. juni 1970 nævnte motorvejsstrækning fra Skanderborg til Århus: 1) følgende vejstrækning klassificeres som hovedlandevej: Århus amtskommunes landevej nr. 616, Viby Ringvej, fra tilslutningen af forbindelsesvejen fra motorvejsstrækningen Nybro-Stautrup ved Åhavevej til hovedlandevej nr. 312 (A 10), Århus-Skanderborg, ved Viby Torv; 2) følgende vejstrækning nedlægges som hovedlandevej: hovedlandevej nr. 312 (A 10), Århus-Skanderborg, for så vidt angår strækningen fra Ravnsbjergvej til Viby Torv.

2.1.18.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.19. Lov nr. 295 af 8. juni 1978 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.19.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende vejstrækninger anlægge eller udbygge som hovedlandeveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en vej fra hovedlandevej 403, Århus-Silkeborg, ved Viby Ringvej til hovedlandevej 401, Århus-Grenå, ved Vestre Strandalle; 2) en vej fra hovedlandevej 309, Vejle-Kolding, i Vejle til øst for Skibet, hvor vejen tilsluttes hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted; 3) en vej fra et punkt på den nuværende hovedlandevej 319, Sønderborg-Åbenrå, umiddelbart øst for hovedlandevej 305, Kruså-Åbenrå, i en linje mod vest til forbindelse med hovedlandevej 50, Sydjyske motorvej.

Desuden bemyndiges ministeren i § 2 til at optage følgende eksisterende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Landevej 616 i Århus amtskommune, Ringvejen, fra hovedlandevej 403, Århus-Silkeborg, til tilslutningen af motorvejsindføringen, hovedlandevej 61, Århus syd, ved Åhavevej; 2) Landevej 547 i Nordjyllands amtskommune, Ringvejen ved Bouet, fra hovedlandevej 450, Nørresundby-Åbybro, mod øst til landevej 549 (Gl. Sæby Landevej) nordøst for Bouet; 3) nordvestlige del af kommunevej 0994 i Ålborg kommune, Bøgildsmindevej, fra Nordjyllands amtskommunes landevej 549 til sydlige rampe på hovedlandevej 70, nordjyske motorvej, ved Bouet.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevejsstrækningen fra tilslutningen af motorvejsindføringen, hovedlandevej 61, Århus syd, til landevej 616 i Århus amtskommune, Ringvejen, ved Åhavevej til hovedlandevej 312, Århus-Skanderborg, ved Viby Torv; 2) hovedlandevej 312, Århus-Skanderborg, for så vidt angår strækningen fra Viby Torv til hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, ved Harald Jensens Plads; 3) hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, fra hovedlandevej 312, Århus-Skanderborg, ved Harald Jensens Plads til hovedlandevej 401, Århus-Grenå, ved kommunevej nr. 44 i Århus kommune, Dronning Margrethesvej; 4) hovedlandevej 401, Århus-Grenå, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, ved kommunevej nr. 44 i Århus kommune, Dronning Margrethesvej, til landevej 616 i Århus amtskommune, Ringvejen; 5) hovedlandevej 403, Århus-Silkeborg, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, til landevej 616 i Århus amtskommune, Ringvejen; 6) hovedlandevej 407, Århus-Viborg, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, til landevej 616 i Århus amtskommune, Ringvejen; 7) hovedlandevej 431, Århus-Randers, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 402, Ringgaden i Århus, til kommunevej nr. 161 i Århus kommune, Vejlby Ringvej; 8) hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 344, Vejle-Herning, i Vejle til Øst for Skibet; 9) hovedlandevej 305, Kruså-Åbenrå, for så vidt angår strækningen fra skæringen med hovedlandevej 319, Sønderborg-Åbenrå, ved Lundsbjerg til hovedlandevej 324, Åbenrå-Gabøl, i Åbenrå; 10) hovedlandevej 319, Sønderborg-Åbenrå, for så vidt angår strækningen fra begyndelsespunktet for den i § 1 omhandlende hovedlandevej til skæringspunktet med hovedlandevej 305 ved Lundsbjerg; 11) hovedlandevej 324, Åbenrå-Gabøl, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 305 i Åbenrå til hovedlandevej 50, Sydjyske motorvej, øst for Rødekro.

Endelig ophæver loven § 2 i lov nr. 312 af 18. juni 1969 om visse hovedlandevejsstrækninger. Der var tale om en bemyndigelse til som hovedlandevej at anlægge en vejforbindelse fra Vibehus til Hundested havn frem til billetkontrolstedet ved de nye færgelejer.

2.1.19.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg mv. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.20. Lov nr. 208 af 23. maj 1979 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.20.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejstrækning fra hovedlandevej 344, Vejle-Herning, ved Riis, syd om Tørring, nord om Ølholm til landevej 533, Sindbjerg-Uldum, syd for Uldum.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at optage følgende eksisterende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Landevej 527, Isterød-Æbelholt Kloster (Isterødvejen), for så vidt angår strækningen fra landevej 529, Overdrevsvejen, til hovedlandevej 140, Hillerød-Nyrup; 2) Landevej 529, Overdrevsvejen; 3) Landevej 518, Favrholm-Måløv, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 141, Hillerød-Frederikssund, til hovedlandevej 113, Allerød-Favrholm; 4) Landevej 533, Sindbjerg-Uldum, for så vidt angår strækningen fra den i § 1 nævnte hovedlandevejsstrækning til landevej 519, Horsens-Uldum; 5) Landevej 519, Horsens-Uldum.

Endelig bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 15, Jægersborg-Virum (Lyngby Omfartsvej); 2) hovedlandevej 105, Virum-Hillerød; 3) hovedlandevej 106, Hillerød-Frederiksværk, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 105, Virum-Hillerød, i Hillerød til skæringen med landevej 527, Isterødvejen ved Æbelholt Kloster; 4) hovedlandevej 140, Hillerød-Nyrup, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 105, Virum-Hillerød, i Hillerød til skæringen med landevej 527, Isterød-Æbelholt Kloster; 5) hovedlandevej 141, Hillerød-Frederikssund, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 105, Virum-Hillerød, i Hillerød til skæringen med landevej 529, Overdrevsvejen ved Favrholm; 6) hovedlandevej 344, Vejle-Herning, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 310, Horsens-Vejle, i Vejle til den i § 1 nævnte hovedlandevejsstrækning ved Riis.

Desuden indeholder loven en ophævelse af § 2, nr. 6 og 7, i lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser. Der var tale om en bemyndigelse til at projektere en forlægning af hovedlandevej A 18 fra Give over Bredsten og en hovedlandevej ved Skanderborg nord om Brædstrup til Give til Diagonalvejen til Esbjerg.

2.1.20.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.21. Lov nr. 269 af 16. juni 1980 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.21.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej i forlængelse af den under anlæg værende del af den jyske motorvej nord for Vejle i en linje vest om Løsning og Hatting til forbindelse med den ligeledes under anlæg værende del af den jyske motorvej ved Egebjerg; 2) en hovedlandevej i forlængelse af Vestmotorvejsstrækningen Køge-Ringsted fra Ringsted nord om Sorø til Skovse til forbindelse med Vestmotorvejsstrækningen syd om Slagelse til Halsskov.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at lade følgende vejstrækning anlægge som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: en vej fra hovedlandevej 122, Holbæk-Nykøbing Sjælland, fra Hønsinge Nørremark nord for Vig til et punkt på hovedlandevej 123, Nykøbing Sjælland-Odden Færgehavn, umiddelbart vest for Lumsås.

Endelig bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 310, Horsens-Vejle, for så vidt angår strækningen fra skæringen med den jyske motorvej til Damhaven i Vejle; 2) hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 310 i Vejle til Hornstrup Mølleby; 3) hovedlandevej 313, Vejle Syd-Havnen-Vejle Nord; 4) hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 310 til Vestergade i Vejle; 5) hovedlandevej 102, Roskilde-Ringsted-Sorø-Skovse, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 150, Jyllandsgade i Ringsted, gennem Sorø til Skovse; 6) hovedlandevej 145, Holbæk-Ugerløse-Sorø, for så vidt angår strækningen fra skæringspunktet med den i § 1, nr. 2, nævnte motorvej til hovedlandevej 102 i Sorø; 7) hovedlandevej 122, Holbæk-Nykøbing Sjælland, for så vidt angår strækningen fra Hønsinge Nørremark nord for Vig til hovedlandevej 123, Nykøbing Sjælland-Odden Færgehavn, i Nykøbing Sjælland; 8) hovedlandevej 123, Nykøbing Sjælland-Odden Færgehavn, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 122, Holbæk-Nykøbing Sjælland, i Nykøbing Sjælland til endepunktet for den i § 2 nævnte hovedlandevej vest for Lumsås.

2.1.21.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.22. Lov nr. 245 af 27. maj 1981 om hovedlandevejsstrækningen Løgten-Tåstrup

2.1.22.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejstrækning i forlængelse af motorvejen Skødstrup-Løgten fra hovedlandevej 401 (A 15), Århus-Grenå, ved Løgten, nord om Rønde til hovedlandevej 401 ved Tåstrup, øst for tilslutningen af hovedlandevej 413, Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn.

Endvidere indeholder loven en ændring af lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejsstrækninger.

