Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er dejligt at kunne afslutte tiden i salen i dag med to spændende og vigtige lovforslag, og det er altså på skatteområdet. Det første handler om Grønland, og det har også været et ønske i forhold regeringsgrundlaget, hvor vi ønsker at styrke samarbejdet og smidigheden i vores allesammens rigsfællesskab. Og det, som det her lovforslag handler om, er at udmønte dele af regeringsgrundlaget, som jo blev til i 2022. Jeg har selv været i dialog med en af de to grønlandske repræsentanter, og jeg forstår også, at det her lovforslag bliver vel modtaget på Grønland, da det også er noget, Grønland selv har bedt om.

Det foreslås at give skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til visse oplysninger i indkomstregistret, fordi Grønland netop har anmodet om en terminaladgang. Det giver adgang til indkomstregistret, i takt med at oplysningerne indberettes, og ikke blot årligt, som det er i dag, altså en klar forbedring og klart større smidighed.

Med lovforslaget foreslås det også at modernisere sanktionsbestemmelser ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelser. Det vil rydde ud i skattelovgivningen, og det vil styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder, da det bliver klarere, hvilke sanktioner der anvendes.

Jeg synes sådan set, når jeg har været lovforslagets 40-50 sider igennem, at det ser meget fornuftigt ud, men jeg vil selvfølgelig altid tage det forbehold, at vi selvfølgelig skal være åbne over for de diskussioner, der er i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og så ligger det mig også meget på sinde, at vi i forbindelse med det her forslag også husker at inddrage Grønlandsudvalget, da det er et ønske fra Grønland. Det synes jeg kun er udtryk for respekt også set i forhold til et godt samarbejde i rigsfællesskabet, så hvis det ikke allerede er på tidsplanen, at det også skal oversendes til Grønlandsudvalget, hvor de har mulighed for at komme ind i det, så synes jeg i hvert fald, at vi udvalgsbehandlingen skal lægge os det meget på sinde, altså at vi får inddraget Grønlandsudvalget, fordi det jo også er vigtigt, at Grønlandsudvalget herinde føler, at de bliver inddraget i den lovgivning, der vedrører et af vores herlige lande i rigsfællesskabet. Jeg er selv medlem af Grønlandsudvalget, og det er lidt tid siden, vi har holdt møde, men det her kunne måske være en god anledning til, at der også kunne blive drøftet nogle rigtig, rigtig væsentlige ting, som vil være en klar forbedring for Grønland.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Vi behandler i dag et lovforslag, som har til formål at give skatteforvaltningen i Grønland adgang til visse oplysninger noget hurtigere. Desuden giver vi skatteforvaltningen mulighed for øget kontrol vedrørende indberetninger og indeholdelse af kildeskat. Endelig skaber vi klarere lovgivning omkring eSkatData.

Som nævnt er et af forslagene, at skatteforvaltningen i Grønland fremover skal kunne trække oplysninger i indkomstregistret, i takt med at de indberettes. Som det er i dag, kan skatteforvaltningen i Grønland ikke trækker disse oplysninger selvstændigt. Årligt udveksler Danmark dem med Grønland. Det laver vi om på nu, så skatteforvaltningen i Grønland hurtigere kan få adgang til relevante oplysninger. Alene af den grund kan jeg kun tilslutte mig den socialdemokratiske ordfører bemærkninger om at Grønlandsudvalget bør inddrages, da det jo i sagens natur vedrører Grønland, og jeg lægger til grund, at det er et ønske fra de grønlandske myndigheder.

