Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er nu, man skal lytte efter, fordi noget af det, som er en rigtig stor og vigtig dagsorden for regeringspartierne, er at komme af med noget af alt det bureaukrati, som har hobet sig op igennem årene: de unødvendige regler, dokumentationen, som er født i den bedste mening, men hvor vi også kan se, at vi kan bruge pengene bl.a. på vores velfærd og i hvert fald bedre, end vi gør i dag.

Som dem af jer, der følger folketingsforhandlingerne meget tæt, måske kan huske, var vi også i salen i tirsdags med en række andre regelforenklinger her på sundhedsområdet, som handler om det samme. Så det er jo en del af en generel dagsorden om, at vi har besluttet at fjerne de her 1.000 administrative årsværk i staten og nogle af dem selvfølgelig også på sundhedsområdet.

Hvad er det så, vi gør med forslaget her? For det første afskaffer vi klageadgangen på en del af tandområdet. Konkret betyder det, at Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af klager over private tandklinikker og praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere bortfalder. Men jeg tror, at det, der er rigtig vigtigt at få sagt, er, at det stadig er muligt at klage over selve behandlingen. Så det, vi taler om her, er der, hvor man er uenig om eksempelvis honoraret, men altså ikke spørgsmålet om tandskader. Derfor mener vi sådan set, det er rigtig fornuftigt at fjerne den her adgang, samtidig med at jeg også vil understrege, at Styrelsen for Patientsikkerhed selvfølgelig fører tilsyn med både tandlæger og klinikker. Så det er den ene del af det.

Den anden del af det handler om, at vi ophæver muligheden for at klage over befordring og befordringsgodtgørelse, i forbindelse med at man får behandling i sundhedsvæsenet. Det koster en del af årsværk at have de her behandlinger af klager i dag. Samtidig kan vi se, at det, man klager over, er nogle ret små beløb. Vi er også i gang med i forbindelse med de forhandlinger, der er om sundhedsreformen, mere generelt at kigge på de regler, der er for befordring. Det vil sige at gøre det nemmere, også for borgeren at se, hvad der egentlig er op og ned, og hvad det er for nogle regler, man skal leve op til. Så det synes vi også er fornuftigt.

I parentes bemærket synes Socialdemokratiet også, det er rigtig godt, at vi har fundet en god løsning omkring det her med de utilsigtede hændelser, som oprindelig var en del af lovforslaget, og som regionerne nu kommer til at tage sig af. Så alt i alt er det dejligt at få ryddet lidt ud i junglen af bureaukrati.

Jeg har også lovet at hilse fra både Radikale Venstre og fra Alternativet og sige, at de også stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tusind tak for det. Vi har jo oplevet en meget stor stigning i antallet af statslige administrative medarbejdere de senere år, og derfor er det selvfølgelig også nødvendigt, at vi en gang imellem tager en runde med at kigge på, om der er nogle opgaver, hvor vi i virkeligheden ikke får den værdi ud af de ekstra medarbejdere, der er kommet i staten, i forhold til hvad det er, borgerne får for pengene. Og det har vi jo gået igennem her ud fra en ambition om at finde 1.000 statslige medarbejdere på tværs af staten ud af de mange, der er kommet til ekstra, og vi tænker, at det er bedre, at vi frigør nogle ressourcer, der kan bruges andre steder.

I dag behandler vi så et par af de eksempler, vi har fundet på sundhedsområdet, hvor der er nogle ting, hvor vi tænker, at de ressourcer, der bliver brugt på de her ordninger, simpelt hen ikke står mål med de gevinster, som borgerne får ud af det. Jeg vil ikke gå dem igennem, da ordføreren lige før har fremhævet de forskellige eksempler. Men vi kan bare sige, at fra Venstres side bakker vi fuldtonet op om den her øvelse, og vi er glade for, at vi har været med til at påvirke regeringen i en retning, hvor vi nu også begynder at kigge på, hvordan vi kan få sikret, at den her statslige administration også bliver kigget efter i sømmene. Så vi bakker op om arbejdet, og vi kan støtte op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Michael Rosenmark fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Danmarksdemokraterne bakker fuldt op om ambitionen om at forenkle og fjerne bureaukrati i staten og frisætte personale i vores velfærd, så ressourcerne i højere grad går til kerneopgaverne. Derfor havde vi også et ønske med til årets finanslovsforhandlinger om netop dette. Vi anerkender, at det er en svær opgave, som kræver, at der træffes svære beslutninger, når der skal skæres årsværk i staten.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi, at man som udgangspunkt skærer i fedtet, så det ikke sker på bekostning at borgernes rettigheder. I den forbindelse har vi en række betænkeligheder ved forslaget. Vi drøfter i dag, hvorvidt vi faktisk fjerner noget, der er unødvendigt i den her sammenhæng. Vi bemærker, at der er flere høringsparter, der peger på, at det kan få markante konsekvenser for patienter og behandlere, hvis forslaget vedtages. Derfor er vi heller ikke klar til at tage endelig stilling til lovforslaget i dag, men ser frem til drøftelserne i udvalget, ligesom vi kommer til at stille en række spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Michael Rosenmark fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I SF bakker vi selvfølgelig op om fornuftige afbureaukratiseringsforslag, ikke mindst hvis de kan være med til at frigøre ressourcer, som man kan bruge til borgernære kerneopgaver. Det er til gengæld ikke helt tydeligt for os, hvordan en ophævelse af klageadgangen over behandling hos private tandlæger og -klinikker, tandteknikere og tandplejere kan være med til at gøre tilværelsen for borgerne lettere.

