Tak, formand. Tak for Folketingets venlige behandling af L 165. Det er en ret stor dag for mange ude i det danske land, særlig de 17-årige. Jeg blev grebet i ærmet ude i Vandrehallen så sent som tidligere i dag af en htx-elev, som bare lige skulle høre, hvornår det lige er, man får mulighed for at køre bil som 17-årig. Vedkommende kom fra provinsen og brugte meget lang tid på at komme ind til sin uddannelse. Jeg har også fået sms'er fra en far, der bor syd for Holstebro, hvis datter virkelig gerne vil tage en hf i Nørre Nissum – ikke inde i Holstebro. Hun drømmer om at komme til Nørre Nissum, og så er der behov for en bil til det.
Det illustrerer derfor bare, at der er mange eksempler på, at vi med det her forslag faktisk gør en konkret forskel for virkelig mange unge mennesker, fordi de kan bo der, hvor de ønsker at bo, og i højere grad kan tage en uddannelse der, hvor de ønsker at tage en uddannelse. Der er også et eksempel med traktor- og maskinmekanikeren, som skulle bruge tre kvarter på at komme ned på Skjern Tekniske Skole – det gælder jo faktisk for ca. 50 pct. af alle dem, der tager en uddannelse på teknisk skole, at de har den transporttid. Det var helt uoverskueligt for ham, hvordan han nogen sinde skulle komme ud på den der maskinstation, der lå ude på nærmest en bar mark.
Derfor kan vi godt have idealer for, hvordan vi gerne vil indrette den kollektive transport. For jeg er enig i, at målet til enhver tid må være, at man skal kunne passe et arbejde eller en uddannelse uden at have en bil eller kørekort, uanset hvor man bor i Danmark. Men det her forslag løser bare konkret noget, som vi ikke her og nu kan løse med den kollektive transport. Vi sikrer over 100 millioner personkilometer for de 17-årige med det her forslag. Det er markant mere mobilitet, og det er godt for vores samfund, for vores unge mennesker og for deres muligheder for at have det virke, de ønsker.
Så bliver det jo en lille smule trættende at høre Konservative sige, at regeringens politik kan aflæses i dødstallene. Det er forsimplet at debattere på den måde. Selvfølgelig er der flere dødsulykker i trafikken, når vi sikrer så meget mobilitet, og det gælder jo, uanset om det er i bil eller på elcykel. Jeg tror, at de seneste tal, jeg har set, for trafikdræbte på elcykler – altså de her battericykler, der kan køre 25 km/t. – var 11. Men det er jo ikke det, vi laver vores transportpolitik ud fra, for vi ser det ud fra en helhedsbetragtning. Derfor appellerer jeg bare til, at man ikke, bare fordi man er imod et eller andet af den ene eller den anden årsag, griber til det simple kort at sige, at vi bare ønsker, at de unge mennesker skal dø, og at det er vigtigere, at de kan få lov til at køre i en bil. Det tjener et stort formål. Det her bygger jo på erfaringer fra England, Wales og Skotland, hvor man faktisk har en promillegrænse på 0,8, og hvor man ikke har de her spærretider, hvor man ikke kan køre bil. Og de har faktisk nogenlunde det samme antal dræbte i trafikken, som vi har.
Det, som vi så modsat England, Wales og Skotland gør, er at sige, at vi de facto ønsker en nultolerance i forhold til alkohol, mod at vi laver den her ordning. Og vi laver den sådan, at det ikke kan anvendes til partykørsel af helt unge mennesker, for man kan køre i tidsrummet fra kl. 5.00 til kl. 20.00, og fra kl. 20.00 til kl. 5.00 kan man ikke køre. Så jeg synes, at vi har bestræbt os på at finde de rette balancer, som skaber livskvalitet og stor værdi for unge mennesker i hele landet. Og der er altid fordele og ulemper og to sider af en mønt, når man laver politik, også i det her tilfælde. Men jeg vil bare sige, at over 100 millioner personkilometer er der ikke nogen herinde der kan levere alternative svar på – i hvert fald ikke hvis man også finansierer dem.
Så er der Tempo 40-delen, og det glæder mig. Det er måske den første regelforenkling, jeg står bag, hvor det ser ud til, at alle Folketingets partier bakker op. Det er virkelig godt. I sidste uge fjernede vi 25 pct. af busbekendtgørelsen og 10 pct. af godsbekendtgørelsen, og det skal jo alt sammen være med til at fjerne unødigt bøvl og bureaukrati. Men der var der bestemt ikke bred opbakning.
Så her er det dejligt, at vi har fundet nogle regler, vi kan være enige om at fjerne. Det mindsker markant omkostningerne for landmænd og maskinstationer osv. Det er slut med dobbeltregistrering af Tempo 40-traktorer og slut med at registrere vogne og påhængskøretøjer i ét register, og at de samtidig skal have nummerplade på. Fremover bliver det erstattet af et klistermærke. Det er en simpel og virkelig fin løsning, som sparer branchen for flere tusind kroner.
