Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er, og han er allerede klar, hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Det var noget af en liste, og tak for det, formand. Det er jo korrekt, at det her lovforslag er en udmøntning af de dele af aftalen, der hedder »Aftale om øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, der handler om en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Det er en aftale, der er blevet indgået den 10. november 2023 mellem regeringen og flere partier.

Dækningsafgiften er en skat, den enkelte kommune kan pålægge erhvervsmæssige anvendelser af en ejendom. Det kan være til kontor, forretning, hotel osv. De nye regler betyder, at dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Stigningsbegrænsningen tillægges bagudrettet med virkning fra og med 2022, så efterreguleringerne af dækningsafgiften i betydelig grad reduceres. Stigningsbegrænsningen betyder nemlig, at større stigninger i dækningsafgiften indfases over tid.

Derudover foreslås justeringer af pensionistlåneordningen vedrørende lån til betaling af grundskyld. For det første foreslås en bagatelgrænse, så der senest skal tinglyses pant, når udlånet overstiger en grænse på 18.300 kr. For det andet foreslås, at pensionister skal have mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld, så flere pensionister får mulighed for at låne til betaling af deres grundskyld.

I Socialdemokratiet bakker vi op om forslaget, og jeg skulle hilse fra vores venner i Alternativet og sige, at de gør det samme.

Tak for det. Der er ingen, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Næste ordfører i ordførerrækkefølgen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. For cirka et års tid siden indgik Venstre sammen med en række partier her i Folketinget en aftale om øget tryghed i forhold til ejendomsvurderingerne. Den blev fulgt op af det forlig, der blev indgået, der hed tryghed om boligskatten, og det forslag, vi har med at gøre i dag, er sådan set en udmøntning af dele af den aftale.

I dag indfører vi altså med lovforslaget en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften. Hvad betyder det så? Ja, i praksis betyder det, at dækningsafgiften for en erhvervsejendom ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Begrænsningen sikrer, at større stigninger i grundskylden, herunder dem, der skyldes de nye ejendomsvurderinger, gradvis indfases over tid. Den giver dermed ejendomsejere større gennemsigtighed og forudsigelighed.

Anden del af lovforslaget sikrer derudover mulighed for, at Skatteforvaltningen kan fastsætte midlertidige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde. Jeg skal ikke komme nærmere ind på specifikationen for det.

Den tredje del, som også min socialdemokratiske kollega var inde på, er pensionistlåneordningen. Den nye ordning vedrører lån til betaling af grundskyld, og fremover vil pensionisterne få mulighed for at dokumentere den restgæld, de måtte have. Det gør, at endnu flere pensionister end i dag vil få mulighed for at låne til betaling af deres grundskyld. Desuden indføres der en bagatelgrænse, der betyder, at tinglysning først skal ske, når lånebeløbet overstiger 18.300 kr.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken. Det er for Danmarksdemokraterne hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Selv om det selvfølgelig er en stor ære at få lov at stå på talerstolen i den absolutte superliga af ordførere, bliver jeg nødt til sige, at jeg er her blot som vikar, fordi hr. Hans Kristian Skibby desværre er blevet syg. Så jeg har lovet at læse Hans Kristian Skibbys tale op.

Danmarksdemokraterne er ikke med i aftalen om nye ejendomsvurderinger, og det er der en lang række gode grunde til, men alligevel er den del af lovbehandlingen i dette lovforslag ganske fornuftig. Således indføres der en ny stigningsbegrænsningsordning, hvor dækningsafgiften på erhvervsejendomme årligt ikke kan stige mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Ligeledes indeholder lovforslaget her en forbedring af pensionistlåneordningen, hvor man har mulighed for at låne i sin friværdi til betaling af grundskyld på sin ejendom.

Samlet set kan Danmarksdemokraterne godt støtte de indeholdte delelementer af denne aftale og stemmer derfor for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Serdal Benli fra SF.

Tak for ordet. Med dette forslag bliver aftalen fra november 2023 konkretiseret, og det omfatter bl.a. en begrænsning af stigninger i erhvervsdækningsafgiften. Aftalen vil medføre skattelettelser på omkring 0,5 mia. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2030. Det kommer så oven i de 10 mia. kr. i skattelettelser, som allerede er på vej.

