Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Kulturministeriets område).

Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo en del af den omfattende bortprioritering af administrative opgaver i ministerierne, som regeringen har besluttet, i form af at ville skære 1.000 årsværk i den statslige administration væk. Det skal man jo på alle ministerområder, og det her er så gennemførelsen af de politisk prioriterede opgavebortfald på Kulturministeriets område. Det er for at få færre regler og for at få mindre bureaukrati, men samtidig er det her jo også et signal om mere tiltro til kulturlivets institutioner, til kommuner og til regioner.

Der er flere dele af lovforslaget, som jeg som første taler kort lige vil gå igennem. Det første handler jo om, at med det her bortfalder muligheden for at indgå kulturaftaler mellem Kulturministeriet og kommunerne rundtomkring i landet. Det skyldes, at de her såkaldte regionale kulturaftaler faktisk har haft en kompleks administration i forhold til at udbetale en bevilling, som jo egentlig blev administreret af kommunerne selv, og som trods alt i sammenhængen er en mindre sum penge. Nu sætter vi med det her kommunerne fri til selv at samarbejde om de her kulturaktiviteter. Man får også hjemmel til det med det her lovforslag, men altså uden at staten administrativt skal blande sig i det. Det vigtige her er for Socialdemokratiet og for mig, at de penge, der fulgte med de regionale kulturaftaler, er bibeholdt. De er fortsat derude, så kommunerne kan vælge, om man vil fortsætte samarbejdet eller bruge pengene på anden vis.

Den andel del af lovforslaget her er at forenkle processen i forhold til budgetter, når der skal laves forundersøgelser på det arkæologiske område. Der lægger vi med lovforslaget op til, at Kulturministeriet ikke længere skal godkende budgetterne for de her forundersøgelser, der går forud for, at man får gennemført de egentlige arkæologiske undersøgelser. Det er der en større administration af i dag. Det fjerner vi nu, og vi viser, at vi har tillid til, at museer og bygherrer selv kan nå til enighed om de her budgetter. Skulle der blive uenighed, kan Slots- og Kulturstyrelsen inddrages, og det vil stadig væk være sådan, at budgetterne for de store, egentlige arkæologiske undersøgelser skal godkendes i Kulturministeriet.

For det tredje spares en stilling som musikskolekonsulent ved Statens Kunstfond væk. Det er, fordi vi overflytter opgaverne omkring de musikalske grundkurser til Kulturministeriet. I øvrigt er der stort set ikke flere opgaver tilbage på musikområdet her, så det giver også mening.

Som det fjerde og sidste nedlægges Det Kgl. Biblioteks opgaver med at udforme materialepakker, som er målrettet flygtninge og indvandrere, til udlån på lokale biblioteker. Det vil så fortsat være sådan, at Det Kgl. Bibliotek vil indkøbe bøger på fremmedsprog og stille dem til rådighed for alle brugere, og man vil også have mulighed for at bestille de her materialer på bibliotek.dk og afhente dem på det lokale folkebibliotek. Så tilbuddet vil stadig væk være der, men de færdigpakkede løsninger fra Det Kgl. Bibliotek vil ikke længere blive opretholdt.

Det er altid, tror jeg, let at blive enige om at spare. Det kan være sværere at finde ud af, hvor der skal spares. Jeg synes, der med det her lovforslag er fundet nogle fornuftige løsninger på, hvordan vi kan reducere administrationen på Kulturministeriets område. På den baggrund støtter vi lovforslaget.

Der er en enkelt indtegnet for en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Jeg vil bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om Socialdemokratiet slet ikke ser nogen fare ved, at de regionale kulturaftaler vil forsvinde med det her, mod at man så sparer, er det 0,6 årsværk? Altså, det, der vil ske er jo ikke, at pengene til de regionale kulturaftaler vil forsvinde. De vil blive sendt tilbage til kommunerne. Men det betyder jo, at det beløb, kommunerne får, vil være meget forskelligt. Meget små kommuner vil få meget små beløb, som de ikke rigtig kan bruge til noget, hvor deres beløb har haft en funktion, fordi det var bundet op på en kulturaftale, en regional kulturaftaler med andre kommuner, hvor det samlede beløb, måske også finder de andre kommuner var større, betød noget og gav noget tillagt værdi. Nu er risikoen, at de små kommuner ikke får nok tilbage, til at de rigtig kan bruge det til noget selvstændigt, og de store kommuner kan måske bruge det til at lukke huller eller til noget andet, men den dynamik, der har været, forsvinder.

