Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 23.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Jeg har tænkt lidt over, hvordan jeg skulle bygge en bro mellem det lovforslag, vi behandler i dag, og det faktum, at vi lige har afsløret et meget, meget flot portræt af 30 betydningsfulde kvinder i politik igennem tiden herinde. Det er lidt svært, men om ikke andet har vi en kvindelig sundhedsminister, og det er også et meget fint lovforslag, som vi skal behandle i dag.

Det handler om, at vi vil af med bureaukratiet, gøre op med nogle af de unødvendige regler og dokumentation, som vi har opfundet igennem årene med gode intentioner, men som vi bare kan se enten ikke har haft den nødvendige virkning, eller som der kan være behov for at få ryddet op i – også set med de moderne briller, vi har i dag.

Af de tre ting, som lovforslaget består af, er der jo først og fremmest den her forsikringspligt for de privatpraktiserende tandlæger, så alle fremover skal være forsikret, hvis det er skader op til 1 mio. kr. I dag er det sådan, at det er regionerne, der betaler, men tandlægerne er private, og derfor er der også noget mærkeligt i, at det offentlige skal betale for de skader, der sker hos en selvstændig erhvervsdrivende. Derfor synes vi egentlig fra Socialdemokratiets side, at det er ganske rimeligt, at vi ændrer på de regler, så det fremover er branchen selv, som gennem en forsikringsordning står for omkostningerne.

Så kan man sige, at der har været en høringsproces, og der har vi jo justeret lidt på lovforslaget i forhold til det her med ikke at ville skubbe nogle af de behandlinger, der i dag foretages hos en tandlæge, videre ud til specialtandlægerne. Derfor er der jo den her grænse på op til 1 mio. kr. Beløb derover vil regionerne fortsat betale; det synes vi er en god balance.

Den anden del handler om at ophæve oplysningspligten i patienterstatningssager, hvor erstatningspligten ligger over gennemsnittet, og det har jo været et af de her eksempler, hvor det er gjort med de allerbedste intentioner, hvor man tænkte, at Styrelsen for Patientsikkerhed kunne bruge de oplysninger i et tilsyn og dermed kunne forbedre den måde, man fører tilsynet på – altså hvor der var udfordringer for patientsikkerheden. Det, vi bare har fået tilbage fra styrelsen, er, at det ikke er noget godt redskab i forhold til at se det her, og derfor har det jo heller ikke i praksis haft den virkning, vi gerne ville have. Så der er al mulig grund til, at man ikke skal bruge tid og kræfter på at indberette de oplysninger, og at det så afskaffes.

Endelig som det tredje forenkler vi de regler, der er på forældresamtykke til ukomplicerede behandlinger i den kommunale børne- og ungetandpleje. Det er jo så herligt, når ungerne kan komme af sted, også i skoletiden, og få ordnet nogle af de ting, der er behov for: fluorbehandlinger, røntgenundersøgelser osv., og det kan man gøre ud fra et generelt forældresamtykke. Nu forenkler vi jo så reglerne med det her lovforslag på en måde, hvor det også gælder nogle andre typer af behandlinger, hvad jo bare gør, at vores børn kan blive hurtigere behandlet og der også bliver frigjort tid fra administrative opgaver.

Så det er et meget fint lovforslag, der rydder op i forskellige ting, og derfor støtter Socialdemokratiet også forslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Det her lovforslag består af flere dele, hvoraf nogle af dem også er lidt tekniske, men for os er fællesnævneren, at vi synes, at det bliver et mere rimeligt og også mindre bureaukratisk sundhedssystem på tandområdet. Første del af lovforslaget handler om indførelse af en forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger. Det synes vi er en rimelig måde at gøre det på.

I dag betales tanderstatninger af regionerne, bl.a. som en del af den midlertidige løsning for erstatning, som vi fik vedtaget inden sommerferien. Forsikringspligten her er den permanente løsning for, hvordan tanderstatninger skal udbetales til patienter ved tandlægen, der har fået en skade i forbindelse med behandlingen. Vi synes, at det bliver et mere rent og gennemskueligt system og en bedre måde at gøre det på. Da tandlæger er private aktører, mener vi, at det også er naturligt, at erstatningsudgifterne ikke ligger hos det offentlige, og derfor vil vi gøre det lovpligtigt for privatpraktiserende tandlæger at tegne den her forsikring på tandskader på op til 1 mio. kr.

Der har så igen været, som den tidligere ordfører nævnte, den her bekymring i forhold til de meget dyre behandlinger, altså om man vil se en risiko for, at nogle tandlæger vil sige nej til samarbejdet omkring de her meget dyre kæbekirurgiske operationer, hvor der også er en vis risiko. Derfor synes vi, at det er rigtig hensigtsmæssigt, at man har fundet det her kompromis, hvor det er regionerne, der i de meget dyre sager stadig har ansvaret. Så får vi sikret, at der fortsat er tryghed blandt de patienter, der skulle ende i den uheldige situation at få en tandskade i den her slags sager.

En andel af lovforslaget dækker ophævelsen af oplysningspligten ved erstatningsudbetaling. Det er noget, der sådan intuitivt lyder godt, men eftersom det ikke bliver brugt, synes jeg det er rigtig godt, at vi får ryddet op i det, så vi ikke har et unødigt bureaukrati, der kan fordyre behandlingerne for os alle sammen.

Sidste del af lovforslaget er i samme kategori. Vi har unødigt krævet, at man selv ved små behandlinger som f.eks. fluorskyldninger og andet har skullet indhente samtykke hos forældrene igen og igen til gene for både skolerne og forældrene. Det er jo dejligt, at vi får ryddet op der nu, så man som forældre en gang for alle kan sige, at tandlægen må foretage de her små behandlinger, f.eks. fluorskyldninger, flere gange, uden at forældrene skal spørges hver gang. Så det er inden for kategorien sund fornuft. Og med de ord kan jeg sige, at vi støtter det samlede lovforslag.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Det her lovforslag følger op på regeringens samarbejdsprogram, som det hedder, med kommuner og regioner om regelforenklinger, som skal lette administrative byrder. Det foreslås, at tandlægers erstatningsudbetalinger, der i dag ligger som en udgift i regionerne, fremover skal finansieres ved, at de privatpraktiserende tandlæger forpligtes til at tegne en forsikring, der dækker ved krav om erstatning og godtgørelse for skader sket under behandlingen i deres klinikker.

Vi har jo jævnligt her i Folketinget debatteret prisen på at gå til tandlæge. For nylig lavede vi en aftale om § 166-ydelser, hvor vi var inde at se, at nogle grupper med store tandlægeregninger bliver hjulpet. Der er en lang række ordninger på tandlægeområdet, og der er for os at se egentlig et behov for at kigge det hele igennem, og det burde vi måske bruge anledningen til, når vi nu laver om.

Man kan jo godt diskutere, om det her rent faktisk fjerner administrative byrder. For mig at se flytter det nogle byrder, og det flytter en økonomi, og fair nok med det, for sparer regionerne noget økonomi. Men det er vi nødt til at udbore en lille smule for at se, om vi burde kigge på det her lidt mere i den store sammenhæng.

Den anden del af lovforslaget handler om oplysningspligten ved patientskadererstatningen, der vurderes ikke at give den helt store effekt. Det virker som en reel afbureaukratisering.

Den tredje del af lovforslaget om forældremyndighedsindehaverens samtykke til ukomplicerede sager virker også basalt set meget fornuftigt. Men der er lige et par ting, vi skal have klaring på i udvalgsbehandlingen, og så må vi se, hvor vi ender. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for det. I SF synes vi jo sådan set, det er en rigtig god idé at afskaffe unødvendigt bureaukrati. Vi er sådan set også enige i, at man selv skal bære de administrative byrder, som er forbundet med en privat sundhedsbehandling og det at være en privat velfærdsvirksomhed, som tandlægerne ofte er.