Det her forslag ligner på rigtig mange måder det forslag, vi behandlede i tirsdags, L 59, hvor man fjerner klageadgangen på en række områder. Tandbehandling er bare et af de steder, hvor vi er dybt, dybt afhængige af, at vi kan have tillid til, at dem, der skal kigge ind i munden på os og behandle vores tænder, rent faktisk også gør det rigtige og gør det på den rigtige måde. Det er rigtig svært med egenkontrol på lige præcis det her område, og derfor er det også vigtigt, at der er klagemuligheder efterfølgende. Vi skal altid kunne stole på tandlægernes anbefalinger og behandling, og det kan vi heldigvis også et langt, langt stykke ad vejen. Men jeg synes stadig væk, det er vigtigt, at vi som patienter har mulighed for at gøre regres, som det hedder, hvis noget en sjælden gang går galt. Derfor mener jeg også, der fortsat burde være muligheder for at klage over behandlinger, som er foretaget, selv om der er egenbetaling til tandlægen undervejs. Jeg synes også, det er vigtigt, at Styrelsen for Patientklager kan være med til at behandle de sager.

Det samme gør sig gældende i forhold til befordring. I regeringens udspil til en sundhedsreform står der jo netop, at det her område er svært og svært at gennemskue, og rigtig mange borgere har svært ved at finde ud af, om de har ret til eller ikke har ret til kørsel i forskellige sammenhænge. Det kan da godt være, at det er et lille beløb for mange. Men for nogle mennesker kan det blive en stor omkostning at være afhængig af kørsel til sundhedsbehandling.

Derfor kommer vi også til at stille ministeren nogle spørgsmål, inden vi kan tage endelig stilling til det her forslag. Det ligger også i forlængelse af en finanslovsforhandling, som jo ikke er færdiggjort endnu. Så mon ikke det er meget naturligt, at vi får udredt, hvad der egentlig er op, og hvad der er ned, og hvordan vi i fællesskab kan sikre, at patienterne ikke bliver sorteper i forhold til at fjerne klageadgang, uagtet at vi i SF også holder af, at problemerne løses tættest på der, hvor det er sket, nemlig i et samarbejde mellem i det her tilfælde tandlægen og patienten? Så vi kommer til at stille nogle spørgsmål, der ligner dem, vi stillede til forslaget i tirsdags, med henblik på at få afdækket, om nogen patienter risikerer at komme i klemme ved det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak, formand. I Liberal Alliance hilser vi jo som udgangspunkt regeringens udmelding om at reducere den statslige administration med tusind årsværk velkommen. I sig selv er det jo egentlig tankevækkende, at man bare kan fjerne tusind årsværk i en administration, men selvfølgelig kan man det, når administrationen er steget med 12.400 årsværk, siden fru Mette Frederiksen blev statsminister. Så det er glædeligt, at vi i dag skal behandle et lovforslag, der handler om opgavebortfald på sundhedsområdet.

Vi har i Liberal Alliance længe plæderet for, at der jo ikke mangler penge, men at der mangler fornuft, og det viser sig jo så igen, at vi nok har ret. Regeringen har jo lyttet, og nu har bland andre Sundhedsministeriet identificeret en række opgaver, der foreslås at bortfalde. Det drejer sig bl.a. om ophævelsen af adgangen til at klage over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere samt adgangen til at klage over kommunalbestyrelsen og regionsrådets afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelser.

Som sagt er vi som udgangspunkt positivt stemt over for at fjerne bureaukrati, hvor det lader sig gøre, men vi skal selvfølgelig også have patienterne og borgerne for øje, så vi afventer også svar på spørgsmål fremadrettet, inden vi lige tager helt stilling til forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak, og tak for ordet. Moderaterne altid stået for, at velfærdssamfundet skal være både retfærdigt og effektivt. Vi skal kunne levere den velfærd, som borgerne forventer, men vi skal også kunne gøre det på en måde, der er ansvarlig og fornuftig. Vi skal sikre, at vi bruger vores ressourcer på det, der giver mening, altså borgernær velfærd og på de opgaver, der gør en forskel i folkets hverdag.

Lovforslaget her er en nødvendig del af den forandring, som vi skal igennem som samfund, hvis vi skal fortsætte med at levere på vores velfærdsforpligtelser, samtidig med at vi tager ansvar for økonomien og sikrer, at vi ikke spilder ressourcer. Vi tror på, at det er muligt, at gøre den offentlige sektor mere effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten i de ydelser, vi leverer.

Et af de konkrete tiltag i lovforslaget er derfor at reducere visse klageadgange, som i dag belaster systemet med tid og ressourcer, uden at de nødvendigvis leverer tilsvarende værdi. F.eks. foreslår vi, at adgangen til at klage over private tandklinikker og tandplejere ophæves. Det er ikke, fordi vi ønsker at underminere borgernes rettigheder, men fordi vi vurderer, at ressourcerne kan bruges bedre på kerneopgaver i sundhedsvæsenet såsom bedre tandpleje og sundhedstilbud tættere på borgerne.

