Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt supplerende bestemmelser til batteriforordningen).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand og kære kolleger. Som miljøordfører for Socialdemokratiet har jeg i dag den ære at præsentere dette lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, som bl.a. omfatter udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter samt implementering af EU's nye batteriforordning.

Med dette lovforslag tager vi endnu et skridt mod at fremme en cirkulær økonomi og styrke Danmarks grønne omstilling, hvor vi passer bedre på naturressourcerne ved at bruge dem igen og igen. Vi bygger videre på det arbejde, der allerede er gjort, for at sikre en langt bedre genanvendelse af naturens begrænsede ressourcer, og vi sikrer, at producenterne får et klart ansvar for de produkter, de bringer på markedet, også når de er blevet til affald.

Det handler om cirkulær økonomi og producentansvar, og forslaget her lægger op til at skabe en mere ansvarlig affaldshåndtering ved at styrke producenternes rolle i håndteringen af emballage- og plastaffald. Konkret betyder det, at producenter skal tage ansvar for indsamling, transport og behandling af affaldet. De får hermed et økonomisk incitament til at reducere materialeforbrug og designe produkter, der lettere kan genanvendes. Denne omstilling vil sikre en højere genanvendelse og reducere miljøbelastningen fra engangsplast og emballageaffald.

For borgerne betyder det, at kommunerne fortsat vil indsamle affald, men ansvaret for den videre behandling overgår til producenterne, som skal samarbejde gennem kollektive ordninger.

Implementeringen af EU's batteriforordning er en anden central del af det her lovforslag. Det handler om batterier og akkumulatorer. Vi tilpasser de danske regler til den nye EU-batteriforordning, der fastsætter ambitiøse krav for indsamling, genanvendelse og ansvarlig håndtering. Med dette sikrer vi, at Danmark fortsat er blandt de førende i Europa, når det gælder bæredygtig håndtering af batterier.

Vi er bevidste om, at disse ændringer kræver tid og ressourcer at implementere. Derfor foreslår vi en indfasningsperiode på 9 måneder, som giver kommuner, virksomheder og øvrige aktører tid til at forberede sig på de nye krav.

Miljøet skal være vinderen, for plastik i naturen og ineffektiv ressourceudnyttelse er udfordringer, vi ikke kan ignorere. Alt for meget plastik ender i naturen, hvor det gør skade på både dyr og natur, og alt for mange af naturens begrænsede ressourcer går hvert år til spilde. Vi må derfor ikke undervurdere betydningen af disse tiltag.

Ved at styrke producentansvaret sikrer vi, at producenterne bidrager til oprydning, oplysning og bedre genanvendelse til gavn for både miljøet og samfundet. På den måde tager vi ansvar for de ressourcer, vi bruger, og de produkter, vi skaber. Vi sikrer et Danmark, hvor vi beskytter miljøet og styrker arbejdet for en grønnere fremtid. Jeg vil derfor på Socialdemokratiets vegne opfordre alle til at støtte dette lovforslag og tage del i at styrke omstillingen af vores samfund til en mere cirkulær økonomi med bedre beskyttelse af miljøet.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Mange tak for det. Det handler om øget genbrug og videreudvikling af emballage m.v. med henblik på bedre ressourceudnyttelse. Det er en dagsorden, der har været arbejdet med længe, og næste skridt på området er udvidet producentansvar, som vi allerede har hørt om. Lovforslaget har til formål at ændre gældende regler for udvidede producentansvarsordninger for emballage og visse engangsprodukter, og formålet er at fremme en cirkulær økonomi ved at give producenter ansvar for deres produkter, også efter at det er blevet til affald. Når producenter også har ansvar for væsentlige dele af affaldsfasen, behandlingen af affaldet og at afholde omkostningerne hertil, får de et økonomisk incitament til at reducere materialeforbruget og til at designe produkter og emballage, der i øget omfang kan genbruges og genanvendes.

Vi skal videre med den grønne omstilling i den takt, som ny teknologi og nye løsninger gør det muligt. Derfor skal vi også have løbende nytænkning og videreudvikling, og lovforslaget er søgt udarbejdet i et bredere samarbejde også med involverede parter. Der bliver også i fremtiden stor brug for evalueringer og stor brug for løsninger på de udfordringer, som måtte opstå. Derfor kommer der også en vigtig udvalgsbehandling, og der kommer en vigtig opfølgning også med evalueringer, sådan at de praktiske ting kan gå i hak. Derfor er der også indlagt en indfasningsperiode på nogle måneder.

Derfor kan vi sige det kort: Det er på med jahatten og en konstruktiv tilgang til, at det skal lykkes. Jeg tænker, at vi alle er for optimal ressourceudnyttelse, og derfor støtter Venstre selvfølgelig også lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg skal være den, der finder hårene i suppen, så det gør jeg. Danmarksdemokraterne kommer simpelt hen til at stemme imod forslaget, ikke fordi vi er imod miljø eller sortering eller grøn omstilling, men fordi det her er et 315 siders langt lovforslag med over 30 forskellige lovændringer. Høringssvarene bærer præg af, at de forskellige ændringer stikker sådan lidt i hver sin retning, og derfor mener vi, det simpelt hen er svært at vurdere, hvorvidt man skal stemme for eller imod.

På det sådan helt lavpraktiske faglige plan medfører lovforslaget en større mængde bureaukrati for vores producenter. Det vil give dem en efterregning på ca. 1,5 mia. kr. allerede i 2025, og i Danmarksdemokraterne tror vi simpelt hen på, at virksomhederne selv kan administrere den her emballagehåndtering. Samtidig forholder en del af de mange forslag, som vi så skal stemme for og behandler i dag, sig til en politisk aftale, som er indgået den 30. august 2022. Om den forklarer høringssvarene, at lovforslaget på en række betydelige områder afviger fra den politiske aftale, hvilket vi anser som problematisk.

Når jeg så er færdig med at finde hårene i suppen, vil jeg jo godt sige, at der er rigtig mange gode ting i det her – rigtig mange gode ting – og så ville det jo klæde ministeren at skille de her ting ad i de individuelle ting. Jeg har god tid, og jeg vil også gerne arbejde lidt sent om aftenen. Lad os nu få delt tingene op og få dem gennemarbejdet i stedet for at få dem puttet sammen i et lovforslag, hvor der er nogle, der måske ikke er med en aftale, som så bagefter bliver bundet på, at de, hvis de synes, vi skal have fundet en løsning, så vi f.eks. ikke smider batterier i naturen, skal stemme for 315 sider om 30 lovændringer på én gang.

Jeg synes, det er noget sjusk, og det gør, at vi får en dum situation, hvor et parti som Danmarksdemokraterne, der om nogen ved, hvordan det er vigtigt at passe på naturen, bliver stillet i en situation, hvor vi bliver nødt til at sige nej, fordi det her ikke kan blive arbejdet igennem på en ordentlig måde. Jeg tror, at mange af min kollegaer i dag, som kommer op og roser det her, og som sikkert nok stemmer for, faktisk vil dele det, jeg siger nu: Lad os nu dele tingene op. Lad os lade være med at klappe os selv på ryggen over, at vi kun har stået her og én gang og lavet én lovforslagstale, fordi vi har samlet 400 lovforslag i et forslag. Vi får løn for at være her – vi skal nok hjælpe ministeren med at dele det her op.

Så er der i hvert fald det der helt lavpraktiske, at når man sætter et lovforslag sammen, som indeholder gamle aftaler og nye forslag, risikerer man – om end på sigt – at nogle, selv om de er blevet smidt ud af en aftale tidligere, bliver tvunget til at stemme for. Det er ikke i orden. Det er simpelt hen ikke i orden over for os som parlamentarikere. Jeg synes ikke, at det her kan blive til andet, end at vi deler lovforslaget op i udvalgsbehandlingen. Der er også ting, som er foreslået i lovforslaget, som vi allerede nu ved at vi skal have ændret på, fordi det ingen mening giver. Lad os dele det op, lad os få det gjort, og lad os stemme nogle flere gange. Når vi så kommer til at stemme om det, kan det faktisk være, at Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for noget af det. Indtil videre, fordi vi synes, den måde, det er fremlagt på, er problematisk, kommer Danmarksdemokraterne til at stemme imod.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Vi står i dag med et lovforslag, som kommer til at dreje på nogle af de helt store tandhjul, når det kommer til den måde, hvorpå vi organiserer og går til vores udfordringer med forurening fra vores materialer. Hver dansker har et årligt forbrug på 188 kg emballage. Det, vi skal kigge på i dag, står på skuldrene af mere end 10 års arbejde i EU i forhold til udvidet producentansvar, hvor producenterne i højere grad får ansvaret for at sikre, at den her emballage kan genanvendes, og at den bliver genanvendt, og ikke mindst, at den kan genbruges. Det vil sige, at vi stopper det her med engangsemballager og engangsprodukter. I forhold til visse produkter vil der også med det her lovforslag være et ansvar for erhvervslivet, sådan at de også skal være med til at betale for oprydningen.