Ordføreren.

Jeg forstår selvfølgelig godt bekymringen. For mig er det afgørende, at pengene fortsat er til rådighed for kommunerne, og at kommunerne fortsat kan beslutte at opretholde deres regionale kulturaftaler. De regionale kulturaftaler er jo ikke noget værd, hvis ikke kommunerne selv ønsker dem og selv ligesom bliver enige om, at der er nogle fælles aktiviteter, man gerne vil løse sammen, og den mulighed er der jo fortsat. Hvis det er sådan, at kommunerne beslutter sig for ikke at fortsætte det her regionale kultursamarbejde, er det jo deres egen beslutning, og fordi de hellere vil bruge pengene anderledes, og det er jo så det, der er virkeligheden.

Spørgeren.

Det er klart, at interessen er lidt forskellig. De mindre kommuner har måske haft en større interesse i det. De store kommuner har så også haft, for det var deres adkomst til at få pengene. Nu får de pengene under alle omstændigheder, og så kan det være, deres interesse ikke er så stor. Men under alle omstændigheder er det der med at lave kulturelle aktiviteter på 1-årsplan jo altid svært, så er det ikke nødvendigt måske at arbejde med et forslag om, at de ligesom de regionale kulturaftaler bliver 4-årige, sådan at man reelt kan binde noget perspektiv op på de aftaler, man laver?

Ordføreren.

Det sidste er jeg helt enig med ordføreren i, altså at det kan ikke være sådan, at økonomien til det her er afhængig af 1-årige bevillinger. Derfor ligger der jo også i forslaget her det, at vi giver tilsagn om at ville indbudgettere det her i forhold til udlodningsmidlerne, det finansieres jo over udlodningsmidlerne, men at man gør det på et 4-årigt sigte, så kommunerne kan regne med, at de har de her penge i et 4-årigt perspektiv og kan planlægge efter det.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, formand. I Venstre lægger vi vægt på at frisætte den offentlige sektor. Det handler om færre regler, mindre bureaukrati og større tillid til kommuner, regioner og andre aktører. Vi er derfor glade for, at regeringen har igangsat en indsats med netop dette formål. Med dette forslag tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning, altså den retning, jeg lige har omtalt. Det er en politisk prioritet, fordi vi har set en stigning af antallet af årsværk i staten. Det er en udvikling, der kræver handling, og derfor indeholder lovforslaget flere centrale tiltag, som skal reducere unødig kontrol, forenkle tilsyn og nedbringe bureaukratiet inden for kulturen.

Et af elementerne i lovforslaget er afskaffelsen af kulturaftalerne. Disse aftaler er både komplekse og ressourcekrævende at administrere og står ikke mål med deres økonomiske betydning, og ved at nedlægge dem giver vi i stedet kommunerne frihed til at indgå tværkommunale samarbejder. Dette skaber en bredere balance mellem frihed og ansvar og åbner op for lokalt tilpassede løsninger.

Et andet element i lovforslaget handler om budgetterne for arkæologiske forundersøgelser. I dag kræver det en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket gør processen unødigt kompliceret. Vi skal i stedet have tillid til, at museer og bygherrer selv kan finde løsninger uden statslig indblanding. Så skulle der opstå uenighed, vil det jo kunne indbringes for Kulturministeriet. Forslaget svækker derfor ikke beskyttelsen af kulturarven, men det fjerner en unødvendig byrde, som ofte forsinker projekter og skaber frustration.

Det samme gælder en specifik service fra Det Kgl. Bibliotek, som tidligere har sendt materialepakker til folkebibliotekerne med bøger målrettet flygtninge og indvandrere. Fremover vil bibliotekerne fortsat kunne tilbyde fremmedsproget materiale, som kan bestilles på en mere fleksibel og efterspørgselsdrevet måde.

Det overordnede mål med lovforslaget er at forenkle administrationen og styrke tilliden til de aktører, der bedst kender de lokale behov. Venstre støtter derfor lovforslaget, og jeg ser frem til det videre arbejde i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er lidt af en blandet landhandel, som vi behandler her, måske lovlig mange. Jeg har ikke været tilhænger af at blande ting hulter til bulter, men lige med det her går det måske nok.

