L 160 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love.

(Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.).

Af: Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 9

Biodiversitetsrådet ser som udgangspunkt ingen væsentlige modsætninger mellem biodiversitet og menneskers adgang til friluftsliv i beskyttede og strengt beskyttede områder. Rådet anbefaler dog, at aktiviteter i disse områder, især i strengt beskyttede, reguleres ud fra et forsigtighedsprincip og med hensyntagen til biodiversiteten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med den foreslåede løsning ikke længere skal gives dispensation til opførelse af visse anlæg og bygninger i fredskov. Vil dette også gælde, efterhånden som arbejdet med den grønne trepart skrider frem, og mere af den nuværende fredskov omlægges til f.eks. urørt skov? Vil ministeren sikre, at aktiviteter i beskyttede og strengt beskyttede områder fortsat reguleres efter forsigtighedsprincippet, som biodiversitetsrådet anbefaler?
Dato: 08-04-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 08-04-2025
Modtaget: 08-04-2025
Omdelt: 08-04-2025

Spm. om sikring af, at aktiviteter i beskyttede og strengt beskyttede områder fortsat reguleres efter forsigtighedsprincippet, som biodiversitetsrådet anbefaler

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version