Jeg tror, at vi alle sammen kender til affald i naturen og i bybilledet og er trætte af, at vi fylder vores skraldespande med en masse emballage, som kunne have været undgået. Og vi er endnu mere trætte af historier om, at når det her affald, vi har sorteret, bliver indsamlet, så bliver det ikke genanvendt ordentligt. Danmark er et af de lande, som har det højeste ressourceforbrug. Kun 4 pct. af Danmark er cirkulært. Rigtig meget af den emballage, som vi bruger, kan simpelt hen ikke blive genanvendt eller bliver det i hvert fald ikke, og det er ikke, fordi kommunerne, da de indsamlede det, har haft et ønske om at smide det på en strand et eller andet sted. Det er ofte, fordi den her emballage simpelt hen er blevet designet på en måde, så den ikke kan genanvendes, eller fordi det ikke er økonomisk fornuftigt at genanvende den, eller fordi vi ikke har haft anlæg, der kan genanvende den.

Det er simpelt hen et meget uoverskueligt og kompliceret område, og derfor rækker det også ind over mange ting. Men det er ikke kommet pludseligt, at vi står med den her opgave og med det er lovforslag. Når vi i højere grad siger til producenterne og erhvervslivet, at de har et ansvar for på de produkter, de sætter på markedet, så beder vi dem om at sørge for, at de, ved at vi giver dem det ansvar og det økonomiske incitament, får designet emballagen på en måde, så vi får mindst muligt af den, og så den også kan genanvendes på en måde, som er økonomisk fornuftig. Så stopper de med lave tingene i mærkelige farver og i forskellige mærkelige typer af materiale, men gør det på en måde, så det nemt kan genanvendes.

Ved at give dem det her ansvar giver vi dem også ansvaret at sikre, at der er anlæg, der kan genanvende det her, og der ligger et kæmpe erhvervspotentiale i EU i den her sektor. Der ligger erhvervspotentiale i ikke bare at genanvende det, men også i at få genanvendt det til nogle materialer, så virksomhederne i Europa kan få nogle råvarer, de kan bruge i deres virksomheder, sådan at vi i højere grad ikke er afhængige af materialer uden for EU. Det er godt for forsyningssikkerheden, det er godt for miljøet, og det er godt for klimaet.

I det her ligger der også intentionen om, at virksomheder i højere grad skal tænke i nye forretningsmodeller, sådan at det ikke bare handler om at lave en emballage og så ser man den ikke mere, men at man i højere grad tænker: Måske kan vi lave noget, hvor vi kan lave genbrug, hvor vi kan genpåfylde, og hvor vi sikrer os, at tingene kan komme tilbage og blive brugt. Verdensmål nr. 12 er som sagt der, hvor Danmark står rigtig, rigtig dårligt, og derfor glæder det mig også, at vi i dag står og behandler et lovforslag, som i højere grad adresserer netop det her verdensmål, hvor Danmark er bagud.

Jeg startede med at sige, at vi står og skal dreje et stort tandhjul, og det kommer vi til, for det er en kæmpe forandring i den måde, vi har gjort det på. Derfor har det også taget tid at lande der, hvor vi er i dag. Vi har været vant til, at kommunerne stod for det; nu er det producenterne, der skal stå for det, altså for noget af det, men ikke det hele. Og der er blevet lagt rigtig mange kræfter igennem mange år i at prøve at tale sig til rette og at finde en model, og det, jeg hører nu, er, at vi har en god model. Men vi har også super travlt, for vi vedtager også nogle kollektive ordninger i forhold til et ansvar til producenterne for at sørge for, at det her bliver samlet ind, og i forhold til at producenterne betaler deres del og at der er det her incitament ude i erhvervslivet til at gøre det rigtige.

Man har svært ved at få erhvervslivet til at tilslutte sig det her, og der er en reel bekymring for, at der kommer til at være nogle virksomheder, som tager deres ansvar på sig, mens alle andre fortsætter som før og efterlader regningen. Der er en forventning om, at der burde være 15-20.000 medlemmer af de her kollektive ordninger, men indtil videre er det kun 5.600, som er tilmeldt. Jeg synes også, at vi med det her lovforslag har en forpligtelse her i Folketinget og sammen med regeringen til at hjælpe med de kollektive ordninger og med at sikre, at de her virksomheder bliver tilmeldt, sådan at vi netop får det skub for forandring ude i erhvervslivet, som vi burde have. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som det er nævnt før, er det her jo en delvis udmøntning af en aftale, som er indgået i 2022, og som Liberal Alliance ikke dengang var en del af. Når vi ikke var en del af det, er det ikke, fordi vi erimod udvidet producentansvar. Det er heller ikke, fordi vi ikke synes, at det er fuldstændig afgørende, at vi får sorteret vores restprodukter og vores affald bedre og også bliver bedre til at genanvende det.

Men der ligger i det her forslag, ligesom der lå i aftalen, jo en reel risiko for, at vi får skabt nogle systemer, som ikke fungerer, og som er bureaukratiske. Vi kan se det på vores affaldshåndteringssystem. Der lovede vi, at det skulle blive billigere. Det er det mig bekendt ikke blevet. Der er også stadig rigtig mange danskere, som smider utrolig mange ting i restaffald, og så står der nogle tomme eller halvtomme bøtter til plast og metal osv., som ikke bliver fyldt op. Så der er jo i det her forslag en risiko for, at man ude i de første led ikke får sorteret godt nok, og at det affald, som så skal genanvendes, ikke er tilstrækkelig godt sorteret.Og der er så også en risiko for, at vi får skabt et system, som er unødvendigt bureaukratisk.

Når det er sagt, tænker jeg, at det jo er noget, vi må tage undervejs. Vi må prøve at følge op på, om vi har skabt noget, som ikke virker efter hensigten. Jeg synes bare, at det er vigtigt her at sige, at det for os er nogle advarselslamper, der lyser, og noget, som vi kommer til at holde øje med, når vi ellers kommer i gang med det her, og det håber jeg selvfølgelig også at andre partier i Folketinget vil. Liberal Alliance er glade for, at vi sætter så meget fokus på miljø og på at sikre, at kommende generationer får lov til at leve i et land, en natur og nogle omgivelser, som forhåbentlig er bedre end det, vi selv er givet i arv.

Vi stemmer ja til lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Nej, der var en enkelt kort bemærkning. Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg er helt enig i, at vi ikke skal lave noget, som er unødvendigt bureaukratisk og gør, at vi ikke ender der, hvor vi gerne vil hen, altså der, hvor vi har vores politiske sigte. Jeg blev en smule i tvivl om, hvordan ordføreren egentlig stiller sig til konceptet omkring producentansvar. Var det der, ordføreren så en udfordring, eller er det måden, vi implementerer det på?

Ordføreren.

Nej, det er egentlig mere måden, vi implementerer det på, for producenterne har jo ret godt styr på, hvad det er for produkter, de har, når de laver emballage, altså hvad det er for emballage, man har omkring det enkelte produkt, når det bliver sampakket, og når det bliver stillet ud i forretningerne og andre steder. Så det er jeg sådan set ikke så bekymret for. Det findes der jo relativt enkle systemer for. Jeg er ikke bange for, at producenterne gør det svært for sig selv. Jeg er bange for, at den lovgivning, vi laver, bliver bureaukratisk, og jeg kan også være bekymret for, som jeg sagde, at der ikke bliver sorteret godt nok, fordi vi har et affaldshåndteringssystem, som jo mere har en opdragende effekt end sådan en rigtig effekt, altså teknologisk set.