2.1.22.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder en bemyndigelse for ministeren til at anlægge en ny hovedlandevej i Østjylland. Landevejen blev indviet i 1987. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.23. Lov nr. 211 af 25. maj 1983 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.23.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vej i forlængelse af den på strækningen fra Vejle til et punkt øst for Skibet under anlæg værende forlægning af hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted. Forlængelsen udgår fra det nævnte punkt øst for Skibet, forløber herfra mod vest delvis syd om Skibet til den eksisterende hovedlandevej 363 øst for Skibet Kirke, fortsætter ad den eksisterende hovedlandevej vest for Skibet til et punkt øst for Kærbølling og herfra videre som forlægning i en linje syd om Kærbølling og syd om Bredsten til et punkt på den eksisterende hovedlandevej 363 vest for Bredsten ved Bredstenlund.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 4 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, for så vidt angår strækningen fra det i lov nr. 295 af 8. juni 1978 § 1 nævnte punkt øst for Skibet til det i denne lovs § 1 nævnte punkt øst for Skibet Kirke; 2) hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, for så vidt angår strækningen fra det i denne lovs § 1 nævnte punkt øst for Kærbølling gennem Bredsten by til det i § 1 nævnte punkt ved Bredstenlund vest for Bredsten, hvor forlægningen af hovedlandevej 363 syd om Bredsten tilsluttes den eksisterende hovedlandevej; 3) Mørdrupvej på strækningen fra Helsingørmotorvejen til hovedlandevej 109, Helsingør Nyrup.

Endelig indeholder loven ændringer til lov nr. 238 af 7. juni 1968 om visse hovedlandevejsstrækninger og lov nr. 252 af 8. juni 1967 om visse hovedlandevejsstrækninger.

2.1.23.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.24. Lov nr. 259 af 6. juni 1985 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.24.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til som en del af den nordjyske motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en ny hovedlandevej fra hovedlandevej 432, Randers-Hobro, nord for Handest med et forløb vest om Hobro til forbindelse med hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, vest for Årestrup.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandevej: 1) hovedlandevej 432, Randers-Hobro, for så vidt angår strækningen fra den nye hovedlandevejs tilslutning nord for Handest til Hobro; 2) hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg, for så vidt angår strækningen fra Hobro til tilslutningen af hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, nord for Støvring; 3) hovedlandevej 461, Foulum-Sønder Onsild, for så vidt angår strækningen fra den nye hovedlandevej til den nuværende hovedlandevej 432, Randers-Hobro, syd for Hobro; 4) hovedlandevej 467, Hobro-Aggersund, for så vidt angår strækningen fra den nye hovedlandevej til den nuværende hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg.

2.1.24.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.25. Lov nr. 337 af 4. juni 1986 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.25.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger udbygge eller anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, på strækningen fra Årestrup til Støvring, og i forlængelse heraf en hovedlandevej med et forløb vest om Ellidshøj til forbindelse med hovedlandevej 70, den nordjyske motorvej, ved Bonderup; og 2) en hovedlandevej fra hovedlandevej 40, motorvejen Knudshoved-Kolding, øst for Børup til hovedlandevej 60, den midtjyske motorvej Kolding-Århus, nord for Herslev. Motorvejen føres over Mølleådalen på en bro.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg, for så vidt angår strækningen fra nord for Støvring til Bonderup, syd for Ålborg; 2) hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, for så vidt angår strækningen fra den i § 1 nævnte motorvej til hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg; 3) hovedlandevej 341, Vejle-Brovad, for så vidt angår strækningen fra tilslutningsanlægget til hovedlandevej 60, den midtjyske motorvej Kolding-Århus, sydøst for Vejle til tilslutningsanlægget til hovedlandevej 40, motorvejen Knudshoved-Kolding, ved Brovad.

2.1.25.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.26. Lov nr. 225 af 22. april 1987 om visse hovedlandevejstrækninger

2.1.26.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 ministeren for offentlige arbejder til at anlægge følgende nye motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra hovedlandevej 70, motorvejen Randers Syd-Randers Nord, med et forløb øst for den nuværende hovedlandevej 432, Randers-Hobro, til fortsættelse i den under anlæg værende del af hovedlandevej 70, motorvejen Handest-Årestrup; og 2) en hovedlandevej fra hovedlandevej 431, Århus-Randers, ved Hadbjerg med et forløb øst for hovedlandevej 431 til hovedlandevej 70, motorvejen Randers Syd-Randers Nord.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at anlægge en vejstrækning fra landevej 533, Sindbjerg-Uldum, syd for Uldum til hovedlandevej 310, Horsens-Vejle, syd for Horsens.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af en hovedlandevej som motorvej/motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet fra Esbjerg til hovedlandevej 50, motorvejen Frøslev-Kolding vest for Kolding.

Endelig bemyndiges ministeren i § 5 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 432, Randers-Hobro, for så vidt angår strækningen fra den eksisterende tilslutning til hovedlandevej 70 nord for Randers til tilslutningen til den under anlæg værende del af hovedlandevej 70 nord for Handest; 2) hovedlandevej 431, Århus-Randers, for så vidt angår strækningen fra tilslutningen af den nye hovedlandevejsforbindelse ved Hadbjerg til den eksisterende tilslutning til hovedlandevej 70, motorvejen vest om Randers, syd for Randers; 3) den i § 2, nr. 4, i lov nr. 208 af 23. maj 1979 midlertidigt som hovedlandevej klassificerede delstrækning af landevej 533, Sindbjerg-Uldum; 4) Den i § 2, nr. 5, i lov nr. 208 af 23. maj 1979 midlertidigt som hovedlandevej klassificerede landevej 519, Horsens-Uldum.

2.1.26.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.27. Lov nr. 748 af 7. december 1988 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.27.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafik- og kommunikationsministeren til som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at anlægge en ny hovedlandevej vest om Århus fra hovedlandevej 60, motorvejen Kolding-Århus ved Dørup, med et forløb vest om Brabrand Sø til fortsættelse i den del af hovedlandevej 70, motorvejen Hadbjerg-Randers Syd, som er under anlæg.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at projektere til forberedelse og sikring af anlæg af følgende hovedlandeveje som motorveje/motortrafikveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra Ålborg/Nørresundby, øst om Hjallerup, vest om Sæby til Frederikshavn; 2) en hovedlandevej fra Ålborg/Nørresundby, øst om Brønderslev og Hjørring til den eksisterende hovedlandevej mellem Bjergby og Hirtshals.

Endelig bemyndiges ministeren i § 4 til at nedlægge hovedlandevej 431, Århus-Randers, som hovedlandevej for så vidt angår strækningen fra den nye hovedlandevejstilslutning syd for Lisbjerg til skæringen med motorvejen ved Hadbjerg.

Herudover foretages der ændringer i lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser.

2.1.27.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.28. Lov nr. 392 af 7. juni 1989 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.28.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en ny hovedlandevej fra landevej 539, Tarphagevej, Vestkystvej, sydøst for Tarp, til hovedlandevej 50, motorvejen Frøslev-Kolding, vest for Kolding.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge: 1) en vejstrækning fra begyndelsespunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej til hovedlandevej 327, Esbjerg-Kærgård, øst for Gammelby; 2) en forlægning af hovedlandevej 362, Kalvslund-Grindsted, fra hovedlandevej 301, Esbjerg-Kolding, vest for Holsted, til Lintrup, nord for Holsted; 3) en vejstrækning fra den i § 1 nævnte hovedlandevej ved Lejrskov til hovedlandevej 301, Esbjerg-Kolding, syd for Lejrskov.

Endelig bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 301, Esbjerg-Kolding, for så vidt angår strækningerne: a) fra hovedlandevej 327, Esbjerg-Kærgård, til hovedlandevej 332, Varde-Ribe, b) fra hovedlandevej 337, Korskro-Grindsted-Give, til tilslutningen af den i § 2 nævnte forlægning af hovedlandevej 362, Kalvslund-Grindsted, vest for Holsted, c) fra hovedlandevej 362, Kalvslund-Grindsted i Holsted, til hovedlandevej 361, Andst-Ribe, sydøst for Vejen og d) fra den i § 2 nævnte vejstræknings tilslutning til hovedlandevej 301, Esbjerg-Kolding syd for Lejrskov, til den i § 1 nævnte hovedlandevej syd for Asbøl; og 2) hovedlandevej 362, Kalvslund-Grindsted, for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 301, Esbjerg-Kolding, til tilslutningen af den i § 2 nævnte forlægning af hovedlandevej 362 ved Lintrup.

2.1.28.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.29. Lov nr. 280 af 2. maj 1990 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.29.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at lade anlægge følgende nye hovedlandevejsstrækninger som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Vodskov, øst om Hjallerup og vest om Sæby til hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, ved Haldbjerg; og 2) en hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Bouet, øst om Brønderslev og Hjørring til hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, ved Hirtshals.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejstrækning fra hovedlandevejen ved Ilbro, sydøst for Hjørring, til den nuværende hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, ved Bagterp, syd for Hjørring.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende hovedlandevejsstrækninger som motorveje/motortrafikveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej mellem Århus og Herning, syd om Skovby, Galten og Låsby, herfra enten nord om Silkeborg eller ad eksisterende ringvej i Silkeborg og derefter syd om Bording, Ikast, Hammerum, Herning og Snejbjerg; 2) en hovedlandevej mellem Vejle og Holstebro, enten i en vejlinje via Nørre Snede og Ikast, øst om Herning, eller i en vejlinje via den såkaldte Diagonalvej, øst om Give og Brande og øst eller vest om Herning, til den eksisterende motortrafikvej mellem Sinding og Aulum og herfra vest om Aulum til Holstebro; og 3) en hovedlandevej mellem Århus og Hanstholm, syd om bysamfundene mellem Tilst og Svenstrup, nord om Rødkærsbro og i øvrigt med udnyttelse (udbygning) af den eksisterende hovedlandevej mellem Århus og Viborg, fra Viborg til Skive syd om Stoholm og syd og vest om Skive til den eksisterende motortrafikvej nord for Skive, fra Skive til Vilsund ved anvendelse (udbygning) af de nuværende hovedlandeveje (delvis motortrafikveje) over Sallingsundbroen og Vilsundbroen, herfra til den kommende omfartsvej ved Thisted og videre til Hanstholm, øst om Nors og i øvrigt med udnyttelse (udbygning) af den eksisterende hovedlandevej.