SF var ikke med i den aftale, og vi er som bekendt heller ikke en del af forliget om de nye ejendomsvurderinger. Vores holdning har hele tiden været, at der burde være mere progression i boligbeskatningen, så dem med de dyreste ejendomme betaler mere, mens vi sikrer en fair og socialt retfærdig beskatning af boligejere med mindre værdifulde ejendomme. Vi anerkender, at der kan være tilfælde, hvor stigningsbegrænsningen kan afhjælpe situationer, hvor der ellers ville ske et uhensigtsmæssigt hurtigt springe opad i beskatningen, men vi mener ikke, at løsningen er at give en så betydelig skattelettelse, som vi ser her. 0,5 mia. kr. i årlige skattelettelser til erhvervsejendomme er en stor sum, som kunne have været prioriteret på anden måde til gavn for velfærden og fællesskabet.

Når det gælder elementet i lovforslaget vedrørende en justering af den såkaldte pensionistlåneordning, har vi i SF ingen bemærkninger. Det er en mindre justering, som vi sådan set godt kan bakke op om.

Men samlet set kan vi ikke støtte forslaget. Vi mener ikke, at det er den rette prioritering af ressourcerne at give så omfattende skattelettelser til ejendomsejere. Vores fokus er at sikre en boligbeskatning, der er mere progressiv og socialt retfærdig, så vi styrker fællesskabet og sikrer en ordentlig velfærd. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det er en stor ære, at min gode partikollega præsidiemedlem hr. Lars-Christian Brask også er formand for mig i dag. Det er jo en debut af en slags.

Lovforslaget her handler om stigningsbegrænsning af dækningsafgiftens indfasning over tid, og det støtter Liberal Alliance. Vi er da også med i den aftale, hvor en lang række af partierne herinde besluttede sig for, at skattebyrderne, som virksomhederne møder som følge af de nye erhvervsvurderinger, ikke skal komme som en spand koldt vand på én gang.

Der er også i lovforslaget elementer, som gør, at pensionister bedre kan være i stand til at blive boende i deres ejendom ved nemmere at kunne låne i deres mursten til at betale skatter med. Vi er jo ikke sådan et parti, som synes, at folk skal beskattes fra hus og hjem, og at man skal optage lån for at kunne betale sin skat, men når folk har lav indkomst og høj friværdi, burde de jo kunne få fingrene i den friværdi på en eller anden måde. Og når de har svært ved at opnå det som realkreditfinansiering, er det her et udmærket værktøj, som frigiver nogle penge i husstanden til at forsøde tilværelsen med andre steder i deres økonomi.

Så vi er i Liberal Alliance positive og stemmer for.

Tak for det. Næste ordfører i talerrækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Og tak for debatten indtil videre. Jeg tænker ikke, at jeg vil gentage alle de gode ting, der allerede er blevet sagt af mine kollegaer. Jeg vil blot sige, at jeg synes, det er godt, at man fra skatteministerens side tager det her dybt, dybt alvorligt, og jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi i forligskredsen jævnligt er blevet informeret omkring de her ting i forhold til dækningsafgift og erhvervsejendomme. Det synes jeg er rigtig godt.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi jo har haft en sag i forhold til udstykning af grundarealer, som jeg sådan set også synes at vi får rettet op på nu her. Der kommer også et ændringsforslag til L 24, som vi kommer til at stemme for, og som jeg også tænker at forligskredsen vil være med til.

Nu retter vi op. Man kan jo sige, at hele det her ejendomsvurderingssystem giver os anledning til at debattere, om det er den rigtige måde, vi gør det på i dag. Er det de rigtige skatter, vi har i dag? Er det den måde, vi skal beskatte ejendomme på i fremtiden? Det synes jeg sådan set skaber en ret god debat.

Men tak for at tage så godt imod det. Tak til forligskredsen, og tak til ministeren for at gå så meget op i det her. Vi stemmer selvfølgelig også for.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag har i konservativ optik ét formål, og det er at sørge for, at ejere af dækningsafgiftspligtige virksomheder samt pensionister ved lån kan sove trygt om natten. Der indføres med dette forslag en stigningsbegrænsningsordning, hvor stigninger i dækningsafgiften indfases over tid. Helt konkret kan dækningsafgiften ikke stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift om året. Det er en god ting, for det giver vished om afgiftstrykket på virksomheder i 10 år frem, og vished om langsigtede rammevilkår er altid en god ting for virksomheder at have. Vi skal selvfølgelig ikke lægge virksomhederne til last, at det offentlige ikke har kunnet give dem en aktuel vurdering af deres erhvervsejendoms værdi siden 2012. Med den her løsning sikrer vi altså ro om natten, og vi sikrer jo i princippet også, at der ikke udskrives afgifter for 4,1 mia. kr., som kommer 16.000 erhvervsejendomme til gavn.