Hvis man nu gjorde det her forfra, ville man måske sige: Nu sørger vi for, at alting ryger samme sted hen, og så er det robotter, der sorterer det hele, fordi der så er en langt mindre grad af fejlsortering. Hvis ikke man ude hos f.eks. forbrugerne sorterer tilstrækkelig godt og alt bare ryger i restaffald, er vi jo lige vidt.

Fru Marianne Bigum.

Jeg vil sige, at jeg er fuldstændig enig i vigtigheden af, at forbrugerne kildesorterer. Fagligt er det faktisk også det bedste i forhold til at få en ordentlig kvalitet i det, vi udsorterer. Man kan godt få robotter til at sortere det bagefter, men kvaliteten bliver dårligere. Det bliver på et niveau, hvor dansk erhvervsliv tænker at de kun bruge det til det, der hedder downcycling, og ikke til det, de gerne vil, nemlig højkvalitetsprodukter.

Ordføreren.

Ja, men alt afhænger jo af, hvor meget der bliver sorteret i første led. For hvis jeg eller andre smider – det gør jeg så ikke – alt affald i restaffald, er der jo ikke noget af det, der går videre til de beholdere, som er til genbrugsaffald. Det er jo deri, problemet ligger. Det handler om, om vi som forbrugere er gode nok til at sortere, og der må man bare sige, at når man ser ud over det danske land, er der rigtig mange beholdere til plastaffald og metalaffald, som ikke bliver fyldt op, og det er nok, fordi mange af os smider det i den forkerte beholder.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag en lov om udvidet producentansvar, og i virkeligheden er det en lov, som har et eneste formål, og det er at nedbringe affaldsmængderne i Danmark og sikre, at vi får genanvendt så meget som muligt på den bedst mulige måde.

Det gør man ved at give producenterne ansvaret for at bortskaffe emballage, opsamle emballage og genanvende det. Det er stadig væk kommunerne, der skal indsamle, men det er producenterne, der herefter får ansvaret for at genanvende det. Og det gør man også, ved at de skal indgå i nogle kollektive ordninger.

Vi har alle sammen en stor interesse i, at den cirkulære økonomi kommer i gang så hurtigt som muligt, og at så mange ting som muligt kommer ind i den. Men vi har til gengæld også en interesse i, at affaldsmængderne, som kommer ind i den cirkulære økonomi, bliver reduceret mest muligt.

Det er der nogle klare incitamenter til i den lovgivning, vi har at gøre med her. Indpakningerne skal være mindre, de skal være mere enkle, de skal være nemmere at skille ad, og der skal ikke være flere forskellige fraktioner, som er blandet sammen i et produkt. Jeg kunne sagtens komme med et eksempel, men det vil jeg ikke gøre. Men det skal være nemt at genanvende, fordi det er billigere, og dermed er der et incitament i den her lovgivning til det.

Jeg vil bare slutte af med at sige, at Moderaterne støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Undskyld min stemme, vil jeg lige starte med at sige. Vi står her nu igen med et lovforslag, som folketingsmedlemmerne ikke forstår, men alligevel stemmer igennem. Ordførerne for regeringspartierne har været oppe og holde nogle taler, som de har fået skrevet af ministeriet, og som de så har læst op. Ordførerne fra oppositionen holdt ret korte taler, og på trods af at det er et ekstremt omfattende lovforslag på over 300 sider med virkelig mange elementer i sig, har der næsten ikke været nogen spørgsmål, for det kræver, at man forstår det, man taler om, før man kan stille gode spørgsmål. Og det er der ikke ret mange af os der gør, og derfor kommer der ikke nogen spørgsmål.

Vi aner ikke, hvad det er, vi siger ja til, for at være helt ærlig. Ligesom det er gået med andre store lovændringer, vil det formentlig gå sådan, at vi skaber et bureaukrati, som vi ikke forstår, og som vi derfor heller ikke vil være i stand til at tøjle, og som vi ikke vil kunne udfordre. Når de kommer og siger, at de har brug for nogle flere ressourcer, vil vi være nødt til at sige ja, for vi forstår det ikke godt nok til, at vi kan sige nej. Derfor kommer bureaukratiet til at vokse og vokse, og om nogle år står vi med en hel masse problemer. Der vil komme et hav af klager fra alle mulige interessenter, og vi vil forsøge at svare dem høfligt og venligt, men vi vil have svært ved rigtig at udfordre det system, som bliver sat i gang, simpelt hen fordi vi her i Folketinget er totalt overmatchet.

Lovforslag på 315 sider skal behandles som en lille sideopgave ved siden af, at vi alle sammen skal håndtere alle mulige andre ting – krig i Ukraine, finanslovsforhandlinger, trepartsaftale og alt muligt andet, bare lige for at tage de ordførerskaber, som jeg selv sidder med, og andre sidder med nogle andre ting. Vi har simpelt hen ikke tiden til at komme godt nok ned i det, til at være det kvalitetsstempel, som Folketinget burde være, til at forstå den lovgivning, som vi stemmer igennem, godt nok til, at det rigtig er ansvarligt.

Men vi stemmer ja alligevel, og det gør vores parti også. Det gør vi, fordi vi synes, at det i mange situationer er skrevet på en måde, hvor det er svært at sige nej. I det her lovforslag står der egentlig ikke ret meget. Når man læser det hele igennem, står der primært hele vejen ned igennem lovteksten, at vi giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nogle regler. Det er jo sådan set egentlig umiddelbart rimelig svært at være imod. Hvis man kigger på selve lovteksten, som er det, vi stemmer om, er der faktisk ikke ret meget indhold i det, men der ligger selvfølgelig en lang række planer bagved, som vi ikke rigtig kan gennemskue.

Jeg synes, det er en svær situation, Folketinget er i, fordi vi er så ressourcemæssigt overmatchet, fordi lovmøllen kører i så ekstremt højt et tempo, at os, der sidder herinde og skulle være kvalitetsstemplet og skulle være dem, der skulle forstå tingene og blive overbevist om dem, før vi stemte ja til dem, meget ofte er sat af. Det er vi også med det lovforslag her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg ikke noget ønske om at starte sådan en større negativ disput med Det Konservative Folkepartis ordfører, men når jeg tager ordet, er det bare stille og roligt, for den bemærkning, som ordføreren kom med, om, at vi ikke forstår, hvad vi behandler her, er jeg simpelt hen ikke enig med ordføreren i.

Der har været en særdeles grundig behandling af det her over længere tid. Der har været op til flere tekniske gennemgange. Jeg kan ikke huske, om Konservative var der; der blev jo ikke ført tidsregistrering, og det skal der heller ikke. Jeg kan bare sige, at der har været ret mange og stor deltagelse til de tekniske gennemgange. Jeg husker som sagt ikke, om Konservative var der, men det ved ordføreren sikkert selv.

Så der har været snakket meget grundigt om det. Derfor betragter jeg det faktisk som et kvalitetsstempel på den forberedelse, der har været af sagen. Indtil nu har vi haft den her meget, meget grundige gennemgang bag kulisserne, og det er sådan set også en styrke for folkestyret at få behandlet sådan en teknisk sag. Jeg er fuldstændig enig i, at der er mange teknisk vanskelige spørgsmål. Det er lige præcis også derfor, at vi i hvert fald har aftalt ved de møder – og jeg kan ikke huske, om De Konservative var der – at der jo nu kommer en periode, det kan indfases i, og enig i, at der også kommer mange spørgsmål fra interessenter osv. Men det har vi også tænkt over hvordan vi skal behandle, og det håber jeg da også De Konservative nu vil indfinde sig til, efter at man siger, at man ikke forstår forslaget.

Ordføreren.

Altså, jeg har faktisk beskæftiget mig med det her område ganske længe. Den første gang, tror jeg, der var nogen, der nævnte cirkulær økonomi, var, da jeg som erhvervsminister sammen med miljøminister Jakob Ellemann-Jensen lancerede en strategi for cirkulær økonomi i Danmark. Så jeg har arbejdet med området rigtig længe. Jeg tror ikke, jeg er den, der har de dårligste forudsætninger for at forstå det. Og alligevel må jeg sige, at det at skulle forstå detaljerne i det her, og hvordan alle mulige forskellige affaldstyper skal håndteres, kan ikke lade sig gøre.

