Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Noget af det fantastiske ved at være skatteordfører er jo, at man bliver klog på mange ord i skattelovgivningen, og jeg har også selv anskaffet mig læsebriller, fordi der er enormt mange sider at læse. Det her lovforslag er heldigvis ikke så læsetungt. Det vil styrke retssikkerheden; det vil ikke svække retssikkerheden. Det vil styrke borgernes og virksomhedernes retsstilling under Skatteforvaltningens behandling af en administrativ bødesag.

Med forslaget foreslår man en ændring af anvendelsesområdet. Det betyder, at en overtrædelse af toldlovgivningen ikke længere generelt skal være undtaget mulighederne for, at der kan ske beskikkelse af en forsvarer til den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som behandles af Skatteforvaltningen. Det foreslås, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, sikres en ret til at kunne få aktindsigt i straffesagernes materiale. Det vil lette sagsgangene og komme virksomhederne og borgerne til gavn. Det foreslås, at ikke kun en borger, men også en juridisk person, f.eks. en virksomhed, skal kunne få en beskikket forsvarer, når den sigtede i sagen er en virksomhed.

Jeg har været lidt tilbage i historikken omkring det her lovforslag, og jeg kan se, at sidste gang, hvor man var inde at lave det, var i 1980'erne. Det vil sige, at det er lige så lang tid tilbage som til dengang, hvor jeg blev født, og jeg er omkring 42 år på nuværende tidspunkt – og så er det vel sådan set meget fornuftigt at sende et forslag på værksted. Så det ser jeg meget frem til. Jeg kan også meddele de ærede medlemmer af Folketinget, at det ser Alternativet også meget frem til, for Alternativets ordfører har dags dato kontaktet mig og bedt mig meddele, at ligesom Socialdemokratiet kan støtte det her lovforslag, kan Alternativet også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Sagen, vi behandler i dag, handler om beskikkelse af en forsvarer i administrative straffesager. Det er altså iden situation, hvor skattevæsenet undersøger en borger, og hvor det tegner til, at der er besvigelse af en eller anden art. Tit og ofte, i hvert fald op til besvigelse for 500.000 kr., kan det afgøres administrativt. Det vil sige, at vedkommende ikke skal i retten. Spørgsmålet er så, om vedkommende under sådan en undersøgelse og sigtelse hos skattevæsenet skal have beskikket en advokat.

Jeg vil lige vende tilbage til det centrale lidt senere og blot for nærværende præcisere, at der både kan beskikkes advokater i straffesager for retten, men også i straffesager, der kører administrativt ved skattevæsenet. Som min kollega var inde på lige før, gælder den her regel nu også overtrædelser af toldlovgivningen, og den gælder også overtrædelser, der foretages af virksomheder. Tidligere kunne de to elementer medfører, at man ikke fik beskikket en advokat. Det kan man altså efter det her. Det er udmærket.

Til sidst er der lige et lille problem, synes jeg i hvert fald, eller rettere sagt er det nok bare mig, der har misforstået noget. Det er i hvert fald noget, jeg synes vi skal have præciseret. Når man får beskikket en advokat, hvad end det er i retten eller i forbindelse med skattevæsenet, smøres advokaten jo ikke uden penge . Det vil sige, at når sagen er færdig, er der en regning på 1.880 kr. i timen fra advokaten. Den betaler det offentlige, hvad enten det er ved retten, eller det er ved skattevæsenet. Er vedkommende blevet kendt skyldig og dømt på den ene eller den anden måde, kræver staten selvfølgelig pengene ind hos den dømte, sådan er det.

Så kommer vi til det centrale her, for der er åbenbart to situationer i § 2: En sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer rettes til Skatteforvaltningen , der indbringer spørgsmålet for retten. Det er til at forstå. Hvis man er sigtet og gerne vil have en forsvarer, finder retten ud af det. Så kender man også reglerne. Det er de samme regler, som gælder i straffeloven, hvor man selv kommer til at betale, hvis man er blevet kendt skyldig.

