Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af barnets lov. (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 06.02.2025).

Inden jeg giver ordet til den første ordfører, skal jeg oplyse, at debatten om dette forslag gennemføres med simultantolkning til og fra grønlandsk. De folketingsmedlemmer, der er til stede, vil kunne lytte til oversættelsen ved at benytte høretelefonerne på pladserne. Den samme mulighed er indtil videre desværre ikke tilgængelig for de tilstedeværende i presselogerne og på tilhørerpladserne. Det vil være muligt at streame mødet fra enten dansk eller grønlandsk tale på Folketingets hjemmeside. For at sikre kvaliteten af tolkningen er det meget vigtigt, at tolkene kan nå at færdiggøre simultantolkningen, inden ordet gives videre til den næste taler. Jeg vil derfor vente lidt længere end normalt med at give ordet videre. Det betyder også, at det er ekstra vigtigt, at I først begynder at tale, når I har fået ordet. Jeg håber, at alle har forstået omstændighederne.

Jeg åbner nu forhandlingerne, og den første, der får ordet, er hr. Flemming Møller Mortensen Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand, og jeg har fået ordet, og det er rigtig godt. I dag tager vi et rigtig vigtigt skridt for at styrke retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark. Vi ved, at børn med grønlandsk baggrund er overrepræsenterede i anbringelsessager, og vi ved, at sagsbehandlingen ofte er præget af sproglige og kulturelle barrierer. Det betyder i praksis, at grønlandske forældre kan risikere at blive vurderet på et forkert grundlag, fordi de tests, der er blevet brugt til at vurdere forældrekompetencen, ikke har været tilpasset grønlandsk sprog og grønlandsk kultur.

Vi kan ikke være bekendt, at forældre kan miste deres børn uden at have haft en reel mulighed for at forstå og deltage i beslutningerne. Derfor fremsættes der nu et lovforslag, der skal sikre, at vurderinger i børnesager sker på et fagligt og retfærdigt grundlag og ikke ud fra tests, hvor der ikke er taget højde for den enkeltes sproglige og kulturelle baggrund. Med det her lovforslag oprettes en særlig enhed i Social- og Boligstyrelsens videns- og specialrådgivningsorganisation, som hedder VISO. Enheden skal have ekspertise i grønlandske forhold og bistå kommunerne i sager, hvor der overvejes en anbringelse af et barn af en grønlandsk familie. Kommunerne bliver forpligtet – forpliget – til at anvende enheden, når de ellers ville have brugt standardiserede psykologiske tests til at vurdere forældrekompetencen eller barnets trivsel. I stedet vil enheden bidrage med en vurdering, der tager højde for sproglige og kulturelle forhold.

Men vi ser også tilbage. Den nye enhed får også til opgave at gennemgå allerede igangværende anbringelser, hvor der kan være anvendt tests, der ikke er tilpasset netop de grønlandske forhold, og hvis det vurderes nødvendigt, kan disse sager genoptages. FN's Specialrapportør for oprindelige folks rettigheder har senest kritiseret, at grønlandske borgere i Danmark fortsat oplever strukturel ulighed, herunder i sociale sager. Denne kritik må vi tage alvorligt. Det handler ikke bare om paragraffer og procedurer, men det handler også om mennesker, om børn, der har ret til en tryg opvækst, og om forældre, der har ret til at blive vurderet på et grundlag, der er både fair og forståeligt. Det handler om at rette op på en praksis, hvor sproglige og kulturelle misforståelser har haft alvorlige konsekvenser for familierne og børnene, samtidig med at vi selvfølgelig også skal sikre, at der ikke skabes unødvendig tvivl og usikkerhed for allerede anbragte børn, og sikre – og det er vigtigt at sige – at de børn, som har brug for at blive anbragt, stadig får den omsorg, der er brug for.

