Fremsat 07-11-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 21-11-2024
Betænkning afgivet 11-12-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2024
3. behandlet, vedtaget 19-12-2024
Ministerområde:
Ældreministeriet
Lovforslaget gennemfører en række konsekvensændringer i forskellige lovgivninger, der er nødvendige som følge af de samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven og ældretilsynsloven.
Loven udmønter sammen med forslag til ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem samt forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger ”Aftale om en reform af ældreområdet”, som blev indgået i april 2024 af regeringen (Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Lovforslagene har overordnet til formål at frisætte ældreområdet og forandre den måde, ældreplejen styres, leveres, dokumenteres og kontrolleres på.
Vedtaget
For stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, ALT, UFG,)
imod stemte 9 (EL, DF,)
hverken for eller imod stemte 1 ( Lars Boje Mathiesen (UFG))