Så fortsætter § 2: Told- og skatteforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift anmode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer. Det er altså en situation, hvor den sigtede ikke selv har lyst til at få en forsvarer. Kan det tænkes? Ja, det kan sagtens tænkes i mange tilfælde, hvor det er mere eller mindre givet, at vedkommende har snydt i skat, og hvorfor skal han så have en tillægsbøde i form af en ekstraregning til en offentlig beskikket forsvarer? Der synes jeg nok, at vi lige skal have klarhed over, om man kan sige nej tak til det. Der står noget om det i lovforslaget på side 6 og 7, men jeg synes ikke, det er ret klart. Skåret ud i pap kan man spørge: Kan en sigtet, der af det offentlige og skattevæsenet får beskikket en advokat, sige, at det vil vedkommende under en administrativ straffesag ikke have, for det kan vedkommende godt klare selv, til gengæld får vedkommende så heller ikke en regning? Det finder vi ud af under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil næsten sige, at jeg som ordfører for Danmarksdemokraterne i hvert fald ikke har den samme kasketforvirring i forhold til straffesager, som Venstres ordfører har med sin baggrund inden for det juridiske. Så vi andre føler os i sådan rimelig trygge hænder i forhold til den udvalgsbehandling, der jo vil komme i gang nu, og i forhold til at hr. Preben Bang Henriksen nok skal sørge for at få stillet de her spørgsmål de steder, hvor der kan stilles spørgsmål.

Men omvendt vil jeg også sige, at jeg nu også mener, at vi med det her lovforslag er i rimelig god gænge. Det er i hvert fald vores vurdering, i forhold til at man har taget langt de største og fleste indledende svømmeøvelser for at komme i mål med en ny hovedlov, den såkaldte skattestraffesagslov, som jo så skal afløse forsvarsbistandsloven, som er den, der har været gældende indtil nu i forhold til de her dele.

Formålet med lovforslaget er jo at styrke borgere og virksomheders retsstilling under Skatteforvaltningens behandling af de her administrative bødesager, som der måske nok, kan man forvente, vil komme flere af, fordi man har åbnet op for den her praksis, i forhold til at mindre straffesager kan ordnes på den her administrative facon. Men det ændrer ikke på, at vi også i Danmarksdemokraterne har en forventning om, at uanset om man er en juridisk person eller en civil person, en borger, skal man naturligvis have ret til at kunne forsvare de sager, der skal forsvares, og at man også har hjemmelen til at kunne tilbyde hjælp de steder, hvor det skal gøres. Det er det, som vi skal i mål med i forhold til den lov, der nu er til behandling her. Og der synes vi i Danmarksdemokraterne også, at det naturligvis er på sin plads, at vi får stillet de spørgsmål, som også hr. Preben Bang Henriksen jo var inde på.

Men overordnet set er vi i Danmarksdemokraterne rimelig trygge ved at støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Vi står her i dag for at behandle et lovforslag, der vedrører borgere og virksomheders retsstilling, nærmere bestemt i administrative bødesager på skatteområdet. Lovforslaget sigter jo mod at styrke retssikkerheden i disse sager, og det er en udvikling, vi i SF ser positivt på. Og som jeg læser lovforslaget, er det klart, at det entydigt øger retssikkerheden, både for borgere og virksomheder. I SF mener vi, at det er helt afgørende, at retssikkerheden er i top, og at lovgivningen selvfølgelig løbende tilpasses for at sikre, at der ikke er smuthuller eller mangler, der kan svække borgernes, men også virksomhedernes rettigheder i forhold til Skatteforvaltningen.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er at få forbedrede muligheder for få beskikket en forsvarer i administrative bødesager. Dette er vigtigt for at sikre, at alle borgere og virksomheder, der måtte stå over for sager på skatteområdet, har adgang til ordentlig juridisk bistand. Retten til forsvar er en af grundstenene i vores retsstat, og dette forslag, må man jo sige, er med til at styrke dette. Samtidig bemærker jeg også, at de økonomiske konsekvenser for lovforslaget vurderes at være relativt beskedne. Det er med andre ord et forslag, der øger retssikkerheden uden at påføre staten unødige omkostninger.