Det andet forslag handler om at indhente kontroloplysninger. Med forslaget gives skatteforvaltningen hjemmel til at indhente oplysninger til brug for indberetningskontroller og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat hos såkaldte tredjemænd. Forslaget er med til at give skatteforvaltningen bedre kontrolmuligheder, og samtidig vurderes det, at forslaget vil bidrage til øget regelefterlevelse samt en reduktion af statens tab af penge, man ellers ikke ville have fået ind i kassen. Det tredje element omhandler lovgivning omkring eSkatData. Som det er i dag, kan der åbenbart opstå fortolkningstvivl på tværs af lovgivning, fordi man har afvigende begreber. Det skulle der blive rettet op på med det her. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. For ganske få minutter siden afsluttede vi jo en relativt lang debat om ligestilling. Jeg medgiver, at det lovforslag, vi behandler her, måske ikke vil være den samme store kilde til en god debat. Omvendt vil jeg gerne fra Danmarksdemokraternes side sige, at der jo også er lidt ligestilling i det her lovforslag, fordi vi faktisk får lavet nogle sikringer i forhold til den måde, man har praksis på i forhold til terminaladgang til indkomstregistret med skattemæssige formål til brug for Grønland, på samme måde, som man har tilgang til det her i Danmark. Der betyder det jo sådan set, med det lovforslag, som ministeren har fremlagt, at der vil komme en automatisk terminaladgang for de grønlandske myndigheder til oplysninger fra indkomstregistret. I dag er det faktisk noget, som de faktisk mere eller mindre skal udveksle efter konkrete anmodninger, så det bliver en praksis, der absolut bliver bedre.

Det er også sådan, som andre ordførere var inde på, at Skatteforvaltningen så også giver en hjemmel til at kunne indhente oplysninger i forhold til kontrol. Det gælder i forhold til kildeskat hos tredjemand, og det er jo bl.a. en virksomheds bank osv. Det giver også rigtig god mening at gennemføre den del af det.

I forhold til revisorpålæg, som jo er en gældende praksis, som ikke er blevet anvendt i så stort omfang indtil nu, hvad der heller ikke er sikkert bliver tilfældet fremadrettet, er det jo sådan, at vi skal have opdateret lovgivningen så også eSkatData bliver udnyttet fuldt ud i forhold til en korrekt skatteligning. Så med de her forskellige praksisser er der jo også god grund til at støtte det her lovforslag.

Vi har også spørgsmålet om, hvordan man kan komme frem til en sanktionspraksis over for dem, der forbryder sig i forhold til tinglysningsafgifter og ikke mindst spilleafgifter. Det er også noget, som det her lovforslag går ind og tager hånd om i en delaftale.

Grundlæggende er de fire parametre, som jeg har nævnt her, nogle, som Danmarksdemokraterne kan støtte, og vi stemmer derfor også for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti

Tak for det, formand. Overordnet set mener vi i SF, at det er et fornuftigt og godt forslag, vi står med her. For det første er det positivt, at samarbejdet i rigsfællesskabet styrkes og skatteforvaltningen i Grønland får adgang til flere relevante oplysninger i indkomstregistret. Det vil jo bidrage til en mere effektiv forvaltning i Grønland og sikre, at skattereglerne kan administreres på en måde, der er på niveau med resten af rigsfællesskabet. Det er jo godt.

For det andet er vi i SF glade for, at der med dette lovforslag ryddes op i lovgivningen på en række områder. Vi støtter altid, at der skabes enklere og mere overskuelige regler uden overflødige og forældet lovgivning, og det her er et skridt mod at gøre skattereglerne lettere at forstå og administrere.

Lovforslaget indeholder også nogle tilpasninger på sanktionerne på skatteområdet, hvilket fremstår helt fornuftigt. Sanktionerne skal jo afspejle overtrædelserne på en passende og også retfærdig måde. De foreslåede ændringer er med til at sikre, at reglerne også er tidssvarende.

Jeg vil dog bemærke, at der i flere høringssvar er blevet rejst visse problemstillinger, som vi bør tage alvorligt. Bl.a. er der blevet peget på, at der kan skabes en form for dobbeltregulering i forhold til straffeloven. Det er noget, vi må undersøge nærmere under udvalgsbehandlingen for at sikre, at der er fuld klarhed, og at vi undgår unødvendige overlap i lovgivningen.