Selv for en person, som er så flittig som hr. Erling Bonnesen og kommer fra et relativt stort parti, hvor man i forhold til mange af os andre har bedre tid til at være med i mange ting og sætte sig grundigt ind i hvert enkelt fagområde, tror jeg heller ikke at det er muligt at forstå detaljerne godt nok til, at man rigtig forstår, hvad det er, der bliver sat i gang her. Jeg har stor respekt for det, hvis hr. Erling Bonnesen mener, at det kan han godt. Jeg kan ikke.

Hr. Erling Bonnesen.

Vi er politikere. Vi skal tage stilling til tingene, og – det ved hr. Rasmus Jarlov alt om – det er lige præcis derfor, vi har den her, kan vi kalde det, meget grundige behandling, som jeg har redegjort for. Jeg står ikke og påstår, at jeg kender alle detaljer. Men jeg har den tilgang til det, at når de der problemstillinger dukker op, så tager vi det ind, så analyserer vi på det, snakker med vores embedsfolk om det og forholder os til det. Det er jo lige præcis derfor, vi er her. Men jeg er enig i, at der skal investeres noget tid i det. Det er vi nogle stykker der har gjort.

Spørgeren.

Det er jo svært at være uenig i, men spørgsmålet er stadig væk, om vi har ressourcer nok til at håndtere de her enorme mængder af lovgivning, som kører igennem salen her uge efter uge. Det er mit meget klare indtryk, at størstedelen af salen her i dag ikke forstår det her godt nok, i forhold til hvor godt man burde kunne forstå det, når man faktisk har ansvaret for at stemme tingene igennem. Og det er ikke en bebrejdelse. Du må endelig ikke tage det som en bebrejdelse. Jeg bebrejder ikke nogen noget, for jeg står selv i samme situation. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Det bare sådan, det er, og jeg synes, vi burde have en debat om det.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Jeg sad sådan helt og sukkede i min stol og tænkte: Endelig er der nogen, der siger det fra talerstolen og forholder sig til den enorme mængde af lovgivning, der driver igennem Folketingssalen! Det er rigtigt, at der har været tekniske gennemgange. Jeg kan sige, at jeg ikke har deltaget i nogen teknisk gennemgang, for jeg er ordfører for alt fra fiskeri til finans. Altså, hvis man skulle rende til alle de tekniske gennemgange, der er, på meget, meget store lovforslag – det her er virkelig omfangsrigt – så skulle vi bruge 182 timer i døgnet på at rende til alle de møder.

Jeg har jo godt læst hr. Rasmus Jarlovs interview i Jyllands-Posten om det samme spørgsmål. Og det er måske et lidt mere generelt spørgsmål, men hvad i alverden skal vi gøre ved det? For et eller andet sted er det jo groft sjusk, at vi ikke er bedre inde i sagerne, fordi omfanget af lovgivning, der skal igennem Folketingssalen, er så massivt. Altså, i denne sag blev aftalen her jo indgået i august 2022, hvis jeg husker rigtigt. Embedsværket har haft flere år til at forholde sig til det her, og det fyrer vi lige af nu på ganske kort tid.

Ordføreren.

Tusind tak for ærligheden. Det sætter jeg pris på. Jeg tror, det er første skridt. Hvis vi skal have gjort noget ved den situation, hvor Folketinget er blevet så afmægtigt, som det er, og hvor vi er sat totalt af i forhold til det embedsværk og de ministre, som sidder med mange hundrede mand til at skrive tekster, som vi dårligt kan nå at læse i det tempo, som de bliver spyttet ud, så er vi nødt til at starte med at erkende, at vi har et problem. Og derfor er det første, vi nødt til at tage et opgør med, dette her skuespil nede i Folketingssalen, hvor der er en hel masse ordførere, der stiller sig op og lader, som om de forstår ting, som de overhovedet ikke fatter.

Det er derfor, jeg tillader mig her bare at være ærlig og sige: Jeg har kun en rimelig overfladisk forståelse af, hvad det her lovforslag går ud på. Jeg har læst det, så godt jeg nu kunne, og jeg har forsøgt at sætte mig ind i det, men jeg har ikke ressourcerne og tiden og apparatet til for alvor at kunne udfordre det, der kommer fra regeringen, og det er et kæmpe problem. Og der er vi nødt til at snakke om den ubalance, der er i det apparat, som vi har til rådighed, og det apparat, som dem, der spytter lovgivning ud, har til rådighed. For det, der sker, er, at vi bare kører med, og vi forstår ikke at bremse mange af de regler, som bliver kørt igennem, fordi vi simpelt hen ikke har argumenterne til at bremse det, fordi vi er sat så meget af.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Min anden korte bemærkning her skal bruges på at sige noget utraditionelt til hr. Rasmus Jarlov, for jeg har jo læst, at hr. Rasmus Jarlov stopper i politik senest ved næste folketingsvalg. Det er meget utraditionelt at sige det her, men det er jeg godt nok ked af, for jeg synes, der er behov for politikere, der også tør rejse den slags debatter som den, hr. Rasmus Jarlov lige rejste fra Folketingets talerstol. Så tak for det.

Ordføreren.

Tusind tak. Det sætter jeg meget pris på.

Den næste korte bemærkning er fra fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg kan godt forstå frustrationen i at stå og ikke vide, hvad der er tale om i et kompliceret lovforslag. Jeg har empati nok til at forstå, at det ikke er en særlig fed situation at stå i.

Jeg vil sige, at jeg undrer mig en lille smule over beskyldningerne om, at vi andre ikke udnytter vores taletid. Nu kan jeg jo egentlig kun tale for mig selv, og jeg brugte stort set min, og jeg vil mene, at jeg har styr på det her lovforslag.

Jeg er også med på en diskussion af, hvordan Folketinget i det hele taget kan matche regeringen i de her sager, så vi får nogle ordentlige behandlinger. Det er et reelt problem, og der er jeg helt med på, at vi skal snakke om, hvordan vi kan få flere ressourcer til Folketinget, til folketingsmedlemmernes arbejde.

Men jeg er ked af beskyldningerne om, at jeg skulle stå her i dag og holde en tale om noget, jeg ikke ved noget om, for jeg synes nu, at jeg har gjort mig umage med at sætte mig ind i det, og jeg har også deltaget i flere tekniske gennemgange på det her område gennem de seneste 2 år.

Ordføreren.

Det synes jeg også skinnede igennem i SF's ordførers tale, altså at ordføreren her umiddelbart virker til at være den ordfører, der har bedst styr på det her lovforslag. Jeg har stor respekt for det.

Det kan være lidt forskelligt sådan fra gang til gang. Altså, der er jo nogle sager, som man som ordfører graver sig meget dybt ned i. Jeg har f.eks. gravet mig enormt dybt ned i køb af kampfly. Det er sådan lidt forskelligt, alt efter hvor man har sin interesse og sine kompetencer, hvor man kan lægge sin tid, og hvor mange ordførerskaber man i øvrigt har, og alt muligt, ikke?

Så nogle gange er der jo nogle ordførere, som graver sig rigtig dybt ned i sagen, og det har formentlig været tilfældet her – det synes jeg det virker som om – for SF's ordfører. Det har jeg en kæmpestor respekt for. Det kommer så bare med den pris, at der så formentlig er andre lovforslag, som SF's ordfører ikke har været i stand til at sætte sig lige så meget ind i. Det skal jeg ikke kunne sige, men sådan vil jeg tro det er, for tiden er begrænset, desværre, for os alle sammen.

Samlet set bærer debatten her præg af, at det er en række ordførere, som har et ganske overfladisk kendskab til de her 315 siders lovgivning, som vi kommer til at stemme igennem.

Spørgeren.

Tak. Så vil jeg bare sige i forhold til løsninger, og hvad vi gør ud – over ekstra ressourcer til Folketinget – at vi jo er aftalepartnere i den her aftale, som vi udmønter i dag. Og jeg tager altid gerne en snak, så vi i oppositionspartierne kan koordinere de forskellige aftaler, så vi bedre kan pulje vores kræfter.

Ordføreren.

Tak for det.

