Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Der er jo krig i Europa, og det har der været alt for længe efterhånden, og det har betydet, at der er opstået et akut flygtningeproblem i vores nærområde, som vi i Danmark er gået i front i forhold til at prøve at få løst på en ordentlig måde, og derfor er det en vigtig dag i dag. Med det her lovforslag foreslås det at forlænge særloven for de ukrainere, der flygtede til Danmark, efter Putin på brutal vis indledte sin angrebskrig mod Ukraine i 2022.

I dag er det sådan, at ukrainernes midlertidige opholdstilladelse efter særloven står til at udløbe i marts næste år. Hvis man bare følger det, der foregår på slagmarken nogenlunde, kan man se, at vi overhovedet ikke er i nærheden af at være tæt på en afslutning af den forfærdelige angrebskrig fra Ruslands side. Det foreslås derfor med det her forslag klogt, at vi forlænger deres opholdstilladelse med 1 år gældende til marts 2026, nærmere bestemt den 17. marts, i tråd med en beslutning foretaget af Ministerrådet i EU tilbage i juni.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi fortsat skal gøre, hvad vi kan for at beskytte ukrainere, der er flygtet til Danmark. Det har vi en helt særlig forpligtelse til, dels fordi, som jeg sagde før, at det fortsat er usikkert, hvornår Putin stopper med at smadre løs på en suveræn selvstændig nabo, og dels fordi Ukraine befinder sig i Danmarks nærområde, både grænsemæssigt og kulturelt. Ukrainere er europæere, og Ukraine er en del af Europa, og derfor skal vi selvfølgelig beskytte ukrainske flygtninge.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne forlænge opholdsgrundlaget yderligere, hvis det bliver nødvendigt set i lyset af den aktuelle situation, hvor der fortsat er krig i Europa. Det mener vi egentlig er klogt, fordi det måske ikke giver så meget mening, når den forfærdelige krig trækker ud, at Folketinget hver eneste gang skal tage stilling til, om den her særlov kan fortsætte.

Derudover indebærer lovforslaget, at der etableres mulighed for at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, indtil opholdsgrundlaget ophører. Det tænker vi sådan set også giver mening, fordi vi jo hele vejen igennem har sagt, at den her særlov og konsekvenserne af den ikke må betyde, at asylsystemet bliver unødigt presset og belastet. Derfor giver det sådan set mening at kunne iværksætte den her berostillelse, hvis det er nødvendigt.

Endelig indeholder lovforslaget desuden forslag om, at en række midlertidige regler for fordrevne fra Ukraine på Børne- og Undervisningsministeriets område forlænges parallelt med reglerne i særloven. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er jo vigtigt, at vi støtter den ukrainske frihedskamp. Jeg har personligt indhentet nogle tal fra udlændinge- og integrationsministeren vedrørende baggrunden for de mennesker, der søger om ophold her i Danmark på særloven. Noget undrer mig en anelse, og det kan være, at hvis man dykker ned i tallene, er der en god forklaring på det. Men det kan undre mig en anelse, at en meget stor del af dem, der kommer på særloven og får asyl, er mænd i den kampdygtige alder. Jeg er lidt optaget af, om vi i virkeligheden ved at give et meget stort antal asyltilladelser til mennesker, der måske burde opholde sig i Ukraine og bidrage til den ukrainske frihedskamp, dermed indirekte er med til at undergrave den ukrainske frihedskamp.

Ministeren har bekendtgjort over for mig, at der ikke er nogen forskelsbehandling, i forhold til om man kommer som mand i den kampdygtige alder, eller om man kommer som kvinde med børn, så jeg er lidt optaget af, hvad ordføreren og Socialdemokratiet egentlig mener om den problemstilling. Bør det ikke primært være kvinder og børn, der kommer her på særloven, og ikke mænd i den kampdygtige alder?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det primært er kvinder og børn, der kommer hertil efter særlovens bestemmelser, og jeg vil sige, at den her særlov jo også er lavet i tæt samspil med den ukrainske ambassade. Altså, Danmark gør ikke noget her, som Ukraine synes undergraver deres berettigede kamp mod aggressive Rusland.

Så jeg tror ikke, ordføreren skal være så bekymret. Vi er jo i tæt dialog med Ukraine, og Danmark er helt i front i forhold til at gøre det, Ukraine forventer af deres europæiske venner, så det tror jeg ikke ordføreren skal være så bekymret for. Jeg synes bestemt ikke, at vi med det her undergraver nogen ukrainsk modstandskamp mod en aggressor.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det håber jeg heller ikke, men jeg er ikke så overbevist. Altså, når 5.800 – jeg tror faktisk, det er 5.900 et eller andet, altså næsten 6.000 – ukrainske mænd i alderen 18-65 år opholder sig i Danmark, er det jo et meget stort antal, og Ukraine har selv forment mænd i den aldersgruppe mulighed for at udrejse af Ukraine, fordi man ønsker, at de bliver der og bidrager til frihedskampen.

Så jeg håber da, at ordføreren har ret, men det ville jo være uhensigtsmæssigt, hvis vi med den her særlov og ved at give rigtig mange asyltilladelser til ukrainske mænd i den kampdygtige alder er med til at undergrave den ukrainske frihedskamp.

Ordføreren.

Ordføreren ved jo ikke noget om, hvilke individuelle omstændigheder der gælder for de her mennesker. Altså, der kan være mange grunde til, at de mennesker ikke er i Ukraine. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det kan ordføreren jo spørge ministeren om skriftligt eller mundtligt, hvis han vil have et profilbillede, var jeg lige ved at sige, eller profilbeskrivelse af, hvilke typer mennesker der er tale om her. Så det tror jeg sådan set ordføreren ikke skal være så bekymret for.

Jeg må sige, at jeg da håber, ordføreren har talt med nogle, som mener, det her bør give anledning til bekymring. Jeg håber ikke, det bare er noget, ordføreren trækker ud af bagdelen. Jeg har ikke hørt nogen med tilknytning til Ukraine mene, at Danmark bidrager til at undergrave Ukraines frihedskamp.

Tak til hr. Frederik Vad. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Den fortsatte konflikt i Ukraine har skabt en humanitære krise, vi ikke har set i Europa i årtier, og med det lovforslag, vi behandler her i dag, forlænges den midlertidige opholdstilladelse for de ukrainere, der har søgt beskyttelse i Danmark siden krigens start. For mange ukrainere er hjemrejse ikke en mulighed, og vi har derfor et ansvar for at sikre, at de fortsat har et trygt grundlag at opholde sig på.

Med dette lovforslag forlænges opholdsgrundlaget efter særloven til den 17. marts 2026. Det er afgørende, at vi giver disse mennesker en vis form for stabilitet i deres ellers fortvivlende hverdag, mens de opholder sig her i landet. Derudover fastsættes der mulighed for, at opholdsgrundlaget kan forlænges yderligere, hvis situationen i Ukraine ikke forbedres. Dette lovforslag er nødvendigt for også at undgå en overbelastning af vores eget asylsystem, og i tråd med den fælles EU-tilgang og Danmarks internationale forpligtelser skal vi sørge for, at vi hjælper dem, der er fordrevet af krigen.