På samme måde vil det være vigtigt at sikre, at sanktionsniveauerne sådan set også er kalibreret korrekt i forhold til anden lovgivning, og der er det centralt, at der er en sammenhæng mellem skattereglernes sanktioner og sanktionerne på andre områder. Derfor vil vi også spørge, om lovforslaget har været i høring hos relevante parter på justitsområdet som eksempelvis Justitia eller andre, der kunne bidrage med en juridisk vurdering af det her.

Endelig vil jeg gerne nævne, at skatteforvaltningen med det her forslag får mulighed for at indhente oplysninger hos tredjemand til brug for kontrol med indeholdelse af kildeskat. Det fremgår, at den adgang skal bruges over for virksomheder, der ikke udleverer oplysningerne, men da hjemlen også kan bruges i andre tilfælde, vil det jo være gavnligt at få afklaret, hvor bred denne nye hjemmel er, og hvordan den konkret vil blive anvendt.

Alt i alt er vi i SF positive over for lovforslaget her, men vi mener, at der kan være behov for et par afklaringer i udvalgsbehandling for at sikre, at reglerne er så præcise og så afklarede som muligt. Jeg skal hilse fra både Alternativet og Enhedslisten. De kunne ikke være her i dag, men de støtter begge lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er ganske fornuftigt at sanere, modernisere og opdatere lovgivningen på en række områder her. Det er også fornuftigt, at sanktionerne for de forskellige overtrædelser løbende tilpasses, når man finder ud af, hvad der er mere relevante niveauer, og derfor vil jeg gerne støtte den tidligere talers opfordring til at få gennemtjekket de her ting på Justitsministeriets område, hvis det ikke allerede er blevet gjort igennem høringer.

Vi finder det også godt, at Skatteforvaltningen i Grønland får udvidet deres beføjelser til at få adgang til indkomstregisteret, da det i dag formentlig kræver betydelige tidsressourcer at udveksle disse informationer. Liberal Alliance stemmer derfor for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Jeg tænker ikke, jeg har så meget nyt at sige. Jeg kan i hvert fald høre på mine gode kollegaer her fra forskellige partier, at der bliver bakket op om L 29, hvilket er rigtig godt, også i forhold til at det jo er med til at styrke vores samarbejde i rigsfællesskabet.

Så der er stor opbakning herfra, og vi støtter selvfølgelig også lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dette lovforslag indeholder flere gode elementer. Vigtigst er det, at den grønlandske skatteforvaltning skal kunne trække oplysninger fra det danske indkomstregister i stedet for som i dag, hvor oplysningen udveksles med den danske forvaltning. Det er en positiv ændring, og det vil utvivlsomt gøre de forvaltningsmæssige arbejdsgange bedre.

Derudover vil straffene, sanktionsniveauerne, også blive tilrettet, f.eks. straffen for passiv skattesvig med grov uagtsomhed. Her er det jo vigtigt at sige, at selv om denne ændring giver et merprovenu for staten, skal det ikke i sig selv være en målsætning, at folk forbryder sig mod vores skattelovgivning, og at der ligger et ansvar på både borgerne og systemets skuldre for ikke at gå forkert af hinanden, når indkomst og afgifter m.v. skal indberettes.

Det sidste større element vedrører en modernisering af sanktionsbestemmelsen ved overtrædelser af reglerne om omkostningsgodtgørelse, og der kan jeg forstå på høringssvarene, at der ytres bekymring om, hvorvidt Skatteministeriet sidestiller en underhåndsaftale mellem rådgiver og klient om at fakturere et fuldt honorar med henblik på uberettiget at opnå adgang til omkostningsgodtgørelse med en helt almindelig og lovlig no-cure-no-pay-aftale. Fra Det Konservative Folkepartis side vil vi gerne være sikre på, at man ikke sidestiller en lovlig praksis med en decideret ulovlig praksis, og det er bare, så der er styr på det. Men i det store og hele kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og formanden noterede sig, at der var en hilsen fra Enhedslisten. Så nu går vi videre til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Tidligere ordførere har jo redegjort rigtig fint for indholdet af det her lovforslag, og jeg skal bare meddele, at vi helt klart regner med at kunne støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det var i 2021, Grønlands daværende departement for finans og ligestilling anmodede om, at Skatteforvaltningen i Grønland får adgang til relevante oplysninger i indkomstregisteret, og det er et af elementerne i det lovforslag, vi nu står med og behandler, og dertil kommer elementet om en sanering af sanktionsbestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Endelig er der også et element om, at skatteforvaltningen skal kunne indhente oplysninger hos tredjemand til brug for kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Tilsammen er der jo tale om en oprydning, sanering og tilpasning af lovgivningen, som giver bedre muligheder for Grønland, og det bakker vi op om i Radikale Venstre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut. Værsgo.