Næste korte bemærkning er fra hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er da sådan lidt ked af, hvis ordføreren har fået indtryk af, at jeg ikke har sat mig ordentligt ind i det her lovforslag. Jeg har produceret emballage i 24 år i mit tidligere liv, og jeg har siddet i teknisk miljøforvaltning i den kommune, hvor jeg var valgt ind byrådet i 9 år, og jeg synes sådan set, at jeg ved sådan rimelig meget om det her. Så jeg er faktisk lidt ked af, at ordføreren er med til at sprede en myte om, at vi folketingspolitikere ikke sætter os ind i det. Samtidig anerkender jeg også præmissen i det, ordføreren siger om, at vi har et rigtig stort arbejdspres herinde. Men jeg vil jo faktisk hellere diskutere det her lovforslag.

For jeg synes faktisk i bund og grund, at det er et rigtig, rigtig godt lovforslag, og jeg får også indtryk af, at Konservative støtter det. Det synes jeg faktisk er dejligt, for jeg synes, der er mange gode ting i det her. Der har været to høringer, vi har haft tekniske gennemgange, vi har haft andre ting, og jeg er ked af, at ordføreren ikke har været med til det eller ikke føler at have haft tid til det. Jeg synes bare, at vi skal passe på med at sprede en myte om, at vi folketingspolitikere i hvert fald ikke sætter os ind i tingene. Det er jeg ked af.

Ordføreren.

Jeg ville være mere ked af, hvis vi spreder en myte om, at folketingsmedlemmerne er i stand til at sætte sig grundigt nok ind i tingene til, at vi forstår, hvad det er, vi stemmer igennem. For det passer ikke. Sagen er her, at vi er totalt overmatchet. I forhold til den mængde lovgivning, der kommer igennem her hver uge, kan man bare lægge antallet af sider sammen, og så kan man prøve at dividere det ud, sådan i forhold til hvor mange sider man skal læse for at kunne følge med. Så kan man meget hurtigt se, at vi ikke kan sætte os grundigt nok ind i tingene til, at vi rigtig forstår det.

Jeg tror, det er meget farlige ord at sige her, at man synes, at det her er et rigtig godt lovforlag, og at det er blevet behandlet godt og grundigt, og at vi kan stå inde for den proces, der har været. Jeg vil vædde på, at der kommer til at opstå store problemer med det her lovforslag, fordi det er så omfattende. Og som Danmarksdemokraterne også sagde, da deres ordfører var på talerstolen, er der så mange ting, der bliver behandlet her på én gang, og vi når kun at have en debat om bare, ja, næsten ingenting af det. Derfor bliver det en utrolig overfladisk omgang, og jeg synes, det er meget utilfredsstillende, i forhold til hvor store konsekvenser det kommer til at have ude i samfundet, og hvor mange ressourcer der skal bruges på det.

Spørgeren.

Tak for svaret. Derfor glæder jeg mig også til udvalgsbehandlingen. Jeg håber jo, at det kan give noget tid til, at vi kan diskutere og debattere det videre, hvis ordføreren har lyst til det. Så jeg tænker bare, at jeg vil sige tak for svaret.

Ordføreren.

Det er jo sådan en ting, man siger: Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen. Og vi ved alle sammen, at der sker ingenting i løbet af den udvalgsbehandling. Der kommer måske til at være en deputation eller to, og så kører lovforslaget uændret igennem, måske med et par tekniske ændringsforslag fra en minister, som finder ud af, at der er en kommafejl et eller andet sted. Men der sker jo ingenting i løbet af den udvalgsbehandling.

Altså, til det der med hele tiden at sige, at vi glæder os udvalgsbehandlingen, vil jeg sige, at der jo ingen som helst magt er i de udvalg. Der er jo ingen som helst lovforslag, der bliver lavet om under den udvalgsbehandling. Hvorfor står vi her rituelt og siger, at vi glæder os til udvalgsbehandlingen, når det er så indholdsløst? Jeg forstår det ikke. Jeg synes, det er ærgerligt, at der er så meget uærlighed om, hvor lidt vi egentlig forstår af det, vi stemmer igennem.

Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en total ærlighed, som i virkeligheden giver mindelser om »Kejserens nye klæder« og drengen, der siger: Han har jo ikke noget tøj på. For det er jo rigtigt. Nu var jeg lige ovre hos ministeren, før hr. Rasmus Jarlov gik på talerstolen, og sige tak for den tekniske gennemgang i går. For der kom jeg trods alt skridtet videre i forhold til at forstå nogle af grundsubstanserne i lovforslaget.

Det er jo en kæmpe diskussion blandt folk, der engagerer sig og interesserer sig for politik; altså hvor meget lovgivning der kommer igennem, hvor mange ord, og hvor hurtigt vi lovbehandler. Noget af det, som jeg selv har tænkt kunne være en løsning og en vej frem, er jo ikke bare at tage noget tempo ud, som det også er blevet sagt af mange, og det er efterhånden en kliché, men også at sige: Skal vi have flere solnedgangsklausuler? Skal vi have flere tidspunkter, hvor vi holder hinanden op på, at det her altså ikke bare skal evalueres – for så lægger vi jo mere arbejde oven i det arbejde, der i forvejen er meget af – men at der også er en forpligtelse til, at lovgivningen simpelt hen forsvinder, hvis man ikke aktivt tager stilling til, at det skal indføres igen? Jeg ved godt, det kommer med udfordring for virksomheder i forhold til stabilitet og alt muligt andet, men hvad tænker ordfører om det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et af flere bud på, hvad vi burde gøre herinde for at få en ansvarlig lovgivningsproces, hvor vi virkelig havde et ejerskab, og hvor vi kunne fungere som det kvalitetsstempel, som vi burde være. Jeg tror bare, at vi desværre ikke er nået længere, end at vi er nødt til at skulle erkende problemet først, og det afspejler debatten også her.

Når vi nu har Socialdemokratiet, som her benægter, at der overhovedet er noget problem, og som siger, at man fuldstændig har forstået alt i den her lovgivning med 315 sider med detaljer, som vi nu stemmer igennem, så er vi bare ikke engang nået dertil, hvor vi erkender problemet. Og det er altid der, man er nødt til at starte. Man er nødt til at starte med at være enige om, at der er et problem, før man kan løse det. Det er der, vi er nødt til at starte.

Derefter tror jeg, at der skal en kulturændring til, som bør være, at vi oftere stemmer nej til ting, fordi vi ikke forstår dem. Jeg glædede mig faktisk over at høre, at Danmarksdemokraterne i deres tale her faktisk gjorde netop det, altså at man sagde: Vi kommer til at stemme imod, for vi synes ikke, at vi kan behandle det her grundigt nok. Det synes jeg er meget, meget positivt, og det kunne jeg godt tænke mig at se fra flere af os, inklusive mig selv.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Dilemmaet i det er jo så, at man kan være fuldstændig enig i hensigterne i et lovforslag. Man kan i forhold til de høringssvar, der ligger, tænke, at ja, der er nogle detaljer, som man gerne vil have løst, eventuelt med nogle ændringsforslag, men i det samlede billede synes man faktisk, at det her gør noget, der er godt for Danmark, og at det ikke er noget, der trækker den forkerte retning. Og så risikerer et tryk på den røde knap og dermed stemme nej jo at være et politisk signal om, at man er imod hensigterne i lovforslaget.

Jeg synes, det er svært. Det må jeg indrømme. Vi endte med at stemme grønt, men vi havde også en indstilling til det her, som vi diskuterede på gruppemødet netop af samme årsag, og, ja; vi er landet, hvor vi er landet.

Ordføreren.

Præcis, og det er den situation, vi også sidder i, og det er også derfor, vi stemmer ja. For jeg har svært ved at gå ind og pege på noget i det her lovforslag, som jeg synes er dårligt. Men jeg er grænsende til fuldstændig sikker på, at hvis jeg havde nok ressourcer til at sætte mig ordentligt ind i tingene, ville jeg finde masser af ting, som jeg synes burde laves på en anden måde. Men jeg har ikke de ressourcer. Jeg har ikke tiden til det. Jeg har heller ikke nogen til at hjælpe mig med det. Jeg sidder over for en minister, som har hundredvis af embedsmænd, som arbejder på det her, og jeg har som folketingsmedlem en halv sekretær, og hvad der svarer til en akademisk medarbejder med cirka nul års erfaring, så vi er bare fuldstændig overmatchet. Derfor ender vi med at sige ja, fordi vi mangler argumenterne for at sige nej.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Hej, og tak for ordet. Det er jo lidt specielt at komme ind i den her debat som spritny miljøordfører. Jeg har også noteret mig, at det var et meget langt lovforslag specielt som ny at skulle sætte sig ind i. Så jeg har selvfølgelig også talt med vores dygtige faglige medarbejdere i partiet. Og jeg må så også sige om den her debat, at det, jeg hører, er, at der har været en meget grundig proces i udvalget og i forhold til ministeriet, og så sent som i går var der en meget oplysende teknisk gennemgang. Så den tale, jeg vil holde nu, er ikke en tale, der er skrevet af ministeriet; det er en, der er skrevet på et oplyst grundlag.