Jeg skal her kort gøre rede for de forskellige emner, der har betydning for os. Ophævelse af kulturaftalerne mellem ministerier og kommuner vil betyde en meget stor besparelse, såvel for kommunerne som for staten. Man afskaffer simpelt hen lovgrundlaget herfor. Det er en korrekt iagttagelse, at disse aftaler har vist sig meget dyre, teknisk meget komplicerede og i den grad ressourcekrævende.

Så foreslår regeringen, at processen omkring iværksættelse af forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder ændres. Administrationen har vist sig særdeles tung, og derfor foreslås det som en væsentlig forenkling, at man kan sætte i gang, uden at budgettet først skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er også meningen, at der skal indsættes en bagatelgrænse, og på samme tid målrettes de offentlige tilskudsmidler til egentlige arkæologiske undersøgelser, idet der kun i meget begrænset omfang har været udbetalt midler til forundersøgelser. Også dette betyder mindre administration.

Derudover foreslås det at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent. Denne konsulent har bistået Statens Musikråd og senest Statens Kunstråd. Eftersom man nu overflytter opgaven med musikalske grundkurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes det, at der ikke længere er behov for en konsulent til at følge opgaven.

Endelig foreslås det at nedlægge Det Kongelige Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til bibliotekerne rundtom i landet. Det blev indført som en ordning målrettet flygtninge og indvandrere. Vi har sådan set ikke noget imod, at denne ordning forsvinder.

Danmarksdemokraterne stemmer for denne blandede landhandel, ikke mindst fordi der iværksættes en reduktion af offentlige stillinger. Tak.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF er den næste.

Tak for det, formand. Regeringen præsenterer med lovforslaget en række opgavebortfald på Kulturministeriets område. I SF kan vi sådan set kun være enige i formålet med lovforslaget, for afbureaukratisering og mindre kontroltyranni kan gøre livet meget nemmere for vores kunstnere og kulturinstitutioner. Men når afbureaukratiseringen sker på bekostning af kvalitet, har vi et problem.

Med lovforslaget ønsker man først og fremmest at nedlægge kulturaftalerne, og det stiller vi os i SF uforstående over for, for selv om kulturaftalerne helt rigtigt kan være en ressourcetung indsats, er de også med til at fremme det regionale samarbejde og hermed også at give incitament til opretholdelse og videreudvikling af vores kultur på tværs af kommunale grænser. Som Danmarks Biblioteksforening i høringsnotatet udtrykker det, synes en komplet nedlægning frem for omlægning af kulturaftalerne altså ikke at udgøre en konstruktiv, men mere en destruktiv besparelse for vores kulturinstitutioner, og det er den forkerte vej at gå. Vi bliver nødt til at være opmærksom på ikke at fjerne faktorer, der skaber bedre vilkår for kulturinstitutionerne og ikke mindst skaber mere og bedre kultur til borgerne.

Det gælder også lovforslagets andet punkt, som er en ændring af museumsloven, der vil ændre på forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen, så de fremover ikke skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Man mener, at det vil være en lempelse og en forenkling, men det har også vakt en del bekymringer. For museer med arkæologiske forpligtelser har i forvejen forskellige forudsætninger for at drifte opgaven, og med dette opgavebortfald vil de stå svagere i forhandlingerne med bygherre om budgettet, når de ikke har rygdækning fra Slots- og Kulturstyrelsen. I SF hører vi derfor bekymringerne, som mange af landets museer og arkæologiske organisationer udtrykker i forhold til mulige konsekvenser af lovforslaget, og vi håber i udvalgsbehandlingen at kunne arbejde hen mod en bedre løsning.

Det tredje punkt handler om nedlæggelsen af stillingen som musikskolekonsulent. Også det vækker bekymring hos interessenterne. Dansk Musiker Forbund og Fagforeningen Musiker og Musikunderviser efterspørger, og jeg citerer fra høringssvaret, »et bindeled mellem området og dets ministerium ... så faglig relevans og fundering af ministerielle beslutninger vedr. området fortsat sikres.« Det står med lovforslaget fortsat uklart, hvordan man vil sikre denne opgave, så det ikke bliver to adskilte dele. I samme ånd spørger jeg, om vi virkelig kan byde Statens Kunstfond flere besparelser, når de i forvejen har været ofre for mange nedskæringer og allerede er udfordret på mandskab til de opgaver, de skal løse. De færre opgaver med registrering og kontrol er vi helt enige i, men det er bekymrende, at man vil skære ned på et område, der er udfordret på tid til arbejdet.

