L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love.

(Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2024-25
Status: Betænkning afgivet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 22-10-2024
Betænkning afgivet 20-11-2024
Sat på dagsorden til 2. behandling 26-11-2024
Sat på dagsorden til 3. behandling 28-11-2024
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Med lovforslaget udmøntes de dele af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Det foreslås således at give skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til visse oplysninger i indkomstregistret.

Det foreslås endvidere at modernisere sanktionsbestemmelserne ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne indhente kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Videre foreslås bl.a. en sanering af regler om revisorpålæg, klarere lovgivning om eSkatData samt sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer m.v.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.