Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Indførelse af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og reklamefilm).

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, hr. formand, og tak til SF for at fremsætte forslaget her, som jo er et privat lovforslag. Lovforslaget går ud på at indføre en mærkningsordning for retouchering i reklamebilleder og reklamefilm, hvor en persons kropsfacon, størrelse eller hud bliver ændret.

Der er ingen som helst tvivl om, at SF her har fat i en rigtig vigtig dagsorden. Mange unge kæmper med at leve op til tidens idealer, idealer, som jo altså billedlig talt maser sig ud igennem skærmen, og som ofte kan virke helt forvrængende, også bogstavelig talt, for ofte er det ikke virkeligheden, der præsenteres, men en manipuleret og retoucheret virkelighed. Her kan et krav om markering af retouchering muligvis bidrage til at modvirke den negative påvirkning, som især børn og unge kan opleve ved at se reklamer med urealistiske kropsfremstillinger.

Mistrivsel er en udfordring, som regeringen ser på med stor alvor. Det tror jeg også man har hørt i forhold til de udmeldinger, der er kommet, eksempelvis omkring de sociale mediers betydning i børn og unges hverdag. Derfor skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at regeringen til fulde støtter intentionerne bag lovforslaget og tager problematikken endog meget alvorligt. En mærkningsordning kan være med til at skabe mere gennemsigtighed omkring brugen af retouchering i reklamer, gøre de unge opmærksomme på, at det ikke er virkeligheden, de ser, men en fake udgave, altså en falsk udgave.

Regeringen er i gang med at undersøge markedsføringsreglerne i et bredere perspektiv, især brugen af influencere i markedsføring og markedsføring her rettet mod bl.a. børn og unge. Vi har tidligere set eksempler på, at influencere ikke har været deres ansvar bevidst i forhold til markedsføring af produkter, som er uegnede for børn og unge. En mærkningsordning for retouchering af reklamebilleder og reklamefilm vil også omfatte influencernes brug af retouchering på de sociale medier. Retouchering og filtre bliver flittigt brugt af influencere på de sociale medier, og mange børn og unge ser jo altså op til de her influencere. Det er derfor, regeringen er i fuld gang med at undersøge, om markedsføringsreglerne bør justeres.

Markedsføring er så dog også – det tror jeg er vigtigt at være opmærksom på i den her sammenhæng – et område, som i høj grad jo er reguleret i EU. Regeringen er derfor også i gang med at undersøge, hvad det rent faktisk er muligt for Danmark at gøre i Danmark inden for rammerne af EU-retten. Regeringen mener derfor, at beslutningen om at indføre et krav om mærkning af retoucheret reklame bør afvente de her undersøgelser på influencerområdet og af rammerne i EU-retten. Vi deler som sagt intentionerne i og bag SF's lovforslag, men mener også, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi færdiggør de her igangværende undersøgelser, inden der fremsættes og vedtages et lovforslag. Ellers risikerer vi bare at skulle tage en ny runde her i Folketingssalen for at sikre, at vi har tænkt alle hjørner igennem, når det handler om markedsføringslovgivningen, uden at vi kender rækkevidden for initiativer af den her karakter inden for EU-retten.

Så det er baggrunden for, at vi for det første støtter intentionerne, men vi kan for det andet ikke støtte det konkrete lovforslag på nuværende tidspunkt. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det er alligevel mageløst, at Socialdemokraterne ikke kan støtte Socialdemokraternes eget lovforslag fra 2022. Nu har man fundet alle mulige forhindringer, bl.a. EU-retten. Men lad os lige få det på det rene: Frankrig har jo en mærkningsordning, så hvis Frankrig kan, kan Danmark vel også. Og Norge har jo faktisk allerede lavet den afdækning i forhold til EU retten. Nu vil Socialdemokratiet vente, svigte børnene, undlade at gøre noget her, hvor man rent faktisk har en chance. Nu ved jeg ikke, hvor meget jeg har hørt forskellige ministre sige, at vi skal gøre noget for at beskytte børn og unge, og vi ved, at det her giver kropspres, for det skriver Erhvervsministeriet jo selv i Socialdemokratiets gamle forslag. Men alligevel har man nu fundet alt muligt, der skal undersøges i stedet for at gennemføre den her lov, så vi lidt hurtigere kan komme i nærheden af at beskytte børn og unge mod det her kropspres. Der er trods alt gået 2 år, siden det her lovforslag blev fremsat, og nu er man alligevel ikke helt klar til det.

Ministeren.

Undskyld mig, men jeg har virkelig meget svært ved at forstå, at det her ligefrem kan være mageløst. Altså, er der noget, vi har brugt tid på, er det jo at diskutere og fremsætte forslag og have arbejdsgrupper, der har set på techgiganter, initiativer, der retter sig mod techgiganter, EU-pres på techgiganter, influencere, som af Forbrugerombudsmanden har fået, kan man roligt sige, præciseret retningslinjerne. Her er der et spørgsmål, hvor vi har behov for at se på, hvad vi rent faktisk kan gøre. Det er fair nok, men jeg synes bestemt ikke, man kan tillade sig – eller det kan man jo godt – ligefrem at sige, at det er mageløst, at man på den baggrund ikke kan tilslutte sig et privat lovforslag. Det synes jeg måske lige jeg har svært ved at forstå, det må jeg sige.

Spørgeren.

Så Socialdemokratiet kan ikke forstå, at SF er skuffet over, at Socialdemokratiet nu ikke længere synes, at Socialdemokratiets eget lovforslag er godt nok til at blive fremsat. Nu har man fundet alle mulige andre små hindringer. Man vil fortsætte en diskussionsklub med sig selv i forhold til beskyttelsen af børn på nettet. Jeg synes, det er et kæmpe svigt af børn og unge.

Men hvornår forventer Socialdemokratiet og regeringen så at man er færdig med sin diskussionsklub og rent faktisk kan fremsætte et forslag, som beskytter børn og unge som minimum og også gerne voksne i forhold til retoucherede billeder?

Ministeren.

Det er rigtigt nok, at jeg er socialdemokrat, men jeg står her sådan som erhvervsminister på vegne af regeringen, bare lige så det er på plads.

Dernæst vil jeg sige, at det er undersøgelser, som vi er i gang med at lave. Hvornår de er færdige og hvordan er jeg ikke i stand til at sige på nuværende tidspunkt. Men jeg tror trods alt også – sådan plejer SF da også at være – at det ikke, hvis der bliver rejst spørgsmål om, hvad rækkevidden er i forhold til EU-retten, gør noget, at man lige tænker sig lidt om og sikrer, at man rammer plet første gang, hvis man vil den vej.

Den næste korte bemærkning er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for ordet. I forlængelse af det, som erhvervsministeren lige har sagt fra talerstolen, nemlig at regeringen er i gang med undersøge det her, vil jeg bare nævne, at det jo allerede er blevet undersøgt bl.a. af TrygFonden og Børns Vilkår og af Sex & Samfund. Så mit spørgsmål til erhvervsministeren er: Undersøger man andre retninger end den her mærkningsordning for at beskytte børn og unge mod såkaldt kropsstress, som kommer af netop de ting, som erhvervsministeren selv var inde på: billeder på sociale medier og diverse ting, som influencere reklamerer for?

Ministeren.

Det er helt rigtigt. Jeg tror, det centrale lige nu, når man ser på, hvordan de sociale medier udvikler sig – og det var jo også det, og det kunne man jo godt kalde en sag, der var Forbrugerombudsmandens udtalelser om, hvordan retningslinjerne rent faktisk er for influencere – er influencere, og det er markedsføringslovgivningen, vi kigger på her. Der er jo så altså temmelig mange aktiviteter der, som vi har behov for at være på plads med en undersøgelse af, inden vi kan gå videre. Det er det, vi arbejder med lige nu.

Spørgeren.

Jeg er sådan set enig i, at vi er nødt til at lave ændringer i markedsføringsloven. Men det er jo rigtigt, hvad fru Karina Lorentzen Dehnhardt fremlægger her i salen, at det her er et lovforslag fra en tidligere socialdemokratisk regering. Dengang man fremsatte det lovforslag, var der ikke er noget fagligt belæg for, at sådan en mærkningsordning her ville virke. Det var det, Erhvervsministeriet sagde dengang til det gamle lovforslag.

Så skal jeg blot spørge erhvervsministeren: Hvad gør man nu for at sikre, at den ordning, vi så ender med at lave, har et fagligt belæg?

Ministeren.

Det gør man eksempelvis ved at færdiggøre de undersøgelser, som vi er i gang med nu. Det er jo det, der er pointen i det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til erhvervsministeren for at afvise lovforslaget. Jeg er enig i meget af ministerens argumentation. Jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren kan mindes nogen af de kampagner for partier, der ønsker det her gennemført, hvor man selv har markeret, at noget måtte være redigeret, at man lige er blevet 5 kg lettere, at man lige ser lidt mørkere ud i huden, fordi man er solbrændt og smart, eller noget i den retning.

