Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det, formand. Når man hører den overskrift på et lovforslag, bliver man helt panisk, når man starter med at læse det, for så illustrerer det jo meget godt, at det er en meget teknisk mundfuld. Fonde har et særligt skattefradrag for deres uddelinger og hensættelser til almennyttige formål. Fonde kan altså undgå beskatning, hvis de vælger at uddele indtægter til almennyttige formål med bred gavn for samfundet. Vi ved, at mange danske fonde årligt uddeler milliarder af kroner til en bred vifte af almennyttige formål inden for bl.a. forskning, kultur og sundhed. Vi, der har en baggrund i kommunalpolitik, ved i hvert fald, hvordan fonde bl.a. støtter initiativer i udsatte boligområder, ligesom fonde i stigende grad bidrager til at understøtte omstillingen til et mere grønt og bæredygtigt Danmark.

Det er min holdning og min iagttagelse, at skattereglerne for fonde grundlæggende fungerer efter hensigten, og derfor, som jeg læser mig frem til i det her forslag, handler det her forslag, selv om det lyder teknisk og kringlet, ikke om at ændre radikalt på de skatteforhold, som vi har i dag, men det handler om at lave mindre justeringer, f.eks. de foreslåede justeringer af efterbeskatningsreglerne, som alene skal sikre, at fondene ikke utilsigtet kan undgå beskatning ved at hensætte. De fonde, der uddeler deres hensættelse til almennyttige formål, vil ikke blive påvirket af forslaget.

Når jeg indledte, som jeg gjorde, indrømmer jeg jo også blankt, at det her er teknisk, og jeg vil ikke afvise, at det her skal vi dykke nærmere ned i i Skatteudvalget og blive endnu klogere på. Måske skal vi også have nogle skatteeksperter med til at, om man så må sige, folde teksten yderligere ud, for det her var noget, der skulle læses mere end en gang. Men med de bemærkninger føler jeg mig tryg ved, at vi kan sende det videre fra førstebehandlingen til Skatteudvalget, og så vil jeg gerne tilkendegive her, at jeg forudser, at det her er vi nødt til at dykke godt og grundigt ned i, for der er nogle tekniske detaljer, jeg synes er vanskelige.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort. Dels har min kollega været inde på det, dels er der her dybest set tale om nogle tekniske detaljer eller et par tekniske huller, der skal lukkes. Forholdet er åbenbart det, for det er jo ikke noget, vi gør os i hver dag – jeg gør i hvert fald ikke – at fonde kan foretage fradrag, når man hensætter til opfyldelse af almenvelgørende formål. Så skulle man jo håbe på, at de formål så også bliver opfyldt, og at hvis de ikke blev det, blev fondene beskattet, men det er ikke tilfældet i dag, og det er sådan set det hul, som ministeren lukker. Med det pågældende forslag her ændrer vi reglerne, så man fremover ikke har samme mulighed for at hensætte uden at opfylde hensættelsen og samtidig få skattefradrag. Det kan Venstre fuldt ud tilslutte sig.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. De her early warnings kan jo være rigtig gode at have, og jeg er da også sikker på, at man måske skulle have overvejet en early warning i forhold til alle de spekulationer, der var i udbytte i forhold til aktier i Danmark for nogle år siden. Det koster i hvert fald nogle penge, kan man sige. Men der var der ikke nogen early warning, og det var måske også mere indviklet end som så. Ikke desto mindre er det jo altså sådan, at vi har de her muligheder for early warning-systemer igennem vores skatteforvaltning. Det er muligt for styrelserne at kanalisere bekymringer op igennem systemet, og det er også det, man har gjort her i i hvert fald to konkrete tilfælde, i forhold til at visse underskud kan fremføres ved skattefri fusion af fonde. Det er ikke tilsigtet. Det er det ene punkt.

Det andet er jo det, som ordføreren før mig var inde på i forhold til efterbeskatning af fonde og foreningers ubenyttede hensættelser. Der foreslås det jo konkret, at man begge de to steder går ind og ændrer det, således at der bliver strammet op.