Endelig bemyndiges ministeren i § 5 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 436, Nørresundby-Sæby, fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Brusholt til Sæby, med undtagelse af strækningen fra den i § 1 nævnte hovedlandevejsskæring med hovedlandevej 436, nordøst for Syvsten til hovedlandevej 464's indmunding i hovedlandevej 436, sydvest for Sæby; 2) hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, fra Sæby til endepunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej ved Haldbjerg; 3) hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, fra begyndelsespunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej ved Bouet til Hjørring; 4) hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, fra Hjørring til Bjergby.

2.1.29.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.30. Lov nr. 353 af 9. juni 1993 om visse hovedlandevejsstrækninger

2.1.30.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at anlægge følgende nye hovedlandevejsstrækninger som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej fra hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, ved den østlige ende af Dronningens Boulevard i Herning, syd om Hammerum, Ikast og Bording til hovedlandevej 404 øst for Bording; og 2) en hovedlandevej fra hovedlandevej 403, Silkeborg-Århus, ved Låsby, syd om Galten og Skovby og nord om Framlev til den under anlæg værende Jyske Motorvej vest for Århus.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejforbindelse fra den i § 1 nævnte hovedlandevejs afslutning ved Den Jyske Motorvej til den eksisterende hovedlandevej 403, Silkeborg-Århus, øst for Årslev.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til som motorvej i en trinvis udbygning med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en ny hovedlandevejsstrækning som en forlægning af hovedlandevej 407, Viborg-Århus, fra Rindsholm, nord og øst om Rødkærsbro til Høbjerg.

Desuden bemyndiges ministeren i § 4 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, på den i § 1, nr. 1, nævnte strækning fra Herning til Bording; 2) hovedlandevej 403, Silkeborg-Århus, fra begyndelsespunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej ved Låsby til endepunktet af den i § 2 nævnte hovedlandevej øst for Årslev; 3) hovedlandevej 368, Ikast-Horsens, fra hovedlandevej 404 til den i § 1 nævnte hovedlandevej syd for Ikast; 4) hovedlandevej 407, Viborg-Århus, på den i § 3 nævnte strækning fra Rindsholm til Høbjerg.

Endelig ophæves § 3, nr. 2, i lov nr. 280 af 2. maj 1990 om visse hovedlandevejsstrækninger. Bestemmelsen indeholdte en bemyndigelse for ministeren til at projektere en hovedlandevej mellem Vejle og Holstebro, enten i en vejlinje via Nørre Snede og Ikast, øst om Herning, eller i en vejlinje via den såkaldte Diagonalvej, øst om Give og Brande og øst eller vest om Herning, til den eksisterende motortrafikvej mellem Sinding og Aulum og herfra vest om Aulum til Holstebro.

2.1.30.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.31. Lov nr. 454 af 1. juni 1994 om visse hovedlandevejsstrækninger (omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg)

2.1.31.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at anlægge følgende nye hovedlandevejsstrækninger med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1) en hovedlandevej vest om Næstved fra hovedlandevej 126, Slagelse-Næstved, med forbindelse via kommunevej 204, Industrivej, og kommunevej 7, Østre Ringvej, til hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg; 2) en forlægning af hovedlandevej 415, Randers-Grenaa, syd om Assentoft; 3) en forlægning af hovedlandevej 215, Svendborg-Faaborg, og hovedlandevej 213, Odense-Faaborg, øst om Faaborg.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at projektere til forberedelse af anlæg af følgende hovedlandevejsstrækninger: 1) en forlængelse af den i § 1 nævnte hovedlandevej, henholdsvis mod nord og øst til hovedlandevej 152, Næstved-Rønnede, og mod syd til (direkte forbindelse med) hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg; 2) en hovedlandevej fra den i § 1 nævnte forlægning af hovedlandevej 415 syd om Assentoft til hovedlandevej 70, Den Jyske Motorvej, ved Sønder Borup.

Ved § 5, nr. 3 i lov nr. 72 af 4. februar 1998 er ovennævnte § 2 ophævet.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at optage kommunevej 204, Industrivej, og kommunevej 7, Østre Ringvej i Næstved, som hovedlandevej, for så vidt angår strækningen mellem den i § 1, nr. 1, nævnte hovedlandevej og hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg, midlertidigt i tidsrummet, indtil den nye hovedlandevej er anlagt på strækningen syd for Industrivej, jf. § 2.

Endelig bemyndiges ministeren i § 4 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 126, Slagelse-Næstved, for så vidt angår strækningen i Næstved øst for skæringen med den i § 1 nævnte hovedlandevej; 2) hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg, for så vidt angår strækningen i Næstved nord for kommunevej 7, Østre Ringvej; 3) hovedlandevej 415, Randers-Grenaa, fra begyndelsespunktet til endepunktet af den i § 1 nævnte forlægning syd om Assentoft; 4) hovedlandevej 414, Drastrup-Følle, fra nuværende hovedlandevej 415 til skæringen med den i § 1, nr. 2, nævnte forlægning af hovedlandevej 415 syd om Assentoft; 5) hovedlandevej 215, Svendborg-Faaborg, fra begyndelsespunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej til hovedlandevej 213, Odense-Faaborg, i Faaborg; 6) hovedlandevej 213, Odense-Faaborg, fra endepunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej til hovedlandevej 215, Svendborg-Faaborg, i Faaborg.

2.1.31.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at gennemføre en række anlæg med videre. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.32. Lov nr. 318 af 17. maj 1995 om visse hovedlandevejsstrækninger (Ringboulevarden i Randers)

2.1.32.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at lade anlægge en ny hovedlandevej i Randers (Ringboulevarden) i forlængelse af landevej 532, Vester Boulevard, mod nordøst fra landevej 505, Randers-Hobro, frem til hovedlandevej 462, Randers-Hadsund.

Herudover bemyndiges ministeren til at optage landevej 532, Vester Boulevard i Randers, som hovedlandevej i forlængelse af den føromtalte nye hovedlandevej.

Endelig bemyndiges ministeren til at nedlægge hovedlandevej 462, Randers-Hadsund, som hovedlandevej for så vidt angår strækningen fra landevej 532, Vester Boulevard i Randers, til endepunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej.

2.1.32.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det i loven nævnte anlæg blev indviet i 1998. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.33. Lov nr. 441 af 14. juni 1995 om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd

2.1.33.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udvide Helsingørmotorvejen til 6 spor plus nødspor på strækningen nord for København fra de sydvendte motorvejsramper i tilslutningsanlægget ved landevej 522, Øverødvej, frem til forbindelsesanlægget mellem Helsingørmotorvejen og hovedlandevej M3, Motorringvejen, syd for landevej 512, Klampenborgvej.

Herudover bemyndiges ministeren til som motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en ny hovedlandevej i Høje Tåstrup Kommune fra landevej 531, Sydvej, mod nord til hovedlandevej M11, Holbækmotorvejen.

Endvidere bemyndiges ministeren til at lade anlægge en ny hovedlandevej i Viborg (Søndre Ringvej) i forlængelse af hovedlandevej 410, Vestre Ringvej, fra hovedlandevej 417, Holstebrovej, til hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, ved Koldingvej.

Endelig bemyndiges ministeren til at nedlægge hovedlandevej 417, Viborg-Holstebro, fra hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, til hovedlandevej 410, Vestre Ringvej i Viborg.

2.1.33.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlæggene bemyndiget i loven blev indviet i 1997 for så vidt angår Helsingørmotorvejen. Søndre Ringvej åbnede i 1999. Den nye hovedlandevej i Høje Taastrup Kommune betegnes i dag som "Ring 5" og er kommunevej. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.34. Lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v.

2.1.34.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at anlægge en motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet en forlægning af hovedlandevej 344, Vejle-Herning, Øst om Brande.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at nedlægge hovedlandevej 344, Vejle-Herning, fra begyndelsespunktet til endepunktet af den nævnte forlægning.

Herudover bemyndiges ministeren i § 3 til at lade foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende hovedlandevejsstrækninger som motorveje eller motortrafikveje med de fornødne tilslutninger: 1) en hovedlandevej fra Odense øst om Ringe og Kværndrup til Svendborg; 2) en hovedlandevej fra Holstebro til Vejle i en vejlinje øst om Herning til den i § 1 nævnte forlægning øst om Brande og videre herfra via den såkaldte Diagonalvej, Ris-Ølholm, til hovedlandevej 60, Den Jyske Motorvej, nord for Vejle; 3) en forlængelse af hovedlandevej 11, Holbækmotorvejen, fra dennes nuværende endepunkt syd for Holbæk til hovedlandevej 122, Kirkeåsvejen, nord for Vig.

Endelig ophæver loven § 2, nr. 2, i lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse hovedlandevejsstrækninger. Denne var en hjemmel for ministeren til at projektere en hovedlandevej fra det østlige endepunkt af den anlagte del af Vestmotorvejens nordlige gren til Enghavevej i København.

2.1.34.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlæggene bemyndiget i loven blev indviet i 2000 for så vidt angår Brande Omfartsvej. Denne er opgraderet til motorvej i 2014.

Vejen øst om Ringe og Kværndrup til Svendborg er åbnet i etaper i perioden 2006-2009 som motorvej. Vejen fra Holstebro til Vejle er åbnet som motorvej i etaper mellem 2006 og 2018 som henholdsvis Holstebromotorvejen og Midtjyske Motorvej.

Forlængelsen af hovedlandevej 11 åbnede under navnet Odsherredvej som motortrafikvej i 2013.

Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.35. Lov nr. 483 af 1. juli 1998 om anlæg af rute 18, strækningen Ris-Ølholm, og om nedlæggelse af visse vejstrækninger som hovedlandeveje m.v.

2.1.35.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at anlægge en motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet fra hovedlandevej 344, Vejle-Herning, ved Ris til landevej 348, Vejle-Viborg, ved Ølholm.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at optage landevej 348, Vejle-Viborg, som hovedlandevej for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 60, Den Jyske Motorvej, ved Hornstrup til den i § 1 nævnte hovedlandevejs endepunkt ved Ølholm.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 3 til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) hovedlandevej 341, Fredericiavej i Vejle; 2) hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, fra hovedlandevej 341 til hovedlandevej 345 i Vejle; 3) hovedlandevej 345, Forbindelsesvej fra hovedlandevej 363 til hovedlandevej 344 i Vejle; 4) hovedlandevej 344, Vejle-Herning, fra hovedlandevej 345 i Vejle til den i § 1 nævnte hovedlandevejs begyndelsespunkt ved Ris.

Endelig ophæver loven også følgende bestemmelser:

1) § 1 og § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 208 af 23. maj 1979 om visse hovedlandevejsstrækninger. Dette var en bemyndigelse til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at anlægge en vejstrækning fra hovedlandevej 344, Vejle-Herning, ved Riis, syd om Tørring, nord om Ølholm til landevej 533, Sindbjerg-Uldum, syd for Uldum. Det var endvidere en bemyndigelse til at optage Landevej 533, Sindbjerg-Uldum, til landevej 519, Horsens-Uldum samt Landevej 519, Horsens-Uldum, som hovedlande veje.

2) § 2 og § 5, nr. 3 og 4, i lov nr. 225 af 22. april 1987 om visse hovedlandevejsstrækninger. Dette var en bemyndigelse til som hovedlandevej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at anlægge en vejstrækning fra landevej 533, Sindbjerg-Uldum, syd for Uldum til hovedlandevej 310, Horsens-Vejle, syd for Horsens. Det var endvidere en bemyndigelse til at nedlægge nogle vejstrækninger.

2.1.35.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2004. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.36. Lov nr. 400 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg

2.1.36.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at anlægge en ny 4-sporet hovedlandevej som motorvej på hele strækningen fra Odense til Svendborg med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. Samtidig indeholder loven en bemyndigelse til at nedlægge den eksisterende hovedlandevej mellem Odense og Svendborg, som motorvejen skal afløse, som hovedlandevej.

2.1.36.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i etaper i perioden 2006-2009. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.37. Lov nr. 401 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg

2.1.37.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at anlægge en hovedlandevej fra hovedlandevej 422, Holstebro-Herning, ved Sinding øst om Herning og Lind til den under anlæg værende Brande Omfartsvej nord for Brande (rute 18). Herudover bemyndiges ministeren til at anlægge en hovedlandevej sydøst for Herning, syd om Herning og Snejbjerg til hovedlandevej 404, Silkeborg-Ringkøbing, vest for Snejbjerg (rute 15).

Samtidig bemyndiges ministeren til at nedlægge de eksisterende hovedlandevejsstrækninger, som de nye vejanlæg skal afløse, som hovedlandeveje.

Ved lov nr. 408 af 6. juni 2002 blev det besluttet at ændre lovens § 1, så anlæg af hovedlandevejen ved Sinding øst om Herning og Lind skulle anlægges som motorvej. Denne strækning blev åbnet i etaper i 2006 og 2007.

Ved samme lovændring blev det besluttet at anlægge en hovedlandevej fra hovedlandevej 422, Holstebro-Herning, ved Sinding nord om Herning til Sundsvej i Herning (rute 18). Det følger af nyaffattelsen af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Denne vejstrækning nord for Herning er i dag anlagt som motortrafikvej og blev åbnet i 2006.

2.1.37.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 128 af 1. marts 2006 blev det besluttet at ændre projektet for anlæg af en hovedlandevej sydøst for Herning, således at delstrækningen mellem rute 18 og Vardevej anlægges som motorvej. Det følger af nyaffattelsen af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Også dette projekt er i dag anlagt fra sydøst til nordvest for Herning. Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.38. Lov nr. 402 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 21, strækningen Holbæk-Vig

2.1.38.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en hovedlandevej fra hovedlandevej 11, Holbækmotorvejen, syd for Holbæk med en linjeføring syd om Langerød, øst om Tuse, vest om Hagested og Herrestrup og øst om Vig til hovedlandevej 122, Kirkeåsvejen, nord for Vig. Strækningen fra Holbækmotorvejen til landevej 522, Kalundborgvej, anlægges som motorvej og den øvrige strækning som motortrafikvej.

Samtidig bemyndiges ministeren til at nedlægge de hovedlandevejsstrækninger, som det nye vejanlæg skal afløse, som hovedlandeveje.

2.1.38.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2013. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.1.39. Lov nr. 136 af 20. marts 2002 om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nors, m.v. (Nors Omfartsvej)

2.1.39.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at anlægge en ca. 6 km lang forlægning af hovedlandevej 480 øst om Nors som motortrafikvej og til på et senere tidspunkt at udbygge den ca. 2 km lange strækning af hovedlandevejen mellem Thisted Omfartsvej og Nors Omfartsvej til motortrafikvej. Loven indeholder endvidere bemyndigelse til at nedlægge hovedlandevejsstrækningen gennem Nors som hovedlandevej.

Herudover ophæves § 2 i lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejsstrækninger. Der var tale om en bemyndigelse til som hovedlandevej at anlægge en vejstrækning fra nuværende hovedlandevej A 14 ved Gunderup øst om Hjørring og Hirtshals til færgelejet i Hirtshals.

2.1.39.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2006. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.40. Lov nr. 400 af 28. maj 2003 om udbygning af Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing

2.1.40.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udbygge den 2-sporede motortrafikvej Ønslev-Sakskøbing til en 4-sporet motorvej.

2.1.40.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i november 2007. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.41. Lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen

2.1.41.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udbygge Motorring 3 vest om København på strækningen mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor.

2.1.41.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2008. Dog blev etapen mellem Slotsherrensvej og Roskildevej først indviet i 2010. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor også, at loven ophæves.

2.1.42. Lov nr. 324 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder (rute 15)

2.1.42.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at anlægge en ca. 12 km lang motorvej mellem Bording og Funder vest for Silkeborg i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen. Loven bemyndiger endvidere ministeren til at nedlægge den nuværende hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, som hovedlandevej mellem Bording og Funder. Endelig bemyndiger loven til forlods at erhverve ejendomme, der berøres særlig indgribende af planerne om en motorvej mellem Bording og Låsby.

2.1.42.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2012. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor også, at loven ophæves.

2.1.43. Lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18)

2.1.43.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at anlægge en ca. 14 km lang motorvej mellem Brande og Ris. Endvidere bemyndiges ministeren til at nedlægge den nuværende hovedlandevej 344, Herning-Vejle, som hovedlandevej mellem Brande Omfartsvej og Ris.

2.1.43.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev for så vidt angår etapen Give-Riis indviet i 2007, og etapen Brande-Give blev indviet i 2011. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det derfor også, at loven ophæves.

2.1.44. Lov nr. 359 af 19. maj 2004 om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd

2.1.44.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udbygge den 6- og 8-sporede motorvej, Køge Bugt Motorvejen, med et spor i hver side på en ca. 5 km lang strækning mellem Hundige og Greve Syd, så motorvejen på den nordligste del mellem Motorring 4 og Greve Nord udvides fra 8 til 10 spor, og resten af udbygningsstrækningen udvides fra 6 til 8 spor.

Loven hjemler, at der på strækningen mellem Motorring 4 og Greve syd kan pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 meter.

2.1.44.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i 2008. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.45. Lov nr. 521 af 7. juni 2006 om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4

2.1.45.1. Gældende ret

Loven indeholder en bemyndigelse til transport- og energiministeren til at anlægge en ca. 1,5 km lang motorvej mellem Motorring 3 i Rødovre og Ring 3 i Glostrup (Ejby) og til at udbygge den eksisterende Frederikssundmotorvej fra 4 til 6 spor på strækningen mellem Ring 3 og Motorring 4 syd for Ballerup samt udbygge rundkørslen i krydset Frederikssundsvej og J. F. Willumsens Vej i Frederikssund.

Loven hjemler endvidere, at der på strækningen af Motorring 3 mellem Roskildevej og Slotsherrensvej kan pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 meter.

Endelig bemyndiger loven til forlods at erhverve ejendomme, der berøres særlig indgribende af planerne om motorvejen.

Loven ophæver § 1, nr. 4, i lov nr. 238 af 7. juni 1968 om visse hovedlandevejsstrækninger. Der var tale om en bemyndigelse til at anlægge en motorvej fra motorringvejen ved dennes skæring med Jyllingevej til Ballerupvej.