Det er fortsat en prioritet for Venstre, at vi i denne situation yder den helt nødvendige og naturlige hjælp. Mange danske kommuner og ikke mindst lokalsamfund har allerede gjort en formidabel indsats, og det arbejde skal vi selvfølgelig også bakke op om. Krigen i Ukraine er uforudsigelig, og ingen ved, hvornår den slutter. Men vi ved, at vi fortsat har et medansvar for de mennesker, der er tvunget på flugt til Danmark. Vi skal stå last og brast med det ukrainske folk, og med lovforslaget sikrer vi ro og forudsigelighed om opholdsgrundlaget for ukrainere i Danmark. Med de ord kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I snart 3 år har Ukraine været ramt af den frygtelige situation, at deres russiske naboer har valgt at angribe dem, og det har haft forfærdelige følger for ukrainerne. På den baggrund har vi jo i Danmark rigtig fornuftigt åbnet armene for de her mennesker, som har brug for hjælp. Til det indførte vi en særlov, og den forsøger man nu fra regeringens side at bede Folketinget om at forlænge, og det kan jeg sige at Danmarksdemokraterne naturligvis kommer til at støtte. For særlig de mange ukrainske kvinder og børn, der i dag opholder sig i Danmark, mens deres mænd formodentlig kæmper på slagmarken mod Rusland, har behov for den her beskyttelse.

Hvis vi breder fokus ud, kan vi se, at krigen i Ukraine har ført til, at vi har fået lande, der aldrig tidligere har været interesseret i at melde sig ind i NATO, til at melde sig ind i NATO. Det er bare lige for at brede det ud i et bredere perspektiv. Det kan godt være, at krigen i Europa er centreret i Ukraine, men det er jo noget, der har fået hele Europa til at åbne øjnene og finde ud af, at vi lever i en anden situation nu end i de 30 år, hvor vi havde en formodning om, at alt var fred og ro. Det er der ikke i verden. Når der er krig i Europa, skal de europæiske lande stå sammen, og i Danmarksdemokraterne mener vi, at hvis det er ved at støtte op om et lovforslag for en særlov, kommer vi til det.

For i Danmarksdemokraterne mener vi naturligvis, at de ukrainere, der kommer til Danmark, skal have hjælp, og jeg er meget glad for de danskere, vi har rundtomkring i landet, og som har taget rigtig godt imod de ukrainske flygtninge, der er kommet hertil, og det skal vi også holde fast i. Ser vi på nogle af de her tal, der er, kan vi se, at 13.600 af de nyankomne ukrainere er i arbejde. Det er faktisk 84 pct. af dem, som ønsker at arbejde, så det er en befolkningsgruppe, der har været givtig i vores samfund også. De er kommet hertil, og de har vist ved at byde ind, at de er glade for vores hjælp, og de byder sig til i det danske samfund, hvor de kan, og med de evner, de har, til stor glæde for lokalsamfundene.

Når jeg så hører hr. Mikkel Bjørn fortælle, bliver nødt til at sige – det var ikke et tal, jeg selv var faldet over, inden jeg skrev min tale – at vi måske har taget 5.000 ukrainske mænd i en alder, hvor vi ved ukrainerne selv har sagt man ikke må rejse ud, har jeg en stærk formodning om, at det er noget, ministeren kigger ind i og får informeret os om om der er en rigtig god forklaring på, for det kan der naturligvis være. Der kan være meget gode forklaringer, men personligt, for mig selv, får jeg blikket tilbage til alle de unge mænd, der vandrede på motorvejene, dengang de flygtede, og havde efterladt kvinder og børn derhjemme. Der vil jeg bare sige, at jeg heldigvis er så gammeldags opdraget, at jeg har en forventning om, at det er mænd i den kampberedte alder, der bliver hjemme og forsvarer landet, hvis der er behov for det. Man lader ikke kvinderne og børnene være tilbage og rejser ud af landet.

Så det vil jeg faktisk kvittere hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for. Det er et vigtigt tal, og jeg er sikker på, at ministeren, hvis jeg kender ham rigtigt, meget, meget hurtigt finder ud af, hvilke mennesker der er tale om, og kommer med de rigtig gode forklaringer, der naturligvis må være, på, at de så også er kommet hertil, sådan at vi ikke bliver udnyttet med særloven. For essensen i særloven er, at vi europæere står sammen om at hjælpe mennesker i nød, ikke at vi åbner for, at mennesker kan komme nemmere ind at arbejde i vores land eller søge tryghed, fordi de ikke ønsker at kæmpe for deres eget fædreland. Det synes jeg måske fortjener en lidt mere grundig forklaring fra ministeren, og det er jeg sikker på ministeren enten kan tage fra talerstolen i dag eller komme med et skriftligt svar på. Det er jeg sikker på han vil gøre.

Men tilbage til udgangspunktet. Vi mener, at det er rigtig fornuftigt at forlænge særloven for ukrainere, så længe situationen i Ukraine er, som den er. Vi skal bare også have en forventning om, at når krigen en dag forhåbentlig er slut, vender de ukrainere, der er kommet hertil under særloven, hjem igen. Det arbejde vil vi forfølge i Danmarksdemokraterne, og vi vil også godt støtte op om, at når der forhåbentlig snart bliver fred, som vi alle sammen håber på hver dag, selv om det, som hr. Frederik Vad sagde, nok ikke virker sandsynligt sker inden marts, skal vi stadig huske, at fokus her er at hjælpe folk i nød, og at de så naturligvis skal rejse hjem, når nøden ikke er til stede længere.

Europa har ændret sig siden krigens udbrud. Ukrainernes hjem har været under angreb, og derfor skal vi sikre dem beskyttelse, mens krigen foregår. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne for at forlænge særloven for ukrainere.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Og tak til de andre ordførere for, at jeg fik lov til at springe i rækkefølgen. Jeg taler stadig på vegne af hr. Søren Søndergaard, som er valgobservatør i Georgien, og fremfører hermed hans synspunkter.

Ruslands forbryderiske angrebskrig mod Ukraine er langt inde i sit tredje år, og det er, uden at der er udsigt til våbenhvile for slet ikke at tale om en varig fred, der kan sikre genopbygning og en tryg mulighed til de ukrainske krigsflygtninge for at vende tilbage, herunder de mange, der har søgt tilflugt i Danmark. Efterhånden som årene går, begynder Ruslands angrebskrig mod Ukraine at ligne mange andre krige, der ikke bare lige holder op efter kort tid, og med tiden bliver det klart for både os danskere og for de ukrainere, som vi har påtaget os at beskytte, at deres ophold i Danmark ikke bare er helt midlertidigt.

I det hele taget er erfaringerne fra tidligere krige, at mange krigsflygtninge kommer til Danmark eller andre europæiske lande med et forståeligt håb og måske også en forventning om snart at kunne vende tilbage til deres vante rammer og genoptage dagligdagen der, men krige trækker ud, og i mange tilfælde smadrer krigen flygtningenes vante rammer i hjemlandet til ukendelighed. Efterhånden som månederne og årene går, bliver tanken om at vende tilbage stadig mere fiktiv for mange krigsflygtninge.