Med det her lovforslag sikrer vi, at ingen mister deres børn på baggrund af fejlagtige vurderinger. Vi sikrer, at sagsbehandlingen i børnesager bliver mere retfærdig, og vi sikrer, at grønlandske borgere i Danmark her mødes af et system, der ser dem som hele mennesker og ikke bare som sager i en mappe. I Socialdemokratiet vil det fortsat være utrolig vigtigt for os, at vi arbejder frem mod en socialpolitik, hvor alle borgere mødes med respekt og de føler, at de mødes med retfærdighed. Det er et vigtigt, vigtigt lovforslag. Det har for mig været en rigtig stor personlig glæde, at vi, lige fra vi i Grønlandsudvalget havde deputationer, som fortalte om alvoren i de her sager, blev enige om, at det her skulle ændres, og jeg er politisk og personligt rigtig glad for, at ministeren har taget det her så hurtigt op. Jeg ved også godt, at nogle kan kritisere, at vi også har gjort det så hurtigt, at høringsperioden ikke engang er afsluttet, men jeg er glad for, at ministeren hermed faktisk understreger alvoren i det her felt og det her område. For det her drejer sig om respekt og retfærdighed, og jeg er glad for at kunne sige, at Socialdemokratiet naturligvis støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak for ordførerindlægget. Vi er jo mange partier, herunder også Socialdemokratiet, men også Inuit Ataqatigiit, der har kæmpet for den her sag, og derfor er det glædeligt, at vi står og skal behandle det her lovforslag i dag.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her med VISO og den nye enhed, der skal etableres. For det er jo tre ansatte, og hvis man kigger på de her 460 sager, er der fagfolk, der vurderer, at omkring 80 pct. af dem skal genvurderes, fordi der har været de her psykologiske test, og det vil sige noget, der ligner omkring 400 sager. Så derfor er det her jo også et spørgsmål om ressourcer. Mener Socialdemokratiet, det er tilstrækkeligt, som tingene ser ud i det her lovforslag?

Ordføreren.

Mange tak til fru Aaja Chemnitz for kommentaren og spørgsmålet. Ja, vi var mange, der stod sammen, og jeg husker også tydeligt, hvordan IA, Siumut og Socialdemokratiet efter det møde i Grønlandsudvalget blev i lokalet og sagde: Hvordan er det lige nøjagtig, vi griber det her an? Derfor er det også dejligt, vi nu er nået dertil.

I forhold til spørgsmålet omkring ressourcerne må vi sige, at nu skal enheden etableres, og det bliver den i første omgang med de ressourcer, der er skitseret i lovforslaget. Men det er jo også helt klart, at vi nu må kigge ind i det og se på, hvordan behovet rejser sig. For lovteksten er klar, altså at der her også skal kigges bagud.

Spørgeren.

Mange tak. Vi er jo nødt til at være opmærksomme på alle mulige detaljer i det her, fordi det selvfølgelig også er enormt indgribende i forhold til de familier, som det drejer sig om, og vi ved også, at der sikkert er mange, der lytter med til den her debat.

Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at vi er åbne over for, at det, såfremt der er brug for flere ressourcer, i hvert fald er et spørgsmål, som vi ikke skal skabe hindringer for i Folketinget, og det vil jeg høre om Socialdemokratiet er enige i.

Ordføreren.

Ja, jeg kan markere helt tydeligt, at vi naturligvis er interesserede i, at den her lov skal blive en succes, og at den skal ske fyldest, både i forhold til det, der er det fremadrettede, og det, der er det bagudrettede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Louise Elholm fra Venstre.

Mange tak for ordet. Jeg er utrolig glad for, at vi i dag behandler det her lovforslag om anbringelser af grønlandske børn. Vi har jo i Grønlandsudvalget fulgt sagen rigtig, rigtig tæt. Vi har haft rigtig mange inde at fortælle om de erfaringer, de har haft med anbringelser af grønlandske børn i Danmark, og det er noget, der har gjort rigtig stort indtryk på mig.

Jeg skal også sige, at jeg har haft kontakt med vores søsterparti i Grønland, som også har rejst sagen over for os. Derfor har vi også gennem vores socialordfører gjort, hvad vi kunne, for at lægge pres på for at finde en løsning. Så det her er en sag, som jeg synes det er rigtig vigtigt at vi har fundet en løsning på nu. Det glæder mig utrolig meget. For det handler jo om noget helt grundlæggende, nemlig børns trivsel og retssikkerhed. Det er et forslag, som har særlig betydning for de grønlandske familier, og derfor betyder det også rigtig meget for os i Venstre. For når vi som samfund griber ind i en families liv og træffer beslutninger om anbringelser, er det altafgørende, at det sker på et oplyst og et retfærdigt grundlag.

