Fremsat 26-02-2025
Sat på dagsorden til 1. behandling 27-03-2025
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra en taskforce, der har arbejdet på at forbedre administrationen af SU-handicaptillæg. Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for dokumentationskrav til ansøgning om SU-handicaptillæg, regler for afvisning af ansøgning ved manglende dokumentation samt regler om, fra hvilket tidspunkt SU-handicaptillæg kan modtages. Uddannelses- og forskningsministeren får også bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i sagsbehandlingen mv. Ændringerne forventes at forkorte sagsbehandlingstiden og gavne de uddannelsessøgende.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.