Vi så det med bosnierne tilbage i 1990'erne, hvor Folketingets flertal fastholdt dem på særlige jugoslavercentre i asylsystemet i årevis, før man kom til fornuft og indledte asylbehandlingen og integrationen af de bosniske krigsflygtninge, som vi i dag i høj grad kender som gode og aktive medborgere i vores samfund. Derfor er det skuffende, at regeringen i det her lovforslag igen lægger op til, at den tid, ukrainerne tilbringer i Danmark efter ukrainersærloven, ikke tæller med, når og hvis de engang vil søge permanent opholdstilladelse.

Der ligger vægtige høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Røde Kors og ikke mindst UNHCR, FN's højkommissariat for flygtninge, som anbefaler at lade den tid tælle med. Vi opfatter det som unødig småligt at behandle ukrainerne på den måde. Det var baggrunden for, at vi i sidste folketingssamling stillede en række ændringsforslag til lovforslag L 40, som indebar, at ophold efter ukrainersærloven ville tælle med ved en fremtidig beregning af retten til permanent ophold. De blev stemt ned, men nu er der gået endnu et år. Vi håber, at flertallet herinde vil ændre opfattelse.

På samme måde er vi kritiske over for, at lovforslaget lægger op til en berostillelse af asylansøgninger fra ukrainere med ophold efter ukrainersærloven. Faktisk mener UNHCR i sit høringssvar, at berostillelsen rejser spørgsmål om overholdelsen af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

Enhedslisten ønsker alle ukrainere i Danmark en tryg og god fremtid og en snarlig tilbagevenden til Ukraine, hvis de selv ønsker det, men som månederne og årene går, breder fornemmelsen sig af, at deres ophold her i landet kan blive langvarigt. Derfor er vi skeptiske på de punkter, jeg har talt om her, og opfordrer regeringen til at lytte til UNHCR og ngo'erne og sikre de ukrainske krigsflygtninges retmæssige retsstilling i Danmark. Så det er en opfordring til lige at tænke igennem og prøve efter, hvordan man selv ville have det i den situation.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Ukraine er i krig. Modige ukrainske mænd og kvinder står ved fronten og kæmper imod den invaderende russiske hær. De kæmper for deres frihed, for deres land, for deres familier. De står i den værst tænkelige situation, man som menneske kan stå i, nemlig krigens grusomhed. De kan ikke forsørge deres familier, de kan ikke være der for deres børn, for de står i skyttegrave og kæmper for retten til at være et selvstændigt folk, en fri nation. De kæmper for, at deres familier og børn i fremtiden kan vokse op i et frit, uafhængigt Ukraine.

Vi skal i Danmark gøre, hvad vi kan, for at hjælpe de modige ukrainske mænds og kvinders familiemedlemmer, imens de kæmper deres frihedskamp. Det er dette lovforslag i den grad med til, og det bakker vi naturligvis op om i Liberal Alliance. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak, formand. Krigen i Ukraine var et af de mest omdiskuterede emner i valgkampen i 2022, og det husker jeg tydeligt, fordi det sådan set også var min første valgkamp, og det var også første gang, jeg mødte hr. Kim Edberg Andersen. Det var også en fornøjelse.

Det er jo en krig, der har varet i ca. 3 år, og jeg synes, at mine ordførerkollegaer på glimrende vis har fortalt, hvad lovforslaget handler om. Det handler jo i bund og grund om, at vi står fast, i forhold til at vi hjælper Ukraine. Ukraine er i en enormt svær situation, for der er krig, og der har Danmark vist sig fra sin bedste side, vil jeg sige, i forhold til så hurtigt og så effektivt at sige ja til omkring 40.000 ukrainske flygtninge. Det synes vi er stærkt, og vi synes, det er stærkt, at vi i Danmark går forrest, ikke kun med særlove, men også, i forhold til hvordan vi er med til at finansiere Ukraine.

Så på alle mulige måder er det her et godt lovforslag, og vi håber jo alle sammen, at der på et tidspunkt, forhåbentlig snart, bliver fred igen i Ukraine. Men vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Lovforslaget her handler om en forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, også kaldet Ukrainesærloven. Det støtter Det Konservative Folkeparti op om.

Ud over at sidde i Folketinget er jeg også kommunalpolitiker, og i den forbindelse vil jeg lige gøre regeringen opmærksom på, at kommunerne ikke får dækket alle deres udgifter, som knytter sig til opgaven. Derfor vil jeg opfordre regeringen til, at pengene følger med til opholdet i kommunerne, næste gang der skal forhandles økonomiaftale med kommunerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti, som var så venlig at bytte med en kollega. Så velkommen til.

Ja, det gjorde jeg nemlig. Tak for ordet, formand. Vi står her i dag for at behandle et lovforslag, der vedrører forlængelse af opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine på grund af Ruslands vanvittige invasion. Det er SF's opfattelse, at disse mennesker altid er velkomne i Danmark og skal støttes.

I SF støtter vi selvfølgelig fuldt og helt op om lovforslaget her. Det gør vi, fordi det var og stadig er vigtigt for os at sikre, at fordrevne ukrainere får en smidig start i det danske samfund, hvad enten det drejer sig om at komme ud på arbejdsmarkedet, få en tryg og sikker bolig eller kunne sende sine børn i daginstitutioner eller i skole. Med denne forlængelse kan ukrainske familier planlægge deres umiddelbare fremtid som en del af det danske samfund. Vi lever desværre fortsat i usikre tider, og Putins fortsatte angreb har sat en tyk streg under, at det europæiske fællesskab må samarbejde for at styrke demokratiet. Sammen med andre EU-lande har vi opfyldt vores pligt til at hjælpe vores naboer og vist, at vi kan samarbejde og arbejde sammen for at prøve at finde en løsning, der passer alle.

SF stemte sidste gang for det, og som sagt stemmer SF som oftest for aftaler, der forbedrer forholdene for de mennesker, det påvirker. Man kunne spørge sig selv om, hvorvidt forholdene kunne være bedre i det øvrige asylsystem, og det mener jeg helt bestemt at de godt kunne, og det vil SF sådan set fortsat arbejde for at de bliver. Vi ser positivt på, at forslaget her har som intention at minimere presset på asylsystemet. Til gengæld vil jeg gerne nævne, at vi er skeptiske over for, at opholdet for ukrainske flygtninge, der nu er gennemført, ikke skal tælles med, hvis de ansøger om permanent opholdstilladelse engang ude i fremtiden.