Men vi ved jo, at grønlandske børn anbringes oftere end danske børn, og at standardiserede psykologiske test i nogle tilfælde kan give et misvisende billede af familiens situation. For vi har jo fået mange, der er kommet i Grønlandsudvalget og har fortalt os om, hvordan der ikke tages tilstrækkelig højde for de kulturelle forskelle, der er mellem dansk og grønlandsk kultur. Det bekymrende, og det er derfor, at vi i dag har et lovforslag, der skal sikre en mere retvisende sagsbehandling.

Som den tidligere ordfører også sagde, har vi med det her forslag oprettet en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, og det betyder, at kommunerne skal bruge denne enhed, når de overvejer at anbringe grønlandske børn. Enheden skal også gå bagud i tid, som den tidligere ordfører også sagde, og gennemgå de tidligere sager, der kan være, for at se, om der er nogen fejl i de sager i forhold til uhensigtsmæssig brug af standardiserede test.

Det er helt afgørende, at alle børn bliver behandlet lige og også retfærdigt. Derfor kan der stadig væk godt være tilfælde, hvor det er bedst for et barn at blive anbragt. Vi skal ikke undgå de anbringelser, som er nødvendige, men vi skal bare sikre os, at det sker på et oplyst og retmæssigt grundlag og ikke på grund af kulturelle misforståelser.

Vi ved, at lovforslaget her kan gøre en forskel for børn. Det vil skabe tryghed for familier, der tidligere har følt sig misforstået af systemet. Det håber jeg i hvert fald. Det vil også betyde, at flere får en reel mulighed for at få vurderet deres sag på ny, og det vil betyde, at kommunerne får et stærkere grundlag for deres beslutninger. Vi er rigtig glade for, at vi med det her kan være med til at styrke retssikkerheden for grønlandske familier. Det er ikke bare et forslag, som er nødvendigt, men det er også en vigtig rettesnor for, hvordan vi behandler hinanden i vores samfund.

Så vil jeg gerne slutte af med også lige at takke jer i Grønlandsudvalget, som har sikret, at vi har fået så mange inputs i forhold til det her. Vi har hørt rigtig, rigtig mange forskellige stemmer, og det har jeg sat rigtig stor pris på som ordfører. Jeg vil også godt takke mit søsterparti, Atassut, for at tage fat i os, for det er jo også en måde, hvorpå jeg kan mærke, hvor meget det her fylder i Grønland. Jeg sætter utrolig stor pris på det samarbejde. Så tak til jer alle sammen for samarbejdet i forhold til det her. Venstre støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er et spørgsmål til fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak til ordføreren for talen, og også tak for de mange gode refleksioner, som IA også deler. Jeg synes også, at det er på sin plads, netop som jeg sagde tidligere, at være opmærksom på alle detaljer i det her lovforslag, fordi det er så indgribende. Noget af det, man kan konstatere med lovforslaget, er jo også, at det er kommunalbestyrelserne, der sådan set tidligere har truffet en beslutning om at anbringe et barn og på ny skal tage stilling til, om barnet fortsat skal blive anbragt, eller om det skal hjemgives.

Det spørgsmål, som man naturligt får, er, om der kan være en bias. For VISO-enheden skal selvfølgelig lave en faglig indstilling til kommunalbestyrelserne, men det er jo også en beslutning, som man tidligere har truffet, og som man skal gå imod. Derfor bliver det ekstremt afgørende, at man ligesom får sikret, at man lytter til de fagpersoner, som der er, og det kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres holdning til.

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet. Det er jo en vigtig pointe, at vi skal være opmærksomme på, at man også lytter til de anbefalinger, der kommer. Der vil selvfølgelig altid være personer, der skal træffe beslutningerne, og ja, de har haft sagerne før, og det kan være en risiko. Så min opfordring vil være, at vi følger området tæt, og at vi følger med i, hvordan det går, og om der er nogen problemermed det. Det tror jeg er den bedste måde, vi kan gribe det an på. For vi har det system i Danmark, hvor det foregår ude i kommunerne. Det kommer vi ikke til at lave om på, men vi kan jo godt følge op på, om folk bliver behandlet ordentligt, og om der bliver taget de hensyn, som er hensigten med det her lovforslag. Så jeg vil bare sige, at jeg synes, at vi skal følge med i, hvordan det her går videre herefter.

Vi går videre i talerrækken, og den næste, der har bedt om ordet til et spørgsmål, er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq.

»Qujanaq naatsumiguna oqarniaannarlunga«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration onsdag den 19. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»tak, bare en kort bemærkning«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration onsdag den 19. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forstå det, for der er ikke nogen højttaler her.

Det var netop for at sige, at det er virkelig svært at følge med, fordi det går så hurtigt. Jeg ved, at der er rigtig mange, der følger med i den her debat.

»Malinnaatissinnaasuugutsigit«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration onsdag den 19. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»hvis vi kan få dem til at følge med«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration onsdag den 19. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Hvis vi kunne få dem til at følge med, ville det være meget værdsat. Så hvis man lige giver tid til pause, så de lige kan oversætte færdigt, inden den næste taler får ordet. Det var blot det. Tak for det.

Vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam og skal nok herfra forsøge at sætte tempoet ned.

Vi går videre i ordførerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne bakker vi op om, at retssikkerheden i sager med grønlandske familier i Danmark styrkes gennem en sagsbehandling, hvor der tages hensyn til grønlandsk sprog og kultur. I Danmarksdemokraterne ønsker vi samtidig et øget fokus på retssikkerheden i alle anbringelsessager. Det at fjerne et barn fra dets familie er noget af det mest indgribende, man kan foretage sig over for en familie. Der vil desværre altid være børn, der ikke kan eller skal bo hjemme, men der vil også være børn, som godt kan bo hjemme eller i netværket med den rette hjælp og støtte til familien.

Derfor bakker Danmarksdemokraterne ikke op om barnets lov, som danner rammelovgivningen for behandlingen i anbringelsessager. Og derfor har vi i Danmarksdemokraterne også nogle opklarende spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen, der relaterer sig til de mange fejl og mangler og knæk i retssikkerheden, der ses på anbringelsesområdet.

Men som sagt er vi positive over for lovforslaget og ser frem til dets videre behandling. Tak for ordet.

Der er ingen spørgsmål til ordføreren, så derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Det er da godt nok på tide, at vi får det her forslag. Mange gange gennem årene har jeg deltaget i høringer og modtaget dokumentationer herinde, hvor man har sat fokus på den her udfordring. Tiden er gået, og man har erkendt, at vi har en udfordring, men der er ikke rigtig sket noget før i dag. Så i hvert fald tak til ministeren for nu at fremsætte forslaget, for det er da på høje tid, at vi sikrer, at grønlandske familier bliver vurderet ud fra deres egne kulturelle og sproglige forudsætninger, så man ikke bliver uretfærdigt behandlet i anbringelsessager.

SF deler jo fuldt ud ønsket om at styrke retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark, og lovforslaget her adresserer en vigtig udfordring i alle de sager, der er, med grønlandske børn og unge uden for hjemmet, så at der nu skal tages særlige hensyn her til de sproglige og kulturelle forhold, der gælder for grønlandske familier. Det er jo en fuldstændig central ambition i vores socialpolitik, men også i vores retspolitik, at alle – børn, familier og alle andre – får en retfærdig og respektfuld behandling uanset kulturel baggrund, og med oprettelsen af enheden under VISO sikrer vi, at vi netop her kan gøre brug af eksperter, der har indsigt i grønlandsk sprog og kultur.

Vi ved jo, at de standardiserede psykologiske test, der anvendes i dag, netop ikke sådan tager tilstrækkelig højde for de forskelle, der kan være i opdragelsesformer, kommunikationsmønstre og kulturelle normer. Det kan føre til misforståelser og i værste fald fejlvurderinger. Det er jo helt uacceptabelt i et samfund som vores, og det er derfor nødvendigt, at vi nu får en enhed, der kan sikre mere nuancerede og kulturelt sensitive vurderinger.