Endelig er der igen en simpel og ubureaukratisk model, når det kommer til ansvaret for egnede dæk. Igen kan jeg høre, at der er lidt forskellige holdninger, men det er rigtigt, at vi både har set en vejgrebsanalyse og en analyse af, at folk generelt faktisk kører med egnede dæk i Danmark. Der er samtidig nogle konsekvenser for andet end bare lige vejgreb i vinterføre. Det er jo derfor, vi også kalder det en vejgrebsanalyse og ikke en vinterdæksanalyse. Det har jo konsekvenser for miljøet, hvis man kører med ikkeegnede dæk om sommeren. Det har konsekvenser i forhold til mikroplast osv., der er færdselssikkerhed, og der er alle mulige andre aspekter inde over den her debat. Så den bliver ofte lidt fokuseret på vinterføre. Men det smukke i den her færdselslov, vi behandler nu, er, at vi tilfører dæk i § 67, stk. 3, hvilket er den mest simple måde at give den enkelte borger et ansvar for at have passende dæk på – vi tydeliggør det – og understøtte politiet i deres håndhævelse og deres muligheder for at straffe de personer, der kører med åbenbart uegnede dæk. Så oven på den analyse, der er lavet, synes jeg, at det er en meget fin balance.
Så har der været lidt forskellige spørgsmål. Først og fremmest kan jeg høre, at der er flere, der enten overvejer at få forslaget splittet op eller direkte ønsker det. Det vil jeg naturligvis se meget positivt på, for det eneste, de her forslag har tilfælles, er, at de udspringer af færdselsloven. Så det er egentlig bare, for at vi ikke skal stå her tre forskellige aftener og behandle tre lovforslag, altså at vi behandler det under ét. Så når der er det ønske, er det selvfølgelig noget, jeg vil efterkomme. Derfor skal I endelig bare stille et ændringsforslag. Stil det gerne sammen, så der ikke er forskellige nuancer, apropos bureaukrati og bøvl. Der er jo nogle, der trods alt skal bruge tid på at splitte sådan et forslag op. Men selvfølgelig vil vi det.
Der er også ønsker til en evaluering. Det er ikke en del af forslaget. Jeg har selv den holdning, at vi som udgangspunkt vedtager noget, og finder vi så ud af, at der er noget, vi bør gøre anderledes, skal vi jo bare gøre det, hvis det giver mening, uanset om vi har aftalt at lave en evaluering eller ej. Det er måske sådan en lidt mere lavpraktisk tilgang. Det er korrekt, at vi agter at hæve mønsterdybden på lastbiler på trækkende og styrende aksler fra 1 mm til 1,6 mm. Det er jo igen et udtryk for, at vi kunne lave store arbejdsgrupper og diskutere det her: Hvad ville passe til det danske klima og danske forhold? Vi kunne også bare lade os inspirere af, hvad man har i sammenlignelige lande, og det er det, vi har gjort med den del.
Så er der diskussionen om M+S-dæk eller 3PMSF-dæk. Det er jo sådan, at M+S-dæk er EU-typegodkendte dæk. De kan anvendes til langt det meste vejrlig, og så kommer der selvfølgelig altid nogle historier om, at lige pludselig begynder det at sne, og så skal man kaste bilen ind til siden, og man kan ikke komme hjem. Det er jo ikke det, der er tale om. 3PMSF-dæk er jo til kraftigt vejrlig, altså kraftigt snevejr. Det kan være, når eksempelvis myndigheder fraråder unødig eller al udkørsel. Så det er anden kørsel end ved let faldet sne. Men jeg skal ikke stå og redegøre for alle tænkelige og utænkelige scenarier. Til gengæld glæder jeg mig over, at Færdselsstyrelsen udarbejder og har udarbejdet vejledninger om dæk på styrelsens hjemmeside, som man kan gå ind og læse.
Så var der jo SF, som jeg håber blev tilfreds med svaret om at opdele det, og der var også et spørgsmål om justeringer af andre kørekortskategorier. Men det er jo klart, at grunden til, at der er en nultolerance i forhold til promillegrænsen, er balancerne, hvor man så til gengæld også har sænket aldersgrænsen for kørekortet, og hvis der er et ønske om at forhandle andre kørekortskategorier, må vi jo se på det.
Konservative har jo påstået, at man ikke kunne se af forslaget, at det skabte øget mobilitet. Det skulle man gerne kunne. Man skulle faktisk kunne aflæse over 100 millioner personkilometer, som jeg også sagde det tidligere. Så var der diskussioner omkring Sverige og Tyskland, som på mange måder ikke er sammenlignelige med Danmark, men som på nogle måder er det, og som har stillet øgede krav, bl.a. med et krav om – det er så svært at sige det hurtigt – 3PMSF-dæk. Det synes jeg jo så at vi for nærværende skal tage ned på den måde, at det er det bedste storskalaforsøg, man kan have, altså at man i både Sverige og Tyskland eksperimenterer med det her og har stillet krav om det, selv om vi nok vil sige, at vores klimaforhold er mere sammenlignelige med Hollands. Men lad os nu bare følge det arbejde og den lovgivning, de har lavet, og så kan vi jo se, om det er noget, man kan aflæse positivt i ulykkestallene m.v.
Alternativet har stillet to ændringsforslag, og det ene drejede sig om promillegrænsen, og det har jeg svaret på, og jeg var så ked af, at jeg ikke fik noteret det sidste forslag, men det kan vi tage bilateralt, i udvalgsarbejdet, eller I er også velkomne til at stille spørgsmål her i salen. For jeg stiller mig naturligvis til rådighed for spørgsmål, ligesom jeg vil servicere udvalget efter bedste evne som en del af udvalgsarbejdet.
Afslutningsvis vil jeg sige tak for det høje Tings venlige behandling.