Eventuelle bemærkninger til trods er dette forslag fortsat en hjørnesten i dansk asyl- og også forsvarspolitik, og i SF ser vi det som helt og aldeles nødvendigt at bakke op om det som led i den danske totalstøtte til Ukraines befrielseskamp. Med disse ord kan SF støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Der var faktisk ikke noget overraskende i ordførerens tale. Det er jo punkter fra SF's side, som vi alle sammen kender. Men i forhold til det her tal, som Dansk Folkeparti tidligere har spurgt ind til, vil jeg høre, om SF – hvis det nu viser sig, at der ud af de 40.000, der er kommet, er 5.000 mænd i en alder, hvor ukrainerne selv har sagt, at de ikke må udrejse – så i det mindste er positive over for, at vi af ministeren får at vide, om der er nogen grunde til, at lige nøjagtig 5.000 mænd i en alder, hvor ukrainerne selv ønsker, at de bliver inden for landets grænser og kæmper deres kamp for frihed, er her – sådan at vi er sikre på, at intentionen i særloven om at hjælpe folk i nød gælder? Det kan sagtens også gælde mænd; der kan jo være grunde til, at de er kommet her, og det er vi fuldstændig åbne over for. Men er det de rigtige, vi har her?

Vil SF så også til den tid være villige til at se på det – hvis der er kommet nogen forkerte, som ukrainerne selv har lavet en lov om ikke skal være her – og være et af de partier, som er interesseret i, at vi finder en løsning på det, så de bliver hjulpet hjem igen til deres frihedskamp?

Ordføreren.

Jeg er sådan set helt enig i, at intentionerne i særloven skal efterleves, også i det her tilfælde. Hvis der er en udfordring, og hvis der er nogen huller her, tænker jeg da også, at vi selvfølgelig skal se på det. Men jeg går stærkt ud fra, at de mennesker, der kommer, om det så er mænd i den alderskategori, som ordføreren nævner her, sådan set opfylder de betingelser, der er angivet i særloven; det må vi jo se på om de gør.

Så det vil være udgangspunktet her. Hvis det nemlig skal lykkes med den frihedskamp, som vi jo støtter på alle parametre, og som vi skal støtte op om, er det også ret vigtigt, at vi ikke udhuler den politik, som de nationalt i Ukraine har vedtaget i forhold til det her med, at man også deltager i kampen for frihed. Det er vi sådan set åbne over for at man kan se på, ifald der er en udfordring der.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Der er stor spørgelyst i dag.

Tak til ordføreren for en flot tale, og i det hele taget er det jo en fornøjelse at have fået ordføreren som ordfører; det vil jeg gerne kvittere for. Ordføreren sagde i sin tale, at SF godt kunne tænke sig, at man på den anden side af den her særlov – sådan forstod jeg det – gjorde det nemmere at få optalt den tid, de her ukrainere under særloven har været her, hvis de mennesker på et tidspunkt vil søge midlertidigt ophold i det sådan rigtige system.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om han ikke synes, at det kan være sådan lidt farligt at åbne sådan en diskussion nu, for særloven har vi jo også for at sikre, at Ukraine har en sikkerhed for, at dem, der er kommet herop, også kan komme hjem og være med til at genopbygge landet, så snart der er ro og fred. Det er jo faktisk også noget, den ukrainske ambassadør har ønsket, altså at Danmark sender det signal, at de her mennesker ikke er en del af det almindelige system. Så mener ordføreren ikke, at det kan være lidt problematisk at gøre sig de tanker allerede nu?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Vi mener jo sådan set, at det her, hvilket UNHCR også gør opmærksom på, bør tælle med. Det er jo rigtigt, at det her kan være med til netop også at svække de intentioner og de meldinger, der er kommet fra Ukraine, men vi mener sådan set, at muligheden skal være der for de mennesker, der nu er flygtet fra krig, som vi har valgt at passe på, og som vi skal passe på. Hvis de har etableret sig i en sådan grad, at de på sigt også gerne vil være en del af Danmark og bidrage til Danmark, så mener vi, at der skal være den mulighed i det her tilfælde med de ukrainske flygtninge.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere spørgsmål, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag om forlængelse af Ukraine-særloven frem til marts 2026 er en naturlig forlængelse af den gældende politik, der har haft til formål at yde midlertidig beskyttelse til ukrainske statsborgere som følge af den vedvarende konflikt i Ukraine. Dansk Folkeparti har fra dag et støttet Ukraine i dets kamp for selvstændighed og frihed, og det står fast, at vi bakker op om den nødvendige hjælp til de ukrainere, der har måttet forlade deres hjemland på grund af krigen.

Men som ansvarlige politikere er vi også nødt til at tage højde for de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med så stor en tilstrømning af personer. Et væsentligt aspekt, vi må tage i betragtning, er bl.a. indkvarteringssituationen, fordi forlængelsen af særloven betyder, at mange ukrainske flygtninge vil være i Danmark over længere tid, og vi er nødt til at sikre, at vores kapacitet til at håndtere denne situation er tilstrækkelig. Det handler ikke kun om boliger, men også om uddannelse, sundhedsvæsen og arbejdsmarkedet. Der må ikke ske en uforberedt belastning af de danske systemer, som kan gå ud over landets borgere.

Endvidere skal vi også se på sammensætningen af de ukrainske flygtninge. En betydelig andel er unge mænd i den kampdygtige alder, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi utilsigtet er med til at fjerne ressourcer fra Ukraine, som i stedet kunne bidrage til landets forsvar. Det er et komplekst spørgsmål, som kræver overvejelse, da vi naturligvis ikke ønsker at svække Ukraines mulighed for at kæmpe for sin egen frihed. Vi har også oplevet problemer på visse centre, i særdeleshed centeret ved Skærbæk, hvor mandlige flygtninge, der er kommet hertil via særloven, har skabt utryghed, så borgere i byen er decideret bange for at gå ud alene om aftenen. Hele idéen med særloven er jo, at ukrainske kvinder og børn kan få ophold i Danmark, mens deres mandlige familiemedlemmer kæmper den ukrainske frihedskamp – ikke at unge mænd i den kampdygtige alder kan opholde sig i Danmark, mens deres landsmænd mister livet i Ukraine.

Samtidig er det centralt at understrege, at den her særlov ikke er en integrationslov. Formålet er selvfølgelig midlertidig beskyttelse, og derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi balancerer støtten til de ukrainske flygtninge med hensynet til danske borgere og vores systemers bæredygtighed på længere sigt.

Dansk Folkeparti støtter forlængelsen af særloven med disse nuancer i mente, og vi vil fortsat følge situationen tæt for at sikre, at alle interesser og bekymringer tilgodeses bedst muligt. Vi er tilhængere af at hjælpe Ukraine i deres nødsituation, ligesom vi også må sikre, at hjælpen ydes under ordnede forhold, som er holdbare på den lange bane. Tak for ordet.

Tak til hr. Mikkel Bjørn. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi støtter også forlængelsen af ukrainersærloven. Jeg synes, der er opstået en lidt paradoksal situation, for jeg kan huske, og det kan de fleste ordførere måske også, at der jo var en vis bestyrtelse, første gang vi vedtog særloven, fordi der var nogle, der mente, at vi behandlede ukrainerne bedre ved sådan at tilbyde dem en slags fasttrack gennem den her særlov. Men nu står vi jo i den situation, at de faktisk bliver behandlet dårligere end andre asylansøgere, fordi deres asylsag bliver sat i bero, når de er under særloven. Det skaber usikkerhed, altså de er jo afhængige af, at vi hvert år forlænger den her lov og gør vores arbejde herinde.

