Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Med den fart, jeg havde på op mod talerstolen, fik jeg næsten fornemmelsen af, at jeg var Leopold i filmen »Sommer i Tyrol«, der siger: Ja, ja, nu kommer jeg. Og det gør jeg med stor fornøjelse i forhold til denne aftale, som er en udmøntning af dele af »Aftale om et stærkere erhvervsliv«. Jeg er enormt glad for, at det igen er lykkedes at lave en bred aftale, som ud over regeringspartierne har opbakning fra Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Som mange herinde husker, afleverede ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte den 19. februar 2024 en anbefaling om sanering af erhvervsstøtte. Der var flere forslag på den liste. Nogle så forslagene som en gyser, andre som et højt belagt smørrebrød. Men hvorom alting er, er vi blevet enige om at sanere straksafskrivningsordningen for edb-software, knowhow og patentrettigheder. Ordningen foreslås allerede afskaffet i 2025.

Derudover foreslås det at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. fra indkomståret 2028, og der vil så i årene frem til 2028 ske en langsom ensretning. Vi formoder, at de her ændringer vil gøre, at det bliver både mere attraktivt og mere fordelagtigt for virksomheder at investere i forskning og udvikling.

Helt generelt synes jeg, det er værd at hæfte sig ved, at vi også med forslaget her bl.a. henter lige knap 1 mia. kr. årligt på at afvikle erhvervsstøtteordninger. Så alt i alt finder Socialdemokratiet det her forslag balanceret. Vi finder også, at forslaget skaber nogle rammevilkår, som er sikre, fordi der er et så bredt flertal bag forslaget. Jeg har jo selv siddet til flere af de her møder omkring forhandlingerne, så jeg vil også godt benytte lejligheden til at takke de partier, der er med i aftalen. Jeg synes, vi har haft et godt og frugtbart samarbejde.

Med de ord vil jeg også gerne samtidig sige, at nu sender vi jo forslaget til behandling i udvalget, og der vil vi selvfølgelig også lytte, hvis der er indspark, kommentarer og spørgsmål i forbindelse med forslaget fra partier, der ikke er med i aftalen, i øvrigt i tråd med den tradition, som jeg synes vi plejer at have, for en god tillid til hinanden i Folketingets Skatteudvalg. Med de bemærkninger kan jeg anbefale, at forslaget går videre til vedtagelse.

Tak for det. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ordføreren for talen. Jeg lagde mærke til, at ordføreren lagde op til en god udvalgsbehandling, hvor vi måske kan ændre på lovforslaget, og det er faktisk noget af det, som Alternativet er lidt nysgerrig på, og som jeg også vil uddybe i min tale. For det er sådan, at vi i Alternativet egentlig går ind for at øge fradraget på udgifter til forsøg og forskning, men vi synes, at fradraget i dag er ret utydeligt defineret, og at der også bliver givet fradrag til udgifter, som ikke har så meget at gøre med forsøg og forskning. Derfor overvejer vi at stille et ændringsforslag, der ligesom afgrænser fradraget bedre, så det bliver tydeligt, hvad det er, man kan få fradrag for. Er det noget, som Socialdemokratiet vil være åben over for?

Ordføreren.

Hvis man kan stille nogle forslag, der gør intentionen i aftalen mere tydelig, har vi ikke nogen udfordringer med det. Vi skal selvfølgelig drøfte det i aftalekredsen, men det er kun fint, hvis intentionen kan blive endnu mere tydelig med endnu tydeligere og skarpere formuleringer. Jeg er ikke selv faldet over noget, jeg synes var utydeligt, men det er jo også derfor, vi har tre behandlinger i Folketinget, altså så vi kan gøre lovforslag endnu mere kvalificerede op til tredjebehandlingen. Og hvis man har nogle bud på det, vil jeg bare sige, at så lytter jeg interesseret og vil forholde mig konstruktivt til det.

Fru Christina Olumeko.