Vi danskere er rigtig gode til at sortere vores affald. Hvert år sorterer vi 66.000 t plastikaffald. Størstedelen er emballage fra fødevarer. Desværre ender en stor del af plastikken alligevel i forbrændingsanlæggene, fordi kvaliteten af det er for dårligt til, at det kan genanvendes i nye produkter. Det er et stort problem, fordi plast er en del af den fossile økonomi. Det produceres af olie, og hver gang man producerer 1 kg helt ny plastik, udledes der 2,3 kg gram CO2 til atmosfæren. Derfor er løsningen at stille krav til producenterne om at tage ansvar for deres emballage, så den nemmere kan genbruges eller genanvendes.

Vi så fra Enhedslisten helst, at der blev stillet meget højere krav til genbrug, at man udvidede pantsystemet med langt flere typer af produkter, og at de emballagetyper, som ikke nemt kan anvendes, helt blev forbudt. For vi har i Danmark et overtræk på jordens ressourcer, der er så stort, at der ville være brug for mere end tre jordkloder, hvis alle levede som danskerne. Der er brug for, at vi tager et meget større skridt i retning af en cirkulær økonomi. Så langt går det her lovforslag desværre ikke, men det er et skridt i den rigtige retning, at producenterne nu gennem gebyrer får et incitament til at vælge emballagetyper, der lettere kan genanvendes, og som dermed er bedre for miljøet og klimaet. Det er også et skridt i den rigtige retning, at forureneren med dette lovforslag i højere grad kommer til at betale et oprydningsgebyr for deres forurening, når cigaretskodder og engangskopper ligger og flyder på gaderne eller havner i naturen. Derfor støtter Enhedslisten op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Der blev lavet en aftale, som det her lovforslag udmønter, tilbage i august 2022, altså ganske kort tid før, der var valg til Folketinget sidste gang. Dansk Folkeparti var en del af de partier, der indgik den her aftale. Og som et seriøst parti vedstår man sig arv og gæld, og det betyder selvfølgelig også, at man honorerer de aftaler, man selv er med til at indgå, og overholder dem. Men jeg kan også sige, at da vi diskuterede den her sag, og det har vi gjort meget og længe i vores folketingsgruppe, var der ikke særlig stor tilslutning til at synes, at det her lovforslag var særlig fornuftigt. Derfor kan jeg også sige, at vi ikke kan stå på en talerstol i Folketingssalen og opsige aftaler, for sådan gør vi ikke, men vi vil i hvert fald gå til regeringen i løbet af udvalgsbehandlingen og diskutere det her lovforslag meget specifikt.

Jeg er enig med nogle af de talere, der er kommet før mig. Jeg er meget enig i de kloge ting, som hr. Rasmus Jarlov sagde fra talerstolen: Det her er, vil jeg sige, ret kompliceret for et stadig lille parti med knappe ressourcer at sætte sig ind i. Og så handler det egentlig om, hvad der er vigtigst, og hvad vi skal prioritere: Er det er emballagedirektivet, engangsplastdirektivet og affaldsdirektivet? Det her EU-monster har efterhånden sneget sig ind i snart sagt alle lovforslag. De sidste par uger har jeg behandlet lovforslag på en lang række af mine ordførerområder. Hvis det ikke er, fordi regeringen direkte ønsker at rette ind efter EU, så er det, fordi regeringen ønsker at tage udgangspunkt i EU-lovgivning for at udforme danskernes hverdag og hele den lovmølle, der kører her, og det bryder jeg mig simpelt hen ikke om. Jeg kan ikke huske, at jeg har deltaget i nogen folkeafstemning, hvor landets statsminister eller andre har lovet mig, at hvis vi stemte ja, skulle EU også lige regulere det her. Jeg synes, det har taget overhånd, det har grebet fuldstændig om sig, og jeg bryder mig egentlig ikke om det.

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for forslaget. Jeg synes ikke, det er et særlig godt forslag, men jeg anerkender også, at der er nogle, der er kommet før mig i mit parti, som har syntes, at man skulle tilslutte sig det, og vi vedstår os arv og gæld. Men vi vil søge en dialog med regeringen for at finde ud af, om det her virkelig er vejen frem. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er lidt nysgerrig på, hvad ordføreren og hans gruppe er blevet er enige om er det negative ved det her. Er det spørgsmålet om plastik i naturen, eller hvad er det, som I i jeres gruppe mener er det negative resultat – jeg synes, det er et positivt resultat – af det her? Tak.

Ordføreren.

Der er ingen, der går ind for plastik i naturen. Hvis vi bad om ved håndsoprækning at markere, hvem der gerne ville stoppe plastik i naturen, ville der, håber jeg, være 179 herinde, der rakte hånden i vejret, og det vil vi også gøre i Dansk Folkeparti.

Kommer det her til at stoppe plastik i verdenshavene? Nej, det gør det ikke, for det meste plastik udledes i, tror jeg, 10 eller 12 kinesiske og asiatiske floder. Men nu vedtager vi bare at køre 350 siders lovgivning igennem med udgangspunkt i alle mulige EU-direktiver, som jeg ikke har mulighed for at tjekke eller undersøge. Jeg synes, at man på et eller andet tidspunkt fra Folketinget må sige: Nu er vi mætte, nu har vi faktisk fået nok. Nu er det på tide, at vi prøver at finde på noget andet.

Spørgeren.

For at vende tilbage til indholdet i stedet for at tale om omfanget vil jeg gerne spørge, hvad det her i det her lovforslag, som man i Dansk Folkeparti ikke synes er godt.

Ordføreren.

Jeg synes lige, jeg har nævnt det, men jeg vil sige det på en anden måde: Det må være sådan, at det er regeringen, der skal løfte bevisbyrden, når man siger til Folketinget: Det her er simpelt hen så godt og af så høj en kvalitet, at I bare kan stemme for, og I skal kunne det forfra og bagfra.

Jeg synes, der er en vis fare forbundet med bare at sige ja til lovgivning, som man ikke helt kender konsekvenserne af. Jeg tror også, at hvis man vedtager det her – og det gør I jo, for I har mandaterne til det, og der er et bredt flertal i Folketinget, der kommer til at stemme for det osv. – så kommer klagerne til at vælte ind på et eller andet tidspunkt. Og så vil der stå en ordfører fra Socialdemokratiet og sige, at det slet ikke var det, der var meningen med lovgivningen, at det slet ikke var det, man sigtede efter, og at man havde en helt anden intention, og så står vi alle sammen med håret i postkassen, og det er jo ikke meningen.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tror altså heller ikke helt, at jeg blev klogere på, hvad bekymringerne er. Til en start vil jeg sige, at det der med, at det er de 10 floder, der står for det, er en myte, som er blevet tilbagevist. Derudover nævnte jeg i min tale, at det er 188 kg emballage pr. dansker om året, og det er ikke kun et problem, som vi har i andre dele af verden, det er i høj grad også et problem, vi har i Danmark. Så hvordan løser vi det så i Danmark og ikke mindst i EU? En del af det, det her lovforslag handler om, er også, hvordan en god producentsansvarsordning udmønter sig. Det er også noget, man kan bruge i Asien, hvor man også vil lave producentansvarsordninger. Så kan ordføreren ikke lige fortælle lidt mere om, hvad problemet er med det her lovforslag? Jeg spørger helt oprigtigt, for jeg er faktisk ikke rigtig blevet klogere på, hvad bekymringerne er.

Ordføreren.

Der er ikke noget problem i, at danskerne bruger engangsemballage. Det synes Dansk Folkeparti ikke er et problem.

Spørgeren.