Men vi kommer til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen her, og det gør vi i forhold til forsikringspligten for de privatpraktiserende tandlæger, som jo er et nybrud og en anderledes måde at gøre det på i forhold til den måde, vi har organiseret tandplejen på i dag, og der kommer vi især til at stille spørgsmål til, hvorvidt priserne for tandlægepatienterne i fremtiden risikerer at blive større. Det er i hvert fald noget af det, som tandlægerne selv peger på, altså at prisen for de her forsikringer, hvis de selv skal ud at lave forsikringerne i stedet for den her fælles forsikringsordning, som vi jo har i sundhedsvæsenet i dag, så risikerer at blive tørret af på tandlægepatienterne, når de får regningen. Det er i forvejen rigtig dyrt at gå til tandlæge, og i virkeligheden skulle vi jo måske have lavet en fælles plan for, hvordan vi kan løfte tandsundheden generelt, fordi det giver god mening. Det kan være med til at forebygge sygdom, at vi får passet tænderne i tide, men rigtig mange patienter har i forvejen svært ved at betale regningerne, og så meget desto mere kalder situationen på tandlægeområdet jo på, at vi i virkeligheden sætter os ned og laver en ny fælles tandlægeaftale, sådan som vi faktisk har aftalt det tilbage i 2018, og som vi stadig væk venter på at få etableret. Jeg har selv været med til at rykke sundhedsministeren for sådan et arbejde flere gange, og jeg synes egentlig, at det havde været en oplagt mulighed nu at spørge, hvordan vi egentlig gør det her i fremtiden, og hvordan priserne skal se ud.

Blot for at give et eksempel er der også i dag en lov, der fastsætter, hvad det er, man kan få tilskud til i dag, og man kan f.eks. få tilskud til amalgamplomber, altså søvlplomber, men man kan ikke få tilskud til plastfyldninger, og det viser jo også, at aftalen er afdækket. For der er ingen, der får amalgamfyldninger i dag; vi får alle sammen plastfyldninger. Så derfor synes jeg faktisk, at det her forslag havde ligget bedre i en egentlig aftale på tandlægeområdet.

Når det er sagt, vil jeg sige, at punktet nr. 2 i forhold til patienterstatningsudbetalinger giver okay mening, så længe vi sørger for, at Sundhedsstyrelsen stadig væk varetager tilsynet, altså det forhold, at tandlægerne skal indberette alle deres erstatningssager. Det giver okay mening, at de slipper for den pligt, mod at Sundhedsstyrelsen så stadig væk varetager tilsynsopgaven, og vi har heller ingen problemer med, at forældre og skoletandplejer kan aftale med hinanden, hvad man kan gøre, uden at man skal ringe til forældrene først eller bede dem om at komme eller hente barnet tilbage til behandling igen. Det giver rigtig god mening, at man der ændrer samtykkebehandlingerne. Men vi havde faktisk ønsket os en egentlig forhandling på tandlægeområdet, fordi der er behov for det, og vi vil stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men vi støtter afbureaukratiseringstilgangen.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Næste ordfører er fru Louise Brown, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Det bliver en kort omgang herfra. Med det her lovforslag foreslås det, som tidligere ordførere har nævnt, at indføre en forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, at ophæve oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager samt at ændre reglerne for samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje.

For Liberal Alliance giver det mening, at en forsikringspligt indføres på det her område, ligesom der også er det, når vi i en anden sammenhæng taler privathospitaler. Ligeledes bakker vi op om at ophæve oplysningspligten i klage- og erstatningssager, og de hørte parter er jo også positivt stemt over for den her del af lovforslaget. Samtidig har jeg lagt mærke til, at ministeriet også i høringsnotatet fremhæver, og jeg citerer:

»Ministeriet kan oplyse, at de erstatningsansvarlige fortsat vil have uændret online-adgang til data hos Patienterstatningen, som vil kunne danne grundlag for, at de erstatningsansvarlige kan foretage de samme beregninger, som indgik i oplysningspligten, herunder om der er erstatningspligt ud over det gennemsnitlige.«

Sluttelig bakker vi også op om delen, der vedrører forældresamtykke til ukomplicerede behandlinger. Det er jo sådan, at der, hvor vi kan fjerne bureaukrati, skal vi naturligvis gøre det, og der er jo ikke nogen grund til at gøre tingene mere komplicerede for borgerne end højst nødvendigt. Så LA kommer som udgangspunkt også til at bakke op om L 59.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til Louise Brown fra Liberal Alliance. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Regelforenkling er et fremragende redskab til at nedbringe de administrative byrder i den offentlige sektor. Og her har ministeren så sammen med regionerne og kommunerne fundet tre oplagte ting.