Så på den baggrund kan vi i SF støtte forslaget, og vi ser det som en fornuftig og nødvendig opdatering af lovgivningen på skatteområdet, der styrker retssikkerheden og sikrer, at borgernes og virksomhedernes rettigheder bliver bedre beskyttet. Så skal jeg også hilse fra Enhedslisten, som ikke kunne være her i dag, og sige, at de på lige fod med SF støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Hos Liberal Alliance er vi altid meget optaget af at sikre retssikkerhed og fairness i mødet med myndighederne, og det gælder i særdeleshed også i mødet med skattevæsenet. Det kan man jo desværre ikke altid sige er tilfældet. Men med L 31 kommer vi et lille skridt i den rigtige retning med beskikkelse af forsvarer i situationer, hvor det i dag ellers ikke er tilfældet. Så det kan LA godt stemme for. Og så skulle jeg hilse fra Radikale Venstre og fra Dansk Folkeparti og sige, at de også stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak. Der er sådan set blevet sagt mange gode ting i dag. Det her er jo en gennemgang af regler fra 1980'erne, hvor man nu styrker retsstillingen for borgere og virksomheder i behandlingen af straffesager. Det er en ny hovedlov, der skal erstatte den nuværende, så den lever op til, hvad der aktuelt er brug for. Fremover vil man kunne få beskikket en forsvarer, også ved overtrædelse af toldlovgivningen, ligesom vi åbner op for muligheden for, at man får beskikket en forsvarer, når den sigtede er en juridisk person. Den nye og samlede hovedlov betyder også, at vi indsætter en bestemmelse om aktindsigt for en sigtet i sager, hvor man ikke har en forsvarer.

I min optik er det her faktisk en rigtig god opgradering, man ikke kan være imod, tværtimod. Her stiller vi en masse borgere og virksomheder bedre. Det hilser vi velkommen, og vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Med L 31 vil man sikre bedre retssikkerhed for sigtede, bl.a. ved overtrædelser af toldlovgivningen, så man kan sørge for at få beskikket en advokat ved administrative straffesager. Generelt set vil det øge borgerens retssikkerhed, hvilket Det Konservative Folkeparti hilser velkommen. Det er også godt, at juridiske personer kan få samme ret til beskikkelse af en sagfører, og at sigtede, der ikke har en forsvarer, selv kan søge aktindsigt i sin sag.

Der er så et enkelt spørgsmål fra Det Konservative Folkeparti, og det drejer sig egentlig om alt det her med forsvarerpålæg; at der kan anvendes forsvarerpålæg, såfremt der verserer en anden straffesag for sigtede. I mit parti tænker vi, at det er værd lige at spørge ind til, hvad begrundelsen er for, at man siger, at man går ud fra retsplejelovens bestemmelser og ikke ud fra forsvarerbistandsloven, i forhold til at man vil give mulighed for forsvarerpålæg, såfremt det findes nødvendigt. Der er forskel på, om det er nødvendigt, eller om det undtagelsesvis, hedder det, skal gøre sig gældende. Hvad er begrundelsen for, at man er nået frem til, at det skal være nødvendigt og ikke det andet?

Men i det store hele kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så blev det så skatteministerens tur. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne indlede med at takke Folketinget for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg vil også gerne starte med kort at svare på et spørgsmål, der blev rejst af hr. Preben Bang Henriksen lidt tidligere. Jeg vender tilbage med et mere præcist skriftligt svar, men kort sagt var det, hr. Preben Bang Henriksen spurgte til, om man risikerer at blive tildelt, hvad der svarer til en ekstra bøde, ved at myndighederne pålægger en at skulle have en forsvarer. Det ligger der ikke i det. Hvis man bliver pålagt at have en forsvarer, vil det være på det offentliges regning, men samtidig vil det være helt undtagelsesvist, da der ikke er nogen praksis for det. Der er ikke nogen kutyme for det, så det vil være meget sjældent, at det kommer til at ske.

Derudover skal vi vende tilbage med et skriftligt svar på det spørgsmål, som hr. Frederik Bloch Münster rejste, og som jeg ikke forstod helt i detaljen, men det kan vi prøve at vende tilbage til i udvalgsbehandlingen.

Derudover vil jeg sige, at jeg er glad for den positive modtagelse af det her lovforslag, som handler om at sætte borgeres og virksomheders retssikkerhed i centrum. Når Skatteforvaltningen i dag behandler en sag om strafansvar for overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, kan den borger, sagen drejer sig om, anmode Skatteforvaltningen om at få beskikket en forsvarer. Om der så skal beskikkes borgeren en forsvarer, er herefter ene og alene op til domstolene at beslutte.