Men det er så et problem i forhold til miljø og klima, og også at det ender i naturen, hvor det går ud over dyrelivet. En anden ting er, at når jeg kigger på høringssvarene og den dialog, jeg har haft med aktører, som i høj grad har siddet og kigget på konsekvenserne af det her lovforslag, synes der jo faktisk at være ret bred enighed om, at det har været en god løsning at lande det sted, vi er landet nu. Så det er jo ikke kun Folketinget alene, der skal sidde med det, for man har også mulighed for at spørge ude i omverdenen og så spørge de aktører, hvad de ser af udfordringer her.

Ordføreren.

Det er også dejligt at høre. Jeg vil også fuldstændig anerkende, at SF's ordfører givetvis er godt inde i sagerne her, også bedre inde i sagerne end mig. Men jeg anerkender bare ikke, at det, som ordføreren synes er et stort problem, skulle være et problem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tusind tak for det. Jeg er rigtig glad for, at vi står med det her lovforslag. Jeg anerkender også til fulde, at det er et meget, meget komplekst lovforslag, der har flere dele, og det rækker vidt ud. Jeg har personligt heller ikke selv haft mulighed for at deltage i den tekniske gennemgang i går. Jeg har heldigvis dog haft mulighed for at deltage i teknisk gennemgang tidligere i ministeriet og vil derfor også prøve at sige lidt om det her lovforslag.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig fornuftigt, at vi nu rent faktisk sørger for, at vi får givet et langt bedre incitament til, at vores virksomheder tænker over, hvad det er for en emballage, man producerer med. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget plast man putter i bakkerne, der ligger i køledisken, eller hvad for en plast det er, hvad farve det har, for det har bare betydning for, hvordan vores affaldssortering i sidste ende rent faktisk kan håndtere det her plast, og om det bare ryger til restaffald og afbrænding, eller om det kan genanvendes. Derfor er der rigtig god grund til, at vi med det her lovforslag skaber incitament til, at man producerer i det, der rent faktisk kan genanvendes og genbruges. Det gælder hele vejen rundt, uanset om man taler om, hvad farve man putter i sin emballage, hvad man kobler sammen af forskellige produkter og laver blandinger af, og om det derfor kan bruges andre steder efterfølgende, eller bare hvor meget emballage man sådan set har rundt om sit produkt, fordi man lige præcis har fundet en undersøgelse, der viser, at det skulle gøre ens eget produkt mere tillokkende at vælge nede i supermarkedet end dem, der rent faktisk har valgt en mere miljørigtig og genanvendelig måde at producere deres emballage i.

Jeg synes, at det er de virksomheder, der tænker i genanvendelse og miljørigtig produktion, der skal sørge for at have fordelene her, og ikke dem, der propper allermest plastik rundt om deres produkter. Det her er, hvad jeg kan se, et rigtig godt skridt for vores cirkulære økonomi i Danmark, det er et rigtig godt lovforslag. Det er komplekst, der kommer til at være mange ting at følge op på, både her i aftalekredsen, men også ude ved vores virksomheder, som jeg faktisk synes har taget et stort ansvar i den her proces, og gerne vil være med til at finde nogle bæredygtige løsninger også rent økonomisk for dem i den her omstilling. Radikale støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Dette afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til miljøministeren.

Tak for det, formand. Jeg erkender blankt, at det her er et teknisk lovforslag – det er der ingen tvivl om – så lad os lige prøve først at se på, hvad det politiske formål egentlig er her.

Formålet er at gøre noget ved den problemstilling, der er i, at vi forbruger flere naturressourcer, end vores klode kan holde til. Der er forskellige opgørelser, men den autoritative, den sådan mest anerkendte, jeg kender til, viser, at vi i år globalt set brugte Jordens ressourcer den 1. august. Alt, hvad vi bruger efter den 1. august, også i dag her i november måned, er overtræk på naturens konto. Det er globalt set.

Lad os så prøve at kigge på, hvordan det ser ud i Danmark. I Danmark ser det sådan ud, at den dag i år, hvor vi brugte Jordens ressourcer, var den 16. marts, og derefter var det overtræk på naturens konto, hvad angår Danmark. Og det er sådan, at hver eneste indbygger her i Danmark forbruger i gennemsnit ca. 26 t naturressourcer om året. Og hvor langt skal vi ned, hvis vi skal holde os inden for, hvad vi har, nemlig kun én jordklode? Vi skal ned på 6-8 t, hvis vi skal være inden for de planetære grænser. Og det er jo egentlig lidt vildt, at jeg siger »hvis vi skal være inden for de planetære grænser«, for vi har jo ikke andet valg; for vi har nemlig kun én planet.

Vi opfører os, som om vi havde fire jordkloder og vi kunne høste naturressourcer på fire jordkloder, men vi har jo, som alle ved, én jordklode. Så før eller siden er vi nødt til at erkende det, og jo hurtigere vi erkender det og indretter os efter det ved at lave produkter, innovation og en omstilling af vores samfund både som forbrugere og som virksomheder, jo hurtigere når vi til en situation, hvor vi accepterer og respekterer de grænser, vores planet har, og så bliver overgangen bedst mulig.

Det var sådan helt på planetbasis, men hvis vi så ser på vores egen skraldespand derhjemme i vores egen husstand, så kan vi jo simpelt hen se det og mærke det i vores skraldespand. Og det gælder især mængderne af plastemballageaffald; det er voldsomt, og det er også stigende.

Derfor er der ikke nogen vej udenom at skære ned på emballagen og sørge for, at vi kan genanvende så meget emballage som muligt. Og det er sådan set grunden til, at vi har det her lovforslag. Det er teknisk, men det er det, lovforslaget handler om, nemlig konkret at gøre noget ved det her problem, at reducere mængden af affald og øge genanvendelsen.

Hvordan foreslår vi at det skal ske? Vi foreslår her i lovforslaget, at det skal ske ved at udvide det, der hedder producentansvaret. Og hvad betyder det? Ja, det betyder, at producenterne får ansvaret for deres produkter – dem, som vi kan købe i supermarkederne, i forretningerne eller på nettet – og disses emballage. Det har de så ansvaret for, når det bliver til affald.

Det betyder så også, at virksomheder, der producerer f.eks. emballage, selv skal betale for indsamling og affaldsbehandling af emballagen, når den så er blevet til affald. Og når virksomhederne selv skal betale for indsamling og affaldsbehandling af f.eks. brugte shampooflasker eller skotøjsæsker – vi kender det jo alle sammen derhjemmefra, altså hvad der er i skraldespandene der – så får de jo dermed også det, de ikke har i dag, nemlig et økonomisk incitament til at bruge mindre emballage og til at designe deres emballage, så den er lettere at genbruge og genanvende.

Så det med et udvidet producentansvar er teknisk, men det er altså et vigtigt virkemiddel hen imod en mere cirkulær økonomi, hvor vi skal væk fra et brug og smid væk-samfund og i stedet over i et samfund, hvor vi passer bedre på vores ressourcer og bruger dem igen og igen.

Selve lovforslaget har to hovedformål. For det første er det at indføre et nyt producentansvar for emballage og udmønte den politiske aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Den blev indgået helt tilbage i 2022 af en bred kreds af Folketingets partier, og det er så den, vi kan udmønte nu. For det andet er det at ændre regler om udvidet producentansvar for batterier og for at implementere en ny batteriforordning. Derudover indeholder lovforslaget mindre ændringer til eksisterende hjemler om producentansvarsordninger for engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast – også et reelt problem, som vi her får nogle stærkere instrumenter til at få løst og forebygget.

Den vision, der ligger bag den her aftale, den her lov, altså den politiske aftale, er, at det samlede danske emballageforbrug reduceres, og at langt mere emballage genbruges og genanvendes. Den politiske aftale blev indgået oven på en række anbefalinger fra både kommuner og erhvervsliv om, hvordan de ønsker at det udvidede producentansvar for emballage vil kunne organiseres.

Det her er en virkelig stor ændring af affaldssektoren i Danmark. Men det er jo altså bare nødvendigt, hvis vi vil gøre noget ved det problem, jeg startede med at nævne her.

Hvad betyder det så for den enkelte husstand, altså for os alle sammen som forbrugere, som borgere? Jamen vi vil formentlig ikke kunne mærke det helt store, for vi vil stadig væk skulle fortsætte med at sortere affald, som vi hele tiden har gjort det, men vi flytter en stor opgave og en stor regning – det er en pris på ca. 1,5 mia. kr. – over på producenterne. Det kan jo mærkes, og det vil man også kunne mærke hos os forbrugere, hos danskerne, som får et mindre affaldsgebyr at betale, og så flyttes regningen altså over til producenterne, der dermed får en grund til at reducere de her mængder.