Så selv om vi i SF er enige i, at afbureaukratisering, der udmøntes i opgavebortfald, er meningsfuldt og nødvendigt, og selv om vi desuden ser positivt på forslaget, der på sigt forhåbentlig kan gøre livet nemmere for vores institutioner og kunstnere, må vi stille os kritiske over for netop de her forslag. Vi kommer til at stille en række spørgsmål i udvalgsarbejdet, og vi ønsker en konstruktiv samtale med regeringen, så vi sammen kan finde nogle bedre løsninger.

Hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet, har en kort bemærkning.

Tak til SF's ordfører for talen. Jeg har bare to spørgsmål. Det første er, om ordføreren er enig i, at kommunerne kan vælge at videreføre deres regionale samarbejde. For pengene er til stede. Så hvis man vil, er der en mulighed for, at man kan videreføre det samarbejde, der er i dag, eller lave nye. Det var det første.

Det andet er, at når nu SF ikke kan tilslutte sig alle de her forslag, hvor vil SF så finde besparelser på Kulturministeriets område, der svarer til den her administrative besparelse?

Ordføreren.

Det er jo to meget relevante spørgsmål. Først og fremmest vil vi da gerne inviteres til forhandlinger, så vi kan begynde at pege på lige præcis alternativer til de her afbureaukratiseringer. Det er jo desværre ikke sket. Regeringen har bare sendt en lang række forslag ud. Det er sådan set fint nok, at regeringen tager et ansvar og siger: Her synes vi at vi bør skære ned. Men vi synes bare, at der var andre steder, man burde kigge på, og det mener vi faktisk også sagtens at vi kan. Så vi ser vi frem til det samarbejde omkring det. Det er i øvrigt også sådan, man skal tage talen ned.Vi vil gerne være konstruktive lige præcis omkring det her.

I forhold til den anden del omkring kulturaftalerne er det fuldstændig rigtigt, at kommunerne er frit stillede til det. Men vi ved jo også godt, at kommunernes første og største formål er at drifte hver en krone. Nogle gange kan vi være heldige, at de samarbejder regionalt, og andre gange gør de ikke. Så det med at have de her regionale kulturaftaler har der jo været en god intention med, da man startede med det. Det var netop for at sikre, at vi kom til at lave kulturarbejde også på tværs af kommuner. Det kan være rigtig svært i en periode, hvor økonomien er svær derude. Så vi synes, at vi kommer til at miste noget, der er ret væsentligt.

Spørgeren.

Jamen man kommer vel ikke til at miste noget. Hvis kommunerne fortsat gerne vil samarbejde, har man stadig væk pengene og kan fortsætte samarbejdet. Er det ikke korrekt? Kunne SF's ordfører løfte sløret for de her idéer, man har til, hvor der ellers skal spares på administrationen i Kulturministeriet? Det kunne bare være et enkelt eller to forslag.

Ordføreren.

På relativt få sekunder, altså 30 sekunder, skal jeg lige redegøre for SF's alternative forslag. Bare ét vil ordføreren rigtig gerne have; det bliver nok lidt svært at gøre her, men det ville jeg gerne.

Jeg vil godt svare på det andet, altså det om, hvis kommunerne gerne vil det. Ja, hvis kommunerne gerne vil det, men hvad nu, hvis de ikke vil det? Så sker der jo ikke så meget ved det. Et eller andet sted er det også bare problematisk, at vi fjerner noget, som faktisk, og det kan man også se på høringssvarene, har understøttet lige præcis det regionale samarbejde godt. Vi skal komme med masser af gode idéer til afbureaukratisering.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Jeg er altså noget mindre bekymret, kan jeg allerede afsløre. Statens administration er vokset med 4.800 kolde hænder under SVM-regeringen, og her er f.eks. dommere, anklagere og undervisere ikke engang talt med. På under 2 år er antallet af administrative fuldtidsstillinger altså vokset med 4.800, hvoraf 4.000 er akademikere og ledere, og siden 2011 er antallet af fuldtidsstillinger inden for ledelse og administration steget med 22.200. Sidstnævnte har kostet statskassen op imod 14 mia. kr. om året.

