L 160 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love.

(Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.).

Af: Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 10

Biodiversitetsrådet ser som udgangspunkt ingen væsentlige modsætninger mellem biodiversitet og menneskers adgang til friluftsliv i beskyttede og strengt beskyttede områder, men anbefaler generelt, at aktiviteter i beskyttede, og i særdeleshed strengt beskyttede områder, reguleres ud fra et forsigtighedsprincip og under hensyn til biodiversiteten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med den foreslåede løsning ikke længere skal gives dispensation til at opføre visse typer af anlæg og bygninger i fredskov. Vil dette også være tilfældet, efterhånden som »Aftale om Implementering af et Grønt Danmark« af 18. november 2024 skrider frem, og mere af den skov, der i dag er fredskov, omlægges til f.eks. urørt skov? Og vil ministeren sikre, at aktiviteter i beskyttede og strengt beskyttede områder reguleres ud fra et forsigtighedsprincip, som biodiversitetsrådet anbefaler?
Dato: 08-04-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 08-04-2025
Modtaget: 08-04-2025
Omdelt: 08-04-2025

Spm. om skov, der i dag er fredskov, omlægges til f.eks. urørt skov

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version