Den anden måde, som de er dårligere stillet på, er jo, som flere ordførere også har fremhævet i dag, at de år, de opholder sig i Danmark på særloven, ikke tæller med, hvis de på et tidspunkt skulle ønske at søge om permanent ophold eller i sidste ende statsborgerskab. Det er jo noget, som normalt tager temmelig mange år. Der er nogle undtagelser, som gør, at man kan komme lidt hurtigere til en permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, men ellers snakker vi jo om 8-9 år. Så det er ikke sådan noget, man bare sådan lige får i overmorgen, hvis det her ophold talte med.

Derfor har vi lidt svært ved at forstå, hvorfor man ikke giver de ukrainske flygtninge den håndsrækning, at de år, de opholder sig her, også tæller med. Man ved jo desværre ikke, hvor lang tid sådan en krig tager. Sådan som jeg husker det, plejer man at sige, at sådan nogle konflikter tager mellem 20 og 30 år, og for et enkelt menneske er det altså lang tid at sætte livet på standby.

Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor regeringen ikke vil give de ukrainske flygtninge den her håndsrækning, når der ellers er meget positive signaler til de ukrainske flygtninge. Jeg ved ikke, om det er et hensyn til det ukrainske styre. Det er der jo flere der har nævnt her i dag. Jeg ved da også, at man i Ukraine måske ikke har lyst til, at ukrainerne integrerer sig for godt, for så kommer de ikke tilbage, men vi må omvendt konstatere, at hvis det her er en krig og en konflikt, der tager 10, 20 år, så kan vi jo heller ikke have folk, der er her på en særlov, der forlænges et år ad gangen, og som på den måde tilbringer hele deres ungdom i en midlertidighed. Det synes jeg er fuldstændig uværdigt over for den enkelte ukrainske flygtning.

Men med de ord støtter vi jo alligevel forslaget, for det er selvfølgelig bedre, end hvis der ikke var nogen forlængelse. Det er da klart, at vi synes, det var fint, at vi oprindelig fik skabt et fasttrack til ukrainerne, men så synes vi jo, at det skulle være kanaliseret over i de almindelige love og regler, der gælder for asylansøgere og flygtninge i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. På trods af at vi jo nærmest en til en er uenige om det meste på udlændingeområdet, er det jo altid rart at have ordføreren på talerstolen, for det kommer i hvert fald råt for usødet, og man ved, at ordføreren mener det, ordføreren siger.

Jeg køber nok ikke helt den præmis, at alle krige varer 30 år. Altså de to store verdenskrige varede da i hvert fald ikke i nærheden af 30 år, så det er også muligt, at konflikter kan være kortere. Jeg tror heller ikke, at det vigtigste for de ukrainere, der er kommet hertil, er, om vi hvert år forlænger særloven. Jeg tror faktisk, at det, der fylder mest hos dem, er, at russerne bliver smidt ud af Ukraine og de kan få lov til at komme hjem.

Mit spørgsmål går egentlig mere på de tal, som Dansk Folkeparti kom med om de her 5.000 mænd i den kampdygtige alder, der er kommet hertil, hvor vi ved at Ukraine har sagt, at de slet ikke burde have lov til at rejse ud. Naturligvis kan der være gode forklaringer på, at de er her – det køber jeg fuldstændig ind på – men er Radikale Venstre lige så interesseret i, at vi ligesom får undersøgt, om det er de rigtige mennesker, der er kommet hertil ifølge den her lov? For alternativt skulle de jo have søgt asyl uden for den her lov, og så havde de jo også opfyldt De Radikales drøm om, at de i hvert fald ikke var sat i venteposition.

Ordføreren.

Det har jeg svært ved at forholde mig til. Det er jo i virkeligheden et juridisk spørgsmål, om de så skulle have søgt inden for den her lov eller en anden lov. Det synes jeg at jeg vil lade udlændingeministeren svare på.

Spørgeren.

Så tager vi den bare helt konkret: Var intentionen fra Radikale Venstre, dengang særloven blev indført, også at tømme Ukraine for unge mænd i den kampdygtige alder?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, vi skelnede. Vores hensigt var at beskytte folk, der flygter fra krig. Og det, jeg siger nu, har jeg nok ikke mandat til, men jeg ved ikke, om det ligefrem er vores rolle i Danmark at skubbe alle unge mænd tilbage til Ukraine, så de skal kæmpe. Det ved jeg ærlig talt ikke. Det kan da godt være, at jeg, hvis vi havde en lang diskussion, kunne få en meget, meget skråsikker holdning til det spørgsmål. Det har jeg ærlig talt ikke nu.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Om det, ordføreren siger med at skabe et perspektiv for at få nogle af de her mennesker på særloven over i asylsystemet med mulighed for at søge permanent opholdstilladelse osv., vil jeg spørge: Skal vi da ikke fare forsigtigt frem her? Vi står jo en situation, hvor den amerikanske kongres er ved at smække kassen i for ukrainerne, og der er kæmpestor og voksende træthed også i Europa i forhold til at betale til det, der foregår i Ukraine. Samtidig har vi en situation, hvor både den ukrainske ambassade og andre, vi har samarbejde med, siger, at vi bliver nødt til at give dem, der ligger i skyttegravene i Ukraine, et perspektiv, der handler om, at især deres kvinder og børn ligesom kommer hjem. Så er det ikke lidt for tidligt at åbne den her diskussion? kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Zenia Stampe om i forhold til det, der egentlig foregår lige nu, hvor ukrainerne er pressede.

Ordføreren.

Det synes jeg er en lidt underlig logik. Sådan som jeg hører ordførerens spørgsmål, er Vesten nu ved at trække støtten til Ukraines krigsførelse, så de ligger og er lidt demotiverede nede i skyttegravene, og derfor må vi i det mindste give dem den motivation, at vi sørger for, at deres kvinder og børn ikke integrerer sig og bliver for glade for at bo i Danmark. Det synes jeg er en underlig motivation.

Det, der gør det her spørgsmål svært, er jo, at det er storpolitik, hvor det er mennesker nede i skyttegravenes liv, der bestemmes af det, der sker nu. Der synes jeg nogle gange, at man mangler forståelsen for netop det menneskelige perspektiv. Altså, vi kan jo ikke bare se på ukrainske mænd eller ukrainske kvinder og børn som sådan et eller andet led i en krigsmaskine, og nu skal vi sørge for ikke at behandle de ukrainske kvinder og børn så godt i Danmark, fordi det gør, at deres mænd bliver demotiverede i skyttegravene. Det er en logik, vi ikke er tilhængere af.

Spørgeren.

Hvorfor er ordføreren så polemisk? Det har jeg jo aldrig nogen sinde sagt. Jeg siger bare, at hvis man f.eks. læser de interview, den ukrainske ambassadør i Danmark har givet, så siger han jo, at vi stadig væk lige nu – og så kan der være alt muligt, der ændrer sig i fremtiden – bliver nødt til at insistere på, at de mennesker, der kommer hertil på særloven, skal hjem og være med til at bygge Ukraine op. Familier er jo blevet splittet ad. Det her handler ikke om, at nogen her skal indgå i en eller anden krigsmaskine. Det er et meget vulgært sprog. Det handler sådan set bare om at sige, at jeg ikke synes, vi skal være fare hurtigere frem end det, f.eks. den ukrainske ambassadør synes er rimeligt.