2.1.45.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget Frederikssundmotorvejens 1. etape mellem Motorring 3 og Motorring 4 åbnede for trafik i december 2011. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.46. Lov nr. 522 af 7. juni 2006 om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej (rute 18)

2.1.46.1. Gældende ret

Loven bemyndiger transport- og energiministeren til at anlægge en ca. 15 km lang motorvej mellem Ølholm og Østjyske Motorvej (E45) nord for Vejle og til at udbygge en ca. 10 km lang strækning af motortrafikvejen Riis-Ølholm til motorvej.

2.1.46.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlægget bemyndiget i loven blev indviet i etaper fra 2012 til 2013. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.1.47. Lov nr. 523 af 7. juni 2006 om udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest

2.1.47.1. Gældende ret

Loven bemyndiger transport- og energiministeren til at udvide den ca. 11 km lange 4-sporede strækning af Holbækmotorvejen (rute 21/23) mellem Fløng og Roskilde Vest. Motorvejen udvides til 8 spor på den ca. 2,3 km lange strækning igennem Fløng mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej, og til 6 spor mellem Hedelandsvej og Roskilde Vest.

Endvidere hjemler loven, at der kan pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 meter.

2.1.47.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvidelsen af Holbækmotorvejen blev indviet i 2012. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det derfor, at loven ophæves.

2.2. Love på jernbaneområdet, der foreslås ophævet

2.2.1. Lov nr. 17332 af 17. marts 1856 ang. Bevilling af en Jernbanes Anlæg fra Faxøe Kalkbrud til et Udskibningssted ved Faxøe Strand

2.2.1.1. Gældende ret

Loven indeholder bemyndigelse for regeringen til at bevilge anlægget af en jernbane fra kalkbruddet ved Faxe til et udskibningssted ved Faxe Strand under de betingelser, som er sædvanlige for anlæg af den slags baner, herunder særligt fritagelse af brug af stemplet papir mv.

2.2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder bemyndigelse til at anlægge en jernbane ved Faxe. Da det omtalte jernbaneprojekt er blevet anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.2. Lov nr. 72 af 29. marts 1924 om Anlæg af en kombineret Vej- og Jernbanebro over Alssund og en Havnebane i Sønderborg

2.2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 1, at ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at anlægge en kombineret vej- og jernbanebro over Alssund mellem Sønderborg og Sundeved, at anlægge en dertilhørende sporforbindelse mellem statsbanestationen og kajen på Sønderborgsiden samt at anlægge nødvendige vejtilslutninger på begge sider af broen.

Lovens § 2 fastsætter, at reglerne i forordningen af 5. marts 1845 finder anvendelse for de ekspropriationer, som nødvendiggøres ved de i § 1 omhandlede anlæg. Endvidere bemyndiges ministeren til at tillade, at reglerne ligeledes finder anvendelse ved ekspropriation af nødvendige arealer til anlæg af en gade fra den i § 1 nævnte bro til Perlegade for Sønderborg Købstadkommunes regning.

Loven indeholder en række nærmere bestemmelser om fordeling og afholdelse af omkostninger til anlæggene mellem ministeren og Sønderborg Amtskommune og Sønderborg Købstadkommune samt om overdragelse af vedligeholdelse, renholdelse, belysning og betjening m.m. af broen samt vedligeholdelse af de nye vejstykker.

Det følger af § 4 i loven, at grunde anvendt til anlæggene fritages for alle afgifter, skatter og byrder så længe, at grundene benyttes til samme formål, samt bygninger på disse grunde fritages indtil videre for alle skatter og afgifter til staten. Endvidere bortfalder afgifter til stat og kommune ved ejendomsoverdragelserne i forbindelse med anlæggene, samt materiale anvendt til anlæggene fritages for told.

2.2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder bemyndigelse for ministeren til at anlægge en kombineret vej- og jernbanebro over Alssund mellem Sønderborg og Sundeved. Det omtalte anlægsprojekt blev indviet i 1930. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.3. Lov nr. 132 af 2. maj 1934 om Nedlæggelse af Jernbanen Middelfart-Strib for Persontrafik og Afhændelse af Færgelejerne i Strib og Fredericia m.v.

2.2.3.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til, når Lillebæltsbroen er taget i brug, at: 1) indstille persontrafikken på banestrækningen Middelfart-Strib samtidig med, at der indtil videre opretholdes en indskrænket godstrafik, som kan indstilles efter bestemmelse på en finanslov; samt 2) afhænde færgelejerne i Strib og Fredericia samt de bane- og stationsarealer med påstående bygninger m.m., som frigøres ved nedlæggelsen af persontrafik på jernbanen Middelfart-Strib, og de frigjorte arealer og bygninger på den hidtidige Fredericia Station.

I henhold til § 2 fritages de i § 1 nævnte arealer og bygninger samt alle andre banearealer med påstående bygninger, der frigøres ved Lillebæltsbroens anlæg, for skatter, afgifter og byrder til stat og kommune så længe, at de ikke sælges eller udlejes, herunder også ved ejendomsoverdragelser.

2.2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nedlæggelse af jernbanen Middelfart-Strib for persontrafik skete i 1935, og jernbanen er efterfølgende helt nedlagt. Endvidere er afhændelsen af færgelejerne i Strib og Fredericia sket til Lystbådehavn i Strib samt nedlagt i Fredericia. Da de anlæg, som loven vedrører, er nedlagt eller afhændet, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.4. Lov nr. 169 af 11. april 1942 om Bemyndigelse til Foretagelse af visse Ekspropriationer m.v.

2.2.4.1. Gældende ret

Loven indeholder en række bestemmelser om bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder for statsbanerne til at erhverve arealer m.v., der er nødvendige til en række anlægs gennemførelse, herunder: 1) ændringer ved Statsbanernes stationsanlæg m.v., som kræves foretage i forbindelse med de sporforstærkningsarbejder og lignende, hvortil der er givet ellers gives bevilling ved finansloven eller tillægsbevillingsloven for 1942-43; 2) et 2. spor på strækningerne Holstebro-Struer og Værslev-Kalundborg. Om fornødent kan erhvervelserne ske ved ekspropriation; 3) forlægning af den østjyske hovedbane på en strækning af ca. 2,5 km syd for Langå; 4) tilvejebringelse af nye og modernisering af ældre boliger for tjenestemænd, hvortil der er givet eller gives bevilling ved finansloven eller tillægsbevillingsloven; og 5) et ca. 60.000 m2 stort areal til udvidelse af antennearealet ved Herstedvester Radiofonistation.

Det følger af § 7 i loven, at de af statsbanerne og Post- og Telegrafvæsenet erhvervede grunde anvendt til anlæggene eller udvidelse heraf fritages for alle skatter og afgifter. De bygninger, som er på grundene til banerne samt anvendt af Post- og Telegrafvæsenet, fritages indtil videre for alle skatter og afgifter til staten. Dokumenter mv. udarbejdet i forbindelse med anlæggene fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt andre afgifter til det offentlige.

2.2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven indeholder flere bemyndigelser for ministeren til at erhverve en række arealer mv., herunder om nødvendigt ved ekspropriation. Det vurderes, at bemyndigelserne er udnyttet i det omfang, man har ønsket det. Såfremt ekspropriation eller lignende måtte blive relevant, vurderer Transportministeriet, at det desuagtet vil være nødvendigt, at der vedtages en ny hjemmel eller anvendes en hjemmel efter gældende regler.

I den forbindelse bemærkes det, at der i dag findes en generel ekspropriationshjemmel på jernbaneområdet for transportministeren i jernbaneloven. Som supplement til den generelle hjemmel til ekspropriation på jernbaneområdet indeholder konkrete anlægslove på jernbaneområdet hjemmel til, at transportministeren kan foretage de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de respektive anlæg, som reguleres i anlægsloven.

Derfor vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.5. Lov nr. 258 af 27. maj 1950 om nedlæggelse af Dalmose-Skælskør banen

2.2.5.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til straks at indstille persontrafikken på jernbanen fra Dalmose til Skælskør samt nedlægge banen.

I henhold til § 2 fritages alle overenskomster, dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i anledning af eller i forbindelse med banenedlæggelsen, for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

2.2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dalmose-Skælskør-banen blev nedlagt den 7. oktober 1950, hvor persontrafikken ophørte. Herefter kørte der kun godstrafik indtil 1975. Banen er efterfølgende i 2009 overgivet til Miljøministeriet til brug for naturområde eller lignende. Da det anlæg, som loven vedrører, er nedlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.6. Lov nr. 180 af 4. april 1951 om bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder til ekspropriation til anlæg af en dobbeltsporet banelinie fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum

2.2.6.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til for statsbanerne at erhverve de arealer, som kræves til gennemførelsen af en dobbeltsporet banelinje for elektriske tog fra Jægersborg mod nord gennem arealerne mellem Lyngby og Jægersborg Dyrehave over Lundtofte til Nærum, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

I henhold til § 2 fritages de grunde, som er erhvervet med hjemmel i loven, for alle skatter, afgifter og byrder så længe, at disse anvendes til de i loven omfattede anlæg eller som forbeholdes til en senere udvidelse heraf. Fritagelsen indtræder - bortset fra, hvad der følger af skattelovgivningens almindelige regler - ikke, førend anlægget af jernbanen er påbegyndt på eller ved den enkelte til jernbaneareal erhvervede ejendom.

Endvidere fritages bygninger beliggende på grundene indtil videre for alle skatter, afgifter og byrder til staten.