Derudover foreslår vi at reducere klageadgangen i forhold til befordring og befordringsgodtgørelse. Dette er administrative processer, som i dag ofte skaber en unødig byrde uden at forbedre borgernes velfærd. Vi har som politikere et ansvar for at sikre, at de offentlige midler bliver brugt bedst muligt. Moderaterne støtter derfor naturligvis lovforslaget, og jeg ser frem til det videre arbejde med at gøre vores offentlige system mere smidigt, effektivt og borgernært til gavn for borgerne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Her handler det jo om regelforenkling for at reducere de administrative byrder i den offentlige sektor, og jeg synes på alle måder, at det tjener regeringen til at ære, at man nu begynder at og rulle lidt tilbage, for der havde været en kæmpestor vækst i antallet af offentligt ansatte i administrationen. Man har jo efterhånden i mange år presset på i regioner og kommuner i forhold til at konvertere de administrative til lønninger til nogle medarbejdere, som tager sig af den direkte service over for borgerne.

Det bliver foreslået, at adgangen til at klage over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, teknikere og tandplejere ophæves. Der er jo trods alt også mulighed for at sikre, at alting foregår ordentligt, fordi man jo har Styrelsen for Patientklager, og borgerne har rent faktisk også mulighed for selv at henvende sig for at klage dér.

Så er der også forslag om, at adgangen til at klage over kommunalbestyrelsen

og regionsrådets afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse, ophæves. I forbindelse med tilblivelsen af den nye sundhedsreform er der jo rent faktisk også et element om, at man skal sørge for at få lavet nogle regler, som er mere forståelige, sådan at borgerne til enhver tid kan se, hvad det er for nogle rettigheder, de har.

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for forslaget og støtter det derfor. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Allerførst vil jeg godt sige, at jeg synes, det er lidt besynderligt at stå her og behandle et lovforslag, hvormed vi jo i princippet står og udskriver nogle fyresedler til nogle medarbejdere, samtidig med at det jo også fremgår, at det også fortsat er en del af en finanslovsforhandling. Altså, egentlig synes jeg jo, det havde været den rigtige fremgangsmåde, at man først vedtog finansloven, hvorpå man kunne vedtage, at der skulle reduceres med 1.000 offentligt ansatte, og at det så bagefter blev udmøntet på de enkelte sagsområder. Så jeg synes egentlig, det er en lidt besynderlig fremgangsmåde, vi har i forbindelse med det her lovforslag.

Jeg vil også sige, at vi i Enhedslisten ikke kommer til at støtte det her lovforslag, og det er med baggrund i følgende. Vi synes jo, det er fornuftigt, at vi laver afbureaukratisering, og at vi laver regelforenklinger, men under den klare forudsætning, at det ikke er noget, der skal gå ud over borgernes retssikkerhed og patientsikkerheden, og det mener jeg der er tale om i det tilfælde her.

Først er der jo spørgsmålet omkring ophævelse af klageadgangen for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere, tandplejere m.v. I 2023 har der været 665 sager – det fremgår også af høringsmaterialet – der involverede tandlæger og specialtandlæger i privat praksis, og i 36-38 pct. af tilfældene blev der udtalt kritik, og i tre sager blev der givet kritik med indskærpelse. Tandlæger udgør den tredje mest påklagede faggruppe i sundhedsvæsenet, og det burde jo altså i sig selv hejse alle advarselsflag i forhold til at fjerne den her klageadgang. Der er jo ikke nogen, som laver fejl med vilje, men det er klart, at når der er et område, hvorpå vi kan konstatere, at der er et stort antal klager, er det helt nødvendigt, at der også er en klageadgang, uden at vi siger til patienterne, at så skal man ud at lave et civilt søgsmål.

Så det her er jo noget, der vil komme til at gå ud over både patienterne, men også de private tandlæger, som nu mister en sikkerhed for, at der kan være en uvildig afgørelse i forhold til de klager, der måtte opstå. Det er klart, at det også er en belastning i forhold til vores sundhedsvæsen, for der er en generelt vigtig viden, som forsvinder, når vi ikke har et let og gennemskueligt klagesystem.

Det samme gør sig gældende i forhold til klageadgangen over befordring og befordringsgodtgørelse. Vi har et sundhedsvæsen, hvor det jo er tydeligt at se, at der er flere og flere mennesker, som bliver belastet af, at det ikke er let at komme til den højtspecialiserede behandling, som ofte ligger centralt, og som man skal bevæge sig til. Der er en risiko for, at folk, der bor i tyndtbefolkede områder, og som ikke nødvendigvis har adgang til egen bil, ikke kan komme til behandlinger, og at det dermed kan være med til at øge både den geografiske og den sociale ulighed i sundhed. Der er det jo afgørende, at der i de afgørelser, der bliver truffet, også er en mulighed for at påklage dem, og den klageadgang fjerner man her.