Det tager vi meget positivt imod i Alternativet. For os at se er der behov for at præcisere eller afgrænse, hvad man kan få fradrag for, eller også lave en procedure for, hvordan man kan få afklaret, hvad der er forskning og forsøg. Det er sådan, at i dag er det forholdsvis uklart defineret, og det betyder også, at man kan få fradrag for udgifter, der ikke har så meget at gøre med forsøg og forskning. I folkemunde bliver fradraget jo netop også kaldt for fradrag til forskning og udvikling, og det synes jeg meget tydeligt symboliserer, hvor vagt det egentlig bliver forstået og defineret på Christiansborg.

Ordføreren.

Men vi skal jo også udvikle vores virksomheder. Men lad os få en drøftelse i udvalget om det og meget tydeligt understrege, at det selvfølgelig skal leve op til intentionerne i aftalen.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Der er indgået en aftale i juni måned om et stærkere erhvervsliv, og det er bl.a. sket på baggrund af den her ekspertgruppe, der har set på, i hvor høj grad man kunne sanere erhvervsstøtten. På det område, som vi behandler i dag, skal det lige påpeges, at ekspertgruppen og dermed også lovforslaget jo behandler tre væsentlige ting: for det første muligheden for afskrivning på edb-software, for det andet knowhow, patentrettigheder og licens og for det tredje fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Jeg har kun en kommentar det ene, nemlig afskrivning på edb-software. Det har jo været sådan, at det kunne man trække 100 pct. fra i dag, altså fuldstændigt fradrag med det samme. Det ændrer den her aftale til 25 pct. efter saldoprincippet. Det synes jeg for så vidt også er udmærket. Der er imidlertid forskellige organisationer, der har gjort mig opmærksom på, at det kan være lidt problematisk, at man også på det her område for edb-software sondrer og siger, at de lønudgifter, der er forbundet med edb-software, skal afskrives efter princippet for driftsmidler. Det vil altså sige, at hvor lønudgifter jo normalt trækkes fra som enhver anden lønudgift til medarbejdere, så indfører man altså her, at hvis det har noget at gøre med edb-software, er det særlige driftsmidler, det skal afskrives på. Organisationerne påstår i hvert fald over for mig, og jeg har ingen grund til at betvivle det, at det er lidt problematisk. Det kan medføre administrative byrder for firmaet og for skattevæsenet, og jeg vil under udvalgsbehandlingen bede ministeren om at redegøre nærmere for den provenumæssige betydning for det her.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi har en rente, der ikke er ret langt fra nul, og vi har en inflation, der heller ikke er så langt fra nul, så om man får sit fradrag her og nu eller man skal have det over nogle år, har nok ikke den helt store betydning. Men hvis det har betydning for både virksomheden og for skattevæsenet i administrativ henseende, skal vi selvfølgelig tage hensyn til det og så lave en mere enkel løsning. Men det er noget, vi kan kigge på under udvalgsbehandlingen. Og helt generelt må jeg sige, at Venstre jo i sagens natur kommer til at støtte det her forslag i enhver henseende.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. På vegne af Danmarksdemokraterne kan jeg jo også meddele, at vi naturligvis støtter det her lovforslag, som skatteministeren har fremsat, altså L 25. Det gør vi naturligvis, fordi vi jo er en del af aftaleforligskredsen set i forhold til den styrkede erhvervsindsats, iværksætteripakke og alt muligt andet. Det er en samlet aftale, som også indeholder andre ting end dem, der er skitseret i det her lovforslag, men det gør jo ikke vigtigheden af, at vi naturligvis bakker op om de samlede indsatser, mindre.