Dokumenter mv. udarbejdet i relation til de i loven omfattede anlæg fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

2.2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bemyndigelsen er mere end 73 år gammel, hvorfor det vurderes, at ekspropriationerne er foretaget det omfang, man har ønsket det. Såfremt arealreservationen måtte blive relevant, vurderer Transportministeriet, at det desuagtet vil være nødvendigt, at der vedtages en ny hjemmel eller anvendes en hjemmel efter gældende regler.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.7. Lov nr. 164 af 27. maj 1959 om erhvervelse af ejendomsretten til og nedlæggelse af banen fra Viborg til Ålestrup

2.2.7.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til for statskassens regning fra et af ministeren fastsat tidspunkt: 1) at erhverve den af statsbanerne drevne privatbane fra Viborg til Ålestrup på de i § 12 i koncession af 28. maj 1890 for Viborg amtsråd til anlæg og benyttelse af nævnte bane nærmere fastsatte vilkår, samt 2) at nedlægge banen.

I henhold til § 2 fritages alle overenskomster, dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i anledning af eller i forbindelse med banenedlæggelsen, for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

2.2.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken på Viborg-Ålestrup-strækningen, og strækningen blev nedsat til godsbane. Strækningen blev helt nedlagt i 1999 og er i dag omdannet til cykel- og gangsti. Da det anlæg, som loven vedrører, er nedlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.8. Lov nr. 178 af 25. maj 1962 om nedlæggelse af banen fra Nyborg til Fåborg

2.2.8.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at nedlægge statsbanestrækningen Nyborg-Ringe. Herudover bemyndiges ministeren til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Ringe-Fåborg til befordring af vognladningsgods samt til senere at nedlægge denne banestrækning.

I henhold til § 2 fritages alle dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med de i loven omfattende arbejder, for stempel- og tinglysningsafgifter samt andre afgifter til det offentlige.

2.2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 27. maj 1962 blev banen fra Nyborg til Fåborg nedlagt, og der kørte godstrafik fra Ringe til Faaborg indtil 1987. Da det anlæg, som loven vedrører, er nedlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.9. Lov nr. 138 af 14. april 1966 om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens

2.2.9.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at nedlægge statsbanestrækningen Hobro-Ålestrup. Herudover bemyndiges ministeren til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Ålestrup-Løgstør til befordring af vognladningsgods.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at indskrænke driften på statsbanen Tommerup-Assens til befordring af vognladningsgods samt til senere helt at nedlægge banen.

I henhold til § 3 fritages alle dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med de i loven omfattende arbejder, for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige.

Loven er efterfølgende ændret ved § 1 i lov nr. 1451 af 22. december 2004 om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, hvorefter trafikministeren bemyndiges til at nedlægge statsbanestrækningen Hobro-Ålestrup og Ålestrup-Løgstør.

2.2.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken på strækningen Hobro-Løgstør, og skinnerne på strækningen mellem Hobro Ålestrup blev taget op i 1970. I 1999 blev strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør nedlagt og er i dag omdannet til cykel- og gangsti. Tommerup-Assens-banen blev nedlagt for henholdsvis persontrafik den 21. maj 1966 og for godstrafik den 1. januar 1980. Da de anlæg, som loven vedrører, er nedlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.10. Lov nr. 73 af 3. marts 1971 om indskrænkning af driften på og eventuel senere nedlæggelse af visse statsbanestrækninger og færgefarten Glyngøre - Nykøbing Mors

2.2.10.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at indstille driften på statsbanestrækningerne Viborg-Herning, Laurbjerg-Silkeborg, Funder-Brande og Brande-Grindsted samt til senere helt eller delvis at nedlægge banestrækningerne.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at indskrænke driften på statsbanestrækningerne Slagelse-Næstved, Slagelse-Værslev, Randers-Ryomgård, Grindsted-Bramming, Tønder-Tinglev, Rødekro-Åbenrå og Skive-Glyngøre til kun at omfatte befordring af vognladningsgods og til senere helt eller delvis at nedlægge banestrækningerne.

Endelig indeholder lovens §§ 3 og 4 bemyndigelse for ministeren til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Herning-Skjern og til senere helt eller delvis at nedlægge denne banestrækning, samt til at indstille personbefordringen på færgeoverfarten mellem Glyngøre og Nykøbing Mors samt til senere helt at nedlægge denne færgeoverfart.

2.2.10.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I perioden 1971 til 1973 blev persontrafikken nedlagt på alle de i loven nævnte strækninger, dog med undtagelse af Herning-Skjern-banen, som stadig er i drift. Endvidere er godstrafikken blevet nedlagt på flere af strækningerne, hvoraf flere er omdannet til natursti. Det vurderes derfor, at nedlæggelse af strækningerne er foretaget det omfang, man har ønsket det, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.11. Lov nr. 570 af 7. november 1973 om nedlæggelse af Københavns havnebane mellem Langebro og Slotsholmsgade

2.2.11.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til helt eller delvis at nedlægge den del af Københavns havnebane, der ligger mellem Langebro og Slotsholmsgade.

2.2.11.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Banedriften er nedlagt, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.12. Lov nr. 146 af 24. april 1975 om udbygning af baneanlæggene for den storkøbenhavnske nærtrafik

2.2.12.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at udføre: 1) en forlængelse af den dobbeltsporede S-bane København-Tåstrup til Høje-Tåstrup, og 2) en forlængelse af den dobbeltsporede S-bane København-Ballerup til Måløv ved fornøden ombygning af den eksisterende banestrækning mellem Ballerup og Måløv.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 2 til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af et 2. spor mellem Måløv og Frederikssund samt en elektrificering af denne strækning. I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som projektet kræver, herunder om nødvendigt ved ekspropriation, såfremt der projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, som skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlægget.

2.2.12.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De anlæg, der er nævnt i §§ 1 og 2, er gennemført og indviet, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.13. Lov nr. 171 af 7. maj 1975 om nedlæggelse af sporforbindelsen mellem Københavns Nordre Toldbod og Larsens Plads

2.2.13.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at nedlægge sporforbindelsen mellem Københavns Nordre Toldbod og Larsens Plads.

2.2.13.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Banen er nedlagt, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.14. Lov nr. 72 af 25. februar 1976 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Tårup

2.2.14.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at erhverve de arealer, der er nødvendige for anlæg af en dobbeltsporet jernbane som forbindelse mellem banestrækningen Middelfart-Fredericia ved Snoghøj og banestrækningen Fredericia-Lunderskov ved Tårup, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

2.2.14.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Jernbaneanlægget er gennemført ved lov nr. 852 af 21. december 1988 om anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Taulov. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.15. Lov nr. 160 af 31. marts 1976 om udbygning af banestrækningen mellem Høje-Tåstrup og Roskilde

2.2.15.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at anlægge et 3. og 4. spor mellem Høje-Tåstrup og Roskilde samt i forbindelse hermed at anlægge det nødvendige antal stationer for passagertrafik på strækningen.

2.2.15.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anlæggene er gennemført i slutningen af 1980'erne, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.16. Lov nr. 652 af 21. december 1977 om indskrænkning af driften på statsbanestrækningen Vojens-Haderslev

2.2.16.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Vojens-Haderslev til befordring af vognladningsgods.

2.2.16.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bemyndigelsen er udnyttet, og der er i dag tale om en veteranbane. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.17. Lov nr. 214 af 30. maj 1980 om udbygning af banestrækningen mellem Lejre og Holbæk

2.2.17.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at anlægge et 2. spor mellem Lejre og Holbæk samt at erhverve de arealer m.v., der er nødvendige for anlægget, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

2.2.17.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I 1980 vedtog Folketinget anlægsloven med henblik på at gennemføre en udbygning af banestrækningen mellem Lejre og Holbæk. I henhold til denne lov blev der anlagt et 2. spor på delstrækningen mellem Vipperød og Holbæk i første halvdel af 1980'erne. Sporet blev taget i brug i 1987.

Efter vedtagelsen af 1980-loven er der sket en betydelig udvikling i kravene til undersøgelser af større anlægsarbejders trafikale og miljømæssige konsekvenser, hvorfor der i 2004 blev fremsat et særskilt lovforslag om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, som ellers var forudsat udført i henhold til bemyndigelsen i lov nr. 214 af 30. maj 1980 om udbygning af banestrækningen mellem Lejre og Holbæk. Derfor vurderer Transportministeriet, at loven reelt er udtømt.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.18. Lov nr. 52 af 9. februar 1983 om udbygning af banestrækningen mellem Orehoved og Nykøbing F.

2.2.18.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at lade anlægge et 2. spor mellem Orehoved og Nykøbing F.

2.2.18.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er anlagt dobbeltspor i forbindelse med anlæg af landanlæg til Femern Bælt-forbindelsen. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt i anden sammenhæng, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.19. Lov nr. 627 af 21. december 1983 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en banestrækning fra København til Harrestrup Å

2.2.19.1. Gældende ret

Loven bemyndiger ministeren for offentlige arbejder til at erhverve de arealer m.v., der er nødvendige for anlæg af en enkeltsporet godsbane fra Københavns Godsbanegård langs Køgebugt-banen frem til Harrestrup Å, herunder om nødvendigt ved ekspropriation.