Derfor kommer Enhedslisten ikke til at støtte det her lovforslag. Vi mener, det er noget, der kommer til at gå ud over både retssikkerhed og patientsikkerhed. Det bliver en belastning for vores sundhedsvæsen, det har negative konsekvenser både for patienter og for behandlere, og derfor er det her ikke en regelforenkling, som vi kan bakke op om. Derudover mener jeg som sagt også, at det er en lidt underlig proces, at man sidder og forhandler om en finanslov, hvori det her indgår som et element, og at vi så samtidig sidder og laver lovbehandling omkring det hernede i Folketingssalen. Så Enhedslisten kommer ikke til at støtte det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er jo noget mageligt. Siden fru Mette Frederiksen blev statsminister, er antallet af vinkelskrivere, djøf'ere og offentlige administratorer eksploderet. Der er blevet mere end 12.000 flere af dem. Det vil regeringen så gøre noget ved ved at rulle sin egen politik tilbage, og hvad foreslår man så? Man foreslår at fjerne 1.000, selv om man har øget den offentlige sektor med 12.000 vinkelskrivere. Hvad foreslår man så? Man foreslår at fjerne en del af borgernes adgang til at klage. Jeg synes, det er et rigtig dårligt forslag, og det kommer vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig til at stemme imod.

Der er ellers fedt nok at skære på i den offentlige sektor. Lad mig bare nævne et par forslag: Statens Kunstfond, Institut for Menneskerettigheder, DR, RUC, og sådan kunne man blive ved. Der er fedt nok at skære på i den offentlige sektor. Der er masser af potentiale. Hvis regeringen ønskede den her dagsorden gennemført, kunne man starte med at rulle ansættelsen af de 12.000 tilbage, og der er såmænd endnu flere at komme efter. Jeg har lige nævnt et par stykker. Men at gøre det sværere for borgere at klage over det offentlige er så det, man falder ned på. Det vil vi ikke støtte. Vi siger nej til det her. Tak, formand.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Vi deler jo Dansk Folkepartis ambition om, at vi kan spare på statslig, offentlig administration. Det, vi har kigget på i den her omgang, og som vi behandler i dag, er inden for sundhedsområdet. Jeg har ikke rigtig hørt nogen forslag fra Dansk Folkeparti i forhold til sundhedsområdet, altså om der er nogle offentlige administrative medarbejdere på det område, hvor antallet jo også er steget ganske meget, som Dansk Folkeparti kan pege på at vi kunne undvære. Eller mener Dansk Folkeparti, at samtlige medarbejdere på det område ikke kan undværes?

Hr. Peter Kofod.

Det er meget omsorgsfuldt, at Venstre gerne vil høre vores forslag på sundhedsområdet nu. Jeg ville jo ønske, at man havde lyttet til os i de forhandlinger, der var, i stedet for bare at smide os ud. Så havde vi måske været en del af en sundhedsreform på et senere tidspunkt, hvor vi sammen med Venstre kunne bevæge os en vej, hvor vi skærer ned på antallet af offentlige administratorer. Jeg vil ikke lægge mig fast på, om det lige præcis er det her område, man nødvendigvis skal skære fedtet på. For sagen er jo, at det er et politisk valg, om man vil skrue op for nogle områder og ned for nogle andre.

Det er jo derfor, jeg står her på talerstolen og siger, at det mest oplagte sted og det første sted, vi ville slå ned, ville være DR, det ville være på RUC, det ville være Institut for Menneskerettigheder, og det ville være Statens Kunstfond. Det er de steder, vi ville starte, og når vi har taget dem, vi vil rulle de 12.000 ansættelser, som statsministeren i sin tid har ansat, tilbage. Dem ville vi rulle tilbage, og så er vi da åbne for flere forslag.

Tak for det. Ønsker er hr. Christoffer Aagaard Melson anden korte bemærkning? Ja, så får hr. Christoffer Aagaard Melson ordet igen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare konstatere, at Dansk Folkeparti ikke kan nævne en eneste statslig administrativ medarbejder på sundhedsområdet, som man mener at man kunne kigge på i forhold til at effektivisere. Er det rigtigt forstået ud fra svaret?

Hr. Peter Kofod.

Jeg nævnte de 12.000, som statsministeren har ansat. Der ville vi skære ned; dem ville vi rulle tilbage. Så har jeg givet en hel del eksempler på steder, som vi synes er helt oplagte. Vi ville gerne have fortsat med at forhandle med regeringen ad den her vej, men vi kunne ikke være en del af en finanslov i forhold til det, og vi kunne heller ikke være en del af en sundhedsreform i forhold til det. Så i virkeligheden må jeg sige, at jeg jo ikke fornemmer, at regeringen sådan har været meget optaget af at inkludere os for at løse de her ting.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og tak for talerne og bemærkningerne fra ordførerne til lovforslaget.

Vi har jo som ambition at nedbringe niveauet af administration i den offentlige sektor bredt set. Det vil vi gerne, fordi vi hellere vil prioritere pengene fra administration og bruge dem på velfærd. Siden regeringen tiltrådte, har vi på en række områder og flere fronter arbejdet med afbureaukratisering i den offentlige sektor og dermed også med at nedbringe administrationen.

Den første afbureaukratiseringsrunde har vi gennemført sammen med kommunerne og Danske Regioner som led i det, der hedder det flerårige samarbejdsprogram. Det er der, hvor vi samarbejder om at identificere, hvor vi har mærkelige regler, som bidrager til for meget administration i den offentlige sektor, som vi med fordel kunne afskaffe for i stedet at kunne bruge pengene på velfærd og i det her tilfælde flytte penge fra administration og bruge dem på sundhed. Der har vi i fællesskab identificeret en række regelforenklinger for at lette de administrative byrder i kommunerne og regionerne.