Væksten i antallet af administrativt ansatte i ministerier og styrelser fortsætter altså på fuldt drøn under den nuværende regering, og det er, på trods af at de ellers har en ambition om at nedbringe bureaukratiet. Derfor er det da glædeligt, at der endelig forsøges at gøre nogle tiltag, hvor man kan få det til at gå bare en anelse i den modsatte retning, om end jeg synes, ambitionsniveauet ikke er højt nok.

Liberal Alliance foreslår jo at indføre en bureaukratilov, hvor vi forpligter hinanden på bindende mål om at rulle antallet af administrativt ansatte i staten tilbage til 2018-niveau inden 2030, og det betyder 15.576 færre administrativt ansatte i staten. Så jeg synes jo godt, at regeringen kan øge ambitionerne lidt, men de her initiativer, som kulturministeren nu tager vedat fremsætte det her lovforslag her i dag, kan vi i Liberal Alliance i hvert fald sagtens stemme for. Tak.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne er næste i talerrækken.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag et forslag, som er en del af regeringens brede ambition om at bekæmpe bøvl og bureaukrati i staten. Igennem flere år har flere regeringer på skift forsøgt at bekæmpe det altopslugende bureaukrati, men lige lidt er der sket. Jeg tror egentlig, at vi alle her i salen er enige om, at vi skal af med rigide tilsyn og kontrol. Vi skal af med unødigt bureaukrati, men problemet opstår, når vi skal finde ud af, hvordan det skal gøres.

Nu er vi heldigvis blevet enige om, at ved hjælp af 190 opgavebortfald skal det gøres muligt at skære 1.000 stillinger væk på tværs af staten. Med lovforslaget L 97 er det nu blevet tid til at skære ned på Kulturministeriets område. Hele denne afbureaukratisering eller spareøvelse, om man vil, handler i bund og grund om at finde den rette balance mellem at fjerne unødige tilsyn og kontrol, mens vi stadig sikrer, at Kulturministeriet har ressourcer til at beskytte vores kultur, og samtidig højner ambitionsniveauet på kulturens område, og her synes jeg, at forslagets formål er at balancere mellem disse to hensyn.

Først og fremmest er der lagt op til at afskaffe kulturaftalerne, som i virkeligheden bærer præg af administrative kompleksiteter og et stort ressourceforbrug. Ved at ophæve disse aftaler reducerer vi ikke blot administration i Kulturministeriet, men vi frisætter også kommunerne og mindsker bureaukratiet kommunalt. Det står fortsat kommunerne frit for at indgå samarbejde om kulturelle projekter på tværs af kommunegrænserne, men nu står staten ikke længere for at varetage samarbejdet. Det handler altså om at sikre færre regler og have mere tiltro til kommunerne.

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser har processen omkring forundersøgelsen af fortidsminder under jorden længe været en kilde til frustration. Med forslaget forenkles proceduren, så bygherrer og museum hurtigere kan komme i gang uden unødig ventetid på budgetgodkendelse. Slots- og Kulturstyrelsen vil stadig have mulighed for at gribe ind ved uenigheder, men vi skærer den unødvendige kontrol væk og sikrer en smidigere proces.

Med lovforslaget tager vi et stort skridt mod at sikre en mere slank og effektiv forvaltning. På kulturområdet betyder det bl.a. færre tilsyn og kontrol- og godkendelsesprocesser. Selv om det ikke altid er populært at fjerne opgaver eller lave ændringer i eksisterende strukturer, er det strengt nødvendigt. Det er nødvendigt for at sikre flere varme hænder rundtomkring i samfundet, hvor det halter med den nære velfærd.

I Moderaterne står vi fast på, at det er et politisk ansvar at bekæmpe bøvl og bureaukrati, også selv om det til tider kan være upopulært. Vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Så nåede vi så til kulturens område i forhold til afbureaukratisering og smidigere måder at gøre tingene på, og det hilser vi jo rigtig meget velkommen i Det Konservative Folkeparti. Der er ingen tvivl om, at der også er områder, som selvfølgelig også i høj grad kan blive meget bedre, på kulturområdet, så det hilser vi velkommen. Lovforslaget går ud på at ophæve lovgrundlaget for kulturaftalen, der siden 2006 har været en del af vores kulturpolitik, og så handler det om forenklinger af processer omkring forundersøgelser og fortidsminder, om nedlæggelse af stillinger og om smidigere arbejdsgange hos Det Kongelige Bibliotek.

