L 10 Forslag til lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2024

Fremsættelse: 02-10-2024

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

20241_l10_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område

(Lovforslag nr. L 10)

Lovforslagets formål er at ophæve 76 love på Transportministeriet område, som vurderes i dag at være indholdsløse og forældede.

Lovforslaget er en del af et større regelforenklingsarbejde rettet mod forældede love på Transportministeriets område.

Ophævelsen af de pågældende love foreslås for at gøre det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at orientere sig i lovgivningen på Transportministeriets ressortområde.

Lovforslaget har til formål primært at ophæve en række ældre projekterings- og anlægslove, der ikke længere er relevante eller ikke har fundet anvendelse, da det projekt, som projekterings- eller anlægsloven regulerer, er anlagt og har været i drift i mange år eller aldrig er blevet anlagt. Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve en række andre forældede love, herunder love om nedlæggelse af jernbaneanlæg.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.