De to ordførere før mig har jo været inde på det om ekspertgruppens anbefalinger og fradragsrettigheder i forhold til at få afskaffet den her straksmulighed. Det er sådan set meget fornuftigt. Så synes vi også i Danmarksdemokraterne, at det er utrolig vigtigt, at vi fastholder en ambitiøs sikring af investeringer i forskning og udviklingsbaserede indsatser hos de danske virksomheder. Når man øger forskerfradraget, øger man efter vores bedste vurdering også virksomhedernes muligheder for at agere agilt med hensyn til fremtidige udviklinger og fremtidige indsatser i forhold til at styrke vores danske beskæftigelse, arbejdspladser og alt muligt andet her i kongeriget. Så vi er meget tilfredse med aftalen, og vi støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Lad mig begynde med at slå fast, at det grundlæggende er fornuftigt at rydde op i erhvervsstøtteordningerne. Vi bør tilstræbe en enklere og mere overskuelig lovgivning, som understøtter både gennemsigtighed og effektivitet i vores skattesystem. I den forbindelse er det også fornuftigt at afskaffe de særlige afskrivningsmuligheder for software. Disse ordninger har haft deres tid, men nu er der behov for en mere ensartet behandling af afskrivninger i dansk lovgivning i det hele taget.

Samtidig er det også vigtigt at understrege, at SF naturligvis anerkender betydningen af at sikre gode rammer for et stærkt erhvervsliv i Danmark. Vi har brug for virksomheder, der kan skabe arbejdspladser, vækst og innovation, og vi ønsker at understøtte den udvikling. Det skal dog ske på en måde, der balancerer støtten med hensyn til fællesskabets ressourcer og prioriteringer.

Men her er SF ikke med. Vi valgte at stå uden for aftalen fra juni måned, og det gjorde vi af flere grunde. For selv om vi ser fornuften i visse dele af forslaget, er vi grundlæggende uenige i, hvordan provenuet skal anvendes. Det gælder særlig, når vi ser på de store beløb, der her er i spil. Med aftalen gives der lettelser for knap 2 mia. kr., og ovenikøbet har man valgt at bruge næsten 1 mia. kr. fra råderummet til at finansiere den.

En væsentlig del af denne finansiering går til den skematiske værdiansættelse og den nedsatte bo- og gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Det er tiltag, som SF er skeptiske over for. Vi mener, at de her lettelser i høj grad vil gavne de mest velhavende familier og virksomheder, uden at det nødvendigvis kommer den brede befolkning til gode. Det er en prioritering, vi har svært ved at bakke op om. Derudover ser vi også med skepsis på forhøjelsen af FoU-fradraget. Selvfølgelig skal der være gode vilkår for forskning og udvikling, men vi mener, at midlerne kunne være brugt langt bedre på områder, der sikrer større samfundsmæssig nytte.

At bruge knap 2 mia. kr. på disse tiltag, når der er så mange andre presserende behov i vores samfund, er efter vores mening en forkert prioritering. På den baggrund, og selv om vi anerkender intention om at rydde op i erhvervsstøtteordningerne, kan SF ikke støtte det samlede forslag. Så skal jeg også hilse fra Enhedslistens ordfører, hr. Pelle Dragsted, og sige, at de tager stilling ved andenbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak til SF's ordfører for kommentarerne. Nu er det om bo- og gaveafgiften jo ikke fremsat endnu. Jeg anerkender fuldstændig, at det var en del af aftalen, men det er ikke en del af selve lovforslaget her. Jeg hører SF's ordfører være meget positiv over for de tiltag, der er i det isolerede lovforslag, som vi har på bordet i dag til første behandling, f.eks. det, at vi finder en hel millard kroner ved at sanere erhvervsstøtteordningerne.

Så hvorfor kan SF ikke isoleret set – når man stort set er så positiv over for det her lovforslag – stemme for det her lovforslag og så afvente det om bo- og gaveafgiften, når det bliver fremsat, og så stemme imod dét lovforslag? Det, jeg jo synes jeg lytter mig til, er, at det, der ligger på bordet her, synes SF faktisk er ret godt.

Nu er det jo en samlet aftale, og vi er ikke med i den samlede aftale på grund af de prioriteringer, der er, også selv om jeg også sådan set understreger, at der er elementer og dele af lovforslaget her, som er fornuftige. På det grundlag mener jeg heller ikke at vi samlet set kan støtte det lovforslag, der er her, selv om der er gode takter i det.

Hr. Anders Kronborg.

Det vil jeg gerne kvittere for. Det synes jeg er en konstruktiv tilgang, og jeg anerkender jo fuldstændig, at SF de står uden for den samlede aftale. Men her har vi et lovforslag, som jeg også kan høre at ordføreren faktisk anerkender at der er rigtig fine elementer i.