Vi har også sammen med kommunerne og Danske Regioner i økonomiaftalerne styrket både den borgernære velfærd og kvalitet i velfærdsydelserne og leveret et substantielt løft, altså flere penge, til sundhedsområdet, og samtidig er det en del af aftalerne, at de kommunale og regionale udgifter til administration også skal nedbringes.

Nu er turen så også kommet til de statslige myndigheder, fordi vi jo også må se indad. Det er ikke nok bare at snakke om, at man gerne vil nedbringe niveauet af administration; man er også nødt til at levere det og blive konkret. Vi har fra regeringens side sagt, at vi her i 2025 vil foretage en reduktion på 1.000 årsværk i den statslige administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til og i øvrigt finansiere den borgernære velfærd ude i kommunerne og ude i regionerne. Vi har i Indenrigs- og Sundhedsministeriet peget på ti forskellige initiativer med konkrete opgavebortfald, der tilsammen vil frigive 49 årsværk. De 49 årsværk er altså vores bidrag til at skære ned med 1.000 årsværk.

Med det her lovforslag udmønter vi de initiativer, der kræver lovændringer. For det første foreslås det, at adgangen til at kunne klage over private tandklinikker og praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere ophæves. Klagesagerne på tandklageområdet er forskellige fra øvrige områder bl.a. på grund af afholdelse af syn og skøn, vurdering af honorarværdighed og mulighed for forlig, og det gør sagerne administrativt tunge at behandle. Selv om klageadgangen med lovforslaget her foreslås afskaffet, er det vigtigt for mig at understrege, at forslaget ikke har betydning for patienternes mulighed for at kunne søge om erstatning. Der vil fortsat kunne søges om erstatning for skader efter de i øvrigt særlige gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil også fortsat føre tilsyn med patientsikkerheden hos de private tandlæger og klinikker, og Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsyn af egen drift og på baggrund af henvendelser fra f.eks. bekymrede patienter.

For det andet foreslår vi, at adgangen til at klage over afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse ophæves. I dag er situationen, at ganske få klagesager imødekommes. Dertil kommer, at der i overvejende grad er tale om nogle relativt små beløb. Vi bruger altså rigtig mange penge på at behandle rigtig mange klager, hvoraf i øvrigt en meget lille andel af dem fører til, at man får medhold i sin klage. Ophør af den her klageadgang er ret begrænset i forhold til ikke at være til gene og ugunst for borgerne, og så må vi også erkende, som flere af ordførerne også var inde på i deres indlæg, at de gældende regler på befordringsområdet er temmelig komplicerede. Dermed bruger myndighederne også rigtig mange administrative ressourcer på at administrere et meget kompliceret regelsæt.

Derfor har vi også fra regeringens side sagt, at ved siden af lovforslaget er vi også nødt til, når reglerne er så tunge og vi bruger så mange bureaukratiske ressourcer på at administrere dem, at se på, om reglerne ikke også trænger til at få et eftersyn og dermed også, om vi kan nedbringe administrationen i forhold til dem, der skal administrere reglerne, men også ganske enkelt, at det skal være lettere for borgerne at vide og forstå, hvad det er, man har ret til i forhold til befordringsgodtgørelse.

Dermed er formålet med eftersyn jo også at sikre, at reglerne er mere gennemskuelige og er til gavn for borgere med størst behov for hjælp til befordring i forbindelse med sundhedsydelser, fordi den del er supervigtig, så man kan få hjælp til det, hvis det er, man har brug for at blive befordret.

Men tak til Folketingets partier for bemærkningerne. Tak også for den meget brede opbakning fra både højre og venstre side for regeringen.

Jeg noterer mig, at Enhedslisten ikke kan støtte det – primært med en begrundelse om, at det er, fordi lovforslaget ligger på det forkerte tidspunkt, fordi forhandlingerne om finansloven, som Enhedslisten jo i øvrigt ikke er en del af, ikke er afsluttet. Det er da, undskyld mig, i afdelingen for søforklaringer og dårlige undskyldninger for ikke at levere på at nedbringe administrationen i den statslige sektor. Alle ved godt, at hvis vi først skulle behandle det her lovforslag efterfølgende, ville det jo også betyde, at vi ikke kan levere på de 1.000 administrative årsværk i den statslige sektor, fordi det selvfølgelig også skal ske tidsnok til, at det kan træde i kraft og gælde fra 2025.

Så har jeg også en bemærkning til mine gode kollegaer fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som jeg er også nødt til lige at give lille bemærkning med på vejen. Det er da ejendommeligt at skulle høre på, at der ikke er grænser for, hvor mange for mange af administratorer, der er blevet ansat, siden Mette Frederiksen blev statsminister. Når det så samtidig kommer til at levere på 49 årsværk, svigter modet – så svigter modet; så kan man ikke være med. Vi hører hele tiden, at det er alt for lidt, når regeringen ikke kan finde mere end 1.000 årsværk i den statslige sektor. Når det kommer til at levere på 49 af dem, uha nej, der er man i Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lige i tvivl om, om man kan være med på den; der er man lige nødt til at se nærmere på det.