2.2.19.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Projektet er ikke blevet anlagt, og da bemyndigelsen er mere end 40 år gammel, vurderer Transportministeriet, at projektet ikke længere er relevant. Såfremt projektet på ny måtte blive relevant, vurderer Transportministeriet, at det desuagtet vil være nødvendigt, at der vedtages en ny hjemmel eller anvendes en hjemmel efter gældende regler.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.20. Lov nr. 852 af 21. december 1988 om anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Taulov

2.2.20.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafik- og kommunikationsministeren til at anlægge en dobbeltsporet jernbane som forbindelse mellem banestrækningen Middelfart-Fredericia ved Snoghøj og banestrækningen Fredericia-Lunderskov ved Taulov.

2.2.20.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Snoghøj-Taulovbanen blev indviet i 1993. Da det anlæg, som loven vedrører, er anlagt, vurderer Transportministeriet, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.21. Lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg

2.2.21.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udbygge kapaciteten på jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Padborg ved anlæg af et 2. spor og nedlæggelse af jernbaneoverskæringer samt etablering af erstatningsanlæg for disse. Udbygningen skal desuden kunne muliggøre en maksimal toghastighed på begge af strækningens spor på 200 km i timen.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve fast ejendom, som projekterne kræver.

Loven er efterfølgende ændret ved lov nr. 447 af 23. maj 2012 om ændring af lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg (Udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens), hvorefter blandt andet beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af en udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens, varetages af transportministeren, ligesom ministeren kan bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse. Dertil gives ministeren bemyndigelse til at overtage berørte ejendomme ved fremrykket ekspropriation. Loven ophæver endvidere, at udbygningen skal kunne muliggøre en maksimal toghastighed på begge strækningens spor på 200 km i timen.

2.2.21.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er anlagt dobbeltspor på jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Tinglev.

Anlæg af et 2. spor på jernbanestrækningen Tinglev og Padborg er en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige (trådt ud af aftalen maj 2022), Liberal Alliance, Kristendemokraterne (ikke længere i Folketinget) og Alternativet. Det er Transportministeriets vurdering, at der skal etableres en ny hjemmel efter gældende regler om miljøkonsekvensvurdering mv., såfremt dette 2. spor skal anlægges ved anlægslov.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves. Dette ændrer ikke ved beslutningen og finansieringen af projektet med anlæg af dobbeltspor Tinglev-Padborg fra aftalen om Infrastrukturplan 2035.

2.2.22. Lov nr. 409 af 22. maj 1996 om projektering af Frederikssundsbanen

2.2.22.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at projektere udbygning af Frederikssundsbanen med anlæg af et 2. spor mellem Ballerup og Frederikssund og etablering af nye stationer i Måløv Knudepunkt, i Gl. Ølstykke og i St. Rørbæk.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til at erhverve de arealer, som kæves til anlæggenes gennemførelse, herunder om nødvendigt ved ekspropriation, såfremt der indtil vedtagelsen af anlægsloven til de i lovens nævnte anlæg projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene.

2.2.22.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 341 af 20. maj 1997 om udbygning af Frederikssundsbanen blev der fremsat en anlægslov for udbygningen. Ved vedtagelsen heraf er det Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.23. Lov nr. 410 af 22. maj 1996 om nedlæggelse af Københavns havnebane

2.2.23.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger trafikministeren til at nedlægge Københavns havnebane mellem Københavns Godsbanegård og Langebro samt godsbanen til Amagerbro Station med tilhørende havnespor på Amager, som udgår derfra.

2.2.23.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Banen er nedlagt i 1996, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.24. Lov nr. 341 af 20. maj 1997 om udbygning af Frederikssundsbanen

2.2.24.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at udbygge kapaciteten på banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund ved anlæg af et nyt 2. spor og nye stationer i Måløv Knudepunkt, Gl. Ølstykke og Store Rørbæk. Endvidere gives der bemyndigelse til, at alle jernbaneoverkørsler på banestrækningen nedlægges, og der etableres erstatningsanlæg for disse.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, som er nødvendig for gennemførelsen af anlæggene, samt at pålægge ejendomme langs banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund servitut om eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.

Ministeren bemyndiges i § 3 endvidere til i kortere perioder i anlægsfasen at indstille S-togsdriften på strækningen mellem Ballerup og Frederikssund og indsætte busdrift i stedet.

2.2.24.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dobbeltsporet Ballerup-Frederikssund blev åbnet i to etaper. Det nye dobbeltspor på 1. etape åbnede den 25. november 2000. Anden og sidste etape var på plads den 18. august 2002, hvorved jernbanen blev dobbeltsporet hele vejen til Frederikssund. Jernbanen blev indviet den 14. september 2002. Egedal Station (tidligere Gl. Toftegård Station) åbnede i 2002.

Endvidere er bemyndigelsen næsten 30 år gammel, og etablering af nye stationer i Måløv Knudepunkt og i Store Rørbæk må formodes foretaget i det omfang, man har ønsket. Transportministeriet vurderer, at bemyndigelser i loven, som ikke har fundet anvendelse, er forældede, og at de dermed ikke længere vil finde anvendelse. Derfor vurderer Transportministeriet også, at loven er udtømt, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.25. Lov nr. 969 af 20. december 1999 om nedlæggelse af havnebanen mellem Hobro Station og Hobro Havn

2.2.25.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger trafikministeren til at nedlægge havnebanen mellem Hobro Station og Hobro Havn.

2.2.25.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hobro Havnebane er nedlagt, hvorfor det Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.26. Lov nr. 476 af 31. maj 2000 om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

2.2.26.1. Gældende ret

Loven bemyndiger i § 1 trafikministeren til at etablere Ringbanen på strækningen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsbanen mellem Grøndal Station og Vigerslev til S-bane ved anlæg af to nye S-banespor mellem Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af nye stationer ved Flintholm, ved K. B. Hallen, ved Ålholm, ved Harrestrup, ved Vigerslev og ved Ny Ellebjerg.

Herudover bemyndiges ministeren i § 2 til at nedlægge jernbanestrækningen mellem Ringbanen fra syd for Grøndal Station og til Vanløse Station, samt godsforbindelsessporene fra Ringbanen til strækningen mellem Frederiksberg Station og Vanløse Station samt mellem Ringbanen og Vestbanen.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme, som projekterne kræver, samt at pålægge ejendomme langs banestrækningen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Station servitut om eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.

Endelig bemyndiges ministeren i § 4 til i anlægsfasen i de perioder og i det omfang, hvor det er nødvendigt, at indstille togdriften på de af anlægsarbejderne berørte S-banestrækninger.

Loven er efterfølgende ændret ved § 2 i lov nr. 1451 af 22. december 2004 om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, hvorefter trafikministeren i § 1 bemyndiges til at etablere Ringbanen på strækningen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsbanen mellem Grøndal Station og Vigerslev til S-bane, ved anlæg af to nye S-bane-spor mellem Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af nye stationer ved Flintholm, K. B. Hallen, Ålholm, Harrestrup, Vigerslev og Ny Ellebjerg.

2.2.26.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De i loven med senere ændringer nævnte anlæg samt ønskede nedlæggelser er gennemført, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.27. Lov nr. 406 af 6. juni 2002 om nedlæggelse af visse sporanlæg m.v.

2.2.27.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at nedlægge havnebanen i Sønderborg og de sidespor på stationsområdet i Svendborg, der er anlagt ved lov nr. 72 af 23. maj 1873 om Meddelelse af Koncession paa Anlæg og Benyttelse af forskjellige Sidebaner til de jydsk-fynske Statsbaner.

2.2.27.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baneanlæggene er nedlagt, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.28. Lov nr. 1453 af 22. december 2004 om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

2.2.28.1. Gældende ret

Loven bemyndiger trafikministeren til at projektere en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor.

Loven hjemler, at ministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor. Endvidere må der på ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, ikke uden tilladelse fra trafikministeren opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne ejendomme må der heller ikke indrettes andre anlæg af blivende art.

Lovens § 3 indeholder endvidere hjemmel til, at trafikministeren kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af projekteringen, foretages de foranstaltninger som nævnt ovenfor.

Loven indeholder en række nærmere bestemmelser om, at ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer, efter nærmere regler kan kræve, at ministeren overtager arealet mod erstatning.

Endelig bemyndiger loven til forlods at erhverve ejendomme, der berøres særligt indgribende af projekteringen.

2.2.28.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød blev der fremsat en anlægslov for udbygningen. Ved vedtagelsen heraf er det Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

2.2.29. Lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg

2.2.29.1. Gældende ret

Lovens § 1 bemyndiger transportministeren til at nedlægge overkørsler og etablere erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne forbindelse at ombygge Skørping Station.

I den forbindelse indeholder loven blandt andet en bemyndigelse for ministeren til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme, som projekterne kræver.

Herudover bemyndiges ministeren til at varetage de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven for så vidt angår anvendelse af de arealer, som projekterne kræver. Transportministeren kan endvidere, i det omfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse i forbindelse med etablering af anlæggene nævnt i § 1, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse.

2.2.29.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejderne er gennemført i 2015, hvorfor det er Transportministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, og derfor reelt er indholdsløs.