Ordføreren.

Jeg anerkender, som ordføreren også siger, at der gode takter og elementer i det her lovforslag, der ligger her, og jeg vil så også kvittere for, at det er godt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget udmønter en del af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv«, som Liberal Alliance er en del af. Vi så egentlig gerne, at man gik meget længere ned ad det spor med ekspertgruppens anbefalinger med erhvervsstøttesaneringer mod at sænke skatter og byrder for pengene. Vi hilser det velkommen, at FoU-fradraget stiger, selv om vi hellere så de brede selskabsskattelettelser.

Så er vi blevet gjort bekendt med en usikkerhed vedrørende straksafskrivning på software. Det målrettes jo købere af software og den mulige afskrivningsprofil på det. Bekymringen går så på, om det også gælder udviklere og sælgere af software, og det ville være rart at få afklaret i udvalgsarbejdet.

Men jeg kan sige, at Liberal Alliance stemmer for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Det er godt at være tilbage på talerstolen. Jeg havde ikke lige forestillet mig, at det ville være om skattepolitik, men jeg synes, det her er enormt vigtigt. Danmark skal simpelt hen være et af de bedste lande at drive erhverv i, hvis ikke det allerbedste.

Det er så endnu et af de lovforslag, der medvirker til, at Danmark forbedrer sin erhvervsvenlighed. Lovforslaget er jo en del af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv«, som vi tidligere på året indgik som en bred aftale i Folketinget. Det kan egentlig siges meget simpelt: Gode vilkår og gode rammer – ja, det skaber også gode virksomheder. Det er en forudsætning, som vi i Moderaterne arbejder i døgndrift for.

Det at være erhvervsvenlige er jo ikke alene kun for virksomhederne, de ansatte i virksomhederne osv.'s skyld. Nej, det er jo i bund og grund for hele Danmarks skyld. Forudsætninger, der giver de bedste rammebetingelser til virksomhederne, er også dem, der er med til at finansiere vores velfærdssamfund. At mine børn går i skole, at syge mennesker kan besøge lægen, at vi har et sikkerhedsnet, der griber de mennesker, der ikke kan være på arbejde i en tid – det og jo i sandhed meget mere er noget, der bliver finansieret af, at mennesker vælger at drive erhverv i Danmark og betale skat. Det faktum støtter vi utvivlsomt op om i Moderaterne.

Med lovforslaget er der indgået en aftale om at forhøje fradraget for de udgifter, der er forbundet med forsøgs- og forskningsvirksomhed. At virksomheder kan investere i øget forskning kan være en stor gevinst for virksomhedernes udvikling, men også for os som samfund. Se bare på f.eks. Novo Nordisk. Den slags udvikling skal vi støtte op om. Men ikke kun sundhed er en dansk spidskompetence, men bl.a. også grøn omstilling og it. Derfor og af det, der følger af ekspertgruppens anbefaling, sanerer vi nu to erhvervsstøtteordninger, dels straksafskrivning på software, men også på knowhow og patentrettigheder. Aftalen, der blev indgået er bred, så jeg er nok ikke den eneste i salen her, der synes og tror, det er en god idé at give erhvervslivet de bedste forudsætninger.

Moderaterne stemmer selvfølgelig for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Først og fremmest vil jeg sige, at det føles ubeskriveligt at få lov til at stå her på Folketingets talerstol. Det er en kæmpe ære og et privilegie, som jeg vil prøve at forvalte efter bedste evne.

Hvor er det dejligt, at man i sin første ordførertale skal tale om et lovforslag, der gavner danske virksomheders muligheder og vilkår i forhold til at skabe udvikling gennem forskning. Det vil man gøre ved at øge fradraget for virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 til 120 pct. frem mod 2028 gennem en løbende indfasning.