Derudover vil lovforslaget sikre, at pensionister bedre kan låne til betaling af deres grundskyld. Selv om det lyder som en mærkelig ting at sige, fordi det er sådan, systemet nu engang er, er jeg glad for, at vi i forligskredsen bredt har kunnet finde løsninger på det. For det skal selvfølgelig ikke være sådan, at pensionister bliver beskattet fra hus og hjem, fra det hjem, som de har gjort til deres over måske et helt liv. Så derfor sikrer vi, at de kan sove trygt om natten – i hvert fald giver vi dem bedre muligheder derfor. Derfor kan vi i Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går rask videre til den næste ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Mange tak for det. I Enhedslisten er vi jo ikke med i forliget omkring ejendomsskatterne, og det skyldes, at vi ikke mener, at man med den aftale, der er indgået, har opnået den rigtige sociale balance i den måde, man fordeler ejendomsskatterne på. Vi mener, at progressionen i ejendomsskatterne skulle være højere, sådan at de mennesker, det har de allerstørste ejendomme, og som typisk også er de mennesker, der har allerstørste formuer, skulle bidrage noget mere, mens almindelige mennesker så kunne bidrage noget mindre. Det her er jo ikke en decideret udløber af den aftale, men det er et nyt element, og det er, som jeg forstår det, forhandlet i den forligskreds.

Som andre ordførere også har redegjort for, indeholder lovforslaget jo flere ting, og den del, der handler om en forbedring af pensionisternes muligheder for at indefryse deres grundskyld, synes vi er fornuftig. Vi synes, det giver rigtig god mening. I virkeligheden går vi jo i Enhedslisten, hvis vi helt selv kunne vælge det, ind for et skattesystem, hvor i hvert fald en betydelig del af skatten først bliver betalt, når man realiserer gevinsterne, altså når man står med pengene fra sit salg i hånden. Man kan jo sige, at det nye ejendomsskattesystem er et skridt i den retning, altså hen imod en form for beskatning ved realisation, det vil sige når man står med pengene i hånden, i den udstrækning at man som boligejer kan vælge at indefryse den del af ejendomsskatten, der stiger ud over pris- og lønreguleringen, i stedet for at det er ved en løbende beskatning, og det synes vi egentlig er fornuftigt. Derfor er det faktisk også vigtigt at man har de muligheder, også hvis man er folkepensionist.

Vi har lidt spørgsmål til lovforslaget i forlængelse af de bekymringer, som Ældre Sagen har rejst, særlig omkring ældre pensionister og ældre, der har uskiftet bo, og hvilke konsekvenser der er der, og dem håber vi på at kunne få nogle svar på, hvis der ikke allerede er taget højde for det efter høringsrunden. Når det kommer til stigningsbegrænsningen vedrørende dækningsafgiften, er vi lidt mere i tvivl om, hvorvidt det er et fornuftigt tiltag. For det første er det meget vigtigt for os, at der sikres den fornødne kompensation af kommunerne. For det er jo dem, der vil indkræve den her dækningsafgift, og de skal selvfølgelig kompenseres fuldt ud, hvis deres indtægtsgrundlag reduceres, også for de tekniske omkostninger og de administrationsomkostninger, som måtte følge af det her, og som jo ifølge KL's høringssvar er ganske betydelige.

Det andet spørgsmål vedrører de fordelingsmæssige aspekter i det her. For vi er i Enhedslisten jo meget optagede af, at de mindre, selvstændige erhvervsdrivende, altså den lille restaurant nede om hjørnet, den lille lokale butik, ikke bliver unødigt hårdt belastet af skatter, fordi det er dem, der er med til at skabe et godt byliv og gode arbejdspladser. Som vi ved, er langt de fleste af virksomhederne i Danmark små med under ti medarbejdere, og derfor synes vi egentlig også, det er godt at passe på dem. Hvis der, når vi kigger på fordelingen af det, og hvem der får glæde af det her, til gengæld først og fremmest er tale om en slags ny skattelettelse til store virksomheder – det kunne være store industrivirksomheder, som ligger i de kommuner, som opkræver en dækningsafgift – så synes vi måske ikke, det er den klogeste måde at anvende rigets midler på.

Vi har her i salen i går diskuteret andre skatteinitiativer, som også tilgodeser de allerstørste virksomheder, og vi synes jo, at en politik først og fremmest skal bruges til at hjælpe dem, der har brug for den, og det er ikke de mest formuende og de mest privilegerede i samfundet, for de skal nok klare sig, men det er til gengæld i meget høj grad de helt almindelige danskere, altså lønmodtagerne, folkepensionisterne og førtidspensionisterne. Og dem så vi gerne man var lidt mere optaget af end altid de store virksomheder.

Men vi glæder os til at bore os lidt mere ned i det her og se på, hvem det først og fremmest er, der får glæde af den her stigningsbegrænsning i dækningsafgiften, og så vil vi tage stilling til vores stemmeafgivelse og eventuelt bede om en opdeling af forslaget i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Der er ikke flere ordførere til stede i salen, der ikke har talt. Så nu giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak, formand. Først og fremmest tillykke til formanden med pladsen i Præsidiet. Jeg vil gerne indlede med at takke for modtagelsen af lovforslaget, hvor baggrunden er, at et bredt flertal i Folketinget i 2017 indgik forliget »Tryghed om boligbeskatningen« om et nyt boligskattesystem. Formålet med forliget var at sikre tryghed om ejendomsskatterne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger både for boligejere og for ejere af erhvervsejendomme. For ejere af erhvervsejendomme indebar udmøntningen af forliget tryghed om betaling af grundskyld. Ved virkningen fra den 1. januar i år blev der således i overensstemmelse med forliget indført en stigningsbegrænsning for grundskyld. Den sikrer, at større stigninger i grundskylden indfases over tid.

Foruden grundskyld betaler visse ejere af erhvervsejendomme også dækningsafgift. Dækningsafgiften er en skat, den enkelte kommune kan pålægge ejendomme med erhvervsmæssige anvendelser ; det kan være som kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. Det følger af forliget, at dækningsafgiften af erhvervsejendomme ikke skulle være omfattet af stigningsbegrænsningen, men med de nye foreløbige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme har det stået klart, at nogle ejendomsejere vil stå til væsentlige stigninger i og efterreguleringer af betaling af dækningsafgift.

I det lys har der vist sig et behov for en øget tryghed om ejendomsejernes betaling af dækningsafgift. Derfor indgik regeringen og de øvrige forligspartier på ejendomsområdet den 10. november 2023 aftalen »Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«. Formålet med aftalen er netop at sikre, at der skabes en øget tryghed for ejendomsejere, der betaler dækningsafgift. Det gøres ved at indføre en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften på samme måde, som det gælder for grundskylden. Jeg er derfor glad for, at der med dette lovforslag nu foreslås indført en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften. Den medfører, at stigningerne i dækningsafgiften i overgangen til de nye ejendomsvurderinger ikke slår fuldt igennem. Stigningsbegrænsningen betyder nemlig, at større stigninger i dækningsafgiften indfases over tid. I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at dækningsafgiften årligt fra og med 2022 højst vil kunne stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Siden 2022 og frem til udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendommene sker opkrævningen af dækningsafgiften foreløbig på baggrund af de videreførte historiske 2012-vurderinger. Den første nye ejendomsvurdering for erhvervsejendomme er 2021-vurderingen, som udgør beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften for 2022 og 2023. Det betyder, at der vil ske efterreguleringer af dækningsafgiften bagudrettet fra og med 2022, når 2021-vurderingerne udsendes. For at sikre, at de økonomiske virkninger af efterreguleringerne og overgangen til de nye ejendomsvurderinger reduceres i betydelig grad for den enkelte ejendomsejer, foreslås det, at stigningsbegrænsningen skal gælde bagudrettet fra og med 2022.