Det er altså utroværdigt, at man også går til finanslovsforhandlinger og siger, at det er alt for uambitiøst med 1.000 årsværk; vi skal levere mange flere tusind oveni. Og så kan man ikke være konkret og pege på noget som helst konkret på sundhedsområdet, som kan levere på og indfri de ambitioner. Det er måske lidt i sideafdelingen i forhold til lovforslagets indhold her, men det viser meget godt, undskyld mig, at det i dansk politik er let at snakke om, at man gerne vil nedbringe administrationen i den offentlige sektor; det er pokkers svært at levere det, når det kommer til målstregen og man skal blive konkret. Det er det, vi gør med lovforslaget her i dag.

Tak til partierne, der også er med til at tage ansvar for at levere på rent faktisk at nedbringe administrationen i den statslige sektor. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og besvarer naturligvis de spørgsmål, der måtte være fra udvalgsmedlemmerne undervejs.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Nu beklager jeg, at ministeren åbenbart ikke har hørt efter under min tale til førstebehandlingen. For det er rigtigt, at jeg problematiserede tidsprocessen i forhold til det her. Det vil jeg også gerne stå ved. Men hvis ministeren havde hørt efter, havde ministeren jo også hørt, at vores primære grund til, at vi stemmer imod det her forslag, er, at det forringer retssikkerheden og det forringer patientsikkerheden for de borgere, som benytter sig af private tandklinikker.

Jeg vil godt have, at ministeren, når nu ministeren er på talerstolen og er i det polemiske hjørne, så forholder sig lidt til den kritik af lovforslaget, der også er blevet rejst. I 2023 var der 665 sager, der involverede tandlæger og specialtandlæger i privat praksis. I 36-38 pct. af tilfældene blev der udtalt kritik, og i tre konkrete tilfælde blev der givet kritik med indskærpelse.

Altså, vil ministeren ikke medgive, at når vi fjerner den klageadgang, vil de borgere så være overladt til at kunne søge et civilt søgsmål i stedet for, og at der deri også ligger en forringelse ud over det tab, der er, når vi ikke længere har de utilsigtede hændelser?

Ministeren.

Jeg er helt med på, at Enhedslisten har flere begrundelser for ikke at ville tage ansvar for at nedbringe administrationen i den statslige sektor. Det er indholdet, den er gal med, og så var det også tidsprocessen, den var gal med, fordi vi skulle være på den anden side af forhandlingerne om finansloven, som Enhedslisten ikke er en del af.

Så er der det indholdsmæssige. Har det konsekvenser, når man reducerer administrationen i den statslige sektor? Ja, selvfølgelig har det det. Det er jo ikke sådan, at vi sidder og påstår, at der er mennesker i dag, der er beskæftiget med at administrere forskellige regler, og som ikke laver noget. Vi har identificeret en række områder, hvor vi mener at man med fordel kan reducere administrationen, men hvor det er til mindst gene for dem, det her handler om: patienterne.

Der kan vi tage tandområdet. Der er det afgørende og vigtige for mig jo, at man fortsat kan få erstatning som patient, hvis der f.eks. er en tandlæge, der laver en skade, og så skal man kunne få erstatning, i øvrigt efter de særlig gunstige regler, vi har på sundhedsområdet. Vi ændrer jo ikke på klageadgangen, for så vidt angår ens muligheder for at kunne få erstatning.

Hr. Peder Hvelplund.

Så bliver jeg jo nødt til at sige det igen. Når vi stemmer imod, er det ikke på grund af tidsplanen i forhold til det. Jeg har blot problematiseret det. Når vi stemmer imod, er det på grund af det konkrete indhold.

Det er jo dejligt, at patienter kan få en erstatning, hvis de bliver fejlbehandlet, men vil ministeren ikke medgive, at når der ikke er en klageadgang, hvor Styrelsen for Patientklager har mulighed for at gå ind og give en indskærpelse over for klinikker, hvor der foregår fejl, så medfører det en øget risiko for patientsikkerheden?

Ministeren.

Tak for at præcisere endnu en gang, at den åbenbart er gal med både indholdet og tidsplanen. Det er helt fair. Jeg synes bare, at det her illustrerer rigtig, rigtig fint, at vi i Folketinget alle sammen er vældig flinke til at snakke om, at nu skal vi nedbringe administrationen i den offentlige sektor, men når man kommer til målstregen og man skal levere og blive konkret, svigter modet.

På tandområdet har vi jo nogle særlig gunstige regler, for så vidt angår muligheden for at kunne få erstatning. Det er også helt afgørende i relation til patientsikkerheden, at vi har mulighed for at kunne føre tilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, der jo både kan iværksætte tiltag af egen drift og fortsat også iværksætte tiltag på baggrund af henvendelser fra f.eks. bekymrede patienter.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er et rørende forsvar for fru Mette Frederiksens politik, som sundhedsministeren har kastet sig ud i, med over 12.000 flere djøf'ere ansat i den offentlige sektor som skrankepaver, vinkelskrivere, offentlige administratorer og alt mulig andet. I virkeligheden har jeg ikke lyst til at sige noget skidt til sundhedsministeren, for sagen er jo, at jeg i virkeligheden måske en af de DF'ere, der drømmer sig lidt tilbage til den tid, hvor Venstre sammen med Dansk Folkeparti i fællesskab gjorde gode ting for det her land, hvor vi var enige om, at det var bedre, at der var en borgerlig retning for Danmark, og hvor vi var enige om at vi i hvert fald ikke ville den vej, som Socialdemokratiet ville, når det kom til bureaukrati, flere ansatte kolde hænder i den offentlige sektor.

