Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).

(Fremsættelse 26.02.2025).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Danmark er et fantastisk land, og det er det ikke mindst, fordi vi passer godt på dem, der har det lidt sværere. Eksempelvis kan man have det svært, hvis man har nogle medfødte handicaps. I uddannelsessystemet giver vi mulighed for et ekstra tillæg, hvis man har et handicap, fordi vi ved, at det godt kan være lidt sværere at gennemføre en uddannelse, og at det kræver, at man har lidt ekstra økonomisk råderum. Men det system, der er omkring det ekstra tillæg, hvis man har et handicap, er bøvlet og langsommeligt, og derfor lægger vi på baggrund af anbefalingerne fra en taskforce op til at ændre det.

Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for dokumentationskrav til en ansøgning om su-handicaptillæg, regler for afvisning af en ansøgning ved manglende dokumentation samt regler om, fra hvilket tidspunkt su-handicaptillæg kan modtages. Det giver vel sådan set rigtig god mening, at der, når man søger om et tillæg, også er nogle krav om dokumentation, som vel og mærke skal medsendes, sådan at vi ikke har sagsbehandlere, der skal bruge lang tid på at kontakte ansøgerne og indhente den her dokumentation.

Med forslaget får uddannelses- og forskningsministeren også bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i sagsbehandlingen. Det giver også rigtig god mening, særlig når vi standardiserer den dokumentation, man skal medsende, for, at man har et handicap, at der i højere grad, og når teknologien understøtter det, kan anvendes kunstig intelligens til screeninger af ansøgninger og lignende. Det er vel sådan set det, vi gør, når mange af os hver dag går ind og bruger digitale løsninger andre steder i samfundet. Eksempelvis er der, når vi bestiller varer eller andet, jo krav om, at man skal indtaste nogle bestemte oplysninger.

Formålet med ændringen her er at forkorte sagsbehandlingstiden og dermed i sidste ende gavne modtagerne af det ekstra tillæg. Det er dem, som det hele handler om, og som det gavner, når vi har klare regler for, hvornår man kan få et tillæg, og hvornår man ikke kan få det, og at det klart er defineret, hvad det er, man skal dokumentere, når man sender en ansøgning. Så i Socialdemokratiet kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Heidi Bank fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler om noget meget konkret og vigtigt, nemlig hvordan vi sikrer, at su-handicaptillæg bliver behandlet hurtigere og mere overskueligt for de studerende, der har allermest brug for det. Forslaget bygger på anbefalinger fra den taskforce, der har set på, hvordan vi bedst administrerer handicaptillægget – det er positivt. Lad mig nævne elementerne i forslaget.

Først og fremmest bliver det nu ministeren, der kan fastsætte regler for, hvilken dokumentation man skal sende med, når man søger su-handicaptillæg, og hvad der sker, hvis dokumentationen mangler. I Venstre mener vi, det skal være nemt at forstå, hvordan man søger, og hvad der kræves. Studerende skal ikke sidde tilbage med tvivl eller føle, at man skal gætte sig frem. Det er rent ud sagt spild af deres tid – tid, de kan bruge bedre på deres studie, fritid og venner og på at være ung. Samtidig må det selvsagt være et krav for at være berettiget til at modtage offentlig hjælp. Det skal være et særligt behov, og det skal kunne dokumenteres. Til gengæld skal man som studerende kunne forvente klar og tydelig vejledning fra myndighederne og hastighed i sagsbehandlingen.

Et andet element handler om at tage teknologien i brug. Lovforslaget gør det muligt at bruge kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen, og det kan være med til at få sagerne hurtigere igennem, og det betyder, at de studerende kan få hurtigere svar. Det bakker vi op om i Venstre. Vi skal bruge de teknologiske muligheder, når det giver mening og skaber værdi for borgerne, her de studerende, naturligvis under de til enhver tid gældende regler inden for databeskyttelse.