Den her mulighed for at få beskikket en forsvarer i sager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, blev indført tilbage i 1980'erne med forsvarerbistandsloven. Loven blev til på baggrund af en debat om retssikkerhed; et emne, der jo stadig er aktuelt. Vi har nu gennemgået forsvarerbistandsloven for at se, om der er steder, hvor vi med nutidens øjne kan skærpe retssikkerheden, og med lovforslaget tager vi noget af det, der er godt, og gør det endnu bedre til gavn for både borgere og virksomheder.

Jeg vil gå lidt nærmere ind i tre konkrete elementer i lovforslaget, som styrker retssikkerheden. Som jeg nævnte før, er det sådan i dag, at hvis en borger anses for at have overtrådt skatte- eller afgiftslovgivningen, kan borgeren anmode Skatteforvaltningen om at få beskikket en forsvarer. Skatteforvaltningen sender anmodningen videre til retten, og det er retten, der beslutter, om der skal beskikkes en forsvarer. Hvis det derimod er en virksomhed, en såkaldt juridisk person, der er sigtet i sagen hos Skatteforvaltningen, er der efter de gældende regler ikke mulighed for at få beskikket en forsvarer. Det ønsker vi nu at ændre på. Især for små og mellemstore virksomheder kan en skattesag være krævende. Derfor bør de på lige fod med borgere have mulighed for at kunne få beskikket en forsvarer til at yde rådgivning i sagen. Med lovforslaget skal der kort sagt også være mulighed for at kunne få beskikket en forsvarer, når den sigtede i sagen er en virksomhed.

Et andet element i lovforslaget handler om at udvide reglernes anvendelsesområde. Under den gældende lov er overtrædelse af toldlovgivningen udtrykkelig undtaget. Det betyder, at hvis en bødesag handler om overtrædelse af toldloven, så har borgeren ikke mulighed for at kunne få beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens behandling af sagen. Det foreslår vi nu ændret, så det i sager om overtrædelse af toldlovningen ikke pr. definition er udelukket at kunne få beskikket en forsvarer. Om der i den konkrete sag så skal beskikkes en forsvar, vil skulle afgøres af retten ligesom i andre sager.

Endelig vil jeg fremhæve et tredje element. Det handler om, at vi nu i lovforslaget fastslår retten til aktindsigt i Skatteforvaltningens materiale for dem, der ikke har nogen forsvarer. Som det er i dag, kan en borger godt få aktindsigt i det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den pågældende sag, men reglerne om aktindsigt er spredt i flere forskellige love, og i nogle situationer resulterer deres udformning i en unødigt tung arbejdsgang for Skatteforvaltningen. Med lovforslaget vil vi nu samle rettens aktindsigt i de her sager i én lov. Det skal først og fremmest komme borgerne og virksomhederne, der ikke har en forsvarer, til gavn. En sidegevinst er, at det også vil give Skatteforvaltningen mulighed for at strømline sine arbejdsgange i sagerne.

Afslutningsvis vil jeg sige tak for den positive imødekommelse og for de spørgsmål, der bliver rejst.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er bare, så mit spørgsmål bliver formuleret ordentligt. Mit spørgsmål gik på, hvorfor man er nået frem til den konklusion, at man vil forbeholde sig muligheden for at lave et forsvarerpålæg, såfremt det findes nødvendigt, og ikke ved bestemmelsen, som findes i forsvarerbistandsloven, om, at det undtagelsesvis gøres påkrævet. Det er spørgsmålet.

Ministeren.

Jeg må hellere for en god ordens skyld starte med at sige, at jeg gerne vil vende tilbage med et skriftligt svar, så vi er sikre på, at jeg får svaret så fyldestgørende som muligt. Men lige nu og her vil jeg sige, at en del af grunden til, at vi ønsker den her mulighed, er, at den skal bruges i tilfælde, hvor retten vurderer, at en person kan være i nogle omstændigheder, hvor det er til personens eget bedste at få et pålæg om at have en forsvarer. Til gengæld vil personen ikke få en regning for det, fordi den omkostning så vil blive båret af det offentlige. Men det vil jo være undtagelsen, og det er noget, som er meget sjældent. Jeg er ikke klar over, om der har været eksempler på det hidtil, men det er noget, der meget, meget sjældent vil være aktuelt.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg takker ministeren for det mundtlige svar, der er kommet her, og jeg imødeser det kommende skriftlige svar. Tak.

Ministeren.

Tak. Jeg vender tilbage.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.