L 35 Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven.

(Ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyrevelfærdskontrol m.v.).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: Betænkning afgivet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 11-10-2024
Betænkning afgivet 20-11-2024
Sat på dagsorden til 2. behandling 26-11-2024
Sat på dagsorden til 3. behandling 28-11-2024
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Lovforslaget har til formål at ændre takster for en række afgiftsbelagte kontrolopgaver på fødevare- og dyrevelfærdsområdet. I fødevareloven foreslås det at nedsætte takster for kontrolkampagner og justere takster for kontrol med kosttilskud samt Fødevarestyrelsens rejsehold. Derudover indsættes en bemyndigelse til at undlade opkrævning af takster for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. I dyrevelfærdsloven hæves taksterne for kontrol af dyrevelfærd for grise og kvæg for at finansiere øget kontrol, som aftalt i dyrevelfærdsaftalen fra 2024.