Det tredje punkt handler om præcisering af su-reglerne for solistuddannelsen og pastoralseminariet. Det er små uddannelser, men det giver god mening at sikre, at reglerne også her er klare og retfærdige, og at de to uddannelser er su-berettiget.

Venstre støtter forslaget. Det handler om at bruge midlerne mere ressourcebevidst, mere gennemskueligt og mere tidssvarende, samtidig med at det er til gavn for de studerende. Så skal jeg hilse fra Moderaternes nye ordfører på området, de bakker op om forslaget, og det kan jo nok ikke overraske så mange. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokaterne. Velkommen.

Der er i dag en meget lang sagsbehandlingstid for de studerende, som søger om su-handicaptillæg. Gennemsnitligt er der en sagsbehandlingstid på over 6 måneder, og der er al mulig god grund til at få nedbragt den sagsbehandlingstid. Vi i Danmarksdemokraterne er dybt bekymret for, at der er nogle studerende, der aldrig får startet på studiet eller hurtigt falder fra, fordi der er usikkerhed om økonomien. Vi har i Danmark brug for, at alle, der kan, tager en uddannelse og et arbejde, men der er nogle, der har brug for en ekstra støtte. Det kan f.eks. være en såkaldt SPS-støtte eller en økonomisk støtte i form af et handicaptillæg. Det giver god mening, for på den måde får vi så mange som muligt med.

Men det, der ikke giver mening, er, når det hele sander til og administrationen bliver så langvarig, at det går ud over de studerende. Det er ikke acceptabelt. Derfor var det positivt, at der blev nedsat en taskforce, der skulle se på, hvordan man kunne lette administrationen og sagsbehandlingen og dermed nedbringe tiden, der bliver brugt på sagsbehandling. Taksforcen har fremlagt en række anbefalinger, som dette lovforslag udmønter. Det foreslås på baggrund af taskforcens anbefalinger, at uddannelses- og forskningsministeren i su-loven bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgning om su-handicaptillæg, men også at kunne fastsætte regler om afvisning af ansøgning som følge af manglende indsendelse af dokumentation.

I forhold til reglerne om afvisning af ansøgning på grund af manglende indsendelse af dokumentation, kommer vi i i Danmarksdemokraterne til at spørge ind til det under udvalgsbehandlingen, fordi vi gerne vil være sikre på, at der tages hensyn til, at mennesker med handicap er forskellige, og at der er nogle, der kan have brug for ekstra hjælp og støtte, også i en ansøgningsproces, hvorfor reglerne om afvisning heller ikke være urimelige.

Endelig foreslår lovforslaget, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandling efter su-loven, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse med det.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at det giver god mening at anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, hvor det giver mening. Det kan forhåbentlig nedbringe de ressourcer, der anvendes på ansøgningsprocessen, smidiggøre arbejdsgangene og sikre en lavere sagsbehandlingstid. Men vi kommer også i udvalgsbehandlingen til at stille spørgsmål til anvendelsen af kunstig intelligens, for sikkerheden skal være i orden, så ansøgerne ikke risikerer, at deres personlige data pludselig ender i hænderne på de forkerte. Danmarksdemokraterne kan bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det fru Sofie Lippert fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Det her lovforslag handler forhåbentlig om at nedbringe den alt for lange sagsbehandlingstid for tildeling af tildeling af su-handicaptillæg i forlængelse af taskforcen for ny administration af su-handicaptillægs arbejde, og det er en sag, vi i SF kun kan bakke op om. Flere og flere studerende søger om at få su-handicaptillæg. Det fortæller os, at flere har det svært i deres studieliv og har brug for ekstra støtte. Derfor er det positivt, at regeringen udmønter anbefalingen fra taskforcen og nu vil gøre det lidt lettere at være studerende med en funktionsnedsættelse. Det er desværre ikke altid tilfældet, men det skal jeg nok vende tilbage til.

