L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.

(Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2024
Sat på dagsorden til 1. behandling 10-10-2024
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v.

Det foreslås at justere reglerne for efterbeskatning af fonde og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, så fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed. De gældende regler giver fonde og foreninger mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter.

Det foreslås desuden at justere reglerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Det foreslås endvidere, at visse underskud skal fortabes ved en skattefri fusion af fonde m.v., og at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.