Fremsat 12-03-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 25-03-2025
2. behandling planlagt til 15-05-2025
3. behandling planlagt til 20-05-2025
Ministerområde:
Transportministeriet
Forslaget er en del af regeringens landdistriktsudspil, der skal sikre nye muligheder for transport i landdistrikterne.
Forslaget har blandt andet til formål at give 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 20.00. Desuden foreslås det, at promillegrænsen for spirituskørsel nedsættes til 0,20 promille i de første tre år efter første erhvervelse af kørekort til almindelig bil.
Derudover foreslås der indført en ny Tempo 40-ordning for traktorer og motorredskaber, så de kan køre op til 40 km i timen. Der foreslås også en præcisering af førerens ansvar for køretøjets stand, så det tilføjes, at køretøjet ved kørsel ikke må have monteret uegnede dæk til det konkrete føre.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.