Først vil jeg gerne fremhæve et par vigtige ting. Flere organisatiner som bl.a. Danske Studerendes Fællesråd, Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Handicap understreger i deres høringssvar, hvor afgørende det er, at der er klar og tydelig vejledning om, hvilken dokumentation de studerende skal indsende for at opfylde de nye minimumskrav. Det er især relevant for studerende med komplekse sager, diagnoser og handicap, og hvor diagnosticering eller udredninger er besværliggjort af handicappets natur. Det er vigtigt, at vi sikrer, at ingen falder igennem, fordi deres situation ikke passer ind i en på forhånd fastlagt skabelon.

Derudover er vi i SF meget glade for, at ministeren har valgt at sløjfe den del af lovforslaget, der handlede om, at studerende skulle dokumentere, hvordan deres funktionsnedsættelse påvirkede deres erhvervsevne. Det ville i praksis have været umuligt for mange at bevise, og vi deler i SF Ankenævnets bekymring for, at det ville føre til uretmæssige afslag. Vi kommer til at følge udviklingen tæt, når dette lovforslag er trådt i kraft, for situationen er i dag fuldstændig uacceptabel, og der er en lang vej til rimelige ventetider for studerende, der har brug for handicap. Og nu vil jeg vende tilbage til min cliffhanger.

Det er godt, at regeringen vil nedbringe ventetiden på su-handicaptillæg, men jeg må også sige, at der er brug for, at vi gør meget mere. For det er ikke kun her, der er lange ventetider. Studerende, der søger om SPS, må også vente alt for længe og løbende genansøge. Sidste år foreslog vi i SF at løse de problemer, og vi er glade for, at regeringen har lyttet til os, og at vi nu tager hul på drøftelserne i forbindelse med forhandlingerne om erhvervsuddannelserne.

Selv om jeg gerne vil slutte positivt, er jeg desværre nødt til at italesætte et problem. For selv om regeringen med dette lovforslag forbedrer vilkårene en smule for studerende med handicap, har man samtidig indgået en aftale med de borgerlige partier om at fjerne det ekstra su-år, som netop studerende med funktionsnedsættelser ellers ofte gør brug af. Jeg er klar over, at studerende med handicaptillæg fortsat har 12 ekstra klip, men det er kun 25 pct. af de studerende, der modtager SPS, der også modtager handicaptillæg, og det er der altså dermed en stor andel af de studerende med funktionsnedsættelse der ikke gør, og de får altså nu mindre fleksibilitet. Vi foreslog under lovbehandlingen dengang, at studerende med SPS skulle fritages, men det afviste regeringen og de borgerlige partier desværre.

Så ja, vi bakker op om lovforslaget. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at gøre mere, og det er ærgerligt, at regeringen samtidig forringer vilkårene for de studerende med funktionsnedsættelse, for de studerende har brug for meget mere end en lappeløsning. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Vi behandler i dag et lovforslag om ændringer af su-loven, og det er ændringer, der beror på anbefalinger fra den nedsatte taskforce og en ny administration af su-handicaptillæg. Vi har i dag rigtig mange studerende med handicap, der oplever en lang og kompleks sagsbehandling, når de søger om handicaptillæg til deres su. De meget lange ventetider skyldes ganske enkelt en uhensigtsmæssig administration, og det skaber en usikkerhed og en afmagt hos de studerende, som allerede står over for betydelige udfordringer. Men med dette lovforslag tager vi nu et skridt mod mere effektiv sagsbehandling.

Lovforslaget indeholder først og fremmest en ændring, så der fremover er klare retningslinjer og minimumskrav til den dokumentation, der skal sendes ind sammen med en ansøgning om su-handicaptillæg. Fra en, der som jeg ved, hvad det vil sige at sagsbehandle en ansøgning, kan jeg skrive under på, at dette tiltag vil gøre en stor forskel. For ændringerne vil ikke kun være med til at sikre, at mange flere ansøgninger er tilstrækkeligt oplyste; det vil også give de administrative medarbejdere et værktøj til at sortere de ansøgninger fra, hvor der ikke er dokumenteret en diagnose. Det vil i den virkelige verden betyde, at medarbejderne i højere grad vil fokusere på de ansøgere, det reelt set handler om, og give alle hurtigere svar på deres ansøgning.

