Tak for ordet. Lovforslaget her handler jo om minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning af su-tillæg, og der er rigtig mange fine ting at sige her, fordi forslaget jo også tager udgangspunkt i det, en taskforce rent faktisk selv har foreslået. Det er jo altid rigtig godt, når vi rent faktisk lytter til nogle af dem, der sidder og bruger de her systemer, i forhold til hvordan vi kan gøre det mere simpelt. Det er ikke acceptabelt med den lange ventetid, vi har i dag, på at få afklaring på, om man kan få et handicaptillæg. Det er et handicaptillæg, som de mennesker, der skal have det, er dybt afhængige af at kunne få. Derfor synes jeg også, det er rigtig godt, vi tager nogle skridt i den rigtige retning.
Men jeg vil selvfølgelig også bruge min taletid på at sige, at mens vi her tager et lille skridt i den rigtige retning, er der også nogle andre skridt, som går i den forkerte retning, og der er også nogle skridt, som vi i min optik sådan set helt mangler at tage. Først og fremmest synes jeg, vi tager skridt i den helt forkerte retning med den aftale, regeringen har valgt at lave med de blå partier, hvor man fjerner et su-år. Det vil også komme til at ramme nogle af de studerende, som helt legitimt har sværere ved at gennemføre studiet på normeret tid. SF's ordfører nævnte det meget fint: Kun 25 pct. af de studerende, der modtager SPS-støtte, modtager også handicaptillæg. Derfor vil der være rigtig mange af de studerende, der helt legitimt modtager SPS-støtte, som vil have sværere ved at gennemføre studiet. Det er jo også derfor, vi har set, at organisationerne er ude at advare omkring den ændring.
Så synes jeg, der er nogle skridt, når vi taler om studerende, der lider af et handicap, som vi mangler at snakke om. Jeg synes ellers, de studerende har været gode til selv at nævne dem. Jeg synes, vi burde have en snak om, hvordan studerende med handicap kunne få langt nemmere ved også at have et studiejob ved siden af. Vi ved, hvor gavnligt det er for alle studerende at få berøring med erhvervslivet og få lov til at komme ud at prøve deres kompetencer af og finde ud af, hvad der interesserer dem, og hvad de godt kunne tænke sig at arbejde med bagefter. Men i dag er det simpelt hen for svært for alt for mange studerende med et handicap at få lov til at komme ud at få et studiejob, og det synes jeg vi burde gøre noget ved.
Jeg er egentlig åben over for at se på, præcis hvordan det skal indrettes. Men man kunne jo bl.a. se på den grænse for, hvor meget man må tjene, før man bliver trukket i sit handicaptillæg, fordi den grænse lige nu er så lav, at det faktisk praktisk talt er umuligt med de fleste studiejob at holde sig på det lønningsniveau, fordi de fleste studiejob simpelt hen er timenormeret højere, end hvad man må tjene.
Så synes jeg også, at det burde være muligt for os at kunne lave en lovgivning, der var lidt fleksibel, så man fik lov til at komme ud og prøve af, om man rent faktisk kunne holde til at have et arbejde, og om man kunne få nogle hjælpemidler, der gjorde, at man kunne være i arbejde og komme i gang med det, før vi bare tog hele handicaptillægget, som man jo så bagefter, selv med de her ændringer, kommer til at skulle igennem en ansøgningsproces for så at kunne få igen.
Jeg synes, vi burde kigge på det her, for jeg synes, vi skylder de studerende, der har et handicap, at de kan få lov til også at komme ud at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, præcis som mange af dem gerne vil, og det håber jeg at regeringen vil tage med videre, så vi fremadrettet også kan få kigget på den del. Tak for ordet.