Nu var Socialdemokratiet ikke i salen til at starte med, og så startede Venstres ordfører med at sige, at Venstres ordføreren faktisk var lidt bekymret, for Socialdemokratiet plejer at gå op og lave fin fremlæggelse, og det synes jeg da Venstres ordfører klarede fint selv. Så jeg kan kun opfordre Socialdemokraterne til at blive et mindre parti, så de er ikke de første på talerstolen, for det kunne Venstre da bestemt også håndtere. Så det var jo bare en lærdom i, hvordan det forhåbentlig bliver efter et valg eller to.
Virkeligheden er jo, at jeg ikke tror, at der kommer nogen herop og siger, at det simpelt hen er så dårligt, og at man ikke kommer til at stemme for det. Danmarksdemokraterne kommer også til at stemme for det – og så kan jeg jo altid finde et lille hår i suppen. Den der lyksalige stemning, der har været hos de to første ordførere med, at bare vi gør det her, bliver alt godt, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Hvornår bliver et ufarligt ai-system et farligt ai-system? Lige nu kan du nogle steder gå ind og handle; der er ingen mennesker, men der er et ai-system med kameraer, der observerer dig, og man tager sin dåse med bønner eller asparges, eller hvad man ellers må spise, hvis man bor i Storkøbenhavn, og betaler henne ved kassen. Det er jo et meget ufarligt ai-system; det skal vi ikke kontrollere. Men hvad så, hvis det nu bliver brugt til at profilere dig senere hen i et andet ai-system, som har en lidt mere dyster tilgang? De vil gerne sælge bønner til Kim, så nu får jeg det på min profil på sociale medier, hvor man siger: Du skal spise flere bønner, Kim; det er godt for helbredet, og det er også meget mere politisk korrekt. Eller endnu værre kunne det tænkes, at når de er færdige med at profilere mig der, så kunne nogle i banken tænke, at ham Kim ikke spiser bønner nok, så han kan ikke få et lån. Og så har vi lige pludselig Kina-modellen indført.
Så der er altså nogle gråzoner med ai her, som vi ikke ved noget om, og det er jo der, hvor vi som ordførere skal passe på med at stille os op og kloge os, som man har en tendens til, for kunstig intelligens er utrolig meget i bevægelse. Vi har lige haft et samråd om DeepSeek, og det er meget fint, at vi laver alt det her, men hvad nu, hvis det system, som vi sætter en hel række styrelser til at kontrollere, ikke ligger i Danmark eller Europa for den sags skyld? Hvad gør vi så?
Vi kommer helt sikkert til at genbesøge det her, men selvfølgelig er det et godt skridt, og i Danmarksdemokraterne mener vi, at det her er forholdsvis godt gennemtænkt. Det virker godt, sådan som vi kender situationen nu. Men jeg vil gerne lige række en finger i vejret og sige, at vi skal lade være med at tro, at når vi laver det her, kan vi ikke risikere at få en tilsvarende ny lov om 3 måneder, 6 måneder, måske et år, for tingene udvikler sig rigtig, rigtig hurtigt. Såfremt vi nu kommer til det næste punkt i kunstig intelligens, hvor den selv begynder at tænke en lille smule også, så går det jo endnu hurtigere. Faktisk går udviklingen så hurtigt, at den nok følger Moore’s lov: Den fordobles i et interval, og anvendelsen afhænger kun af, hvor meget energi vi kan putte i den, som det er lige nu.
Jeg tror, vi skal være oppe på den helt store klinge og sætte generelle rammer ned omkring det og så håbe på det bedste, når det går stærkt. For vi skal heller ikke tale det her op til, at vi skal være bange for kunstig intelligens. Det kommer forhåbentlig til at være en kæmpe motor både økonomisk og socialt i hele verden. Men det er selvfølgelig noget, som altid kan udnyttes. Det kan alting, og det er jo næsten altid med menneskelig indblanding.
DSA'en sætter nogle gode regler ned med en god trappemodel for, hvornår vi skal være opmærksomme, og hvornår vi kan slippe hestene løs. Men vi mangler bare lidt at forholde os til, at der også kan være en interaktion imellem ai-systemer, som vi måske ikke kan se på overfladen. Og så undlader vi lige pludselig at kontrollere noget, som burde være blevet kontrolleret, fordi det bliver brugt af et andet system et andet sted. Det er selvfølgelig en lang diskussion, og den kan vi meget nemmere tage i et udvalgsmøde.
Jeg synes, at mine kolleger i Digitaliseringsudvalget tager det her meget alvorligt. Og jeg kan lige så godt være på forkant, mens formanden for udvalget er på vej herop, og sige – for jeg er næsten sikker på, at formanden for udvalget om lidt stiller mig det spørgsmål; det vil formanden for udvalget så ikke – at jeg er fuldstændig enig i, at der kan være en problematik i, at vi mangler sikkerhed for, at man ikke er afhængig af regeringen eller staten for den sags skyld, når man skal være dem, der ligesom holder øje med, at de ikke misbruger systemet. Det er en meget, meget relevant diskussion.
Frygten deler jeg måske ikke på samme niveau, men bekymringen er der. Jeg er ret tryg ved, at jo flere man deler det op imellem, jo bedre er det. Men så kan det godt være, vi måske skal kigge på at indbygge en form for semikontrolfunktion af hinanden, sådan at der er nogen, der ikke bliver lønnet af Kim, og som skal kontrollere Kim, også hvis de ikke arbejder under Kim. Det er jo altid en god idé, for guderne skal vide, at vi ikke ved, hvem der er minister lige om lidt. Forhåbentlig bliver det ikke nogen fra hverken Socialdemokraterne eller Moderaterne for den sags skyld, men det er jo ønsketænkning.
En ting er sikkert, nemlig at vi har fået svaret på spørgsmålene. Vi ved, at ministeren fra Moderaterne i hvert fald ikke bruger ai nu, for så havde vi jo fået svarene frem fra i går til i dag, så en ting er sikkert: Ministeren er ikke ligesom løbet af sted og er begyndt at bruge ai-systemer, inden vi havde præmissen for at kontrollere det på plads, og det er jo altid dejligt at vide. Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget.