Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationsloven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af nabokompensationsordningen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 10.10.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Så er vi nået til et bunkelovforslag, hvor en stor del af det tekniske, der vedrører EU-samarbejdet om Schengen, Dublinforordningen osv., hænger sammen, og så er der nogle forhold omkring opholdstilladelser som udsendelseshindret og nabokompensation ved Kærshovedgård, som stikker lidt ud. Det er primært det, jeg vil fokusere lidt på.

Med det her lovforslag foreslås det bl.a. at afskaffe muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret, da ordningen er dyr at administrere, ligesom der gives meget få opholdstilladelser efter ordningen. Vi er jo faktisk ikke forpligtet på at have sådan en ordning, som jo betyder, at hvis man samarbejder om sin udsendelse, men ikke er blevet sendt ud efter 18 måneder, kan man søge om en opholdstilladelse efter den her ordning. Det er jo kun 18 mennesker siden 2016, mener jeg det er, som har gjort brug af det her, så det er jo i småtingsafdelingen, må man sige. Den er dyr at administrere, så det er også noget, der er med til at sikre, at vi afbureaukratiserer i staten.

I Socialdemokratiet mener vi, at udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor ikke har ret til at opholde sig i Danmark, naturligvis ikke skal kunne få opholdstilladelse, og heldigvis er nøgletallene på det her område jo forbavsende gode, specielt sammenlignet med dem, der var, før Socialdemokratiet kom til fadet. De har tværtimod pligt til at udrejse i stedet for at insistere på at blive siddende på et udrejsecenter, hvor prisen pr. indkvarteret er omkring 350.000 kr. årligt. Det er rigtig mange penge, som kunne gå til bedre sundhed, bedre skoler eller bedre busdrift, men som i stedet går til udlændinge, som ikke gider at følge danske myndighedsafgørelser og forlade landet, som de har pligt til.

Foruden forslaget om at afskaffe opholdstilladelser som udsendelseshindret foreslås det at rette op på nogle fejl, der har resulteret i, at visse naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård ikke kan få tildelt den kompensation, som de ellers er berettiget til. Det skal vi naturligvis have rettet op på i en fart, så de pågældende naboer til Kærshovedgård kan få kompensation.

For os i Socialdemokratiet er det vigtigt at sørge for, at lokalsamfundet omkring Kærshovedgård bliver kompenseret for den store opgave, de jo desværre løfter på vegne af hele det danske samfund. Det her er jo en ændring, som vedrører meget få. Jeg mener, det er 12 ejendomme omkring Kærshovedgård, som er omfattet af kompensationsordningen, og der har været nogle udfordringer af sådan teknisk karakter, hvor nogle ikke har kunnet få kompensation, fordi de måske ikke har haft bopæl på den ejendom, de ejer, inden for den periode, kompensationsordningen dækker, men alligevel bliver berørt af det her. Det får vi rettet op på nu, og det tror jeg er rigtig godt.

Med lovforslaget foreslås det desuden at sørge for, at vores lovgivning herhjemme er i overensstemmelse med henholdsvis EES-forordningen samt SIS-forordningens bestemmelser om indberetninger i Schengeninformationssystemet.

Endelig foreslås det at udvide klageadgangen til Flygtningenævnet i sager om dublinoverførsel, jævnfør en dom fra EU-Domstolen. Der synes jeg, det er rimelig vigtigt lige at få sagt, at som jeg forstår det, er der ikke noget, der tyder på, at det vil få nogen betydning for antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark eller får asyl her.

Så samlet set kan Socialdemokratiet støtte det her bunkelovforslag og ser frem til debatten, hvis der skulle være en sådan. Tak.

Tak til ordføreren. Der er i hvert fald indtil videre et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører ind til det, der vedrører kompensation til beboere tæt ved Udrejsecenter Kærshovedgård. Hvorfor er det, at vi bakker op om kompensationen? Hvorfor er det, vi overhovedet taler om kompensation? Jo, det gør vi jo, fordi de mennesker, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård, dvs. terrordømte, voldtægtsdømte, morddømte og bandekriminelle, har ret til at færdes rundt i hele landet. De kan forlade centeret; de kan terrorisere lokalsamfundet rundt om Kærshovedgård; de kan skabe kriminalitet osv. Det er derfor, vi taler om kompensation. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet og regeringen insisterer på, at de her mennesker, der er dømt for grove, personfarlige forbrydelser har ret til at forlade centeret og terrorisere borgerne i samfundet omkring?

Ordføreren.

Altså, vi gennemfører jo først og fremmest den her kompensationsordning, fordi Dansk Folkeparti og den tidligere integrationsminister, fru Inger Støjberg, ønskede, at der skulle ligge et center, Kærshovedgård, det sted, hvor det ligger. Det er jo derfor, vi er nødt til at kompensere de her naboer.

I forhold til det, der handler om mennesker, som terroriserer osv., er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, at vi skal slå hårdt ned på det her, og det er jo bl.a. derfor, vi har strammet reglerne flere gange. Det er klart, at de her mennesker jo ikke kan frihedsberøves, men der er jo nogle sådan rimeligt voldsomme sanktioner, hvis de her mennesker træder over stregen. Vi gør, hvad vi kan, for at sørge for, at de her mennesker bliver sendt hjem så hurtigt som muligt, og vi holder øje med, hvad der foregår med dem, der er her, og deres ageren her i landet.

Spørgeren.

Dansk Folkeparti har hele tiden kæmpet for at sætte lås og slå på de her centre, og hvis det var den situation, vi kiggede ind i, så var der slet ikke behov for at tale om kompensation. Men når ordføreren siger »kan ikke« – man kan ikke sætte de her mennesker bag lås og slå – og når politikere siger, at noget ikke kan lade sig gøre i politik, så betyder det jo grundlæggende bare: vi vil ikke. For hvis der er et politisk flertal for noget, er der ikke noget, man ikke kan, i politik. Vi kan alt her i Folketinget, hvis der er politisk flertal for det. At man så ikke vil, er selvfølgelig noget helt andet. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke sætte de her mennesker bag lås og slå?

Ordføreren.

Vi kan heldigvis ikke alt herinde i Folketinget. Vi har jo bl.a. en grundlov, som begrænser vores ageren – det tænker jeg at ordføreren også er enig i. Jamen Socialdemokratiet vil gerne sætte de her mennesker bag lås og slå, men Socialdemokratiets opfattelse er, at de konventioner og andet, som Danmark har tilsluttet sig, gør, at vi er en del af en international retsorden. Det skal vi sådan set være en del af, indtil vi kan få lavet det om. Og det er jo bl.a. derfor, at Udenrigsministeriet nu endelig har lavet et jobopslag, så vi kan få en konventionsambassadør, som kan kigge på, om vi kan ændre nogle af de her spilleregler.

I øvrigt har vi jo formået noget, som hverken Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkepartis folk nogen sinde har kunnet, nemlig at sende folk hjem i et tempo, der gør de fleste i Europa forpustede.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Det er dejligt at være socialdemokrat, for det her er sådan lidt, I ved, som når konen står i køkkenet til jul og laver al maden. Så kommer far hjem, og når gæsterne kommer, siger han: Jeg har lavet anden. Det er lidt det samme, ikke? Det hele var forberedt og sat i værk og sat på skinner, og som socialdemokrat kan man efterfølgende sige: Sikke det dog virker; det er vi glade for.

Det var for øvrigt også fru Inger Støjberg, der lavede Kærshovedgård, men der var jo faktisk også en aftale om Lindholm. Den var faktisk også sat på hjul, og så kom Socialdemokraterne til, og så ville man ikke have Lindholm. Så i forhold til at vi nu hele tiden skal høre på, at det er placeringen af Kærshovedgård, der er det store problem, hvorfor går Socialdemokratiet så ikke i gang med at lave risalamande, når man nu er færdig med anden, og flytter det til Lindholm? For så slap man jo for mange problemer. Det har man ikke gjort i alle de år, man har været regeringsparti. Det var det første, og så har jeg bare lige ganske kort en anden ting også.

Hvor mange offentligt ansatte er det, vi sparer på det her; hvor meget er det i kroner og øre, vi sparer med det her lovforslag?

Ordføreren.

Det sidste må ministeren redegøre for. Men jeg vil simpelt hen sige til ordføreren, at det jo er vrøvlerier, der kommer nede fra rækken der. Det er jo helt vildt. Hvis ordføreren kan skaffe et flertal for en anden placering, her i Folketingssalen, så skal ordføreren være hjertelig velkommen. Men jeg vil bare lige sige til ordføreren, at det simpelt hen er forkert, at ordførerens formand, fru Inger Støjberg, havde forberedt hele molevitten, og så skulle hr. Mattias Tesfaye bare gennemføre det.

Der var ingen hjemrejselov, der var ingen Hjemrejsestyrelse. Det skulle bygges op stort set fra bunden, da Socialdemokratiet overtog ansvaret for dansk indvandrings-, udlændinge- og integrationspolitik tilbage i 2019.

Det var hårdt rugbrødsarbejde. Det var ikke så fedt, og der var måske ikke så mange facebookopslag i det, men det er jo det, der har sikret, at alle kommer til Danmark for at finde ud af, hvordan vi er lykkedes med at sænke antallet på udrejsecentre fra 1.200 til en 300-400 mennesker, som det er i dag. Ordførerens partiformand afleverede 1.200 på de danske udrejsecentre, og der var ikke sket noget som helst, mens hun havde ansvaret.

Spørgeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er sket noget på udrejsecentrene. Bl.a. er antallet af mennesker, der ikke overholder meldepligten, eksploderet, og ja, der sikrer man jo selvfølgelig beboerne omkring Kærshovedgård. Det gør man jo, for de bliver ikke generet af dem, som ikke gider melde sig deroppe. Så ja, det er rigtigt. Der har man virkelig haft tænkehatten og den store svedekappe på ovre i ministeriet og sagt, at hvis vi sørger for, at folk ikke melder sig, så får vi i hvert fald ikke problemer i den lokale Brugs, og det er jo fuldstændig korrekt. Det løser ingenting, men det er jo så til gengæld meget socialdemokratisk.

Ordføreren.

Uanset hvor meget vrøvl der bliver sagt, kan hr. Kim Edberg Andersen, som jo er et fantastisk dejligt indslag her i Folketinget, jo ikke løbe fra, at det er hr. Mattias Tesfaye, hr. Kaare Dybvad og fru Mette Frederiksen, der har fået sendt folk hjem; fru Inger Støjberg snakkede bare og bagte nogle kager og sådan noget. Det var bare snak og Facebook og pomp og pragt. Der blev ikke leveret udsendelser på et niveau, der bare matcher det, der er sket siden 2019.

Den næste er fru Zenia Stampe.

Det er jeg da langt hen ad vejen enig i, altså karakteristikken af fru Inger Støjberg. Samtidig siger hr. Frederik Vad et minut inden, at det jo er Inger Støjberg, der er ansvarlig for Kærshovedgård, og derfor skyder han ansvaret for Kærshovedgård væk fra sig. Så har jeg bare lyst til at spørge: Hvad er så løsningen? Hvis Kærshovedgård er Inger Støjbergs løsning, hvad er så hr. Frederik Vads løsning?

Ordføreren.

Løsningen er jo, at vi fortsætter arbejdet med at sørge for at sende så mange hjem som overhovedet muligt. Grunden til, at jeg sagde, at det var fru Inger Støjbergs løsning, var, at hr. Mikkel Bjørn sagde, at det var grunden til, at vi skulle gennemføre den her kompensationsordning. Så siger jeg bare, at det var fru Inger Støjberg, der som minister placerede de mennesker på det sted, hvor de her konkrete naboer bliver forstyrret.

Løsningen er at få sendt folk hjem. Og så har vi jo lavet en ændring, der gør, at der er nogle grupper, der nu er blevet adskilt og flyttet andre steder hen. Så vi skal prøve at skabe nogle løsninger, som er så lidt dårlige for de her lokalområder som muligt. Men løsningen er jo at få sendt folk retur, og det er vi jo lykkes med i meget stort omfang.

Spørgeren.

Men det er jo et ikkesvar, i forhold til hvor de så skal være, indtil man får dem udsendt. Det vil hr. Frederik Vad stadig væk ikke forklare. Hvor skal de være? Hvis jeg forstår hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet og regeringen sådan, at man absolut ikke vil tage ejerskab for, at de bor på Kærshovedgård, hvor skal de så være? For der er løsningen ikke, at de bare skal hjem. Hvor skal de så være? Skal de være på Langeland, eller skal de overhovedet være et samlet sted? Altså, jeg mener, at hvis man ikke har et andet bud, må man tage medejerskab for Kærshovedgård, og for, at det så også er regeringens løsning. Det må man stå på mål for i stedet for at lege det der frem og tilbage med Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Det var nu Dansk Folkeparti. Vi har jo flyttet en mindre gruppe fra Kærshovedgård til Avnstrup, som jeg forstår det, men der er kun én løsning, og det er, at de her mennesker bliver sendt hjem. Der har jo ikke i Folketinget været mulighed for at skabe enighed om en alternativ placering. Hr. Mattias Tesfaye prøvede i sin tid som minister med et center på Langeland. Det endte med ikke at blive til noget, og der har ikke vist sig vilje i Folketinget til at finde en anden løsning end den, der er nu. Sådan er det jo bare. Der blev fremlagt en løsning i den sidste regeringsperiode. Den løsning afviste Folketinget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi L 56, som indeholder ændringer på udlændingeområdet. Lovforslaget sikrer, at vi tilpasser vores lovgivning til Schengensamarbejdet og Dublinforordningen, herunder på baggrund af Rådets afgørelse vedrørende Bulgarien, Rumænien og Cypern. Derudover foreslås det også at afskaffe muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret. Det vil frigøre ressourcer i systemet, som i dag bruges på sager, der sjældent fører til opholdstilladelse. Endelig justeres nabokompensationsordningen for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, så flere kan få den kompensation, de burde være berettiget til. Forslaget er med til at skabe klarhed i udlændingelovgivningen, og på den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak for talen. Nu er det ordfører nummer to, der ligesom refererer til alle de her ressourcer, der skal spares. Så bliver jeg nødt til at spørge en gang til, når man er villig til at bruge det som argument, at man sparer en masse penge. Hvor mange penge er det, og hvor mange ansatte? For regeringen har sagt, vi skal skære ned på den offentlige administration, så jeg har de her to spørgsmål: Hvor mange hænder og hvor mange penge?

Ordføreren.

Så vil jeg ligesom den forrige ordfører henvise til ministeren for et helt konkret og præcist svar på det. For det her indgår jo i den øvelse, som jeg også håber ordførerens parti støtter op omkring, nemlig at vi kan reducere antallet af administrativt ansatte næste år med 1.000. Der indgår den her del som en vigtig del. Men jeg kan ikke her fra talerstolen redegøre for, hvor mange årsværk det vil omfatte.

Spørgeren.

Det er fair nok. Jeg er sikker på, ministeren på øre kan fortælle mig, hvor meget det er, han har tænkt sig at spare med det her, og lige nøjagtig hvor mange hænder. Det er jeg fuldstændig tryg ved, når nu to regeringsordfører har sagt, at det sparer en masse hænder og en masse penge; så er jeg sikker på, ministeren han har tallet. Det tager vi, når ministeren kommer på.

Mit andet spørgsmål er med udgangspunkt i, at jeg kan forstå på Socialdemokraterne, at det er fru Inger Støjberg, der lavede Kærshovedgård, og at det både er en velsignelse og en forbandelse. Det er jo fuldstændig fair. Det er træls at have det liggende der, når man ikke kan leve i fred og bliver nødt til at blive købt ud af sit hus. Men er Venstre et af de partier, som gør, at der ikke kan findes et flertal, f.eks. for Lindholm-modellen, som der jo var flertal for, inden Socialdemokraterne i sin tid kom til magten?

Ordføreren.

I dag har vi Kærshovedgård, og der har jo været flere placeringer i spil siden. Ingen af de placeringer har kunnet opnå støtte og et bredt flertal, som jeg synes der bør være til sådan en væsentlig beslutning. Så vi har ikke fra Venstres side noget forslag om et alternativt sted, for nuværende. Så vi har Kærshovedgård at arbejde med, og der er jeg enig med den tidligere ordfører i, at det går den rigtige vej med at få sendt mennesker ud af Danmark, som ikke har opholdsgrundlag. Det er jo den vej, vi skal.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så går vi til den næste ordfører. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Ligesom da vi behandlede L 34, har vi så her et af de famøse samlelovforslag, hvor vi så lige samler en flok lovforslag sammen. Så stemmer vi for det, og lige om lidt går vi ud og bryster os af, at vi nærmest ikke har behandlet nogen love i år. Sky is the limit, altså, der er jo ingen grænse for, hvor højt man kan flyve og for, hvordan man kan ændre på de ting. For lige pludselig mødes vi jo bare den første tirsdag i oktober, og så har vi ét lovforslag, der så bare indeholde det hele, og så har vi løst alting – det er jo imponerende.

Det her er en uskik, også selv om det nogle gange giver mere mening end andre, og det her er ikke det værste eksempel på det problem. Det er en uskik, for vi kommer ikke ordentligt i detaljen, og det er der mange lovforslag, der godt kunne bruge.

Lovforslaget indeholder jo en række ændringer, som udspringer af bl. a udviklingen i antallet af lande i Schengen, implementeringen af det kommende ind- og udrejsesystem, altså EØS'en, og der er en opfølgning på en af EU-domstolens domme, samt manglende kompensationer til en gruppe beboere tæt på Kærshovedgård.

I Danmarksdemokraterne finder vi det meget fornuftigt, at lovforslaget indeholder regler, der pålægger udlændinge at afgive biometriske data, hvis de er forpligtet til det ifølge EØS-forordningen ved indrejse til Danmark. Det er vigtigt, at vi har sikkerhed for, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark, og at det er let at identificere dem, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor støtter Danmarksdemokraterne denne del af lovforslaget.

Derudover mener vi, at det både er ret og rimeligt at kompensere de naboer, som hver eneste dag lever med den usikkerhed, som de kriminelle udlændinge skaber. Derfor støtter vi, at de borgere, der utilsigtet ikke har fået kompensation, nu bliver berettiget til det.

Endelig mener vi, det er forkert, at man i Danmark kan have en opholdstilladelse som udsendelseshindret. Grundlæggende bør det altså være sådan, at hvis man ikke har ret til at være i Danmark, skal udlændingemyndighederne altid arbejde for, at man så sendes ud af Danmark. Derfor er det simpelt hen en uskik, at man kan have en opholdstilladelse som udsendelseshindret. På den baggrund håber vi i Danmarksdemokraterne, at afskaffelsen af opholdstilladelse som udsendelseshindret – selve ordet giver jo ikke engang mening, hvis man kigger på det – ikke medfører, at flere udlændinge får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af f.eks. udlændingelovens § 9 b om humanitært ophold. Derfor vil vi følge Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde nøje – det kommer nok helt bag på udlændingeministeren at vi vil det i Danmarksdemokraterne, men det har vi tænkt os. Vi vil faktisk agitere for, at de her udlændinge, som ikke har ret til ophold i Danmark, bliver sendt ud af landet.

På den baggrund vil vi støtte regeringens lovforslag, såfremt vi kan få ministerens forsikring om, at dette lovforslag ikke medfører, at færre udlændinge, som ikke har ret til ophold i Danmark, udsendes.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Hr. Kim Edberg Andersen og jeg har jo diskuteret det her en del gange, nemlig hvordan virkeligheden er skruet sammen. Nogle gange kan jeg godt blive i tvivl om, om hr. Kim Edberg Andersen har været offer for slesk tale og billig portvin, da han valgte at gå ind i Danmarksdemokraterne. For hr. Kim Edberg Andersen er nødt til at anerkende, at fru Inger Støjberg, hans partileder, efterlod 1.200 mennesker på udrejsecentrene i Danmark, at hun ikke havde lavet noget som helst arbejde i dybden, der handlede om at få lavet en hjemrejselov og en Hjemrejsestyrelse, som kunne sikre, at de mennesker, der kommer hertil, bliver taget i hånden og skridt for skridt får at vide, hvad muligheden er for at rejse ud, og sikre, at man har et system rundt om de lande, som vi får folk ind fra, der presser de landes regeringer og samarbejder med dem om at tage imod deres egne borgere.

Alt det blev bygget op af hr. Mattias Tesfaye og er blevet videreført af hr. Kaare Dybvad Bek. Hr. Kim Edberg Andersen bliver ved med at sige, at det var fru Inger Støjbergs opfindelse. Nej, hr. Kim Edberg Andersen, fru Inger Støjberg efterlod 1.200 på udrejsecentre. Det bliver du simpelt hen nødt til snart at anerkende.

Ordføreren.

Det er altid rart, når man som nordjyde kan blive belært om, hvordan virkeligheden er, af en ung mand herovre fra Sjælland. Det er jo skønt. Jeg synes, at hr. Frederik Vad skal tage med mig til Kærshovedgård, og så stiller vi os og kigger på Kærshovedgård sammen og siger: Nu er der i hvert fald et sted til den her problemstilling. Der er et sted. For som fru Zenia Stampe jo også spurgte hr. Frederik Vad om, hvad er så løsningen, hvis ikke man vil Kærshovedgård? Hvad vil man så? Da der ikke er kommet noget, kan jeg kun konkludere over for danskerne, at hvis ikke fru Inger Støjberg havde sørget for, at problemstillingerne kunne blive løst på bl.a. Kærshovedgård, så ville personerne bare kunne rende helt frit rundt, sådan lidt ligesom dem, der ikke melder sig deroppe, hvilket Socialdemokraterne har set igennem fingre med. De får også bare lov til sådan at gå helt frit rundt.

Så skal vi ikke bare sige, at det aldrig er en optimal løsning at have folk, der ikke bliver sendt hjem, på et sted, hvor man ikke sørger for, at de er låst inde? Det vil Dansk Folkeparti lige om lidt sige at det er. De er fuldstændig enige. Vi vil bare også sige, at vi har en regering, der i regeringsgrundlaget har lovet os den her ambassadør i forhold til at ændre konventionerne, og nu efter 2 år kommer der så et jobopslag. Det er jo imponerende nok i sig selv, at det kan tage 2 år at skrive. Jeg er helt sikker på, at en af de 12.000, man har ansat i den offentlige administration, kunne have gjort det inden for ganske kort tid. Så Socialdemokraterne skal lade være med at bryste sig af andres præstationer og tage æren for, at det virker, uden selv at have nogen løsninger på, hvordan man vil gøre det bedre.

Tak! Spørgeren.

Hr. Kim Edberg Andersen taler bare mod bedre vidende. Det er siden 2019, hvor arbejdet med at få reduceret antallet af mennesker på udrejsecentre har ligget. Folk bliver sendt hjem. Danmarksdemokraterne snakker bare. Det er bare snak. Jeg synes, at hr. Kim Edberg Andersen, som nu har allieret sig med fru Zenia Stampe, så skal bruge tid sammen med fru Zenia Stampe på at finde en placering for et udrejsecenter. Aftalen kunne jo være, at hvis hr. Kim Edberg Andersen og fru Zenia Stampe kan blive enige om en placering for et udrejsecenter, kan hr. Kim Edberg Andersen fremlægge det for regeringspartierne, og så kan vi jo tage en snak om det.

Ordføreren.

Nej, det behøves jo ikke. For hver eneste gang vi snakker om det her, siger Socialdemokraterne jo, at det er fru Inger Støjberg, der har fundet en placering; så har vi jo fundet en placering. Og som vi siger her, skal der da selvfølgelig kompenseres for det. For uanset hvor du placerer det, vil du jo få problemstillingerne, når du vælger at have kriminelle udlændinge til bare at rende rundt og køre rundt og køre folk ned i området, uden at der er styr på dem. Det er så bare dem, man så lige gider at sørge for overholder deres meldepligt. Problemet er så, hvad man gør med de 250.000 overtrædelser af meldepligten. Vil hr. Frederik Vad eller ministeren ikke forklare, hvor mange ulovligheder de personer så eventuelt har begået, hvor vi ikke havde styr på, hvor de var? Det er det, vi har fået med Socialdemokraterne i de her ca. 6 år.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil gerne bakke op om min dygtige og unge ordfører fra Sjælland. Jeg bor tæt på Kærshovedgård, og vi har levet med det, der var konsekvensen af Inger Støjbergs placering af det på Kærshovedgård, nemlig at naboerne fik ødelagt deres tilværelse, togrejsende fik ødelagt deres togrejser og kontrollørerne fik ødelagt deres arbejde, og sådan kunne jeg blive ved, også i forhold til det lokale forretningsliv.

Så alt, hvad hr. Frederik Vad siger om, at Inger Støjberg kun placerede det der, men ikke løste nogen som helst problemer, hverken lokalt eller med at få sendt de her udlændinge ud, hvor de hører til, nemlig uden for Danmark, synes jeg bare at ordføreren må erkende i dag. Det fik Inger Støjberg ikke løst.

Ordføreren.

Der var vel ikke et spørgsmål i det, og jeg har jo ikke fået et svar fra nogen af Socialdemokraterne på, hvor man ellers ville have lagt det. Jeg stillede selv et spørgsmål om det tidligere. Der sagde jeg, at der jo var en løsning med Lindholm. Den var ikke bedre, men der var i hvert fald vand omkring. Her er der kun et hegn, som de klipper i stykker.

Så det er fint, at Socialdemokraterne kommer rendende i salen for at give fru Inger Støjberg skylden for, at det lukkede, for nej, det er ikke perfekt, og jeg har også mødt de mennesker dernede omkring, men virkeligheden er jo, at den socialdemokratiske model åbenbart går ud på, at de bare skulle løbe frit omkring. Der bliver jeg bare nødt til at sige: Så havde vi da haft endnu mindre styr på det.

Spørgeren.

Jamen så kan jeg godt formulere det som spørgsmål. Synes ordføreren, at problemerne var løst, dengang Socialdemokratiet tog over i 2019? Havde naboerne gode forhold? Havde de togrejsende gode forhold? Havde de handelsdrivende i Bording gode forhold? Det må ordføreren gerne svare på, for det var nemlig fru Inger Støjbergs ansvar. Tak.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at der var kæmpe problemstillinger dernede allerede i 2019, og det tror jeg faktisk også at Venstre, som var regeringsparti dengang, er fuldstændig enige i. Dansk Folkeparti arbejder også på det. Men de var jo et sted. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at det i hvert fald ikke er blevet bedre, efter at Socialdemokraterne overtog magten, for det eneste, der er sket, er, at man for at løse problemerne dernede køber den første række huse og lige om lidt køber den næste række huse i stedet for at få ansat den ambassadør, man faktisk havde sagt man ville ansætte.

Nu efter 2 år laver man et opslag om det, og så får vi muligvis en, der kan ændre konventionerne – som vi alle sammen ved er det, der skal til – så vi kan få lov til enten at smide dem ud eller beholde dem. Men virkeligheden er jo bare, at man som socialdemokrat ikke kan blive ved med at give fru Inger Støjberg skylden for noget, der skete for 6 år siden, og sige, at der har været problemer siden 2019. Det er jer, der har magten. I har 90 mandater. Så få det da løst.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo altid lidt som at være vidne til sådan et loppecirkus at høre på Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne skubbe ansvaret rundt, i forhold til hvem der har ansvaret for, at de udvisningsdømte på Kærshovedgård, eller hvorend de nu måtte sidde, terroriserer lokalsamfundet og civilbefolkningen på daglig basis. Altså, er det ikke sandt, at det kun er Dansk Folkeparti, der har en reel løsning til, hvordan vi sikrer, at de her mennesker ikke kan terrorisere lokalbefolkningen, nemlig at vi sætter lås og slå på de her udrejsecentre?

Hvorfor er det, at vi står og har en stor, forkromet debat om kompensationsordninger til naboer, der bliver terroriseret i dagligdagen, i stedet for bare at sige, at hvis du er terrordømt, hvis du er voldtægtsdømt, hvis du er bandedømt, skal du ikke have ret til at vade frit rundt i Danmark? Hvorfor er det, at Danmarksdemokraterne ikke bakker op om Dansk Folkepartis løsning, nemlig at sætte lås og slå på det her udrejsecenter?

Ordføreren.

Det er, fordi præmissen om, at man har en løsning ved at sige, at der bare skal lås og slå på, render ind i den lille problemstilling, at vi også bliver nødt til at forholde os til konventionerne. Man kunne jo eventuelt teste det ved en domstolsprøvelse, ved EU-Domstolen eller sådan noget. Men indtil man kan være tryg ved, at vi overholder konventionerne, er konventionerne på godt og ondt bare noget, vi som lille land bliver nødt til at forholde os til. Vi risikerer ved ikke at overholde dem bare at blive en central for en masse flere udlændinge.

Det er der, hvor præmissen i Dansk Folkepartis løsning ikke rigtig holder. I forhold til det med, at vi som Folketing har en pligt til at sikre, at danske statsborgere ikke bliver terroriseret af folk, som vi ikke ønsker at have har, deler jeg fuldstændig Dansk Folkepartis frustration. Jeg tror bare ikke, løsningen er, at vi uden ændringer af konventionerne sætter en hængelås på derovre. Jeg tror, det bliver kortvarigt, og jeg tror, det nok ville skade os mere, end det ville gavne os, hvis vi gjorde det uden at få ændret konventionen.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at hr. Kim Edberg Andersen nævner konventionerne, for det illustrerer jo virkelig forskellene på Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, nemlig at Dansk Folkeparti til enhver tid sætter danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land over hensynet til internationale konventioner, og, som hr. Kim Edberg Andersen bekendtgør her, sætter Danmarksdemokraterne altså hensynet til konventionerne over vores muligheder for at sætte de her udvisningsdømte kriminelle bag lås og slå. Det ærgrer selvfølgelig os i Dansk Folkeparti, men jeg synes, det er vigtigt at formidle til befolkningen, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der ønsker at låse de her udvisningsdømte kriminelle inde bag lås og slå.

Ordføreren.

Nej, jeg tror bare, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som lukker øjnene for, at resultatet af ikke at holde konventionerne ville være, at der ville komme flere udlændinge til og ikke færre. Det er jo det, som Dansk Folkeparti gør. For hvis du sætter lås på og bryder konventionerne, så bliver vi endestation for alle dem, som ikke får plads andre steder. Det er selvfølgelig ikke så nemt at kommunikere på fire linjer ud til sine vælgere, men virkeligheden er, at det, som Dansk Folkeparti gør, er at svigte deres vælgere mere, end de gavner dem. De lover dem guld, men de får ingenting.

Virkeligheden er, at løsningen findes i konventionerne, og det behøver Dansk Folkeparti bare at være med til at finde en løsning på. Men selvfølgelig er overskrifter nemmere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er her Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et lovforslag, der handler om ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af nabokompensationsordningen.

Den første ændring handler om en anerkendelse af Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne og Cyperns anvendelse af Schengeninformationssystemet, og det er sådan set for os i SF en positiv udvikling af EU-samarbejdet. I øvrigt støtter vi tiltag, der bringer danske procedurer i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Af den grund kan SF bakke op om ændringen, da vi udvider klageadgangen til Flygtningenævnet i sager om Dublinoverførsel, og ovenikøbet er det også afgørende for os, at unge, der kommer til Danmark som asylansøgere, føler sig trygge og har mulighed for at være sammen med familiemedlemmer i det land, hvor deres asylsag i udgangspunktet bliver behandlet.

Derudover støtter vi også, at det bliver en betingelse for indrejse i Danmark, at en udlænding afgiver de nødvendige biometriske oplysninger. Det vil gøre det nemmere for os at sikre vores nationale sikkerhed osv. Vi ser positivt på, at kortvarige ophold på Færøerne og Grønland inkluderes i beregningen af et kortvarigt ophold i Danmark, når man ansøger om et visum til Danmark uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland. Vi er så også i den sammenhæng glade for at se, at den ændring betyder, at der bliver skabt mere lighed i rigsfællesskabet.

En ændring i loven handler om afskaffelsen af muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret. Jeg vil gerne bemærke, at det er vores opfattelse, at mennesker med ulovligt ophold i Danmark, som ikke er dækket af beskyttelsesbehov, skal sendes hjem. Asylsystemet er fuldkommen afhængigt af, at dem, der får asyl og kan benytte sig af den dertilhørende opholdstilladelse i Danmark, også er dem, der har et anerkendt beskyttelsesbehov. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi tidligere har sagt, at vores udlændingepolitik skal være stram, men den skal ikke være skør. Derfor mener vi også i SF, at det er uholdbart, at vi de facto er endt i en situation, hvor mennesker bliver boende på et udrejsecenter hele deres liv.

Løsningen på det problem kræver i vores øjne to ting: for det første at vi får et funktionelt system til hjemsendelse, således at de, der har fået afvist deres ansøgning om opholdstilladelse, rent faktisk også sendes hjem, og for det andet, at vi som stat skylder, at vi har en løsning for dem, som vi grundet systemiske fejl i Danmark ikke formår at sende ud af landet. Det gælder især børn. Derfor mener vi i SF, at børn slet ikke skal bo på asylcentre. Det er for så vidt uden for dette lovforslags fokus, men når jeg nævner det, er det selvfølgelig, fordi vi er noget skeptiske over for bortfaldet af mulighed for opholdstilladelse som udsendelseshindret. Vi mener slet ikke, regeringen lever op til sit eget credo om at føre en stram, men ikke skør udlændingepolitik, når den ikke præsenterer en alternativ løsning, samtidig med at den lader muligheden for opholdstilladelse bortfalde.

Sluttelig støtter vi en ændring af betingelserne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, da det i forbindelse med behandlingen af de ansøgninger, som allerede er indgivet, har vist sig, at der er visse uhensigtsmæssigheder, som utilsigtet udelukker enkelte naboer fra kompensation. Alt i alt ser vi i SF positivt på det her lovforslag. Men jeg er igen ked af, at halvsløje idéer som bortfaldet af muligheden for opholdstilladelse som udsendelseshindret fjernes som en del af sådan et bunkeforslag her. Med disse ord vil jeg sige tak for ordet.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Fru Helene Brydensholt.

Tak. Jeg er lidt usikker på, om ordføreren siger, at ordføreren vil stemme grønt til hele det her bunkeforslag, eller om ordføreren vil støtte, at vi får delt forslaget op og bl.a. får adskilt den her del om afskaffelse af ophold som udsendelseshindret. Vil SF så stemme imod den del, hvis vi lykkes med at få delt lovforslaget op?

Ordføreren.

Som jeg også siger, støtter vi samlet set lovforslaget. Vi har dog nogle betænkeligheder, som vi jo sådan set vil forfølge i den videre udvalgsbehandling.

Spørgeren.

Det synes jeg ikke var et særlig klart svar. Er SF for eller imod, at man fjerner § 9 c, stk. 2, tror jeg det hedder, eller er I ikke imod det?

Så vil jeg egentlig også høre om noget andet, for jeg anerkender fuldt ud, hvad angår Kærshovedgård, og at man giver kompensation til naboerne, at der kan være noget utryghed osv. ved at bo forskellige steder og tæt på f.eks. åbne fængsler eller Kærshovedgård; det anerkender jeg. Men pointen er jo netop, at hvis man bor tæt på et åbent fængsel, får man heller ikke kompensation. Hvorfor skal naboer til Kærshovedgård så have kompensation? Hvorfor mener SF det?

Ordføreren.

Som jeg også sagde, støtter vi sådan set alt det, der ligger i forslaget her, i forhold til kompensation. Men i forhold til vores skepsis over for nogle af de andre elementer i lovforslaget vil jeg sige, at det jo er et bunkeforslag, som jeg også sagde i min ordførertale, så vi tager det med videre i den videre behandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi behandler her et lovforslag, der primært indeholder konsekvensændringer som følge af EU-samarbejdet om Schengenaftalen og Dublinforordningen. De er alle nødvendige justeringer i forhold til vores forpligtelser i henhold til de respektive aftaler. Det er ændringer, som vi i Liberal Alliance kan bakke op om.

Derudover foreslås det med lovforslaget at afskaffe opholdstilladelsen til udsendelseshindrede, hvilket betyder, at det ikke længere vil være muligt at få en opholdstilladelse, alene med henvisning til at den enkelte udlænding ikke har kunnet udsendes efter 18 måneder. Det er et forslag, som vi i Liberal Alliance er meget positive over for. Vi mener ikke, at personer, der er vurderet til ikke at have ret til at opholde sig i Danmark, skal have en opholdstilladelse, blot fordi det inden for 18 måneder ikke har været muligt at sende dem ud af landet, og hvor hjemrejsen må anses for udsigtsløs, blot fordi modtagerlandet nægter at tage imod dem. Personer, der ikke ret til at opholde sig i Danmark, mener vi skal udrejse så hurtigt som overhovedet muligt.

Ligeledes har der ved den ordning været en masse bureaukrati og administrative ressourcer forbundet med behandlingen af denne type opholdstilladelser – ressourcer, som vi i Liberal Alliance mener vi skal bruge på vores egne borgere frem for udviste udlændinge.

Til sidst foreslås med lovforslaget at justere reglerne, så flere af beboerne i de 12 naboejendomme til Udrejsecenter Kærshovedgård har mulighed for at søge om kompensation.

Vi kan i Liberal Alliance støtte op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for en livlig debat her i dag. Der er nogle forskellige elementer i lovforslaget, og jeg vil sådan set kort bare lige skitsere et par af dem.

Det ene er, at hvis man er udlænding, men uden lovligt ophold, og ikke kan hjemsendes i 18 måneder, har man, på trods af at man har medvirket til hjemsendelse, indtil videre kunnet få opholdstilladelse som udsendelseshindret person. Det skal siges, at der meddeles et meget lavt antal opholdstilladelser til udsendelseshindrede. Fra 2016 og frem til 2024 er der kun givet 18 opholdstilladelser som følge af udsendelseshindring. Det er jo også en del af, at de tusinde årsværk, som flere partier har været inde på, handler om, at man fjerner noget tungt bureaukrati.

Anden del af lovforslaget handler også om det famøse Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor vi rent teknisk justerer på noget kompensation, som betyder, at de nuværende regler har vist sig at være forbundet med visse uhensigtsmæssigheder. Det indebærer, at nogle af de her naboer, som ellers har været vurderet til at være berettiget til kompensation, alligevel ikke er det, og derfor retter vi op på den del af det også.

Vi støtter op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Helene Brydensholt.

Tak. Moderaterne har jo nogle gange også oppe fra talerstolen givet udtryk for, at de ikke er helt på linje med regeringen, hvad angår udlændingepolitikken, men nu er I jo en regering, og så stemmer I alligevel sammen med dem en gang imellem. Så jeg er lidt nysgerrig på: Er Moderaterne sådan hundrede procent enige i, at det er en god idé at afskaffe § 9 c, stk. 2, som jo formentlig vil bevirke, at nogle mennesker kommer til at bo på et udrejsecenter resten af deres liv? Fordi de ikke har noget statsborgerskab, er der ikke noget sted, de kan blive sendt hen, på trods af at de egentlig har medvirket til at blive sendt ud af landet. Er Moderaterne virkelig helt enige i det? For jeg ser det som ret skør udlændingepolitik, at man vil afskaffe den her paragraf.

Ordføreren.

Det er jo klart, at vi er i en regering, hvor vi er tre forskellige partier, der har forskellige ståsteder. Jeg ser ikke det her som en eller anden form for stramning eller noget som helst. Jeg ser det her som en klog justering i forhold til de 1000 årsværk, som flere ministerier skulle ud at finde, og der har det her været et af dem. Det skal også lige huskes og siges om det her med udsendelseshindrede personer, at der jo ikke er noget ifølge international lov, der gør, at vi skal have det i Danmark. Når det så er sagt, synes jeg, det er fint. Og ja, vi kan da godt være uenige i ny og næ om nogle forskellige ting, men når regeringen melder noget ud sammen, står alle tre partier hånd i hånd om det, der står, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget her.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at det her er klogt og et økonomisk valg. Men har ordføreren været inde at regne på, hvad det kommer til at koste, når folk kommer til at sidde på udrejsecentre år efter år efter år? Det koster jo omtrent 350.000 kr. pr. person. Jeg kan sige, at jeg personligt kender en familie, der sidder på Avnstrup lige nu, og som har prøvet at bruge den her paragraf. Det er tre mennesker, som bare sidder og rådner op på et udrejsecenter, en voksen og to børn. Det er ret mange penge. Har man regnet på, hvad konsekvenserne er af den her fjernelse af paragraffen?

Ordføreren.

Jeg har ikke et regnestykke foran mig her, som siger, at det giver en gevinst, eller at det ikke giver en gevinst. Det, der sådan set er værd at bemærke her i forhold til lovforslaget, er jo, at det er folk, som har fået afvist ophold i Danmark. Så det er jo ikke nogen, der har fået ophold og så på den måde får en afvisning af det. Det er folk, som Danmark har sagt nej tak til og i den forbindelse står i den situation, som de er i.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil også spørge ministeren ind til det samme, men jeg kan simpelt hen ikke få det her tal på de 18, tror jeg det er, ordføreren nævner, til at passe inde i mit hoved, medmindre man taler om to forskellige grupper. For tilbage i juni blev det på Dansk Folkepartis foranledning afdækket, at op mod 100 udlændinge, der ellers var udvist af Danmark, som altså havde fået en udvisningsdom ved en dansk domstol, efterfølgende er blevet tildelt en ny opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Så der er noget ved de her tal, der simpelt hen ikke giver mening i mit hoved, medmindre vi på en eller anden måde taler om to forskellige grupper. Og hvad mener ordføreren i det hele taget om, at mennesker, der ellers er udvist ved en dansk domstol, efterfølgende tildeles en ny opholdstilladelse af mennesker i Udlændingestyrelsen?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at ordføreren og jeg måske kommer til at tale om to forskellige ting. For jeg kender ikke lige de specifikke tal, som hr. Mikkel Bjørn kommer med her. Men ifølge de tal, vi i hvert fald har i forhold til opholdstilladelser som følge af udsendelseshindringer, så er det 18 personer fra 2016 til 2024. Det er sådan set det, jeg kan se herfra. Om der inde under det er andre grupper eller noget i den stil osv., skal jeg ikke lige kunne sige, men det er i hvert fald ikke sådan, jeg ser på det, og det er sådan set heller ikke sådan, de andre partier har set på det. Det er jo sådan, at hvis man får afslag, skal man ikke være i Danmark. Det er jo sådan, loven er.

Så har man haft en form for en udsendelseshindringsopholdstilladelse, sådan at man, hvis der så var gået 18 måneder, kunne få tildelt en opholdstilladelse. Man de her personer er jo også personer, som gerne vil tilbage til deres hjemland igen, men som ikke kan komme tilbage.

Spørgeren.

Ja, vi må få ministeren til at opklare det tekniske. Men jeg vil stadig gerne spørge ordføreren om, hvad ordføreren og Moderaterne mener om den situation, hvor en domstol har taget stilling til en kriminel udlændings udvisning og sagt, at du har begået noget kriminelt og du skal udvises, og der så efterfølgende er embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der går ind og tildeler selv samme udvisningsdømte udlænding en ny opholdstilladelse. Hvad mener ordføreren om den situation?

Ordføreren.

Det skal jo være sådan, som det er i dag, altså at man, hvis man bliver tildelt en udvisning, skal rejse ud. Jeg kender ikke den specifikke sag, som hr. Mikkel Bjørn kommer med her, men det skal jo altså være sådan, som det er i dag, at du, hvis du får afslag, ikke skal være i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak, og tak for ordet. Lovforslaget her er jo noget af et samlen til bunke-forslag, der handler om ændringer af reglerne som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen samt afskaffelse af opholdstilladelse for udsendelseshindrede.

Endelig er der en ændring af betingelserne for nabokompensationsordningen i forhold til Udrejsecenter Kærshovedgård, da der har vist at være nogle uhensigtsmæssigheder, hvor det utilsigtet har udelukket enkelte naboer fra at få kompensation, og jeg kan sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det den næste ordfører, og det er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, og jeg vil sige, at jeg taler på vegne af hr. Søren Søndergaard, som er valgobservatør i Georgien, og at det derfor er hans synspunkter, jeg fremfører.

Jeg vil sige om det her lovforslag, som jo har rigtig mange elementer med, at en stor del af det er konsekvenser af Danmarks medlemskab af EU og Schengensamarbejdet, og at der overvejende er tale om mindre tilpasninger, som Enhedslisten isoleret set ikke ville have noget imod. Regeringen har så valgt at bruge disse EU- og Schengentilpasninger som en slags indpakning af forslaget om at afskaffe muligheden for opholdstilladelse til asylsøgere, der gennem en meget lang periode ikke har kunnet udrejse fra Danmark, selv om de aktivt samarbejder med myndighederne om deres udrejse. Enhedslisten har for nylig fået svar på et par udvalgsspørgsmål om det, f.eks. også på spørgsmål 585, almindelig del, som jeg vil tillade mig at citere:

Det kan derfor ikke afvises, at der kan opstå en situation, hvor en udlænding, der ikke kan udsendes, på trods af at den pågældende kontinuerligt medvirker til hjemrejsen, vil befinde sig i udsendelsesposition i potentielt set resten af sit liv. Citat slut.

Regeringen lægger altså op til, at mennesker, der i dag er ganske unge, risikerer at skulle leve i Danmark, men uden for samfundet, indtil de om mange år dør. Det er svært at forstå, hvad formålet med dette skulle være andet end at gøre livet så surt og svært som muligt for de pågældende. Ministeren har argumenteret med, at reglen om opholdstilladelser til udsendelseshindrede kun har været brugt i få tilfælde i de senere år, og det er sikkert rigtigt, men det hænger jo bl.a. meget sammen med, at myndighederne har nogle skrappe definitioner af, hvornår en afvist asylansøger samarbejder med myndighederne om sin egen udrejse.

Så lad mig lige nævne endnu et element i lovforslaget, nemlig den udvidede adgang til kompensation til beboere i området omkring udrejsecenteret Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune. Vi har i Enhedslisten al mulig sympati over for at hjælpe de borgere, der føler sig utrygge, men skulle vi ikke lige standse op et øjeblik og spørge os selv, hvad og hvem der fremkalder denne utryghed? Når man politisk beslutter at koncentrere afviste asylsøgere, mennesker på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle på ét sted i et øde plantageområde i Midtjylland, så skaber man utryghed. Der har ophobet sig en betydelig mængde af desperation og håbløshed hos de her mennesker, hvoraf en del ikke kan udsendes, fordi de risikerer at blive dræbt eller tortureret, hvis de bliver sendt tilbage til det land, de kommer fra. Hvorfor ikke gentænke hele tålt ophold-konceptet og tillade mennesker, der ikke kan sendes ud af landet, at bo sammen med ægtefæller og børn i Danmark, mens de venter på, at situationen i deres oprindelsesland eventuelt ændrer sig? I mellemtiden kunne nogle af dem utvivlsomt gøre nytte på arbejdsmarkedet og betale skat. I stedet har man valgt at bruge dyre politi- og domstolsressourcer og en kompensationsbetaling til naboer for at gøre Kærshovedgård til et afskrækkende symbol på den stramme danske udlændingepolitik. Det kunne vi gøre meget bedre.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, først og fremmest fordi det afskaffer adgangen til opholdstilladelse for udsendelseshindrede.

Der er lige en enkelt bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Jeg er egentlig bare nysgerrig på, hvad Enhedslisten mener at der skal gøres med udvisningsdømte terrordømte, voldtægtsforbrydere, morddømte osv. fra udlandet. Hvad skal der ske med dem? Skal de bare have lov at bo frit rundtomkring i Danmark i et parcelhus eller i en helt almindelig boligblok blandt sagesløse borgere? Eller skalde sidde på et udrejsecenter, sådan som det er tilfældet i dag?

Ordføreren.

Nej, det, vi antyder, er jo, at selve koncentrationen af de pågældende er medvirkende til at skabe en utryghedsfaktor, og navnlig også i form af den desperation, som mange af dem oplever i form af en totalt ikkeeksisterende fremtidsvision.

Spørgeren.

Det var overhovedet ikke et svar på mit spørgsmål. Jeg er nysgerrig på, hvor Enhedslisten mener at udvisningsdømte terrordømte, voldtægtsforbrydere, morddømte, bandekriminelle osv. skal placeres. Skal de selv have lov at placere sig rundtomkring i Danmark, som de har lyst til, eller skal de sidde på et udrejsecenter, sådan som det er tilfældet i dag?

Ordføreren.

Der er mange forskellige muligheder i den sammenhæng, men en af dem er, at de kan bo sammen med deres familie, selvfølgelig med noget overvågning og under opsyn.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige sige, at jeg jo er en af dem, som kommer til at beklage, at ordføreren har valgt at stoppe, for jeg synes jo, at ordføreren, til trods for at jeg nærmest altid er uenig i hendes holdninger på området, bestemt er et meget ordentligt menneske, som siger tingene ordentligt og er en god kollega.

Men jeg bliver nødt til at spørge ind til, hvad problemet med koncentrationen er. Er det, hvis der er mere end 10, hvis der er 200, eller hvis der er mere end 200, samtidig med at der i den omliggende by måske kun bor 40.000? For hvis det er det sidste, forstår jeg ikke, hvorfor Enhedslisten så ikke er kommet med et forslag om, at vi lægger et udrejsecenter herinde midt inde i København. Der kan bo de her 200-300 mennesker, og der bor et million mennesker i København, og så er der i hvert fald ikke den store koncentration. Så er det egentlig ikke bare det, som er løsningen? For vi kan jo ikke have folk, som er mordere eller voldtægtsforbrydere, til at bo der med deres familie – det bliver jeg nødt til at sige. Jeg tror, vi har haft et eksempel med en, der ikke kunne blive udvist, da han forsøgte at skære hovedet af en med en machete. Altså, der er nogle ting, vi ikke bare kan se igennem fingrene med. Men er Enhedslistens løsning så, at man bare flytter Kærshovedgård til København?

Ordføreren.

Altså, jeg hørte ikke helt et spørgsmål i det. Men det, jeg siger, er, at der er en vis koncentration, som betyder, at man kan opildne hinanden til at have en eller anden form for adfærd, der kan være truende, og det synes jeg ikke er nogen specielt god idé.

Spørgeren.

Så det er koncentrationen. Altså når der er 200 dybt kriminelle udlændinge samme sted, er Enhedslistens løsning, at man nøjes med at samle 10 dybt kriminelle udlændinge 20 steder, og så vil det løse det. Jeg bliver bare nødt til sige, at det er en lidt blåøjet tilgang at sige, at hvis man er terrordømt og derved jo ikke ønsket i landet, og man så bliver smidt ud, men ikke har lyst til at tage af sted, og ministeren derfor ikke sender en ud, så skal man bare have lov til at bo hjemme hos tante Gerda. Det er ikke løsningen. Så er løsningen ikke, at vi finder 20 lejligheder i København og sætter 10 dybt kriminelle ind i hver, sådan at Enhedslisten også kan komme til at stemme for nogle forslag?

Ordføreren.

Det der var jo en ny ordførertale, men det, jeg hørte, var, at det i hvert fald ikke er blevet taget alvorligt, at der er tale om folk, som samarbejder om deres egen udrejse. Det var bl.a. det, jeg sagde.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det her lovforslag adresserer en række forskellige forhold, herunder kompensationsordninger for de naboer, der bor tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Lad mig starte med at slå fast, at Dansk Folkeparti støtter kompensationer. Det er kun rimeligt, at de danskere, der bor tæt på Kærshovedgård og dagligt udsættes for utryghed, bliver kompenseret. Men jeg må også spørge, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at tale om kompensation. Hvorfor skal danskere, der bor tæt på Kærshovedgård overhovedet leve med den utryghed, som følger af at have udvisningsdømte kriminelle som naboer. Det er jo det egentlige problem her, nemlig at kriminelle, som burde være udvist fra landet, stadig kan færdes frit. De kan gå rundt, de kan køre bil, de kan i værste fald begå ny kriminalitet. De burde være bag lås og slå.

Den kompensation, som de her borgere burde få, er jo den kompensation, at udrejsecentrene bliver lukket. Det er jo en form for blodpenge, som regeringen nu vil betale til borgere, der lider under konsekvenserne af de udlændinge, som man selv har lukket ind i Danmark, og som man insisterer på at lade færdes frit rundt om i landet. Det er ganske enkelt absurd, at Danmark giver disse farlige personer en form for frihed, som de slet ikke burde have. De her mennesker er dømt for terror, voldtægt, bandekriminalitet. De er dømt til udvisning, men alligevel giver vi dem lov til at færdes frit rundt i samfundet og skabe frygt. Hvordan er det forsvarligt over for danskerne?

Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, der siger klart og tydeligt: Sæt en lås på Kærshovedgård. De kriminelle skal ikke have mulighed for at bevæge sig frit rundt i landet. Når man er dømt til udvisning, skal man være i et lukket center, indtil man bliver sendt ud af Danmark – det er det ansvarlige.

Vi støtter kompensationsordningen, men vi ville meget hellere have, at der slet ikke var brug for den. I stedet for at betale erstatning til danskere, der lever i frygt, burde vi sikre, at de udvisningsdømte ikke kan forlade centeret. Det er en reel løsning, ikke en lappeløsning, og med det her lovforslag forsøger man egentlig blot at betale erstatning for skader, som man selv bliver ved med at forvolde. Man lukker fortsat de her mennesker ind i landet, og man lader fortsat disse mennesker rende frit rundt.

Men Dansk Folkeparti støtter dog den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af opholdstilladelser til udlændinge, der er i udsendelsesposition. Det, jeg dog er lidt nysgerrig på, er, om det her reelt vedrører den, vil jeg sige relativt store portion, som vi i Dansk Folkeparti har afdækket, af udlændinge, der er udvist af Danmark, men som efterfølgende bliver tildelt en ny opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren redegjorde for. For hvis det her reelt bare er afskaffelsen af en mulighed for at søge om opholdstilladelse, som så i stedet bliver erstattet af muligheden for, at Udlændingestyrelsen så bare giver en opholdstilladelse, så er det jo ikke nødvendigvis en forbedring fra det tidligere.

Hvad angår Schengendelen af lovforslaget er der ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti er dybt skeptiske over for den fortsatte udvidelse af Schengensamarbejdet. Helt konkret handler det i det her lovforslag om, at Cypern, Bulgarien og Rumænien nu skal have fuld adgang til Schengeninformationssystemet og også have en større rolle i at kontrollere de ydre grænser. Det betyder, at personkontrollen ved de indre grænser til Danmark ophæves, og vi må i den forbindelse spørge os selv, om de her lande har tilstrækkelig styr på deres ydre grænser. Har de den nødvendige kontrol med deres egne borgere med indrejse fra tredjelande? Jeg tror, at svaret er nej.

Vi ved, at både Bulgarien og Rumænien har udfordringer med korruption og ineffektiv grænsekontrol, og hvis vi lukker de her lande fuldt ind i Schengensamarbejdet, åbner vi også får flere sikkerhedstrusler her i Danmark. Vi risikerer at få flere kriminelle og illegale indvandrere, som nemt kan bevæge sig ind i landet, uden at vi opdager det. Dansk Folkeparti kan derfor ikke bakke op om denne del af forslaget.

Endelig vil jeg gerne opfordre regeringen og de øvrige partier til at overveje den grundlæggende absurditet i, at vi skal stemme ja til Schengenrelaterede ændringer, der kan have vidtrækkende konsekvenser for Danmarks suverænitet, blot fordi lovforslaget er bundet sammen med noget så indlysende nødvendigt som kompensation til naboerne omkring Kærshovedgård. Vi vil ønske, at lovforslaget bliver delt, så vi kan stemme ja til den del, der vedrører kompensation, uden at skulle acceptere en unødvendig udvidelse af Schengensamarbejdet.

Dansk Folkeparti fortsætter kampen for danskernes sikkerhed og tryghed, og vi vil gerne sætte en stopper for det cirkus, hvor udvisningsdømte kriminelle kan færdes frit. Det skylder vi det danske folk. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Hvis man læser Dansk Folkepartis politik og udspil – og senest det, hr. Mikkel Bjørn selv har været skribent på, kunne jeg forestille mig – kan man sige, at vi jo skal træde ud af stort set alle konventioner på det her område. Respekt for det synspunkt.

Hvad er Dansk Folkepartis sådan praktiske plan for at træde ud af konventionerne? Altså, hvis man får den blå magt og Dansk Folkeparti kommer igennem med det her, hvordan skal vi så rent praktisk træde ud? Skal vi træde ud fra den ene dag til den anden, eller hvordan skal det praktisk foregå?

Ordføreren.

Det, vi foreslår, er, at vi på de områder, hvor konventionerne sætter begrænsninger for, at vi eksempelvis kan føre den udlændingepolitik, der er flertal for her i Folketinget, skal tage forbehold for de dele af konventionerne, som sætter de begrænsninger.

Det vil eksempelvis sige menneskerettighedskonventionens artikel 8, som ofte forbyder, at vi kan udvise groft personfarlige forbrydere, fordi de har ret til familieliv i Danmark. Der var et eksempel så sent som i går. Der siger vi så fra dansk side, at vi ønsker at tage forbehold på det her område, når det handler om udvisningssager, hvilket vil sige, at vi selv tilrettelægger lovgivningen i forhold til udvisninger her i Danmark, og at det ikke gøres via konventionerne.

Spørgeren.

Ja ja, jeg ved godt, at ordføreren gerne vil ud af alle de her konventioner. Det er fint. Men hvordan skal det foregå, og hvad vil konsekvenserne være?

Altså, der er jo en masse positive konsekvenser, men f.eks. er der alle dem, der sidder på tålt ophold, alle dem på udrejsecentre, hvor vi skal have en lås på. Tror ordføreren ikke, det bliver svært for vores ambassader og for Hjemrejsestyrelsen at komme af med folk, der ikke skal være her, hvis landene, der skal tage imod dem, siger: Jamen hvorfor skulle vi tage imod vores egne borgere, når I ikke vil følge nogle internationale spilleregler? Ender de mennesker så ikke bare med at blive her for altid, indtil de dør?

Ordføreren.

Dét var sjovt; jeg tror ikke, at de lande, som vi har meget store udfordringer med at sende kriminelle udlændinge til, går super meget op i, i hvilket omfang Danmark følger de internationale menneskerettighedskonventioner.

Altså, det er jo lande, som i langt mindre grad end Danmark lever op til de her forpligtelser og regler, så det virker en anelse absurd at påstå, at lande som Somalia, Afghanistan, Irak og Syrien skulle tage fat i Danmark og sige: Ej, menneskerettighederne lever I ikke op til i tilstrækkeligt omfang, så nu vil vi ikke tage imod jeres kriminelle udlændinge længere. Det har jeg svært ved at forestille mig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Tak. Som flere har sagt, er det her jo et bunkelovforslag, som indeholder en del forskellige tiltag, hvoraf nogle er ganske fine i min og Alternativets optik, mens andre er helt uacceptable. Et forslag, som vi særlig bakker op om i Alternativet, er den udvidede klageadgang til Flygtningenævnet i sager om Dublinoverførsel. Det er glædeligt, at det fremover skal være muligt for en ansøger, der er blevet nægtet overtagelse til Danmark, at klage over Udlændingestyrelsens beslutning til Flygtningenævnet, hvis ønsket om en overtagelse bunder i, at ansøgeren har en slægtning i Danmark.

Så til det mere kritiske. Det er den del af lovforslaget, som vi absolut ikke kan acceptere, og det er regeringens forslag om at afskaffe muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Regeringen begrunder forslaget med, at man ikke ønsker at anvende uforholdsmæssigt mange ressourcer i den offentlige sektor. Ligesom mange andre parter i høringssvarene finder vi imidlertid denne forklaring ret utilstrækkelig. For det første er det uklart, hvorfor de administrative omkostninger i disse sager skulle være så uforholdsmæssigt store, og for det andet er de forventede besparelser ved at ophæve bestemmelsen yderst tvivlsomme. Modsat regeringens intention om at reducere omkostningerne i den offentlige sektor er der jo risiko for, at ophævelsen af § 9 c, stk. 2, kan medføre betydelige økonomiske udgifter. Hvis afviste asylansøgere bliver tvunget til at tilbringe resten af deres liv på et udrejsecenter, kan det koste op til 350.000 kr. pr. person om året, hvilket jo langt overstiger de administrative besparelser, som regeringen håber på at opnå ved ophævelse af paragraffen.

Ud over de økonomiske konsekvenser vil afskaffelsen af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, få alvorlige menneskelige konsekvenser. Mange af de asylansøgere, der har samarbejdet om deres hjemsendelse, har allerede tilbragt flere år på asyl- og udrejsecentre, og de er jo ikke nødvendigvis selv skyld i, at de sidder her; de kan være statsløse og alt muligt andet. De samarbejder om den her hjemsendelse, men de har måske ikke et hjem. De er fanget i en situation, som de ikke selv er skyld i, og det vil jo så betyde, at de er tvunget til at tilbringe resten af deres liv på et udrejsecenter som f.eks. Kærshovedgård eller Avnstrup uden mulighed for at arbejde, tage uddannelse, bidrage til samfundet. Det gælder også børnefamilier, som pludselig står uden andre udsigter end at leve i en uendelig venteposition uden håb for en bedre fremtid for deres børn.

I Alternativet kan vi på ingen måde støtte op om at fastholde mennesker i så udsigtsløs og nedbrydende en tilværelse, og derfor anmoder vi på det kraftigste om, at vi kan få delt lovforslaget op, så vi kan stemme imod den del af lovforslaget. Ligeledes anmoder vi om, at vi kan få adskilt delen om Kærshovedgård og kompensationen til naboerne, så vi også kan stemme imod den del af lovforslaget, som vi også tidligere har gjort.

Så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de er enige i det, jeg lige har stået her og sagt, og de ønsker også at få opdelt lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Hvis man ikke sådan havde sat sig ind i, hvilket persongalleri der er på Udrejsecenter Kærshovedgård, kan der blive sådan helt en Morten Korch-stemning i en ordførertale, der fortæller om alle de her uskyldige kvinder og børn, der bare lever hele deres liv på udrejsecenteret. Det hænger bare ikke ret godt sammen med, at noget af lovforslaget går ud på, at vi skal kompensere dem, der bor ved udrejsecentrene, fordi de ikke kan få lov til at leve i fred, og fordi de bliver udsat for chikane og der foregår tyverier osv. Så vil ordføreren ikke, bare så jeg kan komme tilbage til den hr. Morten Korch-følelse, jeg fik i begyndelsen af ordførerens tale, lige forklare, om det er alle de her mennesker, som er uskyldige mennesker, altså helt uskyldige, udelukkende kvinder og børn, kan jeg høre, der bor på det udrejsecenter? Og hvordan pokker kan det så være, hvis de er sådan nogle uskyldige mennesker, der skal bo der hele deres liv, at vi så bliver nødt til at kompensere naboerne? Er det naboerne omkring Kærshovedgård, der er fuldstændig urimelige og ikke kan lide mennesker, der går fredeligt rundt og plukker blomster, mens de er på udrejsecenteret, eller er det, fordi der rent faktisk er dybt kriminelle imellem dem, og hvad er løsningen fra Alternativet på det?

Ordføreren.

Jeg skal se, om jeg kan nå at svare på det hele. Jeg håber, at ordføreren ved, at det jo er en meget forskellig flok, der bor på udrejsecentrene. Vi har jo tre forskellige: Vi har Avnstrup, vi har Sjælsmark, og vi har Kærshovedgård. På Kærshovedgård bor der mange forskellige mennesker. Der bor afviste kvindelige asylansøgere, som ikke har børn, og så bor der udsendelsesdømte – nogle, der tidligere har begået noget kriminelt, har afsonet deres dom, og nu bor de så på Kærshovedgård – og så bor der også bare mandlige afviste asylansøgere. Så ja, der er forskel på de mennesker. Og så bor der også folk på tålt ophold. Så der er jo forskel på de mennesker, der bor på udrejsecentrene. Nogle af dem, jeg nævner, nævner jeg jo, fordi det er nogle, jeg kender. Jeg ved, at der er folk, der har haft glæde af at bruge den her paragraf, som man nu vil afskaffe. Det er også folk – f.eks. en enlig mor med to børn – som kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er jo åndssvagt, hun skal sidde der for evigt i stedet for komme ud og blive en del af samfundet.

Spørgeren.

Jeg går ud fra, at dem, som ordføreren kender, og som har haft glæden ved det her, jo ikke er dem, der så gør danskerne omkring Kærshovedgård utrygge. Det går jeg så ud fra. Men jeg bliver nødt til at gå tilbage og sige: Okay, hvad er Alternativets løsning så for dem, som egentlig er de kriminelle, dem, som gør folk utrygge – så utrygge, at vi bliver nødt til at kompensere folk for at bo i de huse, som de egentlig har boet i altid? For jeg får jo sådan lidt følelsen af, at dem lever Alternativet fint med i en lind strøm sammen med alle de her ordentlige mennesker, som bliver uretfærdigt behandlet, kan jeg forstå. Så skal alle de kriminelle også bare ud og være rundtomkring i det danske samfund, eller skal vi stadig væk så i det mindste have styr på dem? Hvad mener Alternativet?

Tak. Ordføreren.

Det er jo klart, at når man har love og regler i et land, skal de gælde for alle. Vi har jo også nogle retsprincipper om, at når man har afsonet en dom, burde man ikke blive betegnet som kriminel mere, og så går vi ind for resocialisering og alt muligt andet her i samfundet. Det skal selvfølgelig gælde alle.

Så er der dem, så er der dem, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård, og det er jo ikke dem, jeg forsvarer her. Det jo klart, at terrordømte og voldtægtsforbrydere og alt muligt ikke er mennesker, som jeg står her og forsvarer. Jeg forsvarer alle de mennesker, som egentlig bare har gjort det, at de har søgt asyl i et land, og så er de blevet afvist af forskellige grunde eller har fået taget deres opholdstilladelse. Jeg siger bare og pointerer, at vi bliver nødt til ligesom at anerkende, at der er forskellige nuancer her, og det handler om mange forskellige mennesker, og det kommer desværre meget hurtigt til at handle om den flok, som tidligere har begået noget kriminelt. Men der er altså også rigtig mange andre mennesker i spil her.

Hr. Mohammad Rona.

Tak for ordet. Og tak for talen. Nu blev jeg jo lidt beskyldt for at være en strammer. Det tror jeg der er nogen der ville synes jeg ikke er; det synes jeg i hvert fald ikke selv jeg er. Men hvis man ikke vil skære ned i forhold til § 9 c, stk. 2, hvor vil man så skære ned med hensyn til 1.000 årsværk? Så må Alternativet have et, ja, alternativ til det.

Ordføreren.

Det har jeg ikke på stående fod, men jeg vil meget, meget gerne indgå i en dialog omkring det. Hvis regeringen og ordførerne er åbne over for, at vi kan pege på et andet sted, vil jeg meget gerne indgå i en dialog om det. For jeg mener virkelig, at det er en kæmpefejl fra regeringens side at afskaffe den her paragraf, både på grund af de menneskelige konsekvenser, men faktisk også, fordi det her – er jeg tæt på hundrede procent sikker på – kommer til at blive dyrere i den sidste ende, og jeg tror også, det vil få en konsekvens for, hvor mange der vil medvirke til hjemsendelse, når nu man ikke har den her paragraf.

Så jeg tror ikke, regeringen har tænkt igennem, hvad konsekvenserne er ved afskaffelse af det her. Så jeg vil meget gerne indgå i en dialog omkring det her.

Spørgeren.

Jeg tror i hvert fald godt, jeg kan sige på regeringens vegne – nu kigger jeg på ministeren – at vi holder fast i det, som vi har lagt frem i dette lovforslag. Men jeg synes bare, det er vigtigt, at man, når man siger nej til noget her, så har noget andet med i bagagen. Der håbede jeg jo lidt, at Alternativet havde noget andet, hvor man så ville skære ned på noget unødvendigt bureaukrati.

Så lige til et andet spørgsmål, som er lidt inspireret af hr. Kim Edberg Andersen: Er Alternativet klar til at lukke Kærshovedgård?

Ordføreren.

Jeg vil lige hurtigt svare hurtigt på det andet. Det er jo ikke kun mig, der siger, at det her kommer til at få store konsekvenser. Jeg håber, at I har læst høringssvarene. Det er jo rigtig mange intelligente mennesker og organisationer, der siger det.

I forhold til udrejsecentrene er det Alternativets holdning, at de bør erstattes af noget andet, et humant alternativ. Vi mener ikke, at vi i et land som Danmark med humanistiske værdier, hvor vi går op i menneskerettigheder osv., kan byde mennesker de forhold, som der er på udrejsecentrene.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hvad mener Alternativet, der skal ske med udvisningsdømte terrorister og voldtægtsforbrydere og morddømte? Skal de kunne færdes frit rundt i Danmark, altså bare kunne bosætte sig, hvor de har lyst? Eller hvad er Alternativets alternativ til Kærshovedgård?

Ordføreren.

Som det er nu, som jeg også sagde til ordføreren for Danmarksdemokraterne, er det sådan, at hvis man har begået en kriminel handling, får man en straf, og så kommer man for det meste i fængsel, og så afsoner man den, til man så er færdig med det. Så er det klart, at der i den her gruppe er nogle, der så bliver udvisningsdømte, og der er det jo så hensigten, at de skal ud af landet. Men ellers tror vi jo på i Alternativet, at når man har udstået sin straf, skal man have en ny chance. Hvis man så bliver ved med at begå noget kriminelt, har vi jo også ordninger i Danmark, hvor man så til sidst kan tage andre metoder i brug for at sørge for, at folk ikke er til fare for samfundet og andre mennesker, og det støtter vi selvfølgelig op om.

Spørgeren.

Hvordan skal vi få folk til at forlade landet, hvis man bare frit kan vælge, hvor man bosætter sig, efter at man er dømt for terrorisme eller voldtægt eksempelvis? Altså, er Alternativet overhovedet tilhænger af fænomenet udvisning, eller mener man ikke, at en udenlandsk voldtægtsforbryder eller terrordømt skal udvises?

Ordføreren.

Vi er egentlig tilhængere af, at man kan udvise folk, men jeg mener egentlig også, at det, vi nu bør kigge på med udrejsecentre, er jo, som man f.eks. jo heldigvis også er i gang med, er i gang med at flytte kvinderne fra Kærshovedgård hen til et andet sted, og at man ligesom får adskilt folk lidt mere. For det, der også sker på Kærshovedgård, er, at der rigtigt nok sidder nogle tidligere dømte, som er meget hardcore kriminelle, og som så får de andre med i kriminalitet, eller folk har så udsigtsløs en tilværelse, at de kommer ind i kriminalitet, og det er jo helt uholdbare tilstande.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Så går vi til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak, og også tak for debatten om det her forslag, som jeg også er glad for opbakningen til. Det indeholder jo flere ændringer af udlændingeloven med det overordnede formål at bringe reglerne i overensstemmelse med EU retten. Lovforslaget indeholder derudover også en opfølgning på regeringens initiativ om opgavebortfald i staten og en justering af reglerne om kompensation til naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Jeg tager delene hver for sig. Først er der Cyperns anvendelse af SIS samt Bulgarien og Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne. Det var jo noget, som blev vedtaget ved en rådsafgørelse i EU den 30. december 2023, og dermed er Bulgarien og Rumænien nu med i den fulde anvendelse af Schengenreglerne. Lovforslaget justerer derfor de særlige forhold for Cyperns anvendelse af SIS og ophæver de særlige forhold for Rumænien og Bulgarien i udlændingeloven. Lovforslaget indeholder derudover justeringer om en gennemførelse af ind- og udrejsesystemet EES. Der er tale om en teknisk justering af reglerne om en beregning af kortvarige ophold for tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland. Der er desuden tale om en indførelse af et krav om, at en udlænding skal afgive de nødvendige biometriske oplysninger i forbindelse med indrejse.

Endvidere indeholder lovforslaget en justering af reglerne om klageadgang til Flygtningenævnet i sager om overførsel af asylansøgere efter Dublinforordningen. Justeringen indebærer, at Udlændingestyrelsens afvisning af at overtage en asylansøger fra et andet land under særlige omstændigheder vil kunne påklages til Flygtningenævnet. Forslaget er en opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen, og det har til formål at sikre, at den danske procedure for overførsel efter Dublinforordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget indeholder også en tilpasning af reglerne om indberetning af indrejseforbud i Schengeninformationssystemet SIS, så de stemmer fuldt ud overens med forordningens regler om det.

Foruden de nævnte ændringer, der skal sikre en overensstemmelse med de forskellige dele af EU-retten, indeholder lovforslaget som nævnt også et element om en opfølgning på regeringens initiativ om opgavebortfald og en justering af reglerne om kompensation til naboerne omkring Kærshovedgård. En vedtagelse af lovforslaget vil således føre til en ophævelse af muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret, sådan som det også har været debatteret her i dag. Udlændinge, der har fået afslag på asyl, men som ikke har kunnet udsendes i 18 måneder, på trods af at de medvirker til udsendelsen, har indtil nu kunnet få en opholdstilladelse som udsendelseshindret, hvis en udsendelse fortsat må anses for udsigtsløs. Der er ikke noget krav i international ret om, at man skal have den type af opholdstilladelse alene på grund af udsendelseshindringer, og der er i perioden fra 2016 til og med tredje kvartal af 2023 i alt blevet givet 18 af disse opholdstilladelser. Der er imidlertid en del sagsbehandling forbundet med ordningen, da myndighederne af egen drift skal foretage en vurdering af samtlige potentielle relevante sager. Regeringen finder derfor, at der er en uforholdsmæssigt stor sagsbehandlingsbyrde forbundet med muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret, som ikke modsvares af det antal opholdstilladelser, der i sidste ende bliver meddelt. Samtidig er afskaffelsen helt i tråd med regeringens stramme og ansvarlige udlændingepolitik.

I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om den kompensationsordning til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, som blev vedtaget i 2023, er det blevet klart, at der var visse uhensigtsmæssigheder i reglerne. Reglerne udelukker således utilsigtet, at enkelte beboere får kompensation, som det ellers oprindelig var antaget ville kunne få en kompensation. Lovforslaget justerer derfor reglerne for, hvornår man som naboer kan anses for at opfylde kravet om at have bopæl på en ejendom, der er omfattet af ordningen. Der er ikke tale om, at ordningen udvides til at omfatte flere end de 12 naboejendomme, som oprindelig blev lagt til grund med etableringen af kompensationsordningen, men altså kun, at vilkårene for, hvornår man lever op til reglerne for at få kompensation, udvides.