For det forekommer mig bare en smule hult, når det her kommer, i forhold til politikere. Jeg tror endnu ikke, jeg har kendskab til en valgplakat, der ikke er redigeret, eller hvor vi ikke ser lidt yngre ud, lidt lettere, lidt pænere, eller hvor tænderne ikke er en lille smule hvidere. Hvad synes ministeren om det?

Ministeren.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at det er et livsvilkår for os politikere. Jeg husker mange kampagner. Jeg har været med i mange år, og en af de kampagner, jeg husker, var vist noget med en labrador fra en Dansk Folkeparti-plakat. Er det ikke sandt? Men der kan man jo selv svare på, om det ikke er rigtigt.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til erhvervsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Som vi har hørt, er lovforslaget fremsat af SF, og det drejer sig, som tidligere nævnt heroppefra, om at indføre en mærkningsordning for anvendelse af retouchering i billeder og film, der bliver brugt i reklamesammenhæng. Vi taler ikke om retouchering af landskaber eller lignende. Nej, det handler om at ændre personers hudfarve, kropsfacon eller størrelse for at skabe et mere perfekt udtryk – altså en form for billedmanipulation.

Man skaber dermed et falsk og kunstigt billede i reklamen, som ofte henvender sig til børn og unge eller yngre voksne. Netop i disse grupper kæmper mange med lavt selvværd eller mangel på tro på, at man er god nok, som man er. Det er jo i sig selv en ganske alvorlig dagsorden, og når den så toppes med bombardement på f.eks. de sociale medier eller fra influencere med reklamer, der viser et forfalsket og urealistisk billede, er der grund til, at vi politisk griber ind og gør det tydeligt, hvornår der er tale om manipulerede billeder af personer.

Vi i Socialdemokratiet er med andre ord enige i begrundelsen for SF's forslag. Det er skadeligt, når børn og unge konstant udsættes for denne perfekthedskultur. Alligevel kan vi ikke stemme for forslaget, og det skyldes udelukkende, at vi er i fuld gang med at undersøge markedsføringsreglerne bredt set. Vi ønsker bl.a. at sikre, at de nyeste former for reklameplatforme også kommer med ind under en eventuel mærkningsordning. Undersøgelsen er endnu ikke færdig, og der finder vi fra vores side, at vi bliver nødt til at afvente den, så vi får alle relevante parter med ind under den samme lovgivning. Markedsføring er desuden for en stor dels vedkommende reguleret i EU, og regeringen er derfor også ved at finde ud af, hvor langt vi overhovedet kan gå i Danmark inden for rammerne af EU.

Socialdemokratiet står med andre ord helt bag ved SF i ønsket om at indføre en mærkningsordning af en eller anden form i denne sammenhæng. Men vi afventer undersøgelsen af markedsføringsreglerne og afklaring af, hvor langt vi kan gå inden for EU-aftalerne. Så snart disse to forhold er afklaret, vil regeringen fremsætte et lovforslag om indgriben. Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget, men vi takker alligevel SF for initiativet.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det er alligevel dejligt, at Socialdemokratiet støtter Socialdemokratiets eget forslag. Så er vi da trods alt langt. Jeg synes bare, det er mærkeligt, at man så ikke kan stemme for det. Og jeg synes egentlig også, det er mærkeligt, at man kigger på, hvor langt man kan gå inden for EU-retten, for Frankrig har allerede en mærkningsordning, ergo kan Danmark også lave en. Og man må jo da alligevel også have taget bestik af det, tænker jeg, dengang man lavede lovforslaget – eller sad man bare og skrev lidt ud i den blå luft, siden det ikke længere kan bruges?

Med det, som jeg egentlig gerne vil spørge til, er: Hvornår kan vi så regne med at der kommer et oplæg til en mærkningsordning?

Ordføreren.

Altså, ministeren svarede for et øjeblik siden heroppefra, at når resultaterne er kommet ind fra den grundige undersøgelse af markedsføringsreglerne og det blik ind i, hvor meget EU kan give os lov til – for jeg tror faktisk, der er et ønske om, at vi kan gå så langt som overhovedet muligt – så vil der komme et forslag, og som jeg har forstået det, bliver det i hvert fald inden for overskuelig tid.

Spørgeren.

Det var jo ikke et særlig præcist svar, for normalt ville man godt kunne sige, at det forventer man til efteråret eller til foråret eller inden næste folketingssamling eller i næste folketingssamling, men det kan jeg forstå at hverken ministeren eller ordføreren har lyst til at sætte ord på. Derfor skal jeg bare slutte af med at spørge: Er man i regeringen enige om, at man skal have en mærkningsordning?

Ordføreren.

Jeg kunne også sige heroppefra, at det bliver den 1. januar 2030. Det ville jo være lige så urealistisk at stå og sige, som at det nok kommer om 3 måneder. Det kommer, når de resultater er blevet hentet ind. Og der er en stor interesse i Socialdemokratiet for, at vi får orden på den her slags ting. Vi støtter op om forslaget, og vi går også ind for en eller anden form for mærkning. Jeg ved ikke, nøjagtig hvilken mærkning det skal være, det kan jeg ikke sige heroppefra, men et eller andet, der i hvert fald gør, at børn og unge kan se, at her er der manipuleret med billederne. Det vil vi gå ind for, og det er også en socialdemokratisk sag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Redigerer Socialdemokratiet kandidaternes billeder, når der er valg, og markerer Socialdemokratiet klart og tydeligt, at der er tale om redigerede billeder?

Ordføreren.

Nu har jeg været på nogle plakater efterhånden gennem årene, og jeg tror da, der er blevet pillet lidt her og der, og at jeg er gjort en lille smule pænere, måske fået mine mundvige lidt mere op – jeg ved det ikke, jeg tror det, jeg ret sikker på det. Det har jeg i hvert fald ikke proklameret nogen steder. Der har været nogle små bemærkninger på Facebook om, at jeg så rasende godt ud, og det synes jeg faktisk også selv.

Det kan der ikke være tvivl om. Spørgeren.

Det var et godt svar. Men jeg vil dog spørge, om det ikke er et problem, hvis man vedtager regler som det her og man ikke selv lever op til det? Altså, jeg synes jo, det er helt fint, at man kan mene det, men jeg synes bare, at partier skal være gode eksempler og gå foran. Så burde man ikke, hvis man brænder så meget for det her emne i Socialdemokratiet, som ordføreren siger man gør, have klasket det på valgplakaten sidste gang? Nu er det ikke, fordi det skal gå ud over statsministeren, for det gør det så ofte, men jeg vil godt lægge mit hoved på en blok og sige, at der i hvert fald er brugt noget energi og nogle timer på det.

Ordføreren.

Jamen nu blev jeg lige så fanget af det sidste, at jeg næsten glemte, hvad spørgsmålet var. Men om vi selv skulle leve op til det – jo, jeg tror, det kommer. Jeg tror, at der på et tidspunkt måske kommer en modstand mod, at man ser lidt for godt ud og vejer lidt for lidt i forhold til virkeligheden, så mon ikke det kommer. Jeg kender da folk, der har sagt: Der skal pilles så lidt ved mit billede som overhovedet muligt. Og det var ikke mig, der sagde det.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, så vi siger tak til den aldeles uredigerede og uretoucherede fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Louise Elholm, Venstre – også ganske uretoucheret.

Ja, også ganske uretoucheret i den her sammenhæng. Tak for ordet, og tak for forslaget, som sætter en interessant debat i gang. For vi kender nok alle sammen diskussionen om kropsidealer og om, om man nu ser ud, som man burde. Jeg tror, at der er mange ting, der spiller ind, og selvfølgelig kan retoucherede billeder være én ting. Nu er jeg selv ved at være midt i livet med min alder, hvis man kan sige det sådan, og der er også det her med, at der er nogle, der bliver opereret, og jeg ved ikke hvad. Der er jo rigtig mange forskellige ting, som kan være med til at skubbe til folks idealer – hvad er egentlig det rigtige, og hvordan skal man se ud? Og ja, retouchering kan være med til at gøre det, og derfor synes jeg, det er fint, at SF tager diskussionen op. Det er altså en kærkommen lejlighed til at diskutere de her ting.

Nu lægges der op til, at det skal være erhvervsdrivende, der skal notere det, når der er retoucheret i reklamefilm og i reklamebilleder. Det er selvfølgelig en gruppe, der er let at sige at man tager, men hvem er de erhvervsdrivende? For mit indtryk er, når jeg hører debatten, at det er influencere, man snakker om, og der er det jo ikke fuldstændig klarlagt, hvem den der er erhvervsdrivende, og hvem der ikke er erhvervsdrivende. Så rammer man faktisk dem, man gerne vil, med det her forslag?

Forbrugerombudsmanden var på besøg i Erhvervsudvalget. Det var et rigtig godt møde, hvor Forbrugerombudsmanden redegjorde for rigtig mange af de sager, som Forbrugerombudsmanden kører. En del af dem handler jo om influencere, altså det her med, at influencere skal leve op til markedsføringsloven, og det er jo det første skridt til overhovedet at komme i nærheden af at kunne forklare, hvad der reklame, og hvad der ikke er reklame. Og før vi er dér, hjælper det her forslag i hvert fald ikke noget i forhold til en influencere.