Jeg vil egentlig ikke komme med et langt angreb eller en eller anden stor tale om sundhedsministeren og alt mulig om, hvor skidt det hele er. Jeg vil bare stikke en olivengren frem mod sundhedsministeren, som jo er Venstrekvinde, og sige: Kom dog tilbage til os, for vi kunne så godt en gang, hvor vi var enige og kæmpede for de gode ting i dansk politik.

Ministeren.

Tak for bemærkningerne om, at der var en gang – der var en god tid engang. Kan der komme en god tider også engang i fremtiden? Jeg håber da altid personligt, at fremtiden er lysere end fortiden.

Prøv at høre her: Det her handler ikke om et forsvar for hverken Socialdemokratiets politik eller nogen andres. Det her er jo bare et kerneeksempel på, hvordan modet svigter blandt Folketingets partier, når man kommer til målstregen og det handler om de konkret på at levere en reduktion i de statslige årsværk i den statslige administration.

Man vil gerne tale om, at der er alt for meget statslig administration. Det er alt for uambitiøst, når regeringen peger på, at man vil reducere tusind årsværk i 2025. Når det så kommer til 49 på sundhedsområdet – uha, uha – så bliver det alligevel lidt for farligt, og så kan man ikke være med længere. Det er sværere at tage ansvar åbenbart end kun at have de fine overskrifter.

Hr. Peter Kofod.

Hvis der er nogens mod, der har svigtet, så må det da være Venstres mod, der har svigtet totalt. Man har ladet sig at rulle ind i en socialdemokratisk ledet regering, hvor antallet af offentlige administratorer eksplodere til stor frustration, tror jeg, for de rigtig mange mennesker, der hver dag er med til at drive vores offentlige sektor, som er frontlinjepersonale, og som giver rigtig værdi for vores skattekroner. Der vil jeg sige, at hvis der er nogen, der har svigtet, så må det da være Venstre. Det er Venstre, der mangler mod til at komme ud til os andre og præsentere et troværdigt alternativ til den offentlige sektor, hvor administrationen er løbet totalt løbsk.

Ministeren.

Man kan sikkert beskylde Venstre for mange ting, men at beskylde Venstre for, at det ikke var modigt at træde ind i en regering hen over midten; det tror jeg ikke man kan påstå ikke var modigt. Men det her er jo et fint eksempel på forskellen mellem at være i arbejdstøjet hver dag og levere konkrete resultater til gavn for borgerne og så stå ude på sidelinjen og hellere ville snakke og påstå, at regeringen er for uambitiøs og andet, men hvor man ikke bare har et eneste bud på, hvor man kan finde, skal vi sige ti årsværk i den statslige administration på sundhedsområdet? Heller ikke det kan man bidrage med fra Dansk Folkepartis side. Det er så fint at kritisere regeringen, når man ikke selv har noget som helst på hylderne.

Hr. Michael Rosenmark, Danmarksdemokraterne. Værsgo

Det er måske mere en betragtning end et spørgsmål. Vi støtter, som jeg nævnte, til fulde reduktionen, men har nogle betænkeligheder og spørgsmål, i forhold til om der er nogle ordentlige rettigheder.

Men min betragtning går mere på, at jeg synes, at der er en tendens til, at det, der bliver udpeget, typisk er borgernære områder. Jeg går ikke ud fra, at ministeren selv har peget på, hvor det skulle være, men kunne det skyldes, at man, når man spørger ned igennem systemet, så spørger lige præcis det der tykke lag af folk, som ikke sidder borgernært, hvor der skal spares, og kunne det så tænkes, at der så bliver peget på andre steder end der, hvor de selv sidder, og man så derfor i virkeligheden ender med nogle besparelser, som gør ondt på borgerne?

Ministeren.

Tak til ordføreren. Jeg besvarer naturligvis også alle opklarende spørgsmål, man måtte have i forhold til lovforslagets konkrete elementer. Det er fuldstændig fair, og det skal vi selvfølgelig levere på.

Alle partier har jo været inviteret ind til en gennemgang, hvor jeg har lagt det åbent frem og sagt, at når vi vil skære ned med 1.000 administrative årsværk i staten, så må alle bidrage. Vores ydmyge bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er så konkret 49 årsværk. Jeg har lagt det åbent frem og sagt: Her er vores forslag til, hvordan vi gør det; er der nogen, der har et bedre bud? Dem har jeg ikke fået. Og det er ikke sådan, at vi så er gået efter at tage noget, der er særlig borgernært. Tværtimod gør vi os jo umage med at sikre, at det ikke går ud over det, der er særlig vigtigt for borgerne.