»Qujanaq, siulittaasoq.

Folketingimi maanna L 29 pillugu inatsisissatut siunnersuut eqqartorparput, tassa Kalaallit Nunaanni Akileraartarnermut taavalu isertitaqarnermut nalunaartarneq pillugu aaqqiissuussutissannik siunnersuut, tassanilu aamma nunatta oqartussaaffii annerusumik akisussaaffinnik peqataatinneqarnerulersinnaanissaanik aaqqissuuseqataasussaq.

Tamanna aporfinnik nukittorsaaqataasinnaasutut isigaarput. Tassa aporfiit piiarneqarsinnaasut.

Nunanut tamalaanut aamma unammillersinnaanerput aammalu kalaallit aaqqissuussinermut peqataatinneqarnerulernissaat pingaartikkatsigu, taamaammat tapersiinerput matumuuna nalunaarutigaarput. Qujanaq.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. oktober 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak Formand.

Vi er her i Folketinget i gang med at drøfte L29, som vedrører forbedringer i Skatte & Indkomstregistrering i Grønland, herunder også forhøjelse af ansvaret for området i Grønland.

Vi anser dette forslag som overdragelse af større ansvar.

Vi finder det vigtigt at Grønland får større ansvar og er medspiller i det internationale forum, med dette medgiver vi vores støtte til forslaget.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. oktober 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Hvis ordføreren ønsker at kunne modtage eventuelle korte bemærkninger, skal jeg bede ordføreren om at indgive indholdet af talen på dansk. Ønsker ordføreren det? Da det ikke er tilfældet, går vi videre i talerrækken, men ordføreren kan indlevere en skriftlig oversættelse af ordførertalen, som jeg i så fald vil lade indgå i referatet af dette møde, der vil kunne findes på www.folketingstidende.dk. Jeg giver nu ordet til fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.

Mange tak. Tak for ordet. Inuit Ataqatigiit i Folketinget bakker op om, at Grønland får adgang til oplysningerne i indkomstregistreringen. Det vil lette sagsbehandlingen og skabe muligheder for at udvikle de administrative sagssystemer, som der er i Grønland, så vi siger tak for lovforslaget til regeringen og til ministeren.

Oplysningerne er særlig relevante i forhold til de grønlandske medarbejdere, som har danske arbejdsgivere, og det er mere end 10 pct. af de beskæftigede i Grønland. Så det er et betragteligt stort mindretal, kan man sige, blandt dem, der er ansat i det grønlandske samfund. Og selv om skattemyndighederne i Danmark normalt ikke giver den her form for adgang til skatteforvaltningssystemer til andre lande, så er der her tale om en helt særlig situation, fordi Grønland og Danmark indgår i et rigsfællesskab.

I høringen kan vi se, at Datatilsynet sår tvivl om det her med overførselsgrundlaget, og det hænger sammen med, at EU endnu ikke har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse i forhold til Grønland. Vi har ventet længe på afgørelsen, og indtil da vil databeskyttelsesforordningen fortsat skabe problemer i Grønland, også det, vi kalder persondatalovgivningen, som vi kæmper for at få ændret, fordi Grønland og Danmark i så fald bliver et usikkert tredjeland. Så derfor vil det også være et fokusområde.

