Skriftlig fremsættelse (1. oktober
2024)
Finansministeren
(Nicolai Wammen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til finanslov for finansåret
2025
(Lovforslag nr. L 1)
Lovforslaget
er en uændret fremsættelse af det i august fremsatte
finanslovforslag (L 191). Lovforslaget blev 1. behandlet den 10.
september 2024.
Finanslovforslaget består af tekst og anmærkninger i
fire bind.
Anmærkningerne er specifikationer og bemærkninger til
de enkelte konti på de såkaldte ministerparagraffer og
fællesparagraffer (dvs. reserver, skatter, renter mv.).
Endvidere indgår en række oversigter, en kortfattet
beskrivelse af budget- og bevillingssystemet, en opslagsvejledning
samt ordforklaringer.
I tilknytning
til finanslovforslaget udgives en pjece med en beskrivelse af
hovedindholdet i forslaget.
Idet jeg
tillader mig at henvise til dette materiale, indbyder jeg hermed
Folketingets partier til samarbejde om finanslovforslaget for
2025.