Jeg ved også, at der er mange influencere, der føler sig klemt af det, som Forbrugerombudsmanden er kommet ud med, og det er jo selvfølgelig, fordi de ikke selv føler sig som en virksomhed. Derfor skal jeg også mødes med flere af dem for at høre, hvad det er, de er bekymret for, og hvad det er, der rører sig. For mig er det vigtig, at vi finder en måde, hvorpå vi både beskytter forbrugerne og beskytter børnene, men samtidig også sikrer, at alle kan hitte rundt i de her ting og har en mulighed for at navigere i det. Så det har været vigtigt at finde en balance i det.

Men som jeg sagde, forstår sagtens ønsket om at komme nogle af de her forskruede kropsidealer til livs. Så på den måde har jeg sympati for det. Men samtidig er det jo også vigtigt, at det, vi gør, ikke bare er et slag i luften, men at vi både er sikre på, at tingene holder sig inden for EU-retten, og vi finder ud af, hvad det egentlig er, der er gældende i markedsføringsloven i forhold til influencere, og hvad der ikke er gældende.

Lige nu er vi jo i gang med at få gjort klart, at markedsføringsloven også kommer til at gælde influencere, som er erhvervsdrivende, men det er ikke dem alle sammen, der opfatter sig som erhvervsdrivende, så hvordan kommer det her reelt til at falde ud? Det er i hvert fald nok lidt tidligt at sige helt præcis, hvor vi ender henne. Men det er en spændende proces, vi er i gang med, og jeg synes også, det er nødvendigt, at når der er nogle nye medier, der åbner, så skal vi finde ud af, hvordan vi håndterer dem, og det tror jeg på at vi kan gøre i fremtiden. Så jeg forstår sagtens intentionerne, men på den her baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det er jo spændende, at Venstre synes, at det er en spændende proces. Jeg synes, det havde været mere spændende, om vi havde taget et skridt til at beskytte børn og unge i dag, når vi nu kan det. Vi ved, at Frankrig har en ordning, og så må der være fri bane i forhold til EU-retten. Så jeg har måske kun ét spørgsmål, og det er: Støtter Venstre en mærkningsordning, såfremt vi får alt det formelle på plads?

Ordføreren.

Det kommer an på, om vi tror, at det kan virke. Vi skal jo først se, hvordan de her ting kommer til at spille ud i forhold til influencere. Mit indtryk er, at SF ønsker, at det her skal gælde influencere. Er det så alle influencere, eller er det kun de erhvervsdrivende? Der lægges kun op til her, at det er de erhvervsdrivende. Hvordan vil det reelt set komme til at spille sig ud i virkeligheden? Jeg synes, at der er mange ukendte faktorer. Hvordan skal det konkret håndteres?

Så sådan nogle ting kommer til at spille ind i forhold til vores endelige beslutning, engang når man har undersøgt en hel masse ting til bunds. Jeg ved, at ministeren er i gang med en række undersøgelser; det har han orienteret os om. Og jeg glæder jeg mig til at se nærmere på, hvad der konkret kommer ud af det. Og så glæder jeg mig til at se, hvad der kommer ud af den proces, vi har gang i, hvor Forbrugerombudsmanden er i gang med at gøre det klart, at influencere også er underlagt markedsføringsloven.

Spørgeren.

Det synes jeg da godt nok var en lang talen udenom. Altså, Venstre må da have forholdt sig til, om man synes, at en mærkningsordning er en god idé. Jeg er klar over, at der kan være alle mulige undersøgelser, men når de så er tilendebragt og vi finder ud af, at der er fri bane i forhold til EU-retten, og at vi kan gøre det her i forhold til markedsføringsreglerne, vil Venstre så støtte en mærkningsordning?

Ordføreren.

Det kommer jo fuldstændig an på, om det virker. Jeg er godt klar over, at SF selvfølgelig synes, at deres eget forslag virker, men det er der jo ingen sikkerhed for, at det gør. Vi er nødt til at se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Virker det rent faktisk i forhold til de kropsidealer, som pigerne skal leve op til? Hvordan hjælper det i forhold til dem? Vi skal jo ikke bare pålægge nogen noget bureaukrati, hvis ikke det virker. Vi er nødt til at vide, at de ting, vi laver, har en effekt, og at de har en positiv effekt. Det vil vi gerne vide, før vi lægger os fast på noget.

Næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Altså, virker den grønne trepart? Virker skattelettelser? Virker alt muligt? Man har jo en politisk holdning til de ting, vi skal behandle her i Folketingssalen. Så lad mig spørge på en anden måde. Hvad var Venstres holdning til forslaget, da Socialdemokratiet fremlagde det i 2022, altså for 2 år siden?

Ordføreren.

Det er jeg sikker på at fru Lisbeth Bech-Nielsen selv kan oplyse om. Jeg var ikke erhvervsordfører dengang. Jeg lægger mig op af, at Venstres holdning på nuværende tidspunkt er, at vi gerne vil se de her undersøgelser nærmere an. Vi er opmærksomme på, at vi skal have fokus på pigernes velfærd, og derfor kigger vi fordomsfrit på det. Men vi kommer ikke til at indføre bureaukrati bare for bureaukratiets skyld.

Spørgeren.

Så da det lovforslag blev fremsat i 2022 og ikke nåede at blive behandlet, havde man så ikke nogen holdning til det, eller også har ordføreren ikke talt med andre i sit parti om, hvad man havde af holdning, sidst man skulle have sagt ja eller nej til det lovforslag, som Socialdemokratiet kom med. Man må jo kunne sige, om man vil stemme ja eller nej, hvis alt det formelle, som erhvervsministeren remser op åbenbart er problemet, er på plads. Det kan vel ikke være så svært.

Ordføreren.

Jamen det kommer jo an på, om det virker. Man kan godt blive ved med at spørge, om vi vil være med til at vedtage det, hvis det kan lade sig gøre i forhold til EU-retten. Men vi har stadig væk ikke fundet ud af, om det så virker, i forhold til om det rent faktisk vil gøre, at vi får færre retoucherede billeder. Politikere er ikke erhvervsdrivende, så når DF spørger os: Hvad vil I politikere gøre, når I retoucherer? så vil jeg sige: Vi er jo ikke omfattet af det; vi jo ikke erhvervsdrivende. Så der er jo mange, der slet ikke er omfattet af det her lovforslag. Så er det her bare at ramme en lille gruppe, og virker det overhovedet? Du er nødt til at måle virkningen op mod de byrder, du pålægger. Det er i hvert fald altid afgørende for os.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Louise Elholm, Venstre. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at der findes børn og unge, som i dag kæmper med lavt selvværd, når det kommer til deres egen krop. Det er uden tvivl en vigtig problemstilling, men vi er ikke helt overbevist om, at løsningen er det forslag, som vi skal behandle i dag.

Fra vores side mener vi, at det først og fremmest er forældrene, som har ansvaret for at lære deres børn, at billeder af f.eks. mænd og kvinder på reklamer ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. For os er lovforslaget lidt et udtryk for en formynderisk tilgang til hele spørgsmålet, ved at man ligesom vil indføre en obligatorisk mærkningspligt for virksomheder, der anvender retoucherede billeder eller film. Vi har tillid til, at man i familien kan tage den svære snak om ting som kropsstørrelse, hud og facon, og hvad det vil sige at have en ganske almindelig krop. På den måde bliver børn og unge også bedre rustet til at gennemskue reklamer, hvor der bruges urealistiske kropsidealer.

Derudover har vi også lidt svært ved at se, hvordan man skulle indføre en mærkningsordning for udenlandske reklamer, som børn og unge jo også støder på online. Vi frygter, at den her mærkningsordning, der bliver lagt op til, kommer til at skævvride konkurrencen ved at påføre danske virksomheder en unødig byrde.

Af de grunde kan vi ikke støtte lovforslaget.

Der kom lige et ønske på om en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Gør det slet ikke indtryk på ordføreren, hvor mange piger der egentlig angiver, at de redigerer billeder for at se bedre ud og også føler et ret stort pres – det er i øvrigt ikke kun piger, kan jeg hilse at sige – i forhold til de her billeder?

Altså, jeg tror, at det, der er anderledes, fra dengang ordføreren og jeg – vi er nogenlunde jævnaldrende – var unge, er, at så havde man én plakat med en eller anden lækker stjerne hængende oppe på sit værelse, men børn og unge i dag er jo omgivet af massivt mange billeder. De kan nå hundredvis af billeder igennem i løbet af en dag, og alle har mulighed for at redigere de her billeder og fremstille dem på en anden måde. Det skaber et helt, helt andet pres, end da vi var børn og unge, selv om man også dengang kunne finde nogle, som gerne ville tabe sig eller have større muskler.

Så anerkender ordføreren ikke, at det faktisk er vigtigt, at man ved, at det, man måler sig op imod, måske ikke er helt realistiske idealer?