Så vil jeg sige som kommende formand for Grønlandsudvalget her i Folketinget, at jeg vil tage de kommentarer, der er kommet fra de forskellige partier, bl.a. fra Socialdemokratiets ordfører og fra Liberal Alliance, med, og at der selvfølgelig bliver mulighed for, at vi laver en betænkning i Grønlandsudvalget. Så der vil vi tage alle de her ting med. Med det vil vi bare sige tusind tak, og at vi bakker op om lovforslaget. Qujanarsuaq. Mange tak.

Tak til ordføreren. Jeg skal høre hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet, om der er en kort bemærkning. Ja, værsgo.

Ja, det er der, og jeg trykkede mig sådan set også ind ved den tidligere ordfører. Nu kan Præsidiet jo ikke vide, om jeg kan tale grønlandsk. Det kan jeg så oplyse at jeg ikke kan, men jeg havde sådan set ønsket at deltage i debatten, og det er jo lidt svært, når jeg ikke kan forstå grønlandsk. Så der er jo bare en udfordring, når vi har de her lovforslag i salen. Det er der for den, der taler grønlandsk, og jeg har stor forståelse for, at man fra Grønland gerne vil tale sit modersmål på Folketingets talerstol, men man må også bare anerkende, at der er en stor udfordring for os, der skal modtage det, fordi vi jo ikke kan forstå, hvad der bliver sagt.

Så jeg håber bare, at man tager den udfordring yderst seriøst, og så vil jeg bare tillade mig over for den nuværende ordfører at takke for, at der i hvert fald er en tilkendegivelse af, at man også tager det her i Grønlandsudvalget, for det er en seriøs sag, der vedrører Grønland. Og så ved jeg, at det er omkring den 1. november, at der kommer en ny formand for Grønlandsudvalget, så jeg synes, at vi i Skatteudvalget skal bestræbe os på at prøve at være fleksible i forhold til en tidsplan, så Grønlandsudvalget har de bedste forudsætninger for at være en del af den her lovbehandling.

Tak. Ordføreren.

Tak til ordføreren for de kommentarer. Jeg deler sådan set ordførerens behov for, at der netop er den der demokratiske debat, og derfor er det jo også vigtigt, at vi finder en løsning i forhold til tolkning, men det er noget, som er op til Præsidiet.

Jeg kan som kommende formand for Grønlandsudvalget, for der er det her formandsskifte den 1. november, sige, at jeg i hvert fald vil gøre, hvad jeg kan, både i forhold til det her specifikke lovforslag, men også i forhold til at vi får en afklaring på hele tolkesituationen. For det har en rigtig stor betydning, at der selvfølgelig kan være den her demokratiske debat om de her vigtige lovforslag, som også vedrører Grønland. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Først og fremmest tak til Folketinget for den imødekommende modtagelse af lovforslaget her. Indledningsvis vil jeg blot komme med et par kommentarer til den debat, der har verseret indtil nu. Hr. Steffen W. Frølund og hr. Serdal Benli nævner bl.a. nogle spørgsmål i forhold til samspillet mellem straffeloven og de her nye sanktionsbestemmelser. Dem vil jeg foreslå at vi prøver at vende tilbage med i udvalgsarbejdet med yderligere svar på, hvordan det her hænger sammen rent juridisk. Så blev der også spurgt til, hvordan det ser ud med høringen, og hvor lovforslaget har været i høring, og konkret blev der spurgt til Justitia. Der kan jeg oplyse, at lovforslaget har været i høring hos Justitia, men vi kan i udvalgsarbejdet vende tilbage med en oversigt over, hvilke organisationer osv. som har været høringsberettigede på det her lovforslag. Så det får skatteordførerne også.