Kulturaftalerne har givet kommunerne mulighed for at indgå frivillige aftaler med Kulturministeriet og danne kulturregioner med fælles strategier og mål på kulturområdet. En kulturaftale er en frivillig aftale, som kulturministeren kan indgå med en kommune eller en gruppe af ligeværdige, samarbejdende kommuner. Kommunerne i aftalen udgør en kulturregion. Så med det her lovforslag fjerner vi ikke støtten til kulturen, og det er vigtigt for os i Det Konservative Folkeparti; det er det samme beløb, vi fortsat vil have til rådighed, men det vil blive udbetalt direkte til de relevante kulturaktører.

På den måde skaber vi en mere enkel, fleksibel og effektiv model, der sikrer, at ressourcerne når frem til dem, der skaber værdi på kulturområdet. Det er jeg sådan set også som kommunalpolitiker egentlig meget tilfreds med. Det er vigtigt at understrege, at dette lovforslag ikke handler om at skære ned på kulturen, men at gentænke måden, vi støtter den på. Kulturen er en uvurderlig del af vores samfund. Den skaber fællesskab og identitet og fortæller vores historie. Derfor er det afgørende, at vi sikrer, at kulturtilbuddene er tilgængelige i hele landet, uanset om man bor i en storby eller et lille lokalsamfund.

En kulturaftale har som sagt været frivillig og er en aftale mellem staten og kommunerne, der skal sikre strategisk samarbejde om kulturen, men når man læser ned i det og praktisk har vist, at kun 2 ud af 12 kulturregioner benytter ordningen, så er det i hvert fald noget, jeg hæfter mig ved, og derfor mener jeg også, at det i sig selv er en begrundelse for, at man godt kan fjerne det her. For vi fjerner jo det bureaukratiske mellemled, bureaukrati, og sikrer, at midlerne når frem til de kulturaktører, som det handler om. Samtidig giver vi kommunerne mere frihed til at prioritere deres kulturindsatser, så de kan fokusere på de behov og muligheder, der er vigtigst for deres borgere, og herunder kan kommunerne jo også fortsætte det tværkommunale samarbejde. Derfor kan Det Konservative Folkeparti godt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, er den næste i talerrækken.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, det er underligt at diskutere kulturaftalerne ud fra en præmis om besparelser på eller nedskæringer i antallet af offentligt eller statsligt ansatte. Jeg synes, det er en underlig præmis. Altså, hvis udgangspunktet er at spare offentligt ansatte eller spare statsligt ansatte eller spare statslige midler til lønninger, så kan man komme med mange forslag. Altså, det er meget simpelt, ikke? Den del af salen kan f.eks. bare gå hjem og hente deres aftrædelsesgodtgørelse ude ved skranken, ikke? Vi kan fyre halvdelen af de ansatte i Folketinget; det kan vi da godt gøre, det er da ikke noget problem.

Jeg synes ikke, det er en reel måde at gøre det på. Jeg synes, man må diskutere hver enkelt sag i sin egen ret. Og så er det da klart, at vi skal gå efter at få så lidt administration som muligt; det siger sig selv.

Men sådan som jeg har forstået kulturaftalerne, er det jo ikke, at kommuner kan få lov til at lave nogle aftaler med deres egne penge, for så var der jo ikke noget problem; så behøvede staten overhovedet ikke at være involveret. Udgangspunktet er, at kommunerne laver nogle aftaler, hvor staten er med som part, og så får de nogle statslige midler; de får tilført noget. Og så skal der være en kontrol af det, altså af, at de aftaler bliver overholdt, og det er derfor, at der bruges de der 0,6 årsværk. 0,6 årsværk er ikke engang én person, altså, det er sådan en lille del af en person. Og det er så den lille del af den der person, der skal spares væk nu.