Derudover foreslås det at give mulighed for brugen af moderne teknologi, herunder kunstig intelligens, til at understøtte en mere effektiv sagsbehandling. Dette kan være med til at sikre en mere målrettet sagsbehandling af ansøgningerne. Men jeg er trods alt glad for, at det indrammes, så det kun bruges som et værktøj og ikke som en direkte sagsbehandler, der træffer en afgørelse. Det kommer muligvis en dag dertil, at kunstig intelligens kan gøre dette, men efter min vurdering er teknologien slet ikke der endnu. Vi kan i Liberal Alliance støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det Konservative Folkeparti hilser regeringens lovforslag velkommen. Kortere ventetider for tildeling af su-handicaptillæg og større gennemsigtighed i sagsbehandlingen er nødvendige forbedringer, som vi og rigtig mange unge samt deres forældre har efterlyst i lang tid. Min mailboks vidner om den frustration, som mange har oplevet, over lange sagsbehandlingstider og uigennemsigtige processer.

Når studerende med handicap søger støtte, bør de mødes af et system, der arbejder hurtigt og effektivt, og ikke af et bureaukrati, der trækker tiden ud. Vi bifalder også, at lovforslaget lægger vægt på klare dokumentationskrav. Det skaber forudsigelighed for ansøger og sikrer en retfærdig proces for alle. Samtidig ser vi positivt på, at ny teknologi, herunder kunstig intelligens, kan bidrage til en mere effektiv sagsbehandling, så længe de studerendes rettigheder og retssikkerhed respekteres.

Men vi er og bliver skeptiske, når ministre ønsker at tiltage sig øget beslutningsmagt. Lovforslaget giver uddannelses- og forskningsministeren en bred bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for su-handicaptillæg. Det kalder på årvågenhed. Vi har før set, at velmenende initiativer risikerer at koncentrere magten for meget i ministerierne, og det skal vi være varsomme med. Beslutninger, der påvirker unges uddannelse og vilkår, bør træffes i Folketinget og ikke alene i ministerkontorerne. Vi støtter lovforslaget, men vi vil holde et vågent øje med, hvordan bemyndigelsen bruges. Effektivitet må aldrig ske på bekostning af retssikkerhed og demokratisk kontrol. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslaget handler om noget så vigtigt som hjælp til unge mennesker, der kæmper med en varig funktionsnedsættelse, mens de tager en uddannelse. Desværre er der gået bureaukrati og syltekrukke i sagsbehandlingen; der er over 6 måneders ventetid, for nogle op til 10 måneder. Det er ikke bare uværdigt; det er danskernes skattekroner, der ikke bliver brugt ordentligt. Forslaget stiller også klare krav til dokumentationen, og man skal kunne få afslag, hvis man ikke afleverer den nødvendige dokumentation. Det giver selvfølgelig mening, for hvis man vil have støtte, må man kunne dokumentere, at man har ret til det.

Men vi må ikke ende med et system, hvor vi smækker døren i for folk, der virkelig har behov, bare fordi de ikke lige kan få fat i lægen eller ikke forstår den digitale selvbetjening. Det er godt, at der følger en vejledning med, men vi ved også, hvordan virkeligheden er. Vi må ikke have et system, hvor de stærkeste svage får hjælpen, og de svageste svage bliver glemt.

Så er der det andet element, nemlig indførelsen af kunstig intelligens, og det er fremragende, vil jeg sige. Det er værktøjer, der kan sortere ansøgninger hurtigere og pege på dem, hvor der mangler dokumentation. Der er stor støtte til dette fra Dansk Folkepartis side; det kan vi gøre langt mere af.