Ordføreren.

Der er dels det menneskelige perspektiv, som jeg sagde. Jeg synes ikke, man kan holde kvinder og børn i en eller anden uvished og midlertidighed af hensyn til ukrainske soldaters motivation – nå, nu tabte jeg tråden. Jeg havde også en anden pointe.

Jo, det var om integration. Der er jo ingen tvivl om, at en ting er det menneskelige perspektiv, som egentlig er det vigtigste for mig, men der er også noget her, der handler om, hvad der er Ukraines interesse, og hvad Danmarks interesse. Nu var der nogle, der faktisk nævnte de her ukrainske mænd, som har skabt utryghed i lokalsamfund. Der vil jeg bare sige, at det jo klart er i Danmarks interesse at integrere de mennesker, der er har, for vi kan heller ikke leve med, at der er mennesker, der går 10 år i midlertidighed og begynder at opføre sig utryghedsskabende. Så jeg mener, det er i Danmarks interesse – og det bliver vi jo nok også nødt til at fremføre over for den ukrainske regering – for vi kan ikke bare have ukrainske flygtninge siddende her i 20 år på midlertidighed. Vi bliver nødt til også at integrere og arbejde med et langsigtet perspektiv ikke bare for deres skyld, men også for Danmarks skyld.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. I Alternativet kæmper vi for, at alle flygtninge skal have de bedst mulige betingelser for en tryg og stabil tilværelse i Danmark, og det gælder, uanset om man er flygtet fra Afghanistan, Syrien eller Ukraine. Retten til beskyttelse må aldrig afhænge af, hvilket land man er flygtet fra, og desværre sker der en markant forskelsbehandling i måden, vi modtager flygtninge på i Danmark, og den her særlov er et slags eksempel på det. For det er jo tankevækkende, at vores eksisterende asylpolitik er så stram, at vi må ty til en særlov for at være i stand til at hjælpe ukrainske flygtninge. Det vidner om, at der er noget grundlæggende galt med vores asylsystem, når det ikke formår at sikre en ligeværdig beskyttelse af mennesker på flugt.

Alternativet anerkender fuldt ud behovet for, at ukrainske flygtninge får ret til midlertidig opholdstilladelse, når de ankommer til Danmark, og dermed direkte adgang til arbejdsmarked, uddannelse og privat bolig. Vi ville blot ønske, at den samme empati og den samme håndsrækning blev givet til flygtninge fra andre dele af verden. Derudover er vi bekymrede for, som flere også har nævnt, at man ved lovforslaget ønsker at berostille asylsagsbehandlingen for ukrainske flygtninge. Adgangen til at få behandlet sin asylsag er helt afgørende, og retten til asylstatus medfører specifikke rettigheder, som ikke gælder for ukrainere under særloven. F.eks. er flygtninge med asyl beskyttet af internationale konventioner, der er med til at sikre deres retsstilling, samtidig med at de år, som ukrainske flygtninge har boet i Danmark under særloven, ikke anerkendes, hvis de ønsker at bosætte sig permanent.

Med særloven risikerer vi altså, at ukrainske flygtninge får bedre forhold ved ankomsten til Danmark, men at deres fremtidige muligheder faktisk forringes. Derfor vil vi også opfordre ministeren til at ændre loven, så ophold under særloven kan medregnes i opholdskravet for ansøgning om permanent opholdstilladelse efter 8 års lovligt ophold i Danmark. Så i Alternativet har vi valgt at ty til den gule knap, igen, hvad det her lovforslag angår, fordi vi fuldt ud støtter intentionen om at skabe bedre betingelser for flygtninge i Danmark, herunder ukrainerne selvfølgelig, men vi mener også, at særloven og særlove generelt er den forkerte vej at gå. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Jeg laver lige et nyt spørgsmål oven i det, jeg havde tænkt mig at stille, for den sidste del om, at man er et parti, der stemmer gult til det her, er ret interessant. Jeg kan forstå, at man stemmer gult, men at man godt kan lide, at vi europæere står sammen og hjælper ukrainerne. Det er i hvert fald intentionen, sådan som jeg hører det. Men er det ikke også risikoen, at hvis vi alle sammen begynder at stemme gult, begynder man at hælde til, at den ikke bliver forlænget, at vi så derfor lige glemmer det i den her blanden alting sammen, som man nogle gange gerne vil på udlændingeområdet, og at det bliver meget kompliceret, når man lige nøjagtig her vælger at stå udenfor og ikke som resten af Folketinget sige, at vi i hvert fald hjælper nærområdet, ukrainerne? Kan det måske ikke være første sten i glashuset, der gør, at vi så lige pludselig ikke forlænger det her, og at de jo så alle sammen skal hjem?

Så vil jeg stille mit andet spørgsmål. Krig er nu engang sådan, at det kræver mennesker, desværre, og derfor er problemet også sådan. Hvordan har Alternativet det med Dansk Folkepartis tal om, at der er 5.000 mænd i den alder, hvor man skulle være kampdygtig, som er i Danmark under særloven?

Ordføreren.

Tak. I forhold til det første spørgsmål vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det er rigtig godt, og jeg anerkender fuldstændig, at ordføreren stiller det. Det er klart, at det jo er et signal at stemme gult til det her, og hvis det ville betyde, at et flertal for den her lov ville vælte, kan det godt være, Alternativet ville stemme anderledes. Så vi har også forholdt os til den parlamentariske situation, om man så må sige, fordi vi selvfølgelig heller ikke vil stå i en situation, hvor alle ukrainske flygtninge mister deres ophold her.

Hvad angår de 5.000 mænd, synes jeg egentlig, ordføreren for Radikale Venstre svarede rigtig godt på det, og jeg er fuldstændig enig. Det mener jeg egentlig er et spørgsmål, der bør rettes mod ministeren. Jeg har som sådan ikke nogen holdning til det for nuværende.

Spørgeren.

Det kan jeg godt forstå, for selv hvis man har den holdning, som jeg har, at det er mænd, som skal kæmpe for landets frihed, hvis ens eget hjemland bliver invaderet, er det jo ikke, fordi man synes, det er fedt, at mænd skal kæmpe og risikere at miste deres liv i en krig; det er vi jo alle sammen enige om. Men jeg tror bare, at man skal passe på, hvis det bliver for lempeligt, med, at de mænd, som nu engang er dem, der skal kæmpe for hjemlandet, så er i resten af Europa. Så kan Ukraine jo rent faktisk risikere at tabe krigen, fordi de ikke har flere mennesker til at kæmpe for hjemlandet. Det er jo det, der er problemstillingen, selv om der ikke er nogen af os, der ønsker, at ukrainere, hverken mænd eller kvinder, skal dø.