Dels tandlægernes erstatningspligt ved tandskade, som overgår til tandlægerne selv via en forsikringsordning, hvis skaden ikke overstiger 1 mio. kr. Og heldigvis er der jo ganske få af de der meget komplicerede tandskader. Mange gange er det også sådan noget, man uden tvivl får ordnet. Hvis det er sådan, at der er sket en skade, vil det jo mange gange kunne udbedres, og det finder tandlægen og patienten sandsynligvis ud af. Men vi er selvfølgelig også interesseret i at høre lidt ind til, hvad prisen måtte være, hvis det er sådan, at der kommer en stigning i den henseende.

Derudover er der også et forslag om at ophæve erstatningsansvarspligten. Erstatningsansvarlig har pligt til at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed, når der har været patienterstatninger ud over det gennemsnitlige, til brug for styrelsens tilsyn. Den kan vi sikkert også godt undvære.

Endelig er der forslaget om, at forældremyndighedsindehaverens generelle udtrykkelige samtykke udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Og der kan jeg i hvert fald læse mig til, at kommunerne synes, det er en fremragende ide, som vil kunne sikre, at man hurtigere kan få afsluttet tandbehandlingen.

Som udgangspunkt er alle tre forslag hensigtsmæssige, og Det Konservative Folkeparti vil støtte forslaget. Men vi vil selvfølgelig lige høre lidt om, om priserne i forhold til tandbehandlingen kommer til at stige betydeligt. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger så vi siger tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Der er jo allerede blevet sagt en del om det her forslag, og det er jo klart, at vi i Enhedslisten også har det sådan, at vi støtter afbureaukratisering, medmindre det er noget, der går ud over patienternes sikkerhed, for bureaukrati handler jo også nogle gange om, at man netop skal sikre, at patienterne også har en tryghed forhold til adgang til sundhedsvæsenet og den behandling, man får.

I forhold til de tre konkrete forslag, der er her, så kommer vi også til at bakke op om dem, men ligesom SF's ordfører fru Kirsten Normann Andersen har vi nogle spørgsmål, vi godt vil have rejst i udvalgsbehandlingen. Det gælder spørgsmålet om, at de privatpraktiserende tandlæger nu får en forsikringspligt. Det synes vi som udgangspunkt er udmærket, men så længe det er et privat system med en meget høj grad af egenbetaling, er der jo en vis risiko for, at den betaling for en forsikring bliver væltet over på dem, der har brug for tandbehandling. Det er jo der, regningen naturligt vil ende, og derfor skal vi selvfølgelig sikre, at det ikke bliver et marked, hvor meget få forsikringsselskaber kan lave nogle ekstremt dyre ordninger, som betyder, at udgiften til tandlæge kommer til at stige, eller at nogle borgere simpelt hen ikke kan få tandlægebehandling.

Den nemmeste måde at løse det problem ville selvfølgelig være, at man fik lagt tandlægebehandling ind under den offentlige sygesikring, så det var en del af det offentlige sygehusvæsen, og der dermed ikke var den skævhed i forbindelse med tandlægebehandling i forhold til andre behandlinger i sundhedsvæsenet. Men det kommer vi til at se på i udvalgsbehandlingen, og jeg tænker, at nogle af de spørgsmål, som SF vil rejse, er de samme, som vi vil stille.

Så er der spørgsmålet om at ophæve erstatningsansvarliges pligt til indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er jo et af de spørgsmål, hvor man kan spørge, om der her er en risiko for, at der er nogle sager, som forbigår Styrelsen for Patientsikkerheds opmærksomhed, og der må vi jo i hvert fald indtil videre læne os op af, at det ikke er vurderingen, heller ikke fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der reelt har været nogen sager. Det er klart, at det dels kan skyldes, at man ikke har været opmærksom på det, men det kan jo også godt ske, at der ikke simpelt hen er, fordi der ikke har været nogen tilfælde.

Så vi vil godt bakke op om tiltagene, men det er klart, at vi skal være opmærksomme på, at det her ikke reelt betyder en forringelse af patienternes sikkerhed, hvilket jo også er en problemstilling, som bla. Danske Patienter har rejst. Det er i hvert fald et område, vi kommer til at følge nøje efterfølgende.

Det sidste om fjernelse af samtykke fra forældremyndighedsindehavere ved ukomplicerede behandlinger kan vi sådan set ikke se de store problemer i. Det synes jeg ser meget fornuftigt ud.