I Danmark hjælper vi dem, der ikke kan klare sig selv, men vi gør det ordentligt, ikke med rundhåndet slendrian, men med fast hånd og varme hjerter. Det skylder vi både de unge og skatteborgerne. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Lovforslaget her handler jo om minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning af su-tillæg, og der er rigtig mange fine ting at sige her, fordi forslaget jo også tager udgangspunkt i det, en taskforce rent faktisk selv har foreslået. Det er jo altid rigtig godt, når vi rent faktisk lytter til nogle af dem, der sidder og bruger de her systemer, i forhold til hvordan vi kan gøre det mere simpelt. Det er ikke acceptabelt med den lange ventetid, vi har i dag, på at få afklaring på, om man kan få et handicaptillæg. Det er et handicaptillæg, som de mennesker, der skal have det, er dybt afhængige af at kunne få. Derfor synes jeg også, det er rigtig godt, vi tager nogle skridt i den rigtige retning.

Men jeg vil selvfølgelig også bruge min taletid på at sige, at mens vi her tager et lille skridt i den rigtige retning, er der også nogle andre skridt, som går i den forkerte retning, og der er også nogle skridt, som vi i min optik sådan set helt mangler at tage. Først og fremmest synes jeg, vi tager skridt i den helt forkerte retning med den aftale, regeringen har valgt at lave med de blå partier, hvor man fjerner et su-år. Det vil også komme til at ramme nogle af de studerende, som helt legitimt har sværere ved at gennemføre studiet på normeret tid. SF's ordfører nævnte det meget fint: Kun 25 pct. af de studerende, der modtager SPS-støtte, modtager også handicaptillæg. Derfor vil der være rigtig mange af de studerende, der helt legitimt modtager SPS-støtte, som vil have sværere ved at gennemføre studiet. Det er jo også derfor, vi har set, at organisationerne er ude at advare omkring den ændring.

Så synes jeg, der er nogle skridt, når vi taler om studerende, der lider af et handicap, som vi mangler at snakke om. Jeg synes ellers, de studerende har været gode til selv at nævne dem. Jeg synes, vi burde have en snak om, hvordan studerende med handicap kunne få langt nemmere ved også at have et studiejob ved siden af. Vi ved, hvor gavnligt det er for alle studerende at få berøring med erhvervslivet og få lov til at komme ud at prøve deres kompetencer af og finde ud af, hvad der interesserer dem, og hvad de godt kunne tænke sig at arbejde med bagefter. Men i dag er det simpelt hen for svært for alt for mange studerende med et handicap at få lov til at komme ud at få et studiejob, og det synes jeg vi burde gøre noget ved.

Jeg er egentlig åben over for at se på, præcis hvordan det skal indrettes. Men man kunne jo bl.a. se på den grænse for, hvor meget man må tjene, før man bliver trukket i sit handicaptillæg, fordi den grænse lige nu er så lav, at det faktisk praktisk talt er umuligt med de fleste studiejob at holde sig på det lønningsniveau, fordi de fleste studiejob simpelt hen er timenormeret højere, end hvad man må tjene.

Så synes jeg også, at det burde være muligt for os at kunne lave en lovgivning, der var lidt fleksibel, så man fik lov til at komme ud og prøve af, om man rent faktisk kunne holde til at have et arbejde, og om man kunne få nogle hjælpemidler, der gjorde, at man kunne være i arbejde og komme i gang med det, før vi bare tog hele handicaptillægget, som man jo så bagefter, selv med de her ændringer, kommer til at skulle igennem en ansøgningsproces for så at kunne få igen.