Det der med at stemme gult og fedtspille lidt, fordi man ved, der er et flertal for det, er fair nok. Jeg køber fuldstændig præmissen, og det er da rart, at Alternativet så i hvert fald nok ville have stemt for, hvis det var nødvendigt for at få 90 mandater.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor meget spørgsmål der var i det.

Det kan være, at der er et spørgsmål fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Han er nemlig den næste, der får ordet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg tænkte det samme, da fru Zenia Stampe talte, som jeg tænker nu: Jeg synes, det er meget tidligt, at tålmodigheden med den her særlov ligesom på en eller anden måde ophører. Altså, Ukraine ønsker jo ikke, at vi skal give et perspektiv til de mennesker, der har været her nogle år efterhånden, allerede nu om, at de bare kan få lov til at blive, og det er jo, bl.a. fordi det er med til at sende et signal, som ikke er specielt godt lige nu. Og jeg forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt for Alternativets ordfører allerede nu at åbne den diskussion om, hvorvidt de her mennesker kan få lov til, på særlig gunstige vilkår, at komme ind i det helt almindelige system, når Ukraine ikke ønsker det.

Ordføreren.

Altså, det her handler jo også om mennesker. Det handler om børn, der kommer hertil og starter i skole, får venskaber og lærer sproget. Måske er de her så lang tid, at de får en kæreste og får mand og børn, og hvad ved jeg. Sådan er det jo. Det er utrolig trist, når folk kommer på flugt og skal bosætte sig i andre lande. Men vi ved jo – det har vi desværre mange årtiers erfaring med – at på et tidspunkt begynder man at slå rødder, for det er helt menneskeligt, og så prøver man at skabe sig en tilværelse i det nye land. Og hvis den her krig fortsætter i mange år endnu, synes jeg, det er enormt ærgerligt, at Danmark fratager de ukrainske flygtninge retten til at kunne opnå permanent statsborgerskab på lige fod med alle andre, der får asyl her i landet.

Spørgeren.

Det lyder bare, når der bliver talt om det, som om det er en krig, der har varet i 10-15 år. Altså, den her krig ser jo ikke ud til at slutte, desværre, men det er jo relativt kort tid, de her mennesker har været her. Og jeg synes bare, det er specielt, når vi i Danmark går forrest for at vise lederskab i en verden, hvor flere og flere går i bakgear i forhold til at støtte Ukraine, og så synes jeg bare, det er trist at begynde at åbne den her diskussion tidligere, end Ukraine egentlig selv ønsker det. Det perspektiv synes jeg bare er trist.

Ordføreren.

Jeg mener egentlig bare, at det er rettidig omhu. Man kan sige, at hvis krigen i Ukraine slutter i morgen eller til næste år – det ville da være glædeligt – så tror jeg også, at langt de fleste ukrainske flygtninge ville vende tilbage. Men hvis krigen fortsætter i mange år endnu, vil der jo formentlig være en del, der har fået slået rødder her, og som vil have et ønske om at blive her, og den mulighed synes jeg ikke vi skal tage fra dem. Jeg er egentlig nysgerrig på, når nu ordføreren spørger så meget ind til det her, om ordføreren helt generelt mener, at det burde gælde for alle flygtninge fra alle lande – eller hvorfor er lige netop Ukraine så specielt i forhold til det her spørgsmål? Burde vi bare fratage alle retten til at kunne få permanent ophold, eller hvordan skal det forstås?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak. Nu er vi nået igennem ordførerrækken, og derfor er den næste, der får ordet, udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Jeg kan konstatere, at Dansk Folkepartis ordfører nikkede, da der blev spurgt retorisk, om man skulle fratage alle muligheden for at få permanent ophold, men det tror jeg nok er lidt vidtgående, også i den her sammenhæng.

Endnu en gang tak til ordførerne for debatten nu her – det er selvfølgelig regeringens forslag til at forlænge opholdsgrundlaget for de fordrevne fra Ukraine med 1 år, sådan at det varer til den 17. marts 2026. Det er også blevet besluttet i Den Europæiske Union. Der er fortsat en usikker og ustabil situation i Ukraine, og der er ikke umiddelbart tegn på, at der kommer en løsning på konflikten. Det gør det vanskeligt at forudse, om der i Danmark og EU kan vise sig et behov for at forlænge opholdstilladelserne yderligere.

Det er samtidig helt centralt, at EU fortsætter med et stærkt samarbejde om modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, og det er min opfattelse uhensigtsmæssigt, at vi, hver gang opholdstilladelserne skal forlænges, skal behandle spørgsmålet her i salen. Derfor foreslår vi også med det her lovforslag, at udlændinge- og integrationsministeren – det er jo så for tiden mig, men det er jo ikke sikkert, det er det til næste år – ved bekendtgørelse vil kunne forlænge opholdsgrundlaget yderligere, såfremt der skulle vise sig et behov for det.

Vi bør også sikre os, at det danske asyl- og modtagesystem ikke bliver unødigt overbelastet, og at de danske regler ikke giver asylansøgere et særligt incitament til at rejse til Danmark. Derfor lægges der med lovforslaget op til, at der etableres en mulighed for en midlertidig berostillelse af asylsagsbehandlingen for udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven.

Med lovforslaget foreslås det endelig, at de særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge, der reguleres i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministerens område ophæves den 17. marts 2026. Der bliver således parallellitet til den del af lovforslaget, hvor opholdstilladelse efter særloven kan forlænges til den 17. marts 2026. De særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine vedrører primært visse områder i dagtilbud og grundskolen.

Så vil jeg gerne knytte måske bare en enkelt bemærkning, før jeg slutter af, til det, som er blevet rejst her af flere spørgere, vedrørende våbenføre mænd fra Ukraine. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at vi selvfølgelig er forpligtet til at behandle folk ens, uanset hvad for et køn de har, når de søger opholdstilladelse efter den her særlov. Men samtidig er det klart, at det da er et opmærksomhedspunkt, at den gruppe af fordrevne, der kommer fra Ukraine, er gået fra at være i meget, meget vid udstrækning kvinder og deres børn og til at starte med også mænd, der var ældre, til at vi nu i dag har en meget større gruppe, som også er i en våbenfør alder.

Det er jo ikke vores opgave at sende dem til Ukraine for at slås, men som jeg er orienteret, er der en bestræbelse fra Ukraines side om at sikre, at alle de våbenføre mænd, som er ukrainere, også deltager i den krigsindsats. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at tænke ind i den måde, vi forholder os til det her problem på, men det er ikke noget, der aktuelt giver os nogen anledning til at ændre på lovgivningen for at håndtere den gruppe specifikt. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren anerkender problemstillingen, som vi løfter her, omkring de våbenføre mænd. Og til det med, at ministeren siger, at det ikke er vores opgave at sende dem hjem, vil jeg sige: Nej, men det er måske vores opgave at hjælpe Ukraine ved ikke at indrette loven sådan i Danmark, at vi decideret trækker de her mænd ud af Ukraine, og at de dermed ikke kan bidrage til frihedskampen dernede.