Der er hele vejen igennem blevet lyttet meget intensivt til både erhvervslivets og vores kommuners bekymringer og idéer i forhold til de praktiske udfordringer, der venter forude. Det ville være løgn at sige, at de alle sammen er tilfredse, eller at de alle sammen er enige, for de er ikke enige. Kommunerne ønsker noget, og det er heller ikke sådan, at man i erhvervslivet er enige; de har også forskellige ønsker, og nogle gange af de helt modsatrettede, og andre gange er der tale om sådan lidt forskellige nuancer.

Så derfor er det jo også et arbejde at forsøge at rykke fremad og gøre noget ved problemet og kom de forskellige mest muligt i møde, men man kan ikke komme alle i møde, for de er simpelt hen ikke enige. Og derfor er opgaven også at forsøge at finde en balance mellem de forskellige hensyn, der er.

Det er også sådan, at den her store ændring er vi nødt til også, når vi indfører den, at kunne evaluere på og tilrette, hvis der opstår ting, som er uhensigtsmæssige. Og derfor er der blandt partierne i den politiske aftale aftalt en evaluering om 3 år, i 2027.

Så er der spørgsmålet om, hvordan det her bliver til virkelighed. Ud over at Folketinget skal stemme om det her, er det også sådan, at den nærmere udmøntning af lovforslaget vil ske i bekendtgørelser. Det er beskrevet meget nøje i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan det skal ske. Jeg ved at der også af og til er kritik i Folketingssalen af, bemyndigelser til ministeren. Og begrundelsen for at gøre det sådan er, at der – og det er særlig her i opstarten – kan være behov for hurtigt at tilpasse bekendtgørelsen, hvis der skulle opstå nogle praktiske, uforudsete problemstillinger, som vi skal løse hurtigt. Vi vil jo ikke skabe nye problemer eller mere bureaukrati. Vi vil jo sådan set finde nogle smartere løsninger her. Hvis der bliver behov for at ændre noget undervejs, vil jeg naturligvis inddrage partierne bag den politiske aftale i forhold til at finde de her konkrete løsninger.

Så nævnte jeg også batterier. Og lad mig lige udfolde det om batterierne lidt mere. For lovforslaget inkluderer også en ophævelse af de gældende regler for producentansvar for batterier. De erstattes af en ny EU-forordning, og der tilføjes også samtidig regler, der er nødvendige for at implementere og supplere forordningen. Den medfører bl.a., at producenter af batterier fremover selv skal være med til organiseringen af indsamlingssystemet, og dermed også, at vi får nogle EU-regler, som erstatter de danske regler. Men heller ikke det vil være noget, som vil betyde, at vi som forbrugere skal indrette os på en ny måde her.

Vi har en stor udfordring i at omstille vores samfund til en mere cirkulær økonomi. Jeg startede med at sige, at vi lever, som om vi havde fire jordkloder, men vi har en enkelt, og jo før vi indretter os efter det, jo nemmere bliver det for os at opretholde vores livsstil og beholde vores stærke erhvervsliv og beholde den rigdom, som er fundamentet for, at vi kan lave en grøn omstilling.

Derfor er det her, ja, teknisk, for det handler om emballage, producenter og affaldssektoren, men det er altså også et meget, meget afgørende og vigtigt skridt i den rigtige retning. Alternativet er, at vi vil fortsætte med at have kæmpe mængder og også stigende mængder år for år af emballage, af ting, som vi bare må sige at vi skal nedbringe, og vi skal have meget mere genanvendelse og genbrug.

Jeg har jeg lyttet meget til debatten her i dag. Jeg ved, hvor travlt det er som folketingsmedlem. Jeg er også selv medlem af Folketinget, og jeg ved, at der er meget travlhed. Vi har indkaldelser, og vi havde i går et meget, meget godt møde med de ordførere, der havde tid til at komme, om en teknisk gennemgang af det, men vi vil meget gerne stille os til rådighed i forhold til at hjælpe, hvis der er spørgsmål, også af teknisk karakter, men selvfølgelig også af politisk karakter. Det kan være i udvalgsbehandlingen, men hvis der er ønske om noget mere fra ministeriets side, har vi dygtige folk, som vil hjælpe til. Men jeg anerkender også, at som medlem af Folketinget med mange ordføreropgaver er det en stor opgave at sætte sig ind i en så kompleks og detaljeret problemstilling, som der er tale om her.

Men det er ikke noget alternativ, at vi ikke får løst det, for vi kan ikke fortsætte, som vi har gjort indtil nu. Tak, formand.

Tak for det. Der er foreløbig ét ønske om en kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare gerne sige tak til ministeren for at have prioriteret det her område i forbindelse med hele sagsforberedelsen af det her lovforslag. Jeg skal ikke gentage det hele; det rækker taletiden heller ikke til. Det er teknisk kompliceret, og der kommer en masse spørgsmål som opfølgning på det. Vi kan sige, at som udgangspunkt er der heller ingen grund til at gøre det mere besværligt, end det er, for det handler jo om – og her kan man bare bruge to eksempler – at pakker kan være pakket ind i voldsomt meget emballage, og det handler om at få det pakket det ind i noget mindre emballage, og så kan man bruge eksemplet med kødbakkerne nede fra køledisken. Det kan ministeren måske selv bruge som eksempel. Det er jo to eksempler, der illustrerer det meget godt.

Så vil jeg allerede nu meget gerne opfordre til, at vi i forbindelse med opfølgningen på det her ikke venter til 2027, var det vist, hvor der kommer en evaluering, men der kommer jo en implementeringsfase nu, så jeg vil gerne opfordre til, at vi hver tredje måned over det næste års tid får en statusopfølgning på det, hvor ministeren inviterer til et møde. Vi er i hvert fald nogle, der meget gerne lige vil komme og følge op på det her, og det er derfor, at vi også med stor tillid har givet muligheden og kompetencen til ministeren. Men jeg vil meget gerne være en af dem, der følger det tæt.

Ministeren.

Det er en god idé, og jeg vil meget gerne tilkendegive, at det vil vi godt gøre. Hvordan vi lige organiserer det, finder vi ud af, men jeg synes, det er klogt, at partierne følger den her implementering tæt.

Så er det helt korrekt, at det er sådan, at når man konstruerer sin emballage til et produkt – og det kan både være fødevarer eller alle mulige andre produkter – skal det selvfølgelig være sikkert, og emballagen skal beskytte produktet, men først og fremmest skal det jo kunne sikre, at det kan stå fint på hylden og sælge. Det kan vi jo bare se er en af grundene til, at der er enormt store emballager omkring nogle produkter, altså fordi man godt vil have det på en flot plads på hylden. Og det betyder, at vi bruger enorme mængder af emballage. Jeg har selv en stor familie og har børn, der også får dukker til jul og sådan noget, og når man pakker det op: Hold nu op, hvor det fylder meget. Det kender vi alle sammen. For der er kun ét incitament – om man kan få solgt noget mere.

Her vil incitamentet ikke kun være salg, men også, hvordan vi skal komme af med den emballage, og om vi kan sikre, at den bliver genbrugt, og om vi kan bruge noget mindre af den? Og de incitamenter skal også være med.

Hr. Erling Bonnesen for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Det synes jeg er rigtig godt. Her i anden runde kan det være, at ministeren lige kunne bruge lidt af taletiden på det der eksempel med kødbakkerne, for det er også et, der forklarer mange borgere rigtig godt, hvad det her egentlig går ud på.

Miljøministeren.

Ja, det er et godt eksempel, og tak for at stille det spørgsmål. For det, vi taler om her, bliver lynhurtigt sådan meget, meget abstrakt og sektorspecifikt. Men helt konkret kan vi jo faktisk se i forhold til det, der ligger i køledisken, at lige nu er virksomhederne – og det er frivilligt – gået i gang med helt at fjerne kødbakkerne og pakke det ind i poser, som er bedre, og som betyder mindre ressourceforbrug. Og det gælder altså, når det handler om at pakke fødevarer sikkert ind på en måde, hvor man bruger færre ressourcer. Og det synes jeg kun er godt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.