Ordføreren.

Jeg tror bare heller ikke, at vi skal gøre vores børn og unge dummere, end de er. Jeg tror, at mange børn og unge sagtens kan se, at det her ikke er virkeligheden, og at det er et billede, der er redigeret, fordi man gerne vil sende et signal om noget – hvad det nu end er, man gerne vil sælge, eller en influencer, der har et produkt på sin instagramprofil, osv. Så jeg tror ikke, at vi skal gøre de unge mennesker dummere, end de er, for jeg tror rent faktisk, at mange af dem godt kan gennemskue det her.

Spørgeren.

Men de angiver jo selv, at det skaber et kropspres.

Men så lad os forlade den her ordning. For det forslag, som SF engang i sin tid satte frem, var egentlig den omvendte model, nemlig at vi lavede en frivillig mærkningsordning, som virksomheder kunne brande sig på, og som fremhævede de ikkeretoucherede kropsbilleder, så man rent faktisk kunne se positivt, at her er et ægte menneske, som ikke er redigeret, og så man faktisk kunne se, at der var flere almindelige mennesker med, det ved jeg ikke, fregner, skæve næser, eller hvad det nu kunne være, ligesom en selv. Kunne det have været en farbar vej for Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Jamen hvis der er virksomheder, der ønsker at brande sig på den måde, er der jo ikke noget lovgivning, der behøver at blive vedtaget for det. Jeg synes, vi skal passe på med ikke at lovgive alt for meget om alting. Hvis virksomheder vil brande sig på, at det her er et rigtigt billede, må de gerne gøre det for min skyld.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget, som det her jo faktisk er, fra SF omhandler en ændring af markedsføringsloven. Med lovforslaget ønsker SF, at billeder og film i alle former for erhvervsmæssig markedsføring, herunder reklamer, kampagner på sociale medier m.m. skal være mærket, hvis de er retoucheret. Formålet er ifølge forslagsstillerne at forhindre, at børn og unge føler mindreværd og dårligt selvværd, og at øge bevidstheden om, at det, vi ser i reklamer og kampagner, ikke altid er ægte.

Der er ikke nogen tvivl om, tænker jeg i hvert fald, at der er unge og for den sags skyld også voksne mennesker, der oplever, at det er svært at leve op til de idealer, der fremstilles på billeder fra reklamer og på film. Selv om det formentlig også fylder mere, fordi vi jo i langt højere grad end tidligere eksponeres for kampagner på sociale medier, på tv og i bybilledet, så er det ikke noget nyt fænomen.

Men det er for mig at se en lille smule urealistisk at forestille sig, at en mærkning af retoucherede billeder ville forhindre den følelse af utilstrækkelighed blandt unge, som der kan opstå, når vi som mennesker ser de her billeder og præsenteres for tidens skønhedsidealer. At foreslå ny lovgivning ud fra en idé om, at børn og unge ikke i forvejen faktisk er klar over, at billeder og film retoucheres, er i en eller anden udstrækning også at gøre unge mennesker dummere, end de jo i virkeligheden er.

I Liberal Alliance har vi en meget høj grad af tillid til unge mennesker og til, at unge mennesker faktisk også godt kan forstå at skelne mellem den redigerede fremstilling i reklamekampagner m.v., der jo til tider kan være grænsende til det fiktive, og virkeligheden, ligesom vi ved, at den rigtige lyssætning og den rette makeup og diverse skønhedsbehandlinger jo kan forskønne eller forbedre de træk, vi hver især er født med.

I Liberal Alliance ønsker vi ikke at indføre flere regler, end nødvendigt er, og derfor stemmer vi også imod lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Nu er lyssætning og makeup jo lige præcis ikke en del af retouchering, så lad os lige lægge det til side. Det er det, man ændrer på kroppen for at forskønne den. Vi ved, at pigerne gerne vil være tyndere, og at drengene gerne vil have større muskler, og begge oplever faktisk et kæmpestort kropspres. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at selv om det, som ordføreren siger, ikke er et nyt fænomen at der bliver redigeret, så er virkeligheden den, at børn og unge udsættes for massivt mange flere billeder hver eneste dag. Det kan være en lille smule svært at navigere i, når man er otte eller 10 år og ser alle de her idealer, som man ikke kan leve op til. Var det ikke på tide, at vi ligesom mærkede de her billeder og gjorde de unge opmærksom på, at det, de måler sig op imod her, faktisk er urealistisk at leve op til, for det er ikke ægte. Kunne det ikke være en lille smule hjælpsomt? Selv om vi har tillid til børn og unge, tænker jeg, at det er en ret god oplysningskampagne.

Ordføreren.

Tak for bemærkningen. Jeg vil sige, ligesom jeg gjorde rede for i min tale, at vi har en meget stor grad af tillid til unge mennesker i Liberal Alliance, også til unge mennesker uden for Liberal Alliance. Så har vi også meget stor tillid til forældrene og til den forældresamtale, der f.eks. kan foregå hen over spisebordet, hvor man kan tale om de her ting. Jeg tror, at det for langt de flestes vedkommende er rigtigt, at vi i større udstrækning i dag, end vi har været tidligere, er udsat for de her billeder, og det gør jo så bare, at vi i større grad som forældre skal tage den her samtale med vores børn.

Jeg tror i den her sammenhæng, at vi skal skelne imellem det at være eksponeret for billeder, som er redigeret i en eller anden udstrækning i forbindelse med film, reklamekampagner og andet, og hvor jeg tror, at rigtig mange, også unge mennesker, udmærket godt ved, at der her tale om en redigeret udgave er virkeligheden, og så hvad ens kammerater, ens venner og omgangskreds måske foretager sig med billeder, som man lægger op på sociale medier.

Spørgeren.

Samtalen om forældreansvar kan altid dræbe enhver debat om, hvad vi skal gøre for at beskytte børnene. Jeg synes jo ellers, at vi har en meget stolt tradition i Danmark for at være på forkant med børnebeskyttelse, men når det handler om nettet, er det, ligesom om det bare skal have lov til at være wild vest, og det forstår jeg jo egentlig ikke. Der står jo sådan set allerede i markedsføringsreglerne i dag, at man skal tage et særligt hensyn til børn og unge, fordi de ikke kan gennemskue, hvad det er, de nødvendigvis bliver udsat for. Har Liberal Alliance så meget tillid til børn og unge, at man også gerne vil ophæve de regler?

Ordføreren.

Nej, jeg mener bestemt ikke, at jeg i min ordførertale har givet udtryk for, at vi vil ophæve nogen særlig beskyttelse af børn og unge i markedsføringsreglerne. Det, jeg gjorde rede for i min ordførertale, var, at vi i Liberal Alliance ikke vil indføre nye regler for enhver pris, og at vi i den her sammenhæng ikke mener, at en ny regel vil være nødvendig.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Tusind tak til SF for at tage et meget, meget vigtigt emne op. Under valgkampen til Europa-Parlamentet havde jeg fornøjelsen af at have en snak med en gruppe unge piger omkring de sociale medier. Så delte vi oplevelser, lidt sådan om, hvordan hende her den gamle kvinde kan føle sig presset af idealerne ude på de sociale medier, og hvordan de egentlig havde det med det, og det brugte vi faktisk ret lang tid på at tale om. For at gøre en lang historie kort aftalte jeg med den her gruppe af piger, at næste gang vi hver især havde den her utilstrækkelighedsfølelse, skulle vi kigge os selv i spejlet og så sige: Du er faktisk god nok, som du er.

Ud over det er jeg også selvstændig erhvervsdrivende, og ja, vi bruger også billeder, men vi bruger ikke retoucherede billeder. Vi bruger billeder af dem, vi tager billederne af, som de ser ud på dagen, og det gør vi netop, fordi det er vigtigt, at vi som mennesker, ikke bare unge piger, men alle os andre, også kan spejle os i virkeligheden. Jeg er helt med på, at forældrene har et ansvar for at snakke med deres børn om de her ting, og det er der ingen tvivl om, at de bestemt også gør og de lægger energi i det, men når man hele tiden bliver ved med at blive presset og få de her billeder – og det er ikke nok med det, så det kun er billeder, det er også influencere – så siger jeg også som selvstændig erhvervsdrivende: Hvad kommer først? Er det børnene eller det perfekte billede? Der vil jeg jo til hver en tid sige børnene.

