Fremsat 07-11-2024
Sat på dagsorden til 1. behandling 21-11-2024
Ministerområde:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Forslaget har til formål at ændre reglerne for producenters ansvar for emballage og visse engangsplastprodukter. Forslaget skal fremme en cirkulær økonomi ved at give producenter ansvaret for deres produkter, efter de er blevet til affald. Det skal give producenterne økonomisk incitament til at designe genanvendelige produkter og emballage. De udvidede producentansvarsordninger for emballage og engangsplast er obligatoriske efter krav i emballagedirektivet og engangsplastdirektivet og skal desuden udmøntes i overensstemmelse med minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger i affaldsdirektivet.
Desuden skal forslaget implementere en ny EU-forordning om batterier. Kommunerne fratages ansvaret for at indsamle bærbare batterier, og i stedet skal producenterne selv organisere indsamlingen. Producenterne kan vælge at samarbejde med kommunerne om indsamlingen. Derudover skal batteriproducenter melde sig ind i en fælles ordning med fokus på producentansvar.
Loven foreslås at træde i kraft hhv. den 31. december 2024, den 1. januar 2025 og den 18. august 2025.