Så samlet set kommer vi til at bakke op om det her lovforslag, men vi vil nok have nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan sige, at vi i udgangspunktet er meget positive over for det lovforslag, vi behandler nu. Man kan jo sige, at det er delt op i flere forskellige dele, og den første del, der handler om, at private tandlæger gennem forsikringsordninger selv skal dække de skader, de måtte skabe, i stedet for at regningen ender hos regionen, synes vi er sund fornuft. Det vil ligge fint der, så det element af lovforslaget kan vi sagtens støtte.

Så er der den anden del, som jeg også hæfter mig ved at flere andre ordførere før mig måske havde brug for en uddybning af. Det handler om, hvad det har af betydning, når man anmelder det til styrelsen, altså hvilken form for betydning det kan få for kontrollen. Det ser i udgangspunktet jo fint nok ud i lovforslaget, men vi har nok lige brug for at stille et par spørgsmål i løbet af udvalgsbehandlingen bare lige for at få uddybet, hvad det mere konkret kommer til at betyde.

Den sidste del om børnetandplejen kan vi også godt støtte. Det virker meget fornuftigt, når det handler om ukomplicerede behandlinger, at man ikke skal indhente samtykke fra forældrene til det. Så det synes vi er meget fornuftigt.

Så vil jeg som det sidste – stærkt inspireret af fru Kirsten Normann Andersen – bruge den mulighed for at lufte et par andre paroler på det her område, som man har, når man står på Folketingets talerstol. Det kan jeg jo heller ikke helt dy mig for. Det er jo sådan, at i store dele af Danmark, særlig i Syddanmark, hvor jeg bor, vil der, hvis man ikke allerede har mangel på tandlæger nu, komme ret stor mangel på tandlæger i fremtiden, og vi ser med meget stor bekymring på, at skellet mellem land og by også på tandlægeområdet kommer til at vokse betydeligt i de kommende år.

Det er selvfølgelig meget bekymrende, hvis der er nogle egne af landet, hvor der er langt til tandlægen, eller hvor de tandlæger, der er, måtte have så travlt, at man ikke lige umiddelbart kan komme til som patient. Det er et område, hvor vi virkelig håber, at man kan få sat ind. Vi har jo selv konkret foreslået, at vi skal finde i hvert fald et sted mere, hvor vi kan åbne en tandlægeuddannelse. Vi har selv foreslået Esbjerg, men der kunne også være andre partier, der havde nogle andre forslag. Så når andre partier bruger muligheden ved at stå heroppe til at holde fanen højt, vil jeg da heller ikke holde mig tilbage i dag.

Men i det store hele synes vi, det er et fornuftigt lovforslag, som vi regner med at kunne støtte. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Jeg tænker, at jeg kan gøre det relativt kort. Der er allerede sagt meget godt om forslaget her og de tre initiativer til afbureaukratisering. Jeg kan udløse spændingen allerede nu og sige, at vi i Radikale Venstre kommer til at stemme for det. Det gør vi, fordi de tre tiltag, der ligger i lovforslaget, hver for sig er fornuftige. Der er ikke kommet nogen indsigelser af en karakter, der gør, at vi er meget bekymrede. Tværtimod er det jo fornuftigt, at vi lægger op til, at tandlægerne skal tegne en forsikring og selv stå for udgifterne til en eventuel erstatning, at vi fjerner pligten til at oplyse, når det er ligegyldigt og unødvendigt, og at – og det er jeg som småbørnsfar særlig glad for – vi gør det lidt nemmere for kommunale tandplejere at hjælpe børn, der har brug for det.

Så alt i alt er det tre gode forslag, som vi støtter fra Radikale Venstres side.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Jeg ser ikke flere ordførere i salen og giver derfor ordet til indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for talerne og bemærkningerne og for den generelt store opbakning til lovforslaget, der som bekendt indeholder tre dele, som er uafhængige af hinanden, men som har det tilfælles, at de følger op på regeringens samarbejdsprogram med regionerne og kommunerne om at gøre det, som alle snakker meget om i dagligdagen, nemlig at forenkle regler og lette det offentliges udgifter til administration. Det leverer vi på med det her lovforslag i dag.