Dette vil gavne dansk erhvervsliv og dermed også Danmarks økonomi, da den største vækstmotor, vi har, er innovation. At danske virksomheder kommer på markedet med et produkt, der skaber et nyt marked eller revolutionerer et eksisterende marked, er vigtigt. Når man er en lille åben økonomi med en høj løn- og levestandard, er det afgørende, at vores opfindsomhed som nation følger med.

Det er derfor vigtigt, at vi igen får hævet og permanentgjort f- og u-fradraget, for det er vigtigt for virksomhederne at vide, hvad der er rammevilkårene på længere sigt, når der skal forskes og udvikles. Vi skal ikke sakke bagud i forhold til resten af Europa, og det har jo ikke været optimalt, at fradraget har været sænket til 108 pct.

Forslaget finansieres af saneringer i erhvervsstøtteordninger, hvilket vi jo også støtter i Det Konservative Folkeparti, fordi vi generelt ønsker en simplere erhvervspolitik og en simplere skattepolitik.

Jeg noterer mig desuden, at der har været en vis skepsis visse steder i erhvervslivet, i forhold til om ændringen af ordningen ændrer mere, end man blev stillet i udsigt, men det tænker jeg vil blive belyst i den videre behandling af dette lovforslag.

Så alt i alt er det her et godt forslag, der trækker Danmark i en rigtig retning. Og Det Konservative Folkeparti støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare ønske ordføreren tillykke med jomfrutalen. Nu er vi jo fra samme egn og holder med det samme fodboldhold, så det er dejligt at se en esbjergenser på talerstolen. Vi har jo været sammen om aftalen, så vi kan jo kun være enige i rosen.

Men det er lige det sidste, jeg hæfter mig ved, hvor ordføreren siger, at der er nogle knaster osv., vi har hørt lidt om her de seneste dage. Jeg har også hørt om dem, og jeg vil bare høre, om ordføreren vil være med til i udvalgsbehandlingen at bede om at få en teknisk gennemgang, så vi kan bruge tid på at komme helt, helt ned i de knaster.

Ordføreren.

Jeg vil sige til ordføreren, at det vil vi gerne, for det er vigtigt, at vi sørger for, at tingene bliver gjort ordentligt. Man skal selvfølgelig også sikre, når man serverer erhvervsstøtteordninger, at man gør det, der bliver stillet i udsigt, og selvfølgelig ikke mere end det, men heller ikke mindre. Så det er mit svar. Tak.

Hr. Anders Kronborg.

Vi skal gøre det sammen, for så har vi også sendt det signal til dem, der sidder og følger med i debatten, at det her kommer vi til at bore helt ned i dybden af, inden vi kommer til tredjebehandlingen – så eventuelle misforståelser eller andet kan blive ryddet af vejen, og så intentionerne er hundrede procent i forhold til den flotte aftale, som vi har lavet i fællesskab.

Ordføreren.

Det vil jeg være enig med ordføreren i, og jeg vil sige, at det er dejligt, at den gode esbjergensiske kultur for at lave en hurtig handel også kan bringes ind i Folketingssalen.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver ordet til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Der er sagt rigtig meget allerede om det her lovforslag, og det er af en forholdsvis teknisk karakter. Men som det første vil jeg sige, at jeg sådan set generelt glæder mig over, at der står »edb« i et lovforslag. Det er et ord, vi bruger for sjældent om elektronisk databehandling. Så alene det gør, at det er positivt. Generelt set er der sagt meget om det her. Der er selvfølgelig nogle ting, som vi også skal have udboret i udvalgsbehandlingen – nogle af de ting, som er småting, og som også er nævnt her. Men det er klart, at i Dansk Folkeparti ønsker vi et stærkere erhvervsliv. Vi er jo også rigtig glade for være med i den her aftale, der netop forbedrer rammerne for erhvervslivet, og derfor stemmer vi selvfølgelig også for det her lovforslag og glæder os i øvrigt til en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg giver ordet til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg syntes også, det var sjovt, at der står »edb« i lovforslaget.