I Danmarksdemokraterne anser vi det som rettidig omhu. Vi vil også mene, det er fornuftigt at lave så mange værnsregler, vi kan, for at forhindre målrettet spekulation og bevidst unddragelse i forhold til skattebetalinger her i Danmark. Det gælder selvfølgelig også for virksomheder og dem, der måske har lidt flere penge end gennemsnittet. Så vi er sådan set på rimelig sikker grund i forhold til at støtte det her lovforslag fra skatteministeren.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er Serdal Benli.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget lægger jo op til en række tilpasninger, der skal sikre en mere hensigtsmæssig beskatning, særlig i forhold til reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved anmeldelse af realisationsprincippet. Og det er positivt, at Skatteforvaltningen har gjort opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, der er i de nuværende regler. For når vi ser på lovgivningens indvirkning på fonde, er det også vigtigt at sikre, at reglerne sådan set fungerer effektivt og ikke skaber unødvendige udfordringer for fondene. Det, vi så kan se i forslaget her, er jo en justering, som kan være med til at forbedre den eksisterende lovgivning og fjerne de her uhensigtsmæssige elementer. Samtidig noterer vi os også, at der vurderes at være en ikke nævneværdig provenueffekt ved disse ændringer, og det indikerer jo, at tilpasningerne primært handler om at sikre en mere korrekt og hensigtsmæssig skattepraksis for fondene snarere end at ændre beskatningen markant.

Så overordnet set kan vi med disse ord støtte hensigten og forslaget, og vi ser det som en fornuftig tilpasning af reglerne, der vil bidrage til at sikre en mere smidig og retvisende behandling af fonde i vores skattesystem. Så tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak, formand. Liberal Alliance agter at stemme imod dette forslag. Som nogle vil bemærke, virker det ikke til at være sådan synderlig dramatiske ændringer derude, men vi er alligevel ret meget i tvivl om, hvorvidt det her egentlig er værnsregler, der bliver sat op, eller om det er en form for stramning over for fonde, der drives i Danmark. Vi synes selvfølgelig ikke, at nogen skal undgå at betale skat, men hvis man ellers lever op til de skatteregler, der er, og ellers lovligt passer sine skattebetalinger, så ser vi umiddelbart ikke noget problem med det. Det skal vi blive klogere på, inden vi kunne finde på at vende rundt og stemme noget andet. Så indtil videre er Liberal Alliance imod.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Jeg synes sådan set, vi har været meget godt igennem i dag, så jeg tænker ikke, at jeg har så meget mere at sige, ud over at det selvfølgelig er vigtigt, at når man læser ned i lovforslaget, kan man orientere sig om, at Skattestyrelsen laver den her early warning, som råber op omkring, at der er en opmærksomhed i forhold til de gældende regler. Det giver fonde mulighed for at fjerne beskatning af skattepligtige indtægter. Det skal vi jo selvfølgelig ikke. Fonde skal – ligesom alle andre virksomheder osv. – selvfølgelig betale den skat, som de nu skal betale. Samtidig er der også i lovforslaget nogle tekniske justeringer, der betyder, at den utilsigtede beskatning, som jeg før omtalte, forsvinder. Trods teknikaliteter er det også sådan i vores optik, at der er nogle væsentlige forbedringer i forhold til det her lovforslag, så vi stemmer også for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Da vi skulle tage stilling til det her lovforslag, måtte jeg simpelt hen lave et eksplorativt studie, ringe rundt og høre folk, hvad det er, problemet er her, hvad det her lovforslag løser. Jeg må sige, at også når man tager udgangspunkt i høringssvarene, er der meget øh og bøh, og det er meget svært lige at sætte fingeren på, hvad det lige præcis er, det her lovforslag løser. Jeg har stor respekt for skattesystemets early warnings, dem skal man tage alvorligt, men jeg har endnu til gode at få retfærdiggjort, hvorfor den her lovændring er nødvendig, i hvert fald på et grundlag, hvor menigmand kan forstå det.

Så på nuværende tidspunkt kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte dette forslag, men vi ser frem til det, den videre lovbehandling vil bringe med sig, for forhåbentlig kan det blive åbenlyst, hvorfor det er vigtigt at ændre den her lov.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg deler andre ordføreres synspunkt om, at det her er et kompliceret lovforslag, at det er nogle komplicerede regler for beskatning af de erhvervsdrivende fonde og deres uddelinger. Jeg synes ikke, det er godt, at vi kun har haft omkring en uge eller 10 dage til at forholde os til forslaget, siden det blev fremsat. Specielt på de her tunge økonomiske områder har jeg altså en appel til regeringen om at give os lidt bedre tid til at bore os ned i de her ting og til måske også at kunne få drøftet det med nogle af de interessenter, der kunne være omkring det. Så det er bare en appel. Derfor vil jeg ikke i dag konkludere endeligt på Enhedslistens stillingtagen. Det vil vi gøre i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor vi vil stille en række forslag.

Som jeg forstår forslaget, er der tale om to opstramninger og to lempelser. De to opstramninger er jo foranlediget af det, som andre ordførere har talt om, altså de her – jeg tror, vi skal tale dansk her fra talerstolen – tidlige advarsler, som altså er et system i skattevæsenet, hvor man registrerer det, hvis man kan se, at der kan være områder, hvor nogle kan unddrage sig skat. Vi skal nødig ende i en ny udbytteskandale.