Okay, fint nok, lad os gå ind på den tankegang. Men før vi går ind på den tankegang, bliver vi jo nødt til at stille os selv spørgsmålet: Giver de der regionale kulturaftaler en eller anden tilført værdi, eller gør de ikke? Det er jo et afgørende spørgsmål. Og der, hvor jeg kender til det og har hørt om det, giver de en tilført værdi, specielt for små kommuner. For små kommuner har ikke volumen i pengepungen til at lave nogle arrangementer, men når de går sammen med nogle andre, så kan de inden for deres region via regionale kulturaftaler lave noget, altså ved hjælp af at andre kommuner også bidrager, så det kan komme alle til gode.

Derfor har det en tillagt værdi. Derfor er der noget positivt i det her, og det positive er ikke noget, der bare kan fastholdes, ved at man siger: Vi sender pengene ud i de enkelte kommuner. For det er ikke sikkert, af de store kommuner er interesserede i at få de små kommuner med.

Så hvis udgangspunktet er, at vi skal prøve at bevare den idé med de regionale kulturaftaler; at vi skal prøve at bevare den idé, at de små kommuner kan komme med i noget, de ikke selv kan bidrage til, og borgerne der kan få tilbud om noget kultur og borgerne der derfor ikke skal flytte væk til København, til Aarhus eller til Odense – den idé har vi i Enhedslisten, jeg ved ikke med andre partier – så kunne man måske lave en model, og jeg tænker bare højt, hvor det fortsat er sådan, at man laver kulturaftalerne, altså at man fortsat har dem, men at beløbet kun kommer til udbetaling, hvis der er en kulturaftale mellem forskellige kommuner.

Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Men så behøver der ikke være nogen kontrol med det. Hvis de ikke laver en fælles kulturaftale, ryger pengene i statskassen, og så kan de gå til skattelettelser, forsvaret eller et eller andet – hvad ved jeg. Altså, det var jo en mulighed, tænker jeg. For mit udgangspunkt er, at de regionale kulturaftaler rent faktisk har en positiv værdi. Hvis man ikke synes det, er det selvfølgelig dumt, og så skal man bare spare dem væk.

Det vil vi forsøge at kigge lidt nærmere på i udvalgsbehandlingen. Kan vi finde en eller anden model, hvor vi kan fastholde det gode ved de regionale kulturaftaler og for den sags skyld meget gerne samtidig spare den der 0,6-person væk, for vi synes, det er strålende, hvis man kan spare på de offentlige udgifter.

En række af de andre ting er vi mindre bekymrede for. Altså, der synes vi, at det giver god mening. Det, der kan undre en – og det er egentlig underligt, at der ikke er andre, der har taget det op – er: Hvad er det, der er galt i vores offentlige system, når poster, som helt åbenlyst, når man kigger efter det, er overflødige, ikke er nedlagt for længst? Det er jo underligt, hvis vi har at gøre med nogle personer, f.eks. fem personer, som vi ikke har brug for, fordi de sgu ikke laver noget. Altså, vi har haft en sag i Kirkeministeriet med en, der holdt kontrol med sådan ekstreme retninger og kirkens forhold, hvor man sagde: Nej nej, det behøver vedkommende overhovedet ikke at gøre, for det er der andre der gør. Jamen hvorfor har vedkommende så været der? Hvorfor er vedkommende ikke blevet fjernet for lang tid siden?

Så i virkeligheden skal vi måske også have en diskussion af, hvordan vi får en offentlig sektor, der er lidt mere dynamisk i forhold til at gøre sig selv klar til at være fit og ikke bare til at beskæftige folk.

Man fornemmede jo entusiasmen, og så er det jo svært at stoppe i tide. Der har lige sneget sig en kort bemærkning ind, og det er fra hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Og tak til Enhedslistens ordfører. Nu kender jeg jo også de her regionale kulturaftaler, og jeg synes, at der er rigtig mange gode initiativer i dem, så der er i hvert fald ikke fra Socialdemokratiets side noget ønske om at nedlægge dem. Tværtimod skulle de, hvis man gerne vil have de kulturaftaler, gerne kunne føres videre, og det kan de jo også, hvis kommunerne selv beslutter sig for det. Og det må jeg jo sige jeg synes er det vigtige her, og ikke, at vi kommer og pålægger dem, at de skal lave nogle aftaler.