Jeg er også glad for, at man i lovforslaget direkte skriver, og jeg citerer, at lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn. Man skriver også videre, at »den særlige enhed i VISO vil få til opgave at gennemgå igangværende anbringelser i grønlandske familier ...«. Det synes jeg er rigtig godt og også, må jeg jo igen sige, jo da på høje tid. Jeg synes jo, at det, der står i rapporten fra VIVE, hører med til billedet, når vi ser på de her sager. Der står:

»Den højere anbringelsesprocent blandt børn med grønlandsk baggrund i Danmark skal ses i sammenhæng med anbringelsesprocenten i Grønland, hvor 4,5 % af alle børn er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie eller på døgninstitution. Børn med grønlandsk baggrund i Danmark er altså meget oftere anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn med dansk baggrund – men kun lidt oftere anbragt uden for hjemmet, når de sammenlignes med børn, der bor i Grønland.«

Det hører med til det samme billede, at man anbringer stort set lige mange, så jeg forstår godt bekymringen, og jeg forstår godt utilfredsheden i Grønland, men jeg er spændt på at få en uddybning af, hvordan det kan være, at tallet alligevel er stort set ens. Vi synes samtidig, at det er helt afgørende, at de igangværende anbringelsessager bliver genovervejet, for hvis der er blevet brugt testmetoder, hvor der ikke er taget højde for de grønlandske forhold, så kan der være al mulig grund til at se på dem igen.

SF støtter det her lovforslag. Det handler om retssikkerhed, respekt og kulturel forståelse. Jeg synes, det er godt, at regeringen nu har taget det op. Jeg synes også, jeg vil sige, at når vi nu er fremme ved de her ofte eller altid triste sager – det er jo altid triste sager, når børn bliver anbragt uden for hjemmet – så gør det mig bare en lillebitte smule glad at læse rapporten fra VIVE, hvor der skrives:

»Børn og unge med grønlandsk baggrund, der er anbragt, trives på flere parametre bedre end andre anbragte børn i Danmark. Det gælder både, når vi ser på deres individuelle trivsel og adfærd, deres skolegang, deres oplevelse af muligheder i fritiden, og når vi ser på deres oplevelse af at blive holdt af på anbringelsesstedet.«

Så det er vores klare fokus, at der skal rettes op på det her, og jeg må til sidst sige, at jeg i den grad synes, det er på høje tid. Det er jo, som jeg har sagt før, i årevis, at vi har diskuteret, hvad vi kan gøre ved det, og nu tager regeringen initiativ, og det er godt, og tak for det, men det er også på tide. Så derfor ville jeg lige slutte af med det der trods alt lidt positive citat fra rapporten om, at de grønlandske børn i Danmark, der bliver anbragt, heldigvis ser ud til at trives, i hvert fald betydelig bedre end de danske børn, der bliver anbragt i Danmark.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ingen spørgsmål, og derfor går vi videre i talerrækken, og den næste ordfører, der skal have ordet, er fra Liberal Alliance. Fru Katrine Daugaard, værsgo.

Tak. Jeg er ikke helt så høj som SF's ordfører, så jeg kører lige mikrofonen lidt ned her.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, det har været et utrolig ærgerligt forløb omkring de problemer, vi har set vedrørende de mange anbringelsessager, både på Grønland og i forhold til de herboende grønlændere. Der har igennem mange år været rigtig store udfordringer, dels med overholdelse af lovgivningen på anbringelsesområdet, dels med kvaliteten og værdien af diverse medfølgende test, som disse familier skal igennem som følge af en børnefaglig undersøgelse eller forældrekompetenceundersøgelse, idet disse ikke skelner mellem forskellige kulturelle forhold og andre forskelle.

Dette vil jeg gerne understrege ikke kun er et problem i børnesager med grønlændere, men også med ukrainere, syrere, ja, selv i de pæredanske familiesager ser jeg udfordringer i brugen af nogle af de her test. Men nu har det så været grønlændernes held – og jeg vil gerne sige, at det er lidt for sjov, at jeg siger det – at den amerikanske præsident, Donald Trump, har raslet med sablen og dermed givet Grønland en enestående mulighed for at få regeringen til endelig at lovgive om en lang række helt rimelige ting, som der burde have været reageret på langt tidligere, heriblandt det, vi behandler i dag.

Det er jo, som flere af min kollegaer allerede har redegjort for, et lovforslag om, at der i VISO nu oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold, som kommunerne er forpligtet til at anvende i mulige anbringelsessager, hvor børn eller forældre er opvokset eller født i Grønland. Dette skal erstatte de stærkt kritiserede psykologiske test, som indtil for ganske nylig har været anvendt til afdækning af og oplysning i sagerne. Jeg kan forstå, at denne enhed også skal gennemgå samtlige afgørelser om nuværende anbragte børn, hvor standardiserede psykologiske test er eller kan have været anvendt, og at enheden, hvis brugen af disse test vurderes at have medført en misvisende vurdering af anbringelsesgrundlaget, dermed vil tage kontakt til den anbringende kommune med henblik på at få genvurderet sagen. Det mener jeg er afgørende og bydende nødvendigt, da der meget vel kan have været fjernet børn fra grønlandske familier på et fejlagtigt grundlag. Det siger jeg, selv om test jo egentlig ikke kan stå alene i forhold til de afgørelser, der bliver truffet. Ikke desto mindre ser vi desværre sager, hvor sagerne bliver skrevet i forhold til et resultat, man på forhånd har besluttet sig til skal være afgørelsen. Dermed synes jeg også, det er vigtigt at understrege, at enhedens vurderinger jo dermed heller ikke kan stå alene. Så kære regering, kære minister: Bedre sent end aldrig. Liberal Alliance støtter forslaget.

Der er dog noget, som jeg umiddelbart ønsker bliver foldet ud af ministeren, enten i hendes tale eller under udvalgsbehandlingen, og det gælder det ændringsforslag, som jeg i høringsnotatet kan læse at ministeren skriver at hun vil stille, om, at loven ikke længere skal gælde børn, unge og forældre, der er født eller bor i Grønland, men at det nu skal gælde alle, der identificerer sig som grønlændere. Jeg er med på, at der bor rigtig mange på Grønland, som hverken er født der eller har grønlandsk oprindelse, men som alligevel føler sig stærkt knyttet til Grønland, men jeg vil alligevel gerne høre ministeren, om ikke ordet identificere vil åbne op for, at rigtig mange familier pludselig identificerer sig som grønlændere for netop at undgå de her test, som jo altså også kritiseres af andre lige fra flygtninge til helt almindelige danske familier med børnesager. Så det var blot en afklaring af ordet identificere. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Aaja Chemnitz fra IA af.

Mange tak for ordførerindlægget, og også tak for indsatsen i forhold til at kæmpe for de grønlandske børn i Danmark. Ordføreren var selv inde på det her med, at vi i årevis har kæmpet for det her, og det er der jo mange partier der har, så jeg vil også bare gerne takke Liberal Alliance for at kæmpe sammen med os.

Så er der jo det her spørgsmål om definitionen på, hvem der er grønlænder, og hvem der er grønlænder i en dansk kontekst, som ordføreren også er inde på. Der ynder vi jo fra Grønlands side er bruge FN's selvidentifikationsmarkør i forhold til det her spørgsmål. Det er i hvert fald noget, vi også er opmærksomme på.

Så vil også bare lige kort kommentere, at forslaget bliver behandlet i Grønlandsudvalget, men at vi er meget opmærksomme på at få Socialudvalget med i det her spørgsmål, fordi der er så meget faglig ekspertise, som kan være med til at kvalificere processen. Så det er egentlig bare en kommentarer til ordføreren. Tak.

Ordføreren.

Tak, og tak for det i øvrigt rigtig gode samarbejde. Jeg synes jo, det er lige så vigtigt at kæmpe for børns rettigheder og for en sikring af, at når vi anbringer, er det selvfølgelig sådan, at det sker på et lovmedholdeligt og ordentligt oplyst grundlag. Det har ikke altid været tilfældet i de her grønlandske sager. Det er på høje tid, at vi gør det bedre.

Også tak for, at ordføreren vil sørge for at få socialordførerne med ind over det arbejde, der foregår i Grønlandsudvalget. Det mener jeg er meget, meget vigtigt, da vi netop sidder med en mere faglig viden på området, som jeg synes er meget vigtig at få med også.

Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance og går videre talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. I Danmark skal vi sikre en retfærdig og lige behandling af alle borgere, også vores grønlandske medborgere. Når grønlandske familier i Danmark møder systemet, skal de opleve, at deres sprog og kultur bliver forstået og respekteret. Det gælder især i børnesager, når myndighederne skal lave konkrete og individuelle vurderinger. Derfor bakker Moderaterne op om lovforslaget, der styrker retssikkerheden for grønlændere i børnesager. Det er et forslag, der erstatter brugen af standardiserede psykologiske test med vurderinger foretaget af en særlig enhed, der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur. Med forslaget oprettes en særlig enhed under VISO, som kommunerne skal anvende i sager, hvor man overvejer anbringelse.

Med lovændringen sikrer vi hermed, at der i disse sager tages højde for grønlandsk sprog og kultur. Det er et nødvendigt skridt for at forhindre misforståelser og fejlvurderinger i sager, der kan have livsændrende konsekvenser for børn og forældre. Vi støtter, at kommunerne nu forpligtes til bruge den ekspertise, og vi støtter, at enheden skal gennemgå igangværende anbringelser, hvor det formodes der har været anvendt disse standardiserede psykologiske test.

Danmark er et samfund, der bygger på stærk retssikkerhed for borgerne. Det skal selvfølgelig også gælde i sager om grønlandske familier i Danmark. Derfor styrker vi nu retssikkerheden på det her område. Dette lovforslag er et vigtigt skridt mod mere retfærdige beslutninger her anbringelsessager, der involverer grønlandske familier. I Moderaterne stemmer vi for lovforslag. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke ønske om at stille spørgsmål, så derfor fortsætter vi talerrækken. Og den næste på talerstolen, er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I dag behandler vi et vigtigt og nødvendigt lovforslag, som har til formål at styrke indsatsen for de grønlandske børn, der anbringes uden for hjemmet. Dette er en problemstilling, der desværre går alt for langt tilbage i historien, og det er afgørende, at vi tager ansvar for at rette op på fortidens fejl og sikre bedre vilkår for disse børn og deres familier i fremtiden.

Det er vores ansvar at sikre, at ingen børn svigtes af systemet, og at de får den nødvendige støtte og den omsorg, de har brug for. Særlig når det gælder grønlandske børn, er det essentielt, at vi anerkender deres sproglige og kulturelle baggrund og sikrer, at dette bliver en integreret del af deres anbringelses- og støtteforløb. Det handler om børns trivsel og retssikkerhed. Det handler om hele familien.

Anbringelsessager skal ske på et oplyst grundlag, og retssikkerheden skal naturligvis være i orden. En væsentlig udfordring i disse sager er nemlig brugen af de standardiserede psykologiske test, som bestemt ikke har taget højde for Grønlands sprog og kultur. Dette har ført til misvisende vurderinger af forældreansvar eller -evner og dermed påvirket beslutninger om anbringelse.

Det er jo helt forfærdeligt, og det er også derfor, at det er på tide, at vi handler. Det her lovforslag afskaffer brug af standardiserede psykologiske test i sager om grønlandske familier og børn. I stedet skal vi have en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, der kan bistå kommunerne i vurderingen af forældrekompetencer. Denne enhed vil også gennemgå tidligere anbringelsessager, og det synes vi er rigtig godt – i sager, hvor sådanne test nemlig er blevet anvendt for at sikre vurderingerne.

Det er afgørende, at kommunerne samarbejder tæt med den særlige enhed og sikrer, at sagsbehandlingen er sensitiv over for sproglige og kulturelle forskelle. Dette vil bidrage til en mere retfærdig og præcis vurdering i anbringelsessager vedrørende grønlandske børn og deres familier.

Vi skal sikre, at den her særlige enhed, der oprettes for grønlandske børn, har de nødvendige ressourcer og kompetencer, og at der bliver lyttet til de anbefalinger, der kommer fra fagfolk. Enheden skal samarbejde tæt med kommunerne i et forpligtende samarbejde. Klare retningslinjer er afgørende for kvalitet og konsistens i sagsbehandlingen.