Ud over at indføre en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften indeholder lovforslaget også en mulighed for, at Skatteforvaltningen kan ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag i visse udstykningstilfælde. Boligejere, der har købt en udstykket grund i 2023, skal efter reglerne have en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2024, som herefter kan udgøre beskatningsgrundlaget i 2025. De endelige 2024-vurderinger er dog ikke udsendt til boligejerne endnu. Uden en lovændring betyder det, at grundskyld opkræves foreløbigt på baggrund af den seneste vurdering, hvilket i udstykningstilfælde vil være vurderingen af grunden, som den så ud, inden den blev udstykket. Det foreslås derfor, at der i stedet kan udarbejdes foreløbige beskatningsgrundlag, som fastsættes ud fra grunden, som den ser ud efter udstykningen. Grundskylden sættes således til et mere retvisende niveau, indtil de endelige vurderinger udsendes. De foreløbige beskatningsgrundlag i disse udstykningstilfælde håndterer ikke de sager, der har været fremme i medierne; det vil sige de sager, hvor ejere af nyudstykkede grunde, der i dele af udstykningsåret og det første år, efter udstykningen er gennemført, er grundskyldspligtige af hele den oprindelige grund.

Jeg er meget optaget af at hjælpe de boligejere, der her står i en helt urimelig situation og er kommet i klemme. For at hjælpen kan nå hurtigst muligt frem, vil jeg, som jeg også sagde i går på det åbne samråd i Skatteudvalget om denne sag, stille ændringsforslag til andenbehandlingen af lovforslaget. Ændringsforslaget indeholder en løsning, der skal hjælpe de boligejere, som har købt en bolig i 2023, og som i 2024 er kommet i en urimelig situation i forbindelse med køb af en nyudstykket grund. Jeg har drøftet løsningen med forligspartierne, og løsningen er for tiden i ekstern høring.

Jeg er også meget optaget af at gøre retsstillingen på området mere rimelig fremadrettet og forventer, at jeg kan sende et lovforslag med den fremadrettede løsning i høring inden jul med henblik på fremsættelse af lovforslaget i Folketinget i første kvartal af 2025. Endelig er jeg glad for, at vi med lovforslaget forbedrer pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld, så flere pensionister får mulighed for at låne til deres betaling af grundskyld.

Med de ord vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der har været, og jeg ser frem til en konstruktiv videre behandling i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge lidt ind til den her stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, for det er jo en relativt stor udskrivning, altså 950 mio. kr. i første år, som så i øvrigt er med tilbagevirkende kraft, hvilket er lidt usædvanligt i forhold til de drøftelser, vi plejer at have om både skat den ene vej og den anden vej, men lad det ligge. Jeg synes ikke rigtig, at det fremgår, hvordan det finansieres – det er det første spørgsmål: Hvordan finansieres det?

Det andet er: Er kommunerne fuldt ud kompenseret, også de her år bagudrettet, altså 2022, og fremadrettet?

Det tredje spørgsmål går på, om ministeren har et overblik over fordelingen af de her 950 mio. kr., altså næsten 1 mia. kr., mellem forskellige typer af virksomheder? Altså, hvor meget af det tilfalder henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder? Det vil jeg høre om ministeren har en vurdering af.

Ministeren.

Stigningsbegrænsningen gælder bagudrettet fra og med 2022, og det betyder, at for 2022 og 2023 kan dækningsafgiften således ikke stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift. Det ekstra loft afviger jo og går videre end den oprindelige politiske aftale og udgør dermed en ny form for stigningsbegrænsning.

Baggrunden for det er jo, at der var nogle virksomheder, der stod til at opleve en meget hurtig indfasning og meget hurtigt ville få nogle meget store omkostninger, som følge af at det her skatteområde som følge af de politiske aftaler om erhvervsvurderinger stod til at blive højere. Det er jo derfor, altså for at afbøde den virkning og for at give virksomhederne en mulighed for at indrette sig efter det, så blev enige om at lave en tilføjelse til den oprindelige politiske aftale. Det synes jeg sådan set er udmærket.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg fik ikke rigtig noget svar på spørgsmålet. Det er også helt okay, hvis ministeren vil henvise til et skriftligt spørgsmål. Men mit spørgsmål var: Hvor kommer de 950 mio. kr. fra, altså hvad er finansieringen?. Jeg ved godt, at det på længere sigt er lavere, og at det ender med en årlig finansiering på 30 mio. kr., men hvornår er det så – er det om 10 år eller 20 år?

For det andet: Er kommunerne fuldt kompenseret?

Og for det tredje: Er der nogen viden om fordelingen mellem forskellige typer af virksomheder?

Det er helt fair, hvis ministeren ikke har et svar på stående fod.

Ministeren.

Jeg må vende tilbage med et skriftligt svar på, både hvordan det fordeler sig på virksomhedsstørrelserne, hvilket også fremgik i forhold til det første spørgsmål, og hvordan finansieringen helt præcist er tilrettelagt.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.