På den baggrund foreslås det, at loven ophæves.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (53 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva Danmark A/S, AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industriforening), AutoBranchen Danmark, Bilbranchen, Bornholmstrafikken Holding A/S, Danmarks Motor Union, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Jernbane-Klub, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Transport og Logistik - DTL, Dansk Vejforening, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder Brancheforeningen, Danske Regioner, Danske Sidevogns Klub, DB Cargo Scandinavia A/S, DI Transport, DSB, DTU Transport, Forenede Danske Motorejere - FDM, Fynbus, HK Trafik og Jernbane, Jernbanenævnet, Lokaltog A/S, Metroselskabet I/S, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Movia, Nordjyske Jernbaner, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Sikker Trafik, Sund & Bælt Holding A/S, Sydtrafik, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Vestbanen A/S og Aarhus Letbane I/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at lov nr. 47 af 7. marts 1928 om Bygning af en Bro over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Til § 2

Det foreslås, at lov nr. 191 af 17. april 1941 om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen herunder Bygning af en Bro over Guldborgsund ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til § 3

Det foreslås, at lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en Motorvej Vest om København samt Udbygning af Hørsholmvejen som Motorvej ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Til § 4

Det foreslås, at lov nr. 379 af 20. december 1961 om tekniske forarbejder til gennemførelse af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4.

Til § 5

Det foreslås, at lov nr. 91 af 16. marts 1962 om anlæg af en ny broforbindelse over Lille-Bælt ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Til § 6

Det foreslås, at lov nr. 386 af 4. december 1963 om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.

Til § 7

Det foreslås, at lov nr. 144 af 13. maj 1964 om anlæg af en omfartsvej vest om Randers ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.

Til § 8

Det foreslås, at lov nr. 167 af 27. maj 1964 om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.

Til § 9

Det foreslås, at lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.9.

Til § 10

Det foreslås, at lov nr. 163 af 11. maj 1966 om anlæg af en broforbindelse over Sallingsund ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.10.

Til § 11

Det foreslås, at lov nr. 269 af 4. juni 1970 om projektering af en ny fast forbindelse over Storstrømmen med tilsluttende motorvejsanlæg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.11.

Til § 12

Det foreslås, at lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.12.

Til § 13

Det foreslås, at lov nr. 313 af 9. juni 1971 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.13.

Til § 14

Det foreslås, at lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.14.

Til § 15

Det foreslås, at lov nr. 290 af 23. maj 1973 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.15.

Til § 16

Det foreslås, at lov nr. 282 af 26. juni 1975 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.16.

Til § 17

Det foreslås, at lov nr. 321 af 10. juni 1976 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.17.

Til § 18

Det foreslås, at lov nr. 268 af 8. juni 1977 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.18.

Til § 19

Det foreslås, at lov nr. 295 af 8. juni 1978 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.19.

Til § 20

Det foreslås, at lov nr. 208 af 23. maj 1979 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.20.

Til § 21

Det foreslås, at lov nr. 269 af 16. juni 1980 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.21.

Til § 22

Det foreslås, at lov nr. 245 af 27. maj 1981 om hovedlandevejsstrækningen Løgten-Tåstrup ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.22.

Til § 23

Det foreslås, at lov nr. 211 af 25. maj 1983 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.23.

Til § 24

Det foreslås, at lov nr. 259 af 6. juni 1985 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.24.

Til § 25

Det foreslås, at lov nr. 337 af 4. juni 1986 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.25.

Til § 26

Det foreslås, at lov nr. 225 af 22. april 1987 om visse hovedlandevejstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.26.

Til § 27

Det foreslås, at lov nr. 748 af 7. december 1988 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.27.

Til § 28

Det foreslås, at lov nr. 392 af 7. juni 1989 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.28.

Til § 29

Det foreslås, at lov nr. 280 af 2. maj 1990 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.29.

Til § 30

Det foreslås, at lov nr. 353 af 9. juni 1993 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.30.

Til § 31

Det foreslås, at lov nr. 454 af 1. juni 1994 om visse hovedlandevejsstrækninger (omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.31.

Til § 32

Det foreslås, at lov nr. 318 af 17. maj 1995 om visse hovedlandevejsstrækninger (Ringboulevarden i Randers) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.32.

Til § 33

Det foreslås, at lov nr. 441 af 14. juni 1995 om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.33.

Til § 34

Det foreslås, at lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.34.

Til § 35

Det foreslås, at lov nr. 483 af 1. juli 1998 om anlæg af rute 18, strækningen Ris-Ølholm, og om nedlæggelse af visse vejstrækninger som hovedlandeveje m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.35.

Til § 36

Det foreslås, at lov nr. 400 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.36.

Til § 37

Det foreslås, at lov nr. 401 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.37.

Til § 38

Det foreslås, at lov nr. 402 af 2. juni 1999 om anlæg af rute 21, strækningen Holbæk-Vig ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.38.

Til § 39

Det foreslås, at lov nr. 136 af 20. marts 2002 om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nord, m.v. (Nors Omfartsvej) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.39.

Til § 40

Det foreslås, at lov nr. 400 af 28. maj 2003 om udbygning af Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.40.

Til § 41

Det foreslås, at lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.41.

Til § 42

Det foreslås, at lov nr. 324 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder (rute 15) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.42.

Til § 43

Det foreslås, at lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.43.

Til § 44

Det foreslås, at lov nr. 359 af 19. maj 2004 om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.44.

Til § 45

Det foreslås, at lov nr. 521 af 7. juni 2006 om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.45.

Til § 46

Det foreslås, at lov nr. 522 af 7. juni 2006 om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej (rute 18) ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.46.

Til § 47

Det foreslås, at lov nr. 523 af 7. juni 2006 om udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.47.

Til § 48

Det foreslås, at lov nr. 17332 af 17. marts 1856 ang. Bevilling af en Jernbanes Anlæg fra Faxøe Kalkbrud til et Udskibningssted ved Faxøe Strand ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til § 49

Det foreslås, at lov nr. 72 af 29. marts 1924 om Anlæg af en kombineret Vej- og Jernbanebro over Alssund og en Havnebane i Sønderborg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til § 50

Det foreslås, at lov nr. 132 af 2. maj 1934 om Nedlæggelse af Jernbanen Middelfart-Strib for Persontrafik og Afhændelse af Færgelejerne i Strib og Fredericia m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.

Til § 51

Det foreslås, at lov nr. 169 af 11. april 1942 om Bemyndigelse til Foretagelse af visse Ekspropriationer m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.

Til § 52

Det foreslås, at lov nr. 258 af 27. maj 1950 om nedlæggelse af Dalmose-Skælskør banen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5.

Til § 53

Det foreslås, at lov nr. 180 af 4. april 1951 om bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder til ekspropriation til anlæg af en dobbeltsporet banelinie fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.

Til § 54

Det foreslås, at lov nr. 164 af 27. maj 1959 om erhvervelse af ejendomsretten til og nedlæggelse af banen fra Viborg til Ålestrup ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.7.

Til § 55

Det foreslås, at lov nr. 178 af 25. maj 1962 om nedlæggelse af banen fra Nyborg til Fåborg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.

Til § 56

Det foreslås, at lov nr. 138 af 14. april 1966 om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

Til § 57

Det foreslås, at lov nr. 73 af 3. marts 1971 om indskrænkning af driften på og eventuel senere nedlæggelse af visse statsbanestrækninger og færgefarten Glyngøre - Nykøbing Mors ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.10.

Til § 58

Det foreslås, at lov nr. 570 af 7. november 1973 om nedlæggelse af Københavns havnebane mellem Langebro og Slotsholmsgade ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.11.

Til § 59

Det foreslås, at lov nr. 146 af 24. april 1975 om udbygning af baneanlæggene for den storkøbenhavnske nærtrafik ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.12.

Til § 60

Det foreslås, at lov nr. 171 af 7. maj 1975 om nedlæggelse af sporforbindelsen mellem Københavns Nordre Toldbod og Larsens Plads ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.13.

Til § 61

Det foreslås, at lov nr. 72 af 25. februar 1976 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Tårup ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.14.

Til § 62

Det foreslås, at lov nr. 160 af 31. marts 1976 om udbygning af banestrækningen mellem Høje-Tåstrup og Roskilde ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.15.

Til § 63

Det foreslås, at lov nr. 652 af 21. december 1977 om indskrænkning af driften på statsbanestrækningen Vojens- Haderslev ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.16.

Til § 64

Det foreslås, at lov nr. 214 af 30. maj 1980 om udbygning af banestrækningen mellem Lejre og Holbæk ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.17.

Til § 65

Det foreslås, at lov nr. 52 af 9. februar 1983 om udbygning af banestrækningen mellem Orehoved og Nykøbing F. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.18.

Til § 66

Det foreslås, at lov nr. 627 af 21. december 1983 om erhvervelse af arealer m.v. til anlæg af en banestrækning fra København til Harrestrup Å ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.19.

Til § 67

Det foreslås, at lov nr. 852 af 21. december 1988 om anlæg af en jernbane mellem Snoghøj og Taulov ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.20.

Til § 68

Det foreslås, at lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.21.

Til § 69

Det foreslås, at lov nr. 409 af 22. maj 1996 om projektering af Frederikssundsbanen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.22.

Til § 70

Det foreslås, at lov nr. 410 af 22. maj 1996 om nedlæggelse af Københavns havnebane ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.23.

Til § 71

Det foreslås, at lov nr. 341 af 20. maj 1997 om udbygning af Frederikssundsbanen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.24.

Til § 72

Det foreslås, at lov nr. 969 af 20. december 1999 om nedlæggelse af havnebanen mellem Hobro Station og Hobro Havn ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.25.

Til § 73

Det foreslås, at lov nr. 476 af 31. maj 2000 om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.26.

Til § 74

Det foreslås, at lov nr. 406 af 6. juni 2002 om nedlæggelse af visse sporanlæg m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.27.

Til § 75

Det foreslås, at lov nr. 1453 af 22. december 2004 om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.28.

Til § 76

Det foreslås, at lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.29.

Til § 77

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.