Med det her lovforslag foreslås det for det første, at skatteforvaltningen i Grønland får terminaladgang til de oplysninger, som findes i det danske indkomstregister. Der er tale om oplysninger, som i dag udveksles automatisk fra Skatteforvaltningen her i Danmark til skatteforvaltningen i Grønland. Lovforslaget udmønter de dele af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Det kommer nu, fordi Grønland har anmodet om terminaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som skatteforvaltningen i Grønland allerede i dag får automatisk. Skatteforvaltningen i Grønland får således ikke adgang til flere oplysninger, men får en hurtigere adgang. Oplysningerne i indkomstregisteret indberettes som udgangspunkt af arbejdsgivere og andre en gang om måneden, men terminaladgangen i skatteforvaltningen i Grønland kunne få oplysningerne, i takt med at de indberettes. I dag får de oplysningerne en gang om året. Forslaget vil styrke skattesamarbejdet mellem Danmark og Grønland, og det vil som nævnt hjælpe Grønland til hurtigere at få de relevante data.

For det andet foreslås det at udvide Skatteforvaltningens muligheder for at indhente kontroloplysninger hos tredjeland. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen har konstateret, at der er indberetningspligtige og indeholdelsespligtige virksomheder, der ikke formår at udlevere tilstrækkelige oplysninger. Problemet viser sig, når Skatteforvaltningen kontrollerer, om den enkelte virksomheds indberetning og opfyldelse af eventuel indeholdelsespligt er fyldestgørende og korrekt. Derfor foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indhente oplysninger, der skal bruges til indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat hos en række virksomheder. Forslaget vil styrke Skatteforvaltningens muligheder for at gennemføre en effektiv indberetningskontrol og en kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, herunder også muligheder for at afdække fejl og svig.

Med lovforslaget bliver der også sorteret og ryddet op i Skatteforvaltningens værktøjskasse, når det kommer til sanktioner. Det er afgørende for velfærdssamfundet, at borgere og virksomheder betaler den skat, de skal betale, og det er vigtigt for tilliden til vores skattevæsen, at der kan sættes effektivt ind over for dem, der forsøger at slippe for at bidrage til fælleskassen.

Takket være et bredt og godt samarbejde mellem Folketingets partier er der de seneste år kommet nye værktøjer, der skal være med til at forhindre snyd og svindel. Til at løfte sin vigtige opgave skal Skatteforvaltningen derfor have de sanktionsmuligheder i værktøjskassen, der er nødvendige. Det betyder også, at de sanktionsmuligheder, der ikke længere bliver anvendt, fordi nye og mere effektive er kommet til, kan lægges til side. Derfor foreslås det med lovforslaget at ophæve en række af Skatteforvaltningens sanktionsmuligheder. Tiltaget vil ikke alene rydde ud i skattelovgivningen, det vil også styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder, da det bliver klarere, hvilke sanktioner der anvendes.

Hvis Skatteforvaltningen skal kunne løse sine opgaver, skal der være effektive sanktioner over for dem, der snyder. Muligheden for at få omkostningsgodtgørelse i klagesager på skatteområdet er unik, men desværre bliver ordningen misbrugt, og det er selvfølgelig uacceptabelt. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde gode grunde til, at vi skal sanktionere svindel med omkostningsgodtgørelse mildere, end når der er tale om snyd og svindel i den øvrige skattelovgivning. Derfor er der med lovforslaget fastsat et sanktionsniveau i sager om overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, som svarer til niveauet for bl.a. skatteunddragelse.

Lovforslaget indeholder derudover en harmonisering af udmålingen af bøder og beløbsgrænser. Det gælder bl.a. for frihedsstraf. Målet er at sikre en ensartet sanktionspraksis på tværs af afgiftslovgivningen.

Jeg vil slutte af med at nævne, at der i det fremsatte lovforslag har vist sig at være en beklagelig teknisk fejl i bemærkningerne. Det drejer sig om en kort omtale af tre tiltag, der ikke vedrører lovforslaget. Der er derfor udarbejdet en tilrettet version til brug for Folketingets videre udvalgsbehandling. Skatteudvalget vil hurtigst muligt modtage dette sammen med en orientering, der forklarer fejlen nærmere.

Jeg er selvfølgelig klar til at svare på yderligere spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.