Jeg synes, vi burde kigge på det her, for jeg synes, vi skylder de studerende, der har et handicap, at de kan få lov til også at komme ud at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, præcis som mange af dem gerne vil, og det håber jeg at regeringen vil tage med videre, så vi fremadrettet også kan få kigget på den del. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I Alternativet støtter vi lovforslaget og taskforcens anbefalinger. Vi mener, det er et skridt i den rigtige retning, både for at gøre det nemmere at søge handicaptillæg, men også for at skabe mere ens og gennemsigtig sagsbehandling. Vi synes, det giver god mening at stille nogle minimumskrav til dokumentationen. Det kan gøre det lettere for de studerende at vide, hvad der forventes. Det kan også hjælpe sagsbehandlerne med at træffe hurtigere afgørelser. Så er vi også åbne over for brug af digitale værktøjer som f.eks. kunstig intelligens, hvis det kan gøre systemet mere effektivt til gavn for de studerende. Men det skal selvfølgelig ske med omtanke, datasikkerhed og gennemsigtighed for øje.

Når det så er sagt, mener vi også i lighed med både SF og Radikale Venstre, at der stadig er for mange barrierer i systemet. Mange studerende oplever, at det er besværligt at søge handicaptillæg, og at reglerne stadig er meget rigide. Det skal vi tage fat på, især når det handler om muligheden for at kunne tage et studiejob uden at miste handicaptillægget.

Så vil jeg også gerne i lighed med de tidligere ordførere fremhæve, at vi med det her lovforslag tager et lille skridt i den rigtige retning, men at der jo også tidligere i valgperioden har været et flertal her i Folketinget, der har taget et stort skridt tilbage med su-reformen, der skar i su-perioden. Det rammer i allerhøjeste grad studerende med handicap, der har brug for at kunne tage studiet på nedsat tid.

Så ja, Alternativet stemmer for lovforslaget, men vi stopper ikke her. Vi skal fortsætte arbejdet for at gøre det langt nemmere og mere fleksibelt at være studerende med handicap i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det var ordførerrækken. Så går vi videre til uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det, og jeg vil også gerne takke Folketingets partier for en, synes jeg, positiv modtagelse af det her lovforslag. Mange har redegjort for indholdet af det, så det skal jeg undlade at gentage. Man kan jo sige, at det grundlæggende set handler om, at vi har et land, hvor vi gerne vil have, at alle unge, uanset hvad man bakser med af problemer, har en mulighed for at tage en uddannelse. Det er sådan set det, det handler om, og det gælder også dem, som har en fysisk eller en psykisk funktionsnedsættelse.

Som mange også har været inde på, har vi for lange sagsbehandlingstider for dem, der ansøger om et handicaptillæg til deres su, og det er det, vi vil bestræbe os på at gøre op med det her lovforslag. Så er det også klart, som flere også har været inde på, at det her med, at man så stiller tydeligere krav til, hvad det er for en dokumentation, man skal indsende med henblik på at få sagsbehandlingstiden til at gå smidigere, selvfølgelig skal gå hånd i hånd med en tydeligere vejledning af, hvad det så er for en dokumentation, man skal indsende. Så det hænger selvfølgelig sammen, og samlet set skulle det meget gerne være med til at bringe sagsbehandlingstiden ned.

Som flere også har nævnt, er det jo ikke noget, vi har grebet ud af den blå luft, men det er et resultat af et arbejde, hvor vi har bedt bl.a. Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge Med Handicap om at komme med idéer og forslag til os om, hvad der skal til for at lette lige præcis den her problemstilling, og det her er et af de forslag, som kom ud af det arbejde, og det fører vi nu ud i livet, ligesom vi arbejder videre med alle de andre forslag, som taskforcen er kommet med. Det er alt sammen rigtig, rigtig godt, for selvfølgelig fortjener man, hvis man er et ungt menneske, som har en funktionsnedsættelse, og man på trods af det har mod på at kaste sig ud i at tage en videregående uddannelse, at vi så skal gøre alt, hvad vi kan, for at det er så smidigt som overhovedet muligt.

Så vil jeg afslutningsvis ikke undlade at nævne, at modtagere af handicaptillæg jo ikke er omfattet af en su-aftale.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.