Jeg er ikke, og Moderaterne er ikke for overimplementering. Derfor er regeringen også i gang med at undersøge det her. For der er jo forskellige måder, vi bliver påvirket på af forskellige medier, og nej, vi kan ikke bare slukke for det, og nej, vi kan ikke fravælge det, og ja, vi ved jo, at uanset hvad bliver vi påvirket af ting. Vi bliver jo nudget til ting, og det er der masser af undersøgelser, der viser. Så derfor er vi også nødt til at finde ud af, at vi bliver nødt til at tage nogle greb i brug. Vi er ikke for meget lovgivning, men jeg kender ikke nogen erhvervsdrivende, der siger andet, så hvis de ved, at det kan hjælpe børnene, at de lige skriver på deres reklamemateriale, at det er retoucheret, ved I hvad, så gør de det. Tak for ordet.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg ved ikke, om det er mig, der hører dårligt efter, men jeg kunne egentlig ikke mærke, hvor Moderaterne er henne i forhold til det her forslag. Jeg kan forstå så meget, at det er et nej, fordi man skal undersøge det, men når man nu har undersøgt det og man ligesom har fundet en ordning i forhold til markedsføringsreglerne og i forhold til EU-retten, som jeg tror vi godt ved tillader det her, for Frankrig har jo allerede en ordning, er Moderaterne så for eller imod en mærkningsordning, altså når de der forhindringer er ryddet af vejen?

Så er det ordføreren.

Hvis et af de forslag, som undersøgelserne kommer med, er i forhold til at retouchere og lave en mærkning på det inden for forskellige områder – der er jo mange forskellige områder, som jeg omtalte før; det kan godt være, at det er hensigtsmæssigt ét sted, men ikke et andet, for som ordføreren for Liberal Alliance siger, er der i film måske en lidt anden måde at opfatte det på – så ser jeg ikke noget til hinder for det. Hvis det er det, undersøgelserne viser, så tapper vi selvfølgelig ind i det.

Spørgeren.

Så det var et ja til en mærkningsordning, hvis hvad – hvis det virker? Jeg har svært ved at forstå svaret. Der står i lovforslaget, som jo er lavet i Erhvervsministeriet: Vi vurderer, at det her kan modvirke kropspres, punktum. Vi vurderer, at det virker.

Så hvad er det, Moderaterne har brug for mere af?

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde før, afventer vi i Moderaterne de endelige undersøgelser, som netop nu pågår i Erhvervsministeriet, for at man kan finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Hvis det her er en af de ting, man kommer op med, og som man tror vil have den allerstørste virkning, så ser jeg ikke nogen problemer i, at vi tilslutter os det. Men vi afventer naturligvis den større undersøgelse, der lige nu pågår i Erhvervsministeriet.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførertalen. Ligesom ordføreren for forslagsstillerne er jeg en lillebitte smule i tvivl om Moderaternes ståsted, hvad det her angår. Nu er jeg ikke erhvervsordfører for Liberal Alliance. Det er min gode kollega fru Pernille Vermund, som jo har fødselsdag i dag og derfor ikke kunne være til stede i salen. Så jeg ved ikke helt, hvad det er for undersøgelser, der pågår i Erhvervsministeriet. Men sådan som jeg forstår det, er undersøgelserne i Erhvervsministeriet et forsøg på at finde ud af, hvilke markedsføringsmuligheder der er, og ikke, om en ordning har en reel effekt i forhold til trivsel osv. Vil det markedsføringsmæssige have noget at sige for Moderaternes stilling til det her forslag, eller er det det faglige og virkningen på trivsel for unge mennesker, der er afgørende for Moderaterne i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Det, der i bund og grund og i sidste instans er afgørende for Moderaterne, er, at vi ud fra markedsføringslovgivningen finder ud af, hvilke greb vi kan tage for at undgå, at unge mennesker har mistrivsel på grund af det, de bliver påvirket af fra sociale medier etc. Hvad tænker vi løsningen er? Hvad kan vi gøre? Der afventer vi de svar, der kommer, når Erhvervsministeriet har afdækket, hvad der er muligt.

Spørgeren.

Tak. Det gjorde det i hvert fald lidt mere klart for mig, kan man sige. Så vil jeg egentlig bare spørge, om ordføreren har en separat viden om, om en specifik mærkningsordning som den, der er omtalt i forslaget her, rent faktisk vil have en effekt på trivsel blandt unge mennesker – altså mærkning af f.eks. reklamer og opslag på sociale medier, som er erhvervsrelaterede.

Ordføreren.

I og med at jeg ikke kan henvise til nogen undersøgelser og heller ikke rigtig ser, at der er henvist til undersøgelser i det her lovforslag, kan jeg naturligvis ikke udtale mig om det. Jeg tror bare, at det, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at de fleste, uanset parti og uagtet, hvad der er, vil gøre det, der skal til for at beskytte vores børn og unge. Som jeg også nævnte tidligere: Det vil erhvervslivet bestemt også.

Næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Det var egentlig bare for helt at forstå, hvad ordføreren mente med det, som hun svarede min kollega fru Karina Lorentzen Dehnhardt før, altså at hvis der ikke er nogen formelle forhindringer så at sige, og hvis der ikke er et spørgsmål om EU-ret, og det formoder vi jo ikke der er, fordi Frankrig kan gøre det, så støtter Moderaterne det i forhold til det indholdsmæssige. Men det er klart, at de andre ting skal være på plads. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Ja, det er utrolig vigtigt at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre rent markedsføringsmæssigt. Mener man, at det kunne være en mulighed at lave en mærkningsordning? Det kan være, at det er inden for en kortere periode for at se, om der er en virkning. Så er vi absolut åbne for det.

For vi er simpelt hen nødt til at sige, at det, der er det vigtigste her, er at beskytte børnene, og jeg har ikke nogen grund til at tro, at der er nogen som helst i erhvervslivet, der ikke ønsker det samme. Så jeg tror, man vil tage imod det med åbent sind. Hvis det er det, der er vurderingen, og der er eksperter, der er ude at sige, at de tror, at det her vil kunne have en effekt, for så kan man da i hvert fald se, at fru Lisbeth Bech-Nielsen lige er blevet trukket gennem Photoshop eller et eller andet, så er jeg slet ikke i tvivl om, at erhvervslivet vil sige, at de da selvfølgelig ikke er interesseret i, at børn og unge skal føle mindreværd, og at det er svært at ligne nogen, hvis de kan hjælpe dem med at undgå det.

Spørgeren.

Jeg er meget enig, og jeg er også rigtig glad for ordførerens uddybning. Ordføreren kender jo også rigtig meget til det danske erhvervsliv. Så har vi jo også fået at vide fra Erhvervsministeriet selv, at vurderingen jo er, at det vil have en effekt, at det vil virke. Så bare tak for svaret til ordføreren.

Ordføreren.

Det tager jeg egentlig mere som en bemærkning.

Det er jo heldigt, for det er også de korte bemærkningers tid, vi er i. Men der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. (Charlotte Bagge Hansen (M): Tak for ordet, formand). Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til Socialistisk Folkeparti for at sætte fokus på det her område, hvor formålet er at modarbejde det kropspres, som primært unge møder på de sociale medier og i andre reklamemæssige sammenhænge. Unges trivsel har det hårdt, især pigernes, når det kommer til kropsopfattelse. I Det Konservative Folkeparti anerkender vi formålet med forslaget, som er godt bakket op af dokumentation om graden af problemstillingen fra bl.a. Børns Vilkår.

Når vi alligevel vælger ikke at støtte forslaget, hænger det bl.a. sammen med den inkonsekvens, som det vil skabe. For det første: Retouchering er en ud af rigtig mange teknikker, som man både som fotograf, grafiker eller anden fagperson kan benytte sig af, når man vil redigere et billede. Der kan være billedbearbejdning, der kan være lyssætning, der kan være vinkler, og de kan være mindst lige så afgørende og have betydning for det afgørende udtryk i et foto. Skulle man også begynde at mærke fotos med, hvilke projektører der var blevet anvendt, for der vil være meget, meget stor forskel?

For det andet: En mærkningsordning her vil være et bureaukratisk led, som så vil være forbeholdt materiale udarbejdet i Danmark. Dermed påfører man en byrde i arbejdsmængden i forhold til den internationale konkurrence.

For det tredje og nok allervigtigste: Medieforbruget er jo ikke lokalt, medieforbruget er globalt. Så selv om vi her i Danmark gennemførte mærkningsordninger, ville man jo møde stribevis af fotos på sociale medier og i internationale magasiner, som ikke vil have den samme mærkningsordningsbaggrund, og private fotos og pressefotos vil heller ikke indgå. Men faktisk vil det være langt de fleste fotos, som ikke vil være omfattet af den her ordning. Og hvis unge ser en delmængde, der er mærket, ved siden af en mængde, der ikke er mærket, vil den naturlige konklusion jo være, at hvis der er nogle fotos, der er mærkede, og de er retoucherede, så må de ikkemærkede være ikkeretoucherede, og dermed opnår man faktisk det omvendte af hensigten med forslaget.

Så på trods af rigtig, rigtig gode intentioner og påpegning af et reelt og konkret problem, mener vi for nu, at den samlede konklusion bliver, at vi stemmer imod.