Det gør vi på en række forskellige områder. Først og fremmes vil vi med den første del indføre en forsikringspligt for de privatpraktiserende tandlæger. De spiller jo en rigtig vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen, men de gør det også i dag på andre præmisser end størstedelen af det resterende sundhedsvæsen. Grundlæggende mener vi ikke, at erstatninger for skader opstået i privat regi skal betales af regionerne og dermed i sidste ende af skatteborgerne. Som tilfældet er i andre private brancher, finder vi det derfor også rimeligt, at tandlægerne selv som private erhvervsdrivende finansierer erstatningerne, nøjagtig som det gælder for privathospitaler, advokater, elektrikere og så fremdeles. Derfor indeholder lovforslagets første del et forslag om at indføre en forsikringspligt for de privatpraktiserende tandlæger.

Under lovforslagets høring modtog vi også et høringssvar fra DSOM og Tandlægeforeningen, som begge udtrykte bekymring for, om en fuld forsikringspligt kunne føre til, at de almenpraktiserende tandlæger af økonomiske hensyn ville foretage færre komplicerede indgreb og henvise videre til speciallæger. Det har selvfølgelig ikke været hensigten at skabe opgaveforskydning mod mere specialiseret behandling af økonomiske hensyn. Derfor har vi også på baggrund af høringssvarene ændret modellen og dermed det lovforslag, vi har fremsat, sådan at forsikringen kun skal dække for erstatningsbeløb til og med 1 mio. kr. Overstiger en erstatning efter en skade 1 mio. kr., finansierer regionen den resterende del. Med lovforslaget sparer regionerne dermed udgifter til administration og afholdelse af erstatningsudgifter for skader under 1 mio. kr., og med en maksimal dækning på 1 mio. kr. modvirker vi også samtidig opgaveforskydning mod mere specialiseret behandling. Det mener vi samlet set er en rimelig model.

Lovforslagets anden del handler om ophævelse af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Det er det, man også kan kalde kritisk skadesfrekvens. Med forslaget ophæves erstatningsansvarliges pligt til at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed, når der har været patienterstatninger ud over det gennemsnitlige til brug for styrelsens tilsyn. Den oprindelige hensigt bag oplysningspligten var, at oplysningen skulle indgå i den samlede vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæssige foranstaltninger ved et konkret behandlingssted. Det er vurderingen, at ordningen ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikkerheden, og at ordningen ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning. Udbyttet af ordningen står derfor heller ikke mål med de ressourcer, som anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor foreslår vi den nu ophævet, og Styrelsen for Patientsikkerhed vil uanset ophævelsen fortsat kunne oplyse tilsynssager , herunder indhente relevante oplysninger efter sundhedsloven til brug for sit tilsyn.

Så er der lovforslagets tredje del, der handler om at forenkle reglerne om samtykke til behandling af børn ved den kommunale tandpleje. Som udgangspunkt skal en sundhedsperson indhente et konkret informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hver gang et barn skal til behandling. Det er godt nok tænkt, men det er noget, der måske ikke altid giver mening i mødet med den praktiske virkelighed. Ved behandling hos den kommunale tandpleje er det jo ikke ualmindeligt, at børn bliver hentet fra klassen i skoletiden og får tilset deres tænder uden tilstedeværelse af deres forældre. Den kommunale tandpleje kan i dag være nødt til at sende et barn hjem uden at være færdigbehandlet, fordi forældrene skal give samtykke igen, og dermed skal barnet senere komme tilbage. Det er spild af tid for alle parter, og det bøvl tjener hverken den kommunale tandpleje, forældrene eller barnet for den sags skyld.

Her er der behov for nogle regler, som smidiggør arbejdsgangene for personalet. I dag kan der allerede fastsættes regler om, at der kan foretages fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser på baggrund af et forhåndssamtykke fra forældremyndighedens indehaver, og der mener vi, det giver mening at udvide rækkevidden af samtykke til fissurforsegling, som også er en ukompliceret behandling. På den måde vil den kommunale tandpleje ikke skulle bruge unødige ressourcer på at tage kontakt til forældre forud for behandlingen, og børn vil i højere grad kunne blive behandlet færdigt ved et og samme tandlægebesøg. Det fører ikke alene til bedre brug af kommunens ressourcer, men også til en mere effektiv hjælp til dem, det i sidste ende handler om, nemlig børnene.

Med de ord takker jeg for Folketingets opmærksomhed og for den positive modtagelse. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som det har givet anledning til, og som også har været rejst her i forbindelse med behandlingen i salen i dag. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.