Men jeg synes, det er en interessant model, der godt kan diskuteres, altså det her med at sige, at der ligesom skal være et aftalegrundlag mellem kommunerne, hvis man skal have pengene. Det synes jeg godt man kan diskutere videre i udvalgsarbejdet. Så det er i hvert fald bare en tilkendegivelse herfra.

Ordføreren.

Ja, for det handler jo netop ikke om, at vi skal pålægge nogen at lave nogle aftaler, de er imod; det skal vi ikke. Men vi behøver jo ikke at give dem nogen penge, hvis de ikke laver de aftaler, vel? Og det forstår jeg at der er en åbenhed over for at kigge på.

Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Det er jeg slet ikke nok inde i det til. Jeg synes bare, det er en tanke værd, hvis vi både vil spare 0,6 årsværk og vil fastholde det gode, der er i de kommunale kulturaftaler. Og så kan vi samtidig kigge på det der med, at man har en garanti for, at de er 4-årige. Den socialdemokratiske ordfører, hr. Mogens Jensen, har været så venlig at henvise til bemærkningerne, hvor der står:

»Det er regeringens hensigt at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke på det næstkommende finanslovsforslag frem til og med 2028.«

Men jeg vil sige, at hvis man læser opinionstal, er det jo ikke nødvendigvis en garanti for en kommune, der ønsker at investere i noget, der er 4-årigt. Så derfor kan vi måske også overveje, hvordan vi finder en lidt mere håndfast garanti for, at man kan lave nogle 4-årige aftaler.

Der er ikke flere indtegnet for korte bemærkninger, og jeg siger tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg ser ikke ordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre eller Alternativet til stede i salen, så den næste, der får ordet, er kulturministeren.

Tak for det, formand. Og tak til alle ordførerne for deres bemærkninger. Den her regering er en af de regeringer i nyere politisk tid, der har anvendt flest midler og nye midler på kulturformål. Det er jeg stolt af, for det er vigtigt. Kulturen er de mentale brosten, vi sammen går på. Det er vores sprog, det er vores identitet, og den skal være tilgængelig for danskere i hele landet og helst for unge såvel som gamle, for højtuddannede såvel som folk, der arbejder med alt mellem himmel og jord.

Til gengæld har jeg faktisk været ganske tilfreds med, at vi har igangsat den her øvelse. For når systemer bliver store eller man oplever, at opgaver skifter, så er der nogle gange behov for at trimme enhver administrativ organisation. Og jeg har i samarbejde med en række ministre i regeringen siddet for bordenden af et arbejde, der er gået ud på, at alle ministre har fået den opgave sammen med deres departementschefer at komme tilbage og forklare, om det dog ikke skulle være muligt at løse de opgaver, man gør i dag, en lille smule mere effektivt og skære bureaukrati væk, der er til ulejlighed for danskerne, for virksomheder og helt almindelige borgere, men også mellem de institutioner, der findes i samfundet.

Jeg vil ikke gennemgå hvert enkelt forslag. Det har de foregående ordførere og gode kollegaer gjort så fint. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det, vi fremlægger i dag, gør administrationen mere smidig, gør det nemmere for virksomheder og borgere og fjerner unødvendigt bureaukrati i et stort omfang. Så er vi jo ikke perfekte i regeringen, og jeg er helt villig til at lytte til, hvad man kunne nå frem til i udvalget af gode idéer til, hvordan en kulturaftale kunne køre videre i et format, der ikke involverer statsligt bureaukrati; det har jeg intet problem med. Jeg mener i øvrigt også, at meget kultur opstår på baggrund af frivilligt engagement, på baggrund af ildsjæle, på baggrund af folk, der ikke kan lade være. Det er selvfølgelig kommunernes opgave at støtte det.

Så modtager jeg gerne flere og yderligere forslag til, hvordan vi kan effektivisere administrationen på Kulturministeriets område. Min ambition er, at flest mulige danskere får glæde af kulturen, og ikke, at vi har flest mulige ansatte, der sidder og arbejder med bureaukratiet, det medfører.

Det skal egentlig være mine meget korte bemærkninger. Jeg har noteret mig, at rigtig mange partier i Folketinget støtter lovforslaget. Der er flere, der har nogle bemærkninger og nogle bekymringer, og dem forsøger vi at adressere. Og jeg glæder mig til at følge behandlingen i udvalget.

Der er ingen indtegnet for korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der på den måde har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.