Tak, og der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Lige præcis den del om, at det selvfølgelig ikke er alt, der er omfattet – det er klart – har Erhvervsministeriet jo forholdt sig til. Og de siger, at de vil have en virkning alligevel. Gør det ikke indtryk? Og kunne det få ordføreren til at ændre holdning, at det faktisk er vurderingen, at på trods af at man måske ikke vil ramme hvert eneste billede, vil det have en virkning i forhold til at modvirke kropspres?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jo, det gør indtryk. Men det gør de høringssvar også, der var tilbage i tiden, da forslaget blev fremsat første gang. Der var der jo rigtig mange interessenter, som netop påpegede den her ulighed i mærkningsordningen, i forhold til at man ikke ville opnå en effekt, men hvor man netop ville få en skævvridning af, hvad der egentlig var virkeligheden. Derudover vil jeg sige, at hele kraften og substansen ligger i definitionen og i kriterierne. Det vil sige, at man kan have mærkningsordninger, der modarbejder hinanden, og vi synes, at det her grundlag vil være for løst at mærke ud fra.

Spørgeren.

Det er jo ærgerligt for børnene. Så vil jeg måske gerne høre, hvilke andre forslag har ordføreren så til at mindske kropspres blandt børn og unge? For jeg synes jo, det er en stor udfordring, at de lever i den her verden, hvor der er så mange manipulerede billeder og mange, mange flere billeder, end da vi var børn og unge. Der er også mange flere redigeringsmuligheder, og vi kan jo se, at børnene selv siger, når de bliver spurgt, at de oplever et pres fra lige præcis de her retoucherede billeder.

Ordføreren.

Jeg deler jo intentionen, og jeg kan sagtens se formålet med forslaget. Men det ændrer ikke på, at der stadig væk vil være en skævvridning i det, som de unge vil se, og dermed en skævvridning i det, som de unge vil opfatte, i forhold til hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er virkelighed.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, og tak til SF for at have fremsat det her forslag, så vi holder fokus på et problem, som vi har haft i årtier, nemlig at vi som samfund har nogle kropsidealer, som er skadelige for særlig børn og unge. Kropsidealer kommer til udtryk på rigtig mange måder, og unge i dag er konstant udsat for påvirkning og for at skulle forholde sig til, hvordan de ser ud. I dag er man konstant udsat for en redigeret virkelighed, og særlig virkeligheden på sociale medier er den, som unge rammes af. Derfor var Sex & Samfunds fokus i Uge Sex i år netop også skærmkroppen, som de kalder det i Sex & Samfund, og den undersøgelse, de lavede i den forbindelse, viser, at det særlig er på de sociale medier, at de unge får dårligt selvværd. Ens venner deler dagligt billeder på sociale medier, og for rigtig manges vedkommende er der foretaget en eller anden form for efterredigering af de billeder og videoer, som bliver lagt op. Vi har mange gange diskuteret influencernes påvirkning af unge, både herinde, men sådan set også uden for Folketingssalen. Og det her er en lille del af den påvirkning, som finder sted.

Det gode er, hvis man skal sige noget godt, at de unge godt ved det. Der er en stor bevidsthed om, både hvad der kan redigeres på computeren, men også hvad der kan redigeres i virkeligheden. Når man ser Kardashianfamilien f.eks., tror jeg ikke, der er nogen derude, der i tvivl om, at man ikke bliver født med det udseende. Men det er jo sådan set ikke, fordi de redigerer deres billeder, at de ser sådan ud; det er, fordi de har redigeret deres krop. De har jo i vidt omfang fået et utrolig højt antal kosmetiske operationer, permanent makeup, spraytans osv. Deres opslag på sociale medier vil så ikke være omfattet af det her forslag.

Min pointe er, at det er en meget lille del af den redigerede virkelighed, som foregår på en computer eller på selve billedet. Der er linket til en artikel i baggrundsmaterialet til det her lovforslag lavet af Folketingets Bibliotek, og den artikel handler om en Mataskampagne fra 2020, hvor de ikke har efterredigeret billederne. Det er en supersmuk kampagne, hvor man har valgt at bruge modeller i alle størrelser og aldre med rynker, med ar osv. Men det er stadig væsentlig pænere billeder, end hvis jeg bare tager et billede af mig selv i spejlet eller oppe på kontoret, hvor der er rigtig dårligt lys, dér, hvor vi sidder i Provianthuset. For lyssætningen – og der er flere ordførere, der har været inde på det – gør jo rigtig meget, ligesom makeup gør rigtig meget.

Jeg tror, vi er nået forbi det stadie, hvor en mærkning af retouchering vil være retvisende. Jeg tror endda, at det kan have en skadelig effekt. Mit gæt er, at børn og unge vil opfatte reklamer uden mærket som mere retvisende for virkeligheden, også selv om de ikke er det. Essensen af det hele er, at hvis reklamer og tv er 10 pct. af den påvirkning, som unge udsættes for i dag, vil en mærkningsordning, der kun relaterer sig til reklamer, automatisk give indtrykket af, at de 90 pct. andre elementer vil være retvisende og ikke redigerede, og sådan er virkeligheden ikke.

Det, vi har brug for, er undervisning og oplysning. Jeg har set flere videoer med millioner af visninger på TikTok, hvor influencere viser sig selv i forskelligt lys, men på det ene billede har de sat lyset, drejet overkroppen, suget maven ind, så de ligner en undertøjsreklame, og på det næste billede, som er helt identisk, står de mere almindeligt i et almindeligt lys netop for at vise unge, at indhold på sociale medier ofte snyder.

Hvis vi kigger på anbefalingerne fra den rapport, som Børns Vilkår og TrygFonden udgav i 2020, og som der henvises til i lovforslaget, er der faktisk otte virkelig gode anbefalinger til, hvad vi kan gøre, som vedrører alt lige fra børnefattigdom til læreruddannelsen og adfærdskodeks for influencere. Sex & Samfund havde i forbindelse med Uge Sex også en masse anbefalinger om emnet, og det, det her lovforslag indeholder, er ikke en del af de anbefalinger.

Derfor vil jeg også sige, at jeg synes, at det forslag, som SF fremsatte for et par år siden, nemlig forslaget om en frivillig mærkningsordning for dem, der vælger ikke at efterredigere billeder, vil være meget bedre. Ulempen ved at mærke redigerede billeder er nemlig den, at man automatisk frikender alle uden mærkning for at have redigeret billeder, og det vil jo være forkert. Det her er ikke et simpelt problem, men jeg synes faktisk, at SF's oprindelige b-forslag var bedre, end det er, når SF kopierer Socialdemokratiets gamle lovforslag. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det vil jeg bare sige tak for, for jeg synes også stadig væk, at SF's forslag er langt det bedste, fordi det vil skabe noget opmærksomhed omkring, hvad kan man sige, rigtige kroppe, og skabe en positiv kampagne omkring det her. Men nuvel, nu valgte Socialdemokraterne jo så at fremsætte et andet forslag med inspiration fra Norge, som jeg forstår det.

Det er derfor, at vi har valgt at genfremsætte det forslag, og fordi jeg alligevel synes, vi skal have debatten videre og komme et spadestik dybere . Der sker ligesom ikke rigtig noget på det her område. Jeg ville ønske, at der var et flertal for SF's ordning, og jeg køber sådan set ikke de andre ordføreres bemærkninger om, at det kan branchen jo bare gøre.

Der skal ligesom være nogen, der sætter et mærke på og er i front for det her, så der er noget, man ligesom fælles kan bruge. Det tror jeg godt kunne bruge et statsligt rygstød, nøjagtig ligesom vi har Ø-mærket, som viser, at noget ikke er sprøjtet, og som staten jo også er indblandet i.

Ordføreren.

Jeg vil også foreslå, at vi i udvalgsarbejdet i forbindelse med det her lovforslag beder om nogle faglige vurderinger fra eksperter om, om det her vil virke, eller om det i virkeligheden er det, SF foreslog for nogle år siden, og som vi støttede i Enhedslisten og stadig støtter, nemlig at sætte de to ordninger op imod hinanden.

Det synes jeg ville være værd at bruge tid på i Erhvervsudvalget og i forbindelse med andenbehandlingen af det her lovforslag, så vi netop kan komme et spadestik dybere, for det er vi i Enhedslisten ligesom SF interesserede i. Derfor hilser vi også debatten enormt velkommen.

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Der findes vel ikke nogen, der er så selvglade som politikere – selvforherligende, selvfede, selvforelskede, forfængelige, overfladiske, selvgode, selvhævdende, ubeskedne og blærerøvsagtige. Hvis man under en valgkamp har prøvet at køre ned ad sådan en vej eller allé fyldt med hæslige valgplakater, vil man kunne se, at det ikke kun er influencere og teenagere, der har et kæmpebehov for at ligne nogle andre end dem, de er.

Nu er der så nogle, der synes, at vi skal vedtage et regelsæt, der skal begrænse det, at man kan retouchere eller redigere billeder på sociale medier, hvis man er influencer, fordi der desværre er alt for mange unge mennesker, der har ondt i livet og har det skidt. Det er synd, at der er mange, der har det sådan og ikke er glade for deres kroppe, men vi skal ikke beskytte dem mod verden.