Så tror jeg, jeg er kommet igennem det, og jeg vil sige tak for debatten. Der var et enkelt spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen, som jeg lige så godt kan svare på, og det angik, hvor stort et beløb man sparede. Der er vores vurdering, at den her ordning med udsendelseshindringen i dag koster ca. 1,8 årsværk årligt. Så det er jo ikke, fordi det er det, der ændrer statsbudgettet, men vi synes, det er fornuftigt nok, at man fjerner en ordning, som har så relativt få personer omfattet, men som alligevel lægger beslag på næsen to fuldtidspersoners arbejde hvert eneste år. Med det vil jeg sige tak for ordet.

Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren, men der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på, om det her med, at man fjerner muligheden for opholdstilladelse til folk, der er udsendelseshindret, vedrører det fænomen, som Dansk Folkeparti var med til at afdække tidligere på året, og som handler om, at Udlændingestyrelsen ved flere lejligheder har givet folk, der ellers havde fået en domstols afgørelse om udvisning, en ny opholdstilladelse efterfølgende. Eller er det stadig et fænomen, der vil kunne eksistere, sideløbende med at man nu afskaffer den her lille ordning for, ifølge hr. Mohammed Rona, 18 personer? Altså, er det to forskellige ting, vi snakker om her, eller er den her del af lovforslaget en konsekvens af det, Dansk Folkeparti afdækkede tidligere på året?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er et supergodt spørgsmål, som vi selvfølgelig også skal have fundet et svar på. Jeg kan ikke sige det på stående fod, men jeg kan sige, at hr. Mohammed Rona har ret i det, der angår de 18 personer.

Det skal så siges, at de falder noget ujævnt hen over årene. I 2023 var det 7 personer, der var omfattet, i 2022 en enkelt, i 2021 en enkelt, i 2020 7 personer, i 2019 0 personer, i 2018 2 personer og i 2017 og 2016 0 personer i hvert af de år. Så det falder ujævnt, hvor mange der er omfattet af det. Jeg skal nok selvfølgelig følge op på, om de ting, som Dansk Folkeparti har spurgt til i skriftlige spørgsmål, også er omfattet af den her ordning.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det ser jeg frem til, for der er ingen tvivl om, at i Dansk Folkeparti synes vi, at det grundlæggende er uholdbart, at vi har mennesker, som er dømt for kriminalitet og dømt til udvisning af Danmark ved en dansk domstol, og hvor embedsmænd i Udlændingestyrelsen så efterfølgende går ind og siger: Du får en ny opholdstilladelse. Det tror jeg der er mange dansker der ville ryste på hovedet af, altså hvis de hørte, at der sidder embedsfolk, der slet ikke har politisk ansvar, og tager den slags beslutninger over hovedet på en dommer, der ellers har udvist de her mennesker. Hvad mener ministeren om det fænomen?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det kan jeg godt forstå hvis man er frustreret over. Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi jo også har en statsadministration, som har til opgave at sørge for, at de forpligtelser, vi har, bliver overholdt. Og der kan jo være situationer, hvor man eksempelvis står til udvisning og f.eks. lider af en sygdom, som ikke kan behandles i det land, som man skal udsendes til. Så er vi forpligtet til at yde den service til folk på grund af de internationale konventioner. Det kan jeg godt forstå skaber frustration.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er en lille lov, hvis det er for at spare 1,8 årsværk, kan man sige. Lidt har jo også ret, og så mangler man så 11.998 for bare at komme tilbage til det, der var engang i forhold til offentligt ansatte, men fred være med det. Det skal ikke være det, at man sparer i 1,8 årsværk, der er problematikken i det. Men der var et andet spørgsmål, som jeg mangler at få svar på, og som handler om det helt essentielle.

Jeg er helt med på at spare 1,8 årsværk, men så er der det her med, om ministeren vil give mig en forsikring om, at afskaffelsen af den her betegnelse som udsendelseshindret så ikke bare fører til, at vi får flere, der får opholdstilladelse, bare af andre grunde. Det er jo det, der er hele problemstillingen, som vi i Danmarksdemokraterne er meget bekymret for qua vores erfaringer med socialdemokrater. De er jo dybest set, at man siger noget, der lyder rigtig godt – og så får man ikke lige tjekket op på, om der bliver stemplet ind.

Så vil ministeren ikke fra landets fineste talerstol bare lige forsikre Danmarksdemokraterne om, at det, at man fjerner det – det er dybest set bare et ord, altså »udsendelseshindret« – ikke bare fører til, at der er flere, der får opholdstilladelse i Danmark, end hvis man beholdt det?

Værsgo til ministeren.

Nej, der er ikke flere, der får opholdstilladelse af, at man fjerner en opholdstilladelsesordning. Om nogen af de 18 mennesker kunne have fået opholdstilladelse på en anden ordning er jo ikke muligt for mig at vurdere fuldstændig. Men man må antage, at de har søgt den ordning, fordi de mener, at det var den, der gav bedst mening for dem.

Man kan synes, det er et lille lovforslag. Det synes jeg jo er et godt argument for, at vi bunker det sammen med nogle andre lovforslag, hvad nogle har beklaget sig lidt over undervejs i processen.

Jeg kan forstå, at transportministeren senere har et lovforslag på om ophævelse af færgetrafik over Lillebælt, så der er jo trods alt nogle ting, der er mindre end det her lovforslag, på dagens program.

Jeg har ikke stået og påstået, at 1,8 årsværk ændrer noget stort, men jeg synes, det er vigtigt, at man som ansvarlig minister for et område kigger tingene igennem og ser på, om der er nogen ordninger, som er relativt tunge at administrere. Og den her ordning er relativt tung at administrere, når man sammenligner med, hvor mange mennesker der får den, og den trækker ressourcer fra vores statsadministration. Og hvis alle gjorde det hele tiden, tror jeg også, at vi samlet set kunne have færre administrativt ansatte i staten.

Tak. Værsgo til spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Jeg synes stadig væk, det er en uskik, selv om det kun 1,8 årsværk. For hvis man mener, at en lov skal ændres, synes jeg da, at Folketinget skal have lov til at debattere det enkelte lovforslag for sig. Der er jeg sikker på, at vi, ministeren og ordførerne, godt kan finde den der halve time eller tre kvarter til at tage dem, ikke? Sådan en fredag eftermiddag eller noget kan vi nok få klappet de her fire forslag af på nogle timer, så det skal ministeren i hvert fald ikke på grund af Danmarksdemokraterne være bekymret for, altså at det er vores tid til at behandle tingene demokratisk, vi er bekymrede for. Og færgetrafik over Lillebælt kan faktisk være rigtig vigtigt også, så jeg er ikke sikker på, at det der med, at man skyder transportministeren i skoene, at han har det mindste lovforslag i dag, er rigtigt.

Jeg mangler stadig væk noget på den her. Jeg kan forstå på ministeren, at den lov, der er i dag, i hvert fald med sikkerhed og med garanti sikrer, at der ikke er flere, der får opholdstilladelse, end hvis vi ikke havde fjernet den her betegnelse, som hedder udsendelseshindret.

Ministeren.

Jeg vil altid gerne tilbringe en masse tid med hr. Kim Edberg Andersen. Jeg bliver jo ikke indkaldt til samråd længere, så ordførerne rundt omkring i salen må have noget tid til overs, i forhold til hvordan deres program normalt er. Jeg synes, jeg har svaret på det, i forhold til at det at fjerne et opholdsgrundlag jo ikke giver flere opholdstilladelser. Så samlet set er det her en lille ændring, som både gør, at vi får en lillebitte smule strammere udlændingepolitik, og at vi får en lille smule færre statslige administratorer.

Tak. Så er det fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg bliver ved det med de 1,8 årsværk, som man nu vil spare væk ved at afskaffe paragraf 9 b, stk. 2. Som jeg også sagde på talerstolen, og jeg stillede vist også et spørgsmål til Moderaterne om det, er der jo mange, der sår tvivl, i forhold til om de økonomiske konsekvenser ved at afskaffe den her paragraf langt overstiger de økonomiske besparelser, man får ved at spare de her 1,8 årsværk. Har ministeren regnet på, hvad de potentielle økonomiske konsekvenser vil blive af afskaffelsen af den her paragraf? Og så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren har en holdning til de potentielle menneskelige konsekvenser, der vil være ved at afskaffe den her paragraf, som jo er, at der, formentlig, vil sidde mennesker – voksne såvel som børn, der så bliver voksne på et tidspunkt – på udrejsecentre år efter år, fordi det land, de er flygtet fra eller taget væk fra, ikke vil tage imod dem, og de derfor er fanget på et udrejsecenter.

Tak. Værsgo til ministeren.

Der er selvfølgelig forskellige muligheder for den enkelte person, hvilket også gør, at det er enormt svært at vide, hvad den økonomiske omkostning er. Det, som vi så, da vi sendte en del i udrejseposition til f.eks. Syrien, som vi ikke tvangsmæssigt udsender til, fordi vi ikke har relationer til den syriske regering, var jo, at antallet alligevel faldt.

Nogle blev repatrieret til Syrien, andre fandt måske et andet land at opholde sig i end Danmark, og hvis det sidste er tilfældet, altså at man udrejser til et land, som tager lettere på, at der er folk, der ikke har lovligt ophold, så er det ikke i sig selv et problem for mig. Altså, hvis man ikke har lovligt ophold i Danmark, skal man jo ikke opholde sig i Danmark, og hvis det så betyder, at man som syrisk flygtning, eller hvor man nu kommer fra, finder et andet sted at opholde sig, så er problemet jo løst, for så vidt angår den danske side af spørgsmålet.

Tak. Værsgo til spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Hvad, hvis man ikke finder et andet land, der vil tage imod en? Så er konsekvensen jo, at man må bo på et udrejsecenter resten af sit liv. Det er jo en konsekvens af, at man fjerner den her paragraf.

Så ville jeg egentlig også høre ministeren: Har ministeren forholdt sig til en anden konsekvens, der kan være, af at fjerne den, som er, at der potentielt er færre, der vil medvirke til udsendelse, fordi de ikke har den her mulighed?

Værsgo til ministeren.

Det klare billede er jo, at vi har væsentlig færre afviste asylansøgere i udrejseposition, end der var, da regeringsmagten skiftede i 2019. Der stod tallet på omkring 1.200 mennesker, og nu er vi nede på omkring 350.

Det er jo et billede på, at der selvfølgelig er nogle, som reelt er forhindret i at hjemrejse – iranere kunne være et tilfælde af det – men der er også nogle, som måske bevidst og måske ubevidst har gjort sådan, at man ikke kan udrejse, og af dem er der jo nogle, der så vælger at sige, at man ikke kan lægge arm med det danske system og man kan ikke vente længe nok, til at man så alligevel får en opholdstilladelse. Det synes jeg sådan set er en vigtig erkendelse.

Så siger vi tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.