Lovforslaget her er en del af en delvis udmøntning af en politisk aftale om et stærkere erhvervsliv fra sommeren 2024. Det er en politisk aftale, som Alternativet ikke er en del af, men det betyder dog ikke, at vi ikke godt kan se positive elementer både i aftalen og det lovforslag, som vi behandler her nu.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at afskaffe muligheden for at straksafskrive, ja, edb-software, knowhow og patentrettigheder. Det kan vi støtte i Alternativet. Hvad angår edb-software, er det i vores øjne ikke sådan, at der længere er behov for at skattebegunstige softwareinvesteringer, og hvad angår knowhow og patientrettigheder, mener vi, at der findes andre og mere direkte og hensigtsmæssige ordninger til at støtte den type forskning og forsøg og udvikling.

Så er der den del af forslaget, som netop handler om fradraget for udgifter til forsøg og forskning. Alternativet er som udgangspunkt for at støtte forskning og forsøg, det er klart, og vi var også med til at indføre og forhøje fradraget i sin tid. Afgrænsningen, som jeg nævnte før i et spørgsmål til Socialdemokratiet, giver imidlertid anledning til vanskeligheder i praksis, så vi foreslår, at man fra lovgivers side enten indfører en mere specifik afgrænsning af fradraget, eller at vi laver en procedure for afklaringen af, hvornår noget er forsøg eller forskning. Lige nu mener vi at fradraget er meget svagt formuleret, og det betyder, at udgifter, der ikke rigtig har noget at gøre med forsøg og forskning, også kan blive fradragsberettigede. Jeg synes også, det er ret godt symboliseret ved, at det her fradrag jo har et kælenavn, der er forskning og udvikling, og det er også det, der står i den politiske aftale. Og det er jo meget, meget bredere end det, der egentlig er meningen med fradraget, nemlig forskning og forsøg. Og det er uhensigtsmæssigt, hvis vi fra Folketingets side, fra statens side giver fradrag til udgifter, der egentlig ikke har så meget at gøre med forskning og forsøg.

Lige præcis den her problemstilling nævnte Alternativet faktisk over for erhvervsministeren, da vi forhandlede. Jeg synes ikke rigtig, at jeg dengang fik noget svar fra ministeren på, om vi kunne afgrænse fradraget. Derfor vil jeg gerne høre skatteministeren, om skatteministeren er åben over for, at vi i lovbehandlingen kan finde en måde at definere fradraget tydeligere på eller i det mindste lave en procedure for, hvordan vi kan få afklaret, at noget er forsøg og forskning. Det tror jeg også at virksomhederne vil synes vil være gavnligt i praksis. Jeg håber, at ministeren kan komme ind på det i sin tale om lidt.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at så længe fradraget ser ud, som det gør lige nu, kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte lovforslaget. Men vi håber, regeringen er åben over for at ændre i lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Nu er vi igennem ordførerrækken, så derfor giver jeg ordet til og byder velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Med lovforslaget følges der op på dele af aftalen om et stærkere erhvervsliv, som blev indgået i juni i år. Gode rammevilkår for dansk erhvervsliv er afgørende for, at de danske virksomheder fortsat kan skabe vækst og arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at vi kan finansiere vores fælles velfærdssamfund til gavn for alle.

Derfor er det aftalt at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling. Det er forskning og udvikling, der skal sikre danske styrkepositioner, f.eks. inden for grønne teknologier og sundhed. Samtidig skabes der med forslaget sikkerhed for, at der også fremadrettet er et forhøjet fradrag for udgifter til forskning og udvikling.

Samtidig foreslås det at følge op på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ved at sanere to erhvervsstøtteordninger. Det drejer sig om straksafskrivning på software og om straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder. Det vil betyde, at software fremover vil skulle afskrives efter de almindelige regler for driftsmidler, dvs. med 25 pct. på en samlet saldo for virksomhedens driftsmidler, og at knowhow og patentrettigheder vil skulle afskrives efter de almindelige regler for immaterielle aktiver som f.eks. goodwill, dvs. over en periode på 7 år.

Med de ord vil jeg gerne takke for den debat, der hidtil har været, og for den, som jeg nævnte før, overvejende positive modtagelse. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og vil selvfølgelig bidrage med det, jeg kan, til udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)