Vi skal ikke pakke børn og unge ind i vat. Vi skal være ærlige om, at kroppe er forskellige, at tænder kan være skæve, at hårgrænser desværre er vigende, og at næser kan være for store. Det er sådan et grundvilkår ved at være menneske, nemlig at alt ikke hele tiden kan være perfekt. Det skal vi være stolte af og stå ved. Derfor synes jeg også, at det er et dårligt forslag. Intentionen sigter egentlig efter noget, der er godt. Det vil noget godt for unge mennesker; det vil passe på unge mennesker. Det vil sørge for, at særlig de piger, der har det skidt, får det bedre, men det er ikke den rigtige vej at gå. Den rigtige vej at gå er at være ærlig, og det er at stå ved, hvem man er.

Det er selvfølgelig svært, når man er medlem af Folketinget og man hvert fjerde år er på valg og ser de her meget redigerede valgplakater rundtomkring. Så måske kunne vi herinde være forbilledet, næste gang der blev udskrevet valg, ved at vi viser os mere, som vi er, som fru Karin Gaardsted sagde med et lidt større smil, og ved at vi viser, at det er okay at have store næser og vigende hårgrænser og måske lidt for mange rynker under øjnene, og nogle har måske også fået for meget kaffe, så tænderne ikke er helt lige så hvide, som de var for 10 år siden. Det er faktisk okay. Men Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak. I forhold til Folketingets forretningsorden vil jeg mene, at der i ordførerens tale, hvor ordføreren opremsede en række triste egenskaber ved politikere, var et ord, som kolliderer med Folketingets forretningsorden.

Der går nu en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Man bliver jo helt nysgerrig på, hvad det var for nogle ord, for jeg lagde ikke engang mærke til det.

Ordføreren siger, at vi skal være ærlige om, hvem vi er, og stå ved, hvem vi er, og det er jeg jo sådan set enig i. Virkeligheden er jo, at vi kommer i alle mulige variationer, og at det er helt naturligt. Problemet er bare, at når man ikke er særlig gammel og man er omgivet af alle de her perfektheder på nettet, er det utrolig svært at sortere i det. Og det er ikke kun piger, der har det sådan; det er faktisk også rigtig meget drenge, der får det dårligt med sig selv. Jeg synes jo, det ville være godt, hvis vi i det mindste kunne sige, måske ikke hver gang, men i hvert fald en gang imellem, at det her billede kan du faktisk ikke rigtig stole på: Det er ikke virkeligheden, du ser her, det er en redigeret variant. Det tror jeg ville kunne betyde noget i forhold til børn, hvad enten det var en positiv eller negativ mærkningsordning; vi har jo foreslået en anden.

Så kunne det ikke have noget på sig, at børn og unge faktisk engang imellem blev opmærksomme på, at det er muligt at lave noget, som ikke er virkeligheden?

Ordføreren.

Jeg forstår godt intentionen, men jeg tror bare, at problemet er, at vi aldrig bliver færdige med slettelakken, rettelakken eller markeringerne, for der vil altid være noget nyt. Så er det ikke, at man f.eks. redigerer taljerne smallere eller gør tænderne hvidere. Så bruger man noget andet. Så er der nogle, der bruger makeup, så er der nogle, der bruger et særligt lys, og så er der nogle, der bruger egentlige operationer til at forbedre sig selv. Listen er sikkert uudtømmelig, for der foregår sikkert alt muligt ude på internettet og på appsene, som jeg hverken har viden om foregår nu eller fantasi til kommer til at være der om 10 år.

Jeg har selv en datter og har overvejet meget – hun er heldigvis lille endnu og forstår ikke sådan nogle ting – hvad fremtiden egentlig er. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke tror, man kan beskytte hende eller andre børn mod den virkelighed, men at man kan lære hende, at det ikke er sådan, almindelige mennesker er. Det er ikke sådan, mennesket er skabt til at se ud, og der er ingen, der er så perfekte. Det tror jeg meget mere på, end jeg tror på stempler.

Spørgeren.

Det kan være, vi skal tales ved om nogle år. Jeg har en, der er 13 år, og som jeg også fortæller de ting, og jeg tror, at nogle gange er der brug for nogle andre end mor og far, der rent faktisk fortæller de ting, for det er holdt op imod en virkelighed, som de føler er anderledes. Men lad os tales ved, når den tid kommer. Så kan det være, vi er blevet mere enige om det her.

Jeg vil bare spørge: Når man ikke kan støtte en mærkningsordning her, betyder det så også, at man synes, at alle andre mærkningsordninger er værdiløse? Skulle vi så i virkeligheden bare tage en dialog om alting, og så løser det alle udfordringer?

Ordføreren.

Nej, altså, der er sikkert masser af gode mærkningsordninger. Jeg ved, at økologimærket var nævnt tidligere, og det foreslår jeg ikke at vi afskaffer, hvis det er det, spørgeren refererer til. Det er ikke noget, vi foreslår afskaffet. Jeg tror bare ikke, at det giver så meget mening lige præcis i det her tilfælde. Havde jeg haft de vises sten og lige kunne ryste sådan et nipunktsudspil ud af ærmet her til, hvordan vi lige gjorde det, havde det jo været nemt, men der er jeg ikke endnu. Så jeg har ikke et godt svar på, hvad vi lige præcis skal gøre for at løse det her problem. Jeg er nok bare kommet frem til, at en mærkningsordning ikke er svaret.

Tak, og der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det, og tusind tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF for at have fremsat lovforslaget, for det her er jo faktisk et lovforslag. Jeg synes også, det er en meget fin detalje lige at få bragt på banen igen. Jeg synes faktisk, diskussionen i Folketingssalen i dag og her til aften har været ret interessant, og jeg synes, der har været mange gode ting fremme, som jeg i hvert fald også har brugt lidt tid på nede på min plads at tænke over.

Jeg er sådan set positiv over for lovforslaget her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi herinde ikke bare sidder og siger: Nå, men det er noget, vi må kigge på igen om 1 år, om 2 år, om 3 år eller om 4 år. Når jeg så alligevel tøver lidt, er det, fordi jeg oprigtigt synes, der har været nogle gode overvejelser fra bl.a. fru Rosa Lund fra Enhedslisten over den her omvendte effekt, som man kan have en frygt for der vil være. Men jeg synes også, at vi er kommet til et sted, hvor vi herinde måske er nødt til at spørge os selv, om vi på et tidspunkt er færdige med bare at tale om det her og faktisk må gøre noget.

Jeg har nogle ting i det her lovforslag, i forhold til at jeg synes, det er rigtig vigtigt, at det ikke bare kommer til at blive en blåstempling af alle de billeder, der så ikke har et mærke på sig, og jeg vil egentlig også gerne i dialog med regeringen om, hvad det er for nogle afvejninger, vi skal lave, og hvad det er for nogle balancer, vi kan finde, for at det her rent faktisk vil have den effekt, det skal have. For jeg synes ikke, at vi kan være bekendt, at vi lige nu bare ser på den enorme eksponering af billeder, som unge mennesker bliver udsat for, og at vi lidt bare bliver ved med at lade det ske.

Der tror jeg, vi er nødt til at forsøge at komme lidt mere på forkant, også herindefra. Derfor synes jeg egentlig også, at vi bør have en ærlig snak med hinanden partierne imellem om vores ansvar, også på et helt personligt plan. Vi har valgplakater hængende hvert fjerde år, og for mit vedkommende kan jeg fortælle, at da plakater af mig i 2019 hang i lygtepælene første gang, havde jeg ikke været opmærksom på at sige, at jeg ikke ville retoucheres, så der havde jeg ingen modermærker – ingen. Jeg har ret mange modermærker, hvis man skulle være i tvivl. Det sørgede jeg så for at få sagt til valgkampen i 2022, og der valgte jeg at undgå at få mit billede retoucheret til den valgkamp.

Men jeg synes faktisk, at når jeg kigger rundt på de billeder, der hænger af os alle sammen i lygtepæle, og på alle mulige billeder, vi uploader til valgtests, så kunne vi godt, folkens, være lidt bedre til at gå forrest og vise, at vi også ser ud på den måde, som vi gør. Det synes jeg faktisk også at vi har et ansvar for at gøre. Så det er bare lige en lille opsang om, at når vi gerne vil have, at andre gør noget, så skal vi også selv være med til at gå forrest.

Som sagt ser jeg positivt på forslaget, men synes også, at der er bragt nogle valide bekymringer op, i forhold til hvilken effekt det her vil kunne få. Jeg sætter virkelig pris på, at man har fremsat lovforslaget her, og vil se meget frem til udvalgsarbejdet. Det mener jeg helt oprigtigt, og jeg vil gerne være med til at se, om ikke vi kan få taget nogle initiativer her. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for talen. Jeg fornemmer faktisk en oprigtighed i ordførerens tale, og jeg er rigtig glad for, at ordføreren anerkender, at vi på et tidspunkt skal forlade diskussionsklubben og rent faktisk komme i gang med at gøre noget. Jeg synes måske, jeg vil bemærke, at regeringen har haft 2 år, siden det her forslag blev fremsat første gang, og nu er man sådan i gang med nogle undersøgelser, som ingen rigtig ved hvornår bliver færdige. Måske bliver de aldrig færdige, måske fordi regeringen ikke er helt enig med sig selv om, hvorvidt den overhovedet synes, at en mærkningsordning er en god idé. Så jeg vil egentlig bare takke for ordførerens bemærkninger. Det er en skam, at vi ikke har flertallet. Så kunne vi måske have forladt diskussionsklubben.