Den første handler altså om, at der er for store muligheder i dag – det er jo noget, som jeg ved faktisk har været drøftet igennem en del år – for, at de her fonde, om man så må sige, kan hensætte til uddelinger og dermed slippe for at blive beskattet af deres indtægter, men så uddeler meget, meget lidt. Det er jo ikke så godt, for vi giver jo nogle særlige skattefordele til de her fonde, netop fordi de uddeler. Det er jo en ret særlig ting i Danmark faktisk, at mange af vores store virksomheder er ejet af fonde, altså ikke af egentlige kapitalejere. Man plejer jo at sige det der med, at der er nogen, der skal have hånden på kogepladen, for at man rigtigt kan drive effektive virksomheder, men det er der jo faktisk ikke rigtig nogen der har i vores fondsejede virksomheder. Det er jo en bestyrelse, som egentlig ikke selv har noget i klemme. Nogle af dem har et delt ejerskab, hvor de også er på børsen. Men lad det ligge, det var en lille omvej.

Det korte af det lange er, at fondene har en række skattefordele, og det har de, fordi de deler ud. Vi kender de store eksempler, bl.a. Operahuset. Vi skal selvfølgelig huske, at de her uddelinger er delvis skattefinansierede. Det er jo skattefradrag, der betaler for en betydelig del af det, så når vi siger tak til Mærsk Mc-Kinney Møller for byggeriet af Operaen, skal vi huske, at resten af danskerne selv har betalt en god del af det gennem de her skattefordele. Den opstramning synes vi ser fornuftig ud, og det gælder sådan set også den anden, der handler om, at man, hvis man fusionerer to fonde, så ikke skal kunne slippe for at uddele i forhold til de hensættelser, der er gjort før fusionen i den ene fond. Så de to elementer er vi umiddelbart positive over for.

Af en eller anden grund – jeg ved ikke, om det sådan er for at dele sol og vind lige – har man så også et par lempelser med. Jeg ved ikke, om det er et tilfælde, eller om man sådan tænker: Nu tager vi lidt og giver lidt. Det håber jeg ikke, fordi det ville jo være usagligt. Men der ligger to lempelser, som er meget, meget komplicerede, og dem vil jeg gerne grave mig lidt ned i. Det handler om fondenes uddelingsforpligtelser ved anvendelse af realisationsprincippet. Som jeg forstår det, betyder det, at man ikke længere skal lagerbeskattes af kursgevinster fra datterselskaberne, altså hvis man som fond har et datterselskab med nogle kursgevinster, skal man i stedet for gå over til realisationsprincippet. Der står, at man regner med, at provenukonsekvenserne er meget små, og det håber jeg virkelig at man har styr på, for de her fonde er jo enormt store.

Så kan jeg også forstå, at Skatteministeriet skulle have oplyst, at det er efter dialog med en specifik virksomhed, at man har lavet det her lovforslag. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, for det er jo lidt særligt, hvis vi fører politik af hensyn til én virksomhed. Jeg ved, at der selvfølgelig er virksomheder, som er store og vigtige for dansk økonomi, men det skal jo ikke være sådan, at de kan lave politiske bestillinger. Så det kommer vi til at bore lidt ned i.

Den anden lempelse er jo så det her, som bl.a. handler om, at renter og kursgevinster for datterselskaber i visse tilfælde skal være skattefri. Det skulle være i forlængelse af en afgørelse i Skatterådet, som ligesom skulle have konkluderet, at i det her tilfælde har man nogle regler, som ikke virker efter det, der egentlig er lovens hensigt, og det lyder jo sådan set fornuftigt nok.

Vi vil stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen for at få udboret nogle af de her ting, og så vil vi tage stilling på den baggrund. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. Flere af lovforslagene her tager udgangspunkt i Skattestyrelsens såkaldte early warnings, tidlige advarsler. Det er meget positivt, at Skatteministeriets departement har lyttet til Skattestyrelsen, og at ministeriet i det hele taget har omsat den her viden fra Skattestyrelsen til lovgivning. Vi mener, det er hensigtsmæssigt, at Folketinget følger de her early warnings, så det sikres, at de almennyttige og almenvelgørende fonde foretager de uddelinger, som de skattemæssigt er forpligtet til.

Enhedslistens ordfører på området har nævnt nogle udvalgsspørgsmål, som vi også kommer til at følge nænsomt her fra Alternativets side. Det var nogle overvejelser, som vi ikke har gjort os på det foreliggende videngrundlag, vi har. Indtil videre forventer vi, at vi kan støtte borgerforslaget, men kommer der noget op, som Enhedslisten har stillet spørgsmål om, og som rejser bekymringer hos os, vil vi tage stilling til det derefter. Men indtil videre forventer vi, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til skatteministeren.

Jeg vil starte med at kommentere på et par af de ting, der er blevet sagt undervejs i debatten. Først og fremmest er der flere ordførere, der var inde på, at det er et meget teknisk forslag. Det er jeg fuldstændig enig i, og derfor vil jeg også i lyset af nogle af de bemærkninger, der er faldet, foreslå, at vi måske også laver en eller anden variant af en teknisk gennemgang i Skatteudvalget, hvis der er interesse for det. For så er der også mulighed for, at man ud over at få de svar, vi selvfølgelig kan sende skriftligt på baggrund af medlemmernes udvalgsspørgsmål, også kan få en mundtlig dialog frem og tilbage. Og det er nogle gange lidt lettere at forstå tingene, når man har den lidt mere dynamiske samtale.

Jeg vil også sige, at det er rigtigt, at forslaget jo er fremsat for ikke så længe siden. Men det har dog været i høring siden den 28. juni og frem til den 22. august. Det ændrer jo ikke på, at det er teknisk, og derfor er det helt forståeligt, der er brug for, at vi tager en lidt udvidet udvalgsbehandling også med en teknisk gennemgang.

Der er i lovforslaget en række tekniske justeringer af reglerne for beskatning af fonde. Som flere har været inde på, er der noget i lidt forskellige retninger. De særlige skatteregler for fonde fungerer grundlæggende efter hensigten. Men hvis fondenes særlige skatteregler fører til utilsigtede skattefordele eller ulemper, skal de ændres. Det er baggrunden for lovforslaget.

Skattestyrelsen har med såkaldte early warnings gjort opmærksom på to tilfælde, hvor det utilsigtet er muligt at undgå beskatning. Det er dem, vi med lovforslaget følger op på. Samtidig foreslår vi to tekniske justeringer, som skal imødegå en utilsigtet beskatning.

Jeg vil kort nævne et af de væsentligste elementer, og det er forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser. Fonde kan foretage fradrag, når de hensætter til opfyldelse af almennyttige formål. De fortaber dog ikke fradrages fuldt ud, hvis de undlader at uddele hensættelserne som fortsat. Det skyldes, at de nuværende regler for efterbeskatning, som ellers skulle sikre det, ikke fungerer efter hensigten. Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre reglerne, så fonde ikke fremover har den mulighed for at fjerne beskatning af de skattepligtige indtægter.

Med de ord vil jeg gerne takke for den foreløbige debat og de foreløbige kommentarer. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det lyder som en god idé med en teknisk gennemgang.

Jeg vil gerne høre, hvad baggrunden for justeringen af fondenes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet er. Hvad har foranlediget de foreslåede ændringer i loven? Det er jo ikke en politisk aftale, så hvad er det, der har sat regeringen i gang? Og er det korrekt, at der er tale om henvendelser fra specifikke fonde, og kan ministeren fortælle hvilke?

Ministeren.

Mig bekendt er der tale om, at der har været en henvendelse fra en fond, og derudover er der en sag, der har været løftet i Skatterådet. Det er jo lovgivning, der er blevet forberedt, før jeg selv er kommet til, så jeg er faktisk ikke klar over, hvilken fond det er. Derfor vil jeg også foreslå, at vi dykker dybere ned i det i forbindelse med den tekniske gennemgang og de øvrige udvalgsspørgsmål, der måtte blive stillet.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er super. Det behøver ikke at være kriminelt, at der er en fond, der havde henvendt sig, men det vil selvfølgelig være rart at finde ud af, hvad det går ud på.

Det andet spørgsmål, jeg har, er om, at vi havde det her Frigastudvalg, som ligesom skulle se på, at vi skulle sanere erhvervsstøtten. De pegede jo virkelig meget på det her med fondenes skattebegunstigelser og opfordrede til en mere grundlæggende sanering. De siger, at den allerstørste erhvervsstøtte, vi i virkeligheden overhovedet har, er de her særlige skatteregler for fondene. Så jeg vil bare høre, om man fra regeringens side er færdig med Frigastudvalget, eller om man er parat til at kigge på de anbefalinger. Nu kom man et stykke – ikke så langt – men er det ligesom bare parkeret, eller er regeringen på et senere tidspunkt parat til at kigge på nogle af de ting, som Frigastudvalget har foreslået?

Ministeren.

Nu har Frigastudvalget jo primært ligget forankret i et andet ministerium, og det er også i regi af et andet ministerium, at man har haft drøftelser med partierne om, hvilke anbefalinger man har haft ønske om at følge op på. Hvad status er for det, tør jeg ikke sige, og om man har sat et endeligt punktum i den sammenhæng, tør jeg heller ikke sige.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.