Men f.eks. er hovedproblemet på befordringsområdet jo i dag, at vi har skabt så bureaukratiske regler, at du nærmest skal have en juridisk embedseksamen for at forstå, hvad du rent faktisk kan klage over på befordringsområdet, fordi reglerne er så kompliceret at forstå. Så måske skal vi også tage på os at lave nogle regler, der er til at forstå for borgerne. For selvfølgelig er det helt afgørende, at skal man skal kunne få befordring, altså hjælp til at blive transporteret fra a til b i sundhedsvæsenet, og at man skal kunne få noget godtgørelse for det. Men reglerne skal også være til at forstå og ikke være mega komplicerede.

Hr. Michael Rosenmark.

Tak for svaret. Min betragtning gik mere på, hvor i systemet man får sine idéer fra. Man ender jo ikke med at spare på dem, der har lavet alle de komplicerede regler, og hvis job det er at lave reglerne komplicerede eller i hvert fald komplicere reglerne. Man ender med at spare på de borgernære områder. Det var mere en betragtning på det område.

Ministeren.

Tak for det. Hvor får vi vores idéer fra? Dem får vi jo bl.a. ved at spørge nogle af de mennesker, der beskæftiger sig med at administrere de komplicerede regler, vi laver her i Folketinget. Så spørger vi jo de mennesker, der sidder ude i landets kommuner og regioner: Hvor er der nogle steder, hvor I har en række mennesker beskæftiget med at administrere nogle regler, der er mega komplicerede? Og hvor kunne vi måske luge ud i den kompleksitet og reducere administrationen, for vi vil hellere investere pengene i velfærd? Det er det, det her går ud på.

Derfor vil jeg bare sige tak til de partier, der også er med til at tage ansvar her i dag i forhold til at levere det, så det ikke bare bliver ved snakken, men at man rent faktisk også kommer i mål med at få reduceret administrationen, også i staten.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for besvarelsen. Jeg har også lyttet mig til i forbindelse med den tekniske gennemgang, hvordan ministeren har tænkt det her. Men det ændrer jo ikke ved, at der er spørgsmål, der står tilbage, i forhold til hvad det her rent praktisk betyder for patienterne. Jeg tror i forvejen, det er svært for patienterne at navigere i tandlægesystemet med hensyn til, hvor man kan få tilskud, og hvor man ikke kan få tilskud, og i det hele taget finde rundt i, hvad der er op og ned i det. Og når man blander privat og offentligt på den måde, som man gør det i forslaget her, så kan jeg godt forstå, hvis der er nogle patienter, der farer vild i, hvilke muligheder der er.

For mig er det bare vigtigt, at det er let at finde en adgang til klagemulighederne, og det synes jeg ikke at det her forslag garanterer for, og det er jo måske også det, der er bekymringen. Jeg ved godt, at det er en del af en finanslovsforhandling, og samtidig venter vi også på, at der måske kunne komme gang i nogle tandlægeforhandlinger, der kunne forenkle hele det system. Så måske var der bare brug for noget mere samtidighed. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Der var mange spørgsmål på én gang. Jeg kan bekræfte, at vi skal have gang i nogle forhandlinger på tandområdet, som vi har aftalt, og det leverer vi også på. Så har ordføreren jo helt ret i, at vi har rigtig mange komplicerede regler på sundhedsområdet, som det er svært for patienterne og de pårørende at forstå. Der har vi jo som lovgivere i det her samfund også en vigtig opgave med at reducere kompleksiteten, så reglerne bliver lettere at forstå. Det gælder også, når det handler om at kunne forstå, hvad det er for nogle rettigheder, man har som patient i sundhedsvæsenet. Der kan man nogle gange, når man modtager en hel masse informationer, godt synes, det er lidt svært at gennemskue, hvad det egentlig er, man som patient har mulighed for.

Den vigtige opgave synes jeg at vi skal være bedre til at løfte i vores sundhedsvæsen, så det så sige er lettere at forstå, hvad der er ens rettigheder, og det dermed også er lettere at forstå, hvornår ens rettigheder bliver krænket, overtrådt, og man dermed selvfølgelig også berettiget kan klage, eller man for den sags skyld, hvis der sker skader, så skal kunne få erstatning. Det ændrer det her lovforslag jo overhovedet ikke ved på tandområdet.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tandområdet er nemlig megakompliceret, og det ville måske så i virkeligheden være meget lettere at snakke om den der kørselsordning. Altså, det at lette kørselsordningerne vil jo også reducere antallet af klager, og det er i sig selv en afbureaukratisering. Men det burde jo være i den rækkefølge, og i forhold til det spørgsmål synes jeg netop vi skylder at sikre nogle gode kørselsordninger, og det synes jeg vi skal tage fat på først.

Ministeren.

Det her er et både og. Og kære venner, det er jo ikke sådan, at vi i regeringen stopper, når det gælder om at skære ned på administrationen i den offentlige sektor, fordi vi eksempelvis hellere vil bruge pengene på vores sundhedsvæsen og på behandlingen af patienter. Det er bare første omgang, vi nu er i gang med her, og der konstaterer jeg bare generelt igen i al almindelighed, at modet svigter hos en række partier, når det kommer til at komme frem til målstregen og blive konkret og levere.

Man vil gerne holde talerne og stille op til interviews og sige, hvor vigtigt det er, at man nedbringer administrationen, og da det så kom til 49 årsværk på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, holdt den alligevel ikke længere. Men tak til dem, der er også er med til at bakke op om, at det er nødvendigt at se indad og levere konkrete reduktioner i den statslige administration.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.