Ordføreren.

Hvis regeringen, i modsætning til hvad jeg håber, bliver ved med ikke at komme med et svar selv, så kan vi jo håbe på at få lavet det om efter et valg.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Vi er nu igennem den almindelige række af ordførere, og den sidste, der får ordet, er ordfører for forslagsstillerne fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. For ligesom at få det på plads, så den efterfølgende debat, hvis der bliver en, ikke drejer sig om mine valgplakater, så kan jeg sige, at de var heller ikke retoucherede ved sidste valg, og de bliver det heller ikke ved det kommende valg. For når man har de holdninger, skal man selvfølgelig også gå foran med et godt eksempel; så mine valgplakater bar faktisk no retouch-mærket, som jo er det mærke, som foreningen No retouch udviklede til positivt at gøre opmærksom på, når valgplakater ikke er retoucherede. Så det agter jeg at fortsætte med.

Så vil jeg sige, at det jo er helt almindeligt at have mere eller mindre fedt på kroppen, modermærker, kropsbehåring, store og små bryster, måske endda nogle, der er uens, skæve næser, og med alderen er der sågar også nogle af os, der får mormorarme, appelsinhud, bliver skaldede osv. Kort sagt: Der er rigtig mange af os unge som ældre, som afviger noget fra de glansbilleder, som vi mødes af i reklamer, hos influencere og på billeder på sociale medier.

Men der er en kæmpe forskel fra min barn- og ungdom i forhold til antallet af billeder, vi mødes med – det er meget større. Børns verden i dag er jo en verden af billeder og film. De holder hurtigere op med at lege; skærmene kommer til at fylde alt; de mødes af tusindvis af billeder hver eneste dag. Derfor eksponeres de også hele tiden for nutidens perfekte ideal på sociale medier, blogs, film, reklamer, og det er jo nemt hele tiden at komme til at sammenligne sig med det på en helt anden måde, end man gjorde i min ungdom.

Mulighederne for at redigere billederne er jo også blevet mange, mange flere, og det gør mange. Vi ved, at 38 pct. af pigerne i 9. klasse ifølge Børns Vilkår jævnligt redigerer deres billeder, inden de lægger dem op på sociale medier. 54 pct. af pigerne fortæller også, at de har prøvet at fjerne et billede på de sociale medier, fordi de ikke mente, at billedet havde fået nok likes, hjerter eller kommentarer. Underforstået: De bliver enormt følsomme over for, hvordan andre reagerer på deres billeder. De redigerede billeder skaber kropspres. Pigerne vil typisk gerne tabe sig, drengene vil typisk gerne have mere muskelmasse og være større; men bottomline er, at det giver selvværdsproblemer, som har stor betydning for den generelle trivsel, selvtillid, velvære og seksualitet.

I rapporten fra Børns Vilkår kan man også læse, at 1.900 samtaler på BørneTelefonen i 2019 var registreret under emnet krop og/eller udseende, og det er jo bare dem, der har fundet vej til BørneTelefonen. I interviewundersøgelsen beskriver pigerne et pres for at skulle se perfekte ud. Det er et pres, som flere af dem mener kommer fra de mange photoshoppede og retoucherede billeder, som florerer på de sociale medier. Og selv om de er vidende om, at billederne ikke er ægte, eller at de kroppe, de ser på, har været udsat for kirurgi, så ønsker de det samme. De ønsker det uopnåelige, og det påvirker trivslen. Derfor er det vigtigt, at unge bliver gjort opmærksomme på brugen af retouchering.

Der er også amerikanske undersøgelser faktisk, som siger, at det ikke kun er børn og piger, der oplever kropspres; der er faktisk også voksne og mænd, der gør det. Det var jo baggrunden for, at vi i 2021 i SF fremsatte det her forslag om en frivillig mærkningsordning, hvor mærket skulle gøre opmærksom på ikkeretoucherede billeder, for idéen var at gøre opmærksom på krop og ansigter, som de nu engang almindeligvis ser ud, så børn og unge og alle os andre har helt almindelige mennesker at spejle os i frem for urealistiske billeder eller film, som er redigerede og fuldstændigt umulige at leve op til.

Men regeringen ønskede jo ikke at lave et frivilligt mærke; det kunne branchen bare selv tage initiativ til. I stedet valgte man jo at fremsætte det lovforslag, som er fremsat i dag, og som er inspireret af Norge og faktisk også af Israel og Frankrig, som jo har mærkningsordninger, og det syntes vi jo trods alt i SF var et fremskridt. Der var valg i 2022, og det skete så i en underlig pakke sammen med en lovændring om lattergas. Derfor var overraskelsen virkelig stor, da lattergasforslaget blev fremsat efter valget, men uden delen om retouchering. Der manglede ellers ikke gode begrundelser i det lovforslag, som Socialdemokratiet fremlagde dengang. Erhvervsministeriet skrev i lovforslaget, at ordningen kunne reducere kropspres, så hvad venter vi egentlig på?

Hvis det var vurderingen dengang, og det var i orden dengang, så er det vel stadig væk vurderingen. Hvis man ikke vidste bedre, ville man jo tro, at regeringen var uenig her. Jeg synes i hvert fald, at det kneb gevaldigt med at forstå, om man faktisk var for eller imod en mærkningsordning. Jeg fornemmer lidt, at der er et potentiale her for at sylte det i det uendelige med undersøgelser, som vi ikke engang kan få en cirkafornemmelse af hvornår kan være færdige. Jeg havde måske håbet på, at Socialdemokratiet ville stå ved et socialdemokratisk forslag. Man har i hvert fald taget et aktivt valg om at rydde det af bordet, fordi man kun har fremsat den anden halvdel af forslaget.

Er det vigtigt? Ja, det synes vi i SF. Sex & Samfunds undersøgelse i 7.-9. klasse fra 2017 er godt nok en lidt ældre undersøgelse. Den viser, at hver fjerde elev i udskolingen oplever, at de sociale medier påvirker deres kropstilfredshed; særligt elever, som er utilfredse med deres krop, oplever, at de sociale medier påvirker deres syn på kroppen. Blandt de unge, der ikke er tilfredse med deres krop, svarer 45 pct., at de sociale medier påvirker deres syn på egen krop. Blandt de, der er tilfredse med egen krop, svarer 20 pct. det samme. Halvdelen af eleverne oplever, at tilfredshed med egen krop påvirker deres selvværd. 76 pct. af pigerne og 43 pct. af drengene siger, at der er noget ved deres krop, de er utilfredse med.

Det her handler ikke om, at vi skal tage ansvaret fra forældre eller fra de unge, eller at vi skal lade være med at undervise i det. Alt det synes vi jo også vi skal gøre i SF, men måske er det på tide, at vi, når vi ved, at vi er oppe imod urealistiske idealer og kunstige glansbilleder med nøje udvalgte vinkler, filtre, og som til tider er photoshoppede, ja, så skal vide det. Og ja, det har altid været sådan, at der var idealer, som vi har sammenlignet os med. Det nye er bare, at vi er meget mere omgivet af billeder, og det kan være svært at afkode, hvorvidt de er reelle eller ej.

Jeg synes jo, at vi i Danmark har en stolt tradition for at tage børnebeskyttelse alvorligt, og det bør vi selvfølgelig også gøre her. Det står jo allerede i markedsføringsloven, at man skal tage hensyn til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritisk sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Jeg synes jo egentlig, at det her forslag ligger i fin forlængelse af det. Det havde jeg håbet på opbakning til.

Jeg har svært ved at se, hvad det er i EU-retten, der trænger til en nærmere afklaring, men det må vi jo i udvalgsarbejdet sørge for at blive klogere på. Frankrig har den her ordning – det ville da være mærkeligt, hvis man ikke også kunne lave sådan en ordning i Danmark. Og så er der hele spørgsmålet om influencere, og der har Forbrugerombudsmanden jo for nylig sagt, at influencere også kan være virksomheder, og dermed vil de også være omfattet at det her forslag. Jeg forstår ikke, hvad det er for nogle yderligere undersøgelser, man ønsker, men det kan vi måske komme nærmere ind på i udvalgsarbejdet.

Det her forslag bliver bragt til afstemning, men jeg vil sige, at jeg synes, at det er ærgerligt. Jeg ærgrer mig på børnenes vegne. Endelig havde vi en gylden mulighed for trods alt at gøre noget. Der har været debatklubber nok i forhold til at beskytte børn og unge på sociale medier, og det synes jeg ikke vi er kommet særlig langt med endnu. Børn og unge bliver stadig væk udsat for aggressive algoritmer, afhængighedsskabende indhold, skadeligt indhold, og det er vi ikke kommet længere med. Her kunne vi faktisk have valgt at gøre noget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.