Jeg står her med en artikel tilbage fra maj, hvor der står, at Ukraine mangler en halv million mennesker i deres tropper, og samtidig står der, at omtrent 650.000 mænd i den våbenføre alder har forladt Ukraine og i dag opholder sig i forskellige europæiske lande. Det er jo en meget en til en-sidestilling af det problem, Ukraine oplever, med mangel på tropper og så de mennesker, der opholder sig i Europa i stedet for.

Det synes jeg da – og det håber jeg at ministeren er enig i – er en problemstilling, vi er nødt til at tage alvorligt. For hvis vi virkelig ønsker at bidrage til den ukrainske frihedskamp, skal vi jo ikke indrette loven sådan i Danmark, at vi trækker mennesker ud af Ukraine, som burde hjælpe med den ukrainske frihedskamp.

Ministeren.

Nej. Min personlige holdning til det her er da, at man som ukrainsk mand bør deltage i det forsvar for ens fædreland, som der er tale om her, hvis man i øvrigt efter deres lovgivning bør gøre det. Men samtidig er lovgivningen for fordrevne jo på den måde, at folk, der søger ophold, som udgangspunkt får det, fordi de er fordrevet. Det kan jo også være, de er fordrevet fra de provinser i Ukraine, som i dag er besat af Rusland. Så det er en svær balancegang. Og man skal bare være klar over, at det, at vi skulle gå ind og f.eks. bruge vores ordensmagt til på en eller anden måde at tvinge folk til at vende tilbage til Ukraine, altså er et enormt indgribende tiltag at sætte i gang, og det ikke er noget, som man bare lige gør. Det kræver enormt store overvejelser.

Spørgeren.

Det er heller ikke helt det, vi foreslog. Men jeg er nysgerrig på noget: Ligesom vi kan lave en særlov specifikt for ukrainere, der ikke gælder for andre grupper, ville man så ikke kunne sige, at særloven, dvs. de meget lempelige forudsætninger for at kunne komme hertil, kun gælder for kvinder og børn og mænd, der har lidelser, skavanker og er i den ældre aldersgruppe osv., sådan at våbenføre mænd fra Ukraine ikke bliver omfattet af særloven og dermed den meget lempelige og direkte adgang til ophold i Danmark?

Ministeren.

Jamen jeg er uenig i præmissen om, at den giver meget lempelig adgang til ophold i Danmark. Jeg mener, at ukrainersærloven på nogle områder giver bedre vilkår, men at den på andre områder, som det også er blevet nævnt i dag her i salen, giver ringere vilkår, end en asylsagsbehandling gør. Grunden til, at vi har lavet en særlov, er, at der er et meget stort antal, der kommer samtidig. Man kunne måske godt gøre det. For mig har det været vigtigt, at vi ligger omtrent på gennemsnittet af den lovgivning, der er i EU; at vi ligger på linje med de andre EU-lande, sådan at vi ikke bliver ofre for sekundære bevægelser – der er jo 2 millioner i Polen og Tjekkiet tilsammen – men at vi heller ikke er usolidariske i forhold til at tage vores andel af de her fordrevne.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det fortsætter lidt i det samme spor, for Dansk Folkeparti har jo ret, i forhold til at særloven er til for at hjælpe folk i nød, men jeg har også hørt ministerens formand være ude at sige, at vi skal gøre alt. Altså, vi har i Danmark jo sendt milliarder af kroner. Vi forsøger at støtte og hjælpe Ukraine med alle de våben og alle de ting, vi kan. Vi har sendt F-16-fly. Vi gør alt, hvad vi kan, alt, hvad der overhovedet er muligt for os, og så virker det bare mærkeligt, at vi samtidig tillader, at vi risikerer at tømme landet for det, der desværre er nødvendigt i en krig, altså mennesker.

Ukrainerne har jo selv gjort sig bevidst for længe siden, at der er en risiko for, at de unge mænd flygter, når man bliver angrebet. Man kan jo sagtens forestille sig at være i den enkelte unge mands sko, men det virker bare problematisk, at vi så laver en særlov, hvor vi ikke forholder os til, at der er den virkelighed, der er. Altså, der er våbenføre mænd i en vis aldersgruppe, og er man uden for den kategori, bliver man så omfattet af særloven, sådan som Dansk Folkeparti også er inde på.

Vil ministeren bekræfte over for mig, at hvis vi som Europa bliver ved med at tage unge mænd ud, ca. 650.000 mænd, så risikerer ukrainerne at løbe tør for mænd, før de løber tør for den våbenhjælp, de får fra Vesten?

Ministeren.

Jeg tror generelt, at vi på våbensiden har meget, der skal gøres. Om vi er ved at løbe tør der, kan jeg ikke udtale mig om. Det er selvfølgelig rigtigt, hvis vi ser en tiltagende udvikling, hvor mange mænd i alderen, lad os sige 20 til 60 år rejser til andre europæiske lande, at det er folk, der ellers kunne være en del af den krigsindsats.

Jeg har selv den grundindstilling, at jeg synes, at det er undergravende for krigsindsatsen, hvis der er alt for mange, som forlader Ukraine, og som burde være en del af det. Men jeg er også klar over som minister og som ansvarlig for den her lovgivning, at vi selvfølgelig skal behandle folk ens, og at der er nogle grundlæggende retssikkerhedsmæssige ting, der skal være i orden, i forhold til hvordan vi tager imod folk. Man kan ikke diskriminere eksempelvis mellem køn og sige, at mænd vil vi gerne have, men kvinder vil vi ikke have, hvis der ikke er et eller andet sagligt grundlag for at lave den forskelsbehandling.

Spørgeren.

Nå, men så prøver jeg i forhold til det med at være undergravende. Nu så vi Alternativet vælge at stemme gult i dag. Det er lidt det første hak i tallerkenen: Så er der to, der gør det, næste gang er der tre, og lige pludselig handler det om, hvem der så stemmer rødt første gang. Det er jo også undergravende i forhold til den her samlede front, vi har.

Men risikerer man ikke, at det også er undergravende over for den almindelige dansker, der ikke kan forstå, at nu har vi sendt 30 mia. kr. af sted, og at om 3 år har vi måske sendt 100 mia. kr. af sted, og så begynder der at komme en overskrift, der handler om, at det er fint, at man sender mortérgranater fra Krudten oppe i Nordjylland, men at de ikke har flere mænd, fordi de alle sammen er nede i Sønderborg?

Vil det ikke også være undergravende for danskernes forståelse? For den er jo også vigtig. Danskerne giver jo også køb på velfærd, fordi vi sender utrolig meget. Det er også dyrt for alle andre end ukrainerne at føre krig på europæisk grund. Er det ikke også undergravende?

Ministeren.

Jo, jeg kan godt forstå synspunktet, og jeg er da ærgerlig over, hvad jeg oplever, som at man på fløjene, yderst, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal hjælpe Ukraine. Nu ved jeg ikke, om der kommer mortérgranater fra Nordjylland, men hvis det var nordjyder som hr. Kim Edberg Andersen, der kom derned, tror jeg det kunne gøre en forskel. Men det er måske nok for meget at håbe på lige i den her sammenhæng.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.