Med det her lovforslag tager vi et skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at vi lytter til de bekymringsflag, der er blevet hejst. Vi skal sikre, at vi ikke blot vedtager en lov, men også skaber en reel forbedring for grønlandske børn og deres familier.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Birgitte Bergman. Der er ikke stillet spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Jeg ser ikke nogen til stede i salen fra Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Jeg ser heller ikke nogen fra Radikale Venstre. Derfor er den næste på talerstolen er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Enhedslisten er lidt til stede, for de er så at sige inde imig i dag, og de stemmer ja til forslaget. Det skulle jeg hilse og sige fra dem. Det gør vi selvfølgelig også i Alternativet, og vi har det sådan: Det manglede da bare, og det er godt nok på tide. Men det er bedre sent end aldrig, at vi tager de sproglige og kulturelle udfordringer med i betragtning i forbindelse med anbringelser af grønlandske børn.

Nu har ret mange ordførere efterhånden fortalt i detaljer, hvad forslaget går ud på, og fortalt om den værdi, det skaber, og hvorfor vi skal stemme for – og alle stemmer for. Så man kan egentlig opsummere det sådan, at det handler om at styrke retssikkerheden for grønlandske familier og grønlandske børn. Og så kan man spørge: Ja, hvem er det? Der synes jeg jo egentlig om fru Aaja Chemnitz' forslag om, at det er FN's identitetsmarkør, der kan bruges til at bestemme det.

Men jeg vil egentlig bare sige, at Alternativet stemmer for, og at det gør Enhedslisten også. Tak, formand.

Tusind tak til ordføreren fra Alternativet. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Nalaraq.

»Aap, qujanaq.

Qujanaq oqaaseqaatissannut.

Ullumi inatsimmi pingaaruteqangaatsiartoq sammivarput - tassa meeqqat inatsisaat. Maannakkut sammivarput inatsit, tassa qulakkeerinnittussaasoq, kalaallit Danmarkimiittut meeqqaminnik arsaarneqarnissamik nalilersorneqalertillugit, FKU-mik taaneqartartut atorunnaarsinneqassaasut. Inerteqqutaalissaaq.

Taassumap saniatigut aamma qulakkeerniarlugu, immikkut ittumik kalaallinik uagullu oqaatsitsinnik piorsarsimassutsinnik ilisimasaqarluartut immikkut sullissillutillu inulerisut aamma peqataasassasut nalilersuilernerni. Taamaasilluta qulakkiissavarput taakku testit, tassa angajoqqaanut misissuinerit atorsinnaanngittut kalaallinut danskinut naleqqussagaammata atorunnaarsinneqarlugit, kisianni suli meeqqat illersorlugit suliaqartoqassasoq.

Nuannaarutigivarput taamak alloriartigisimagatta Naleqqaminngaanniit, kisianni aamma alloriarneq una aatsaat siulliuvoq, suli aamma eqqummaariffigisassagut amerlaqimmata.

Taamani suliareqqaarakku una inatsit pillugu allannguinissaq qinigaaqqammerlunga 2019 kingorna. Taamani tapersersorneqannginnama, nuannaarutigaara ullumi tusarlugu kikkut tamaavimmik tapersersorlugu aallartissimagaat. Kisianni aamma pingaaruteqarpoq, eqqarsaatigissallugu suut uku inatsimmi aamma malugineqartariaqarnersut.

Ilaatigut tassani eqqaaneqarpoq una VISO, tassa taakku nalilersuisussat, pikkorissut kalaallinik aamma ilisimasaqartut, kisianni aamma Danmarkimi kommunit aqqani ilisimasaqarluartut suliaqassasut. Tassani pingaaruteqarpoq ilumut kalaallinut aamma ilisimasaqarluartuunniissaat. Uparuaatigineqarpoq maanna aamma toqqaannaq psykologit nunatsinninngaanneersut aperineqarsimannginnerat, neriuppunga tamanna.

Taassumalu saniatigut aamma nalilersorneqaqqaarsimanera kina kalaaliunersoq, kikkut taamannak ikiorneqarsinnaanersut aallaavigalugu kina nunatsinni inunngorsimanersoq imaluunniit peroriartorsimanersoq. Tassani pingaaruteqarpoq aamma eqqaamassallugu kikkulluunniit sumiulluunniit imminnut aamma kalaaliusutut nalilersinnaatitaalissappata inatsisitigut atornerlunneqannginnissaa.

Inuiaat kalaallit aamma illersugaapput ILO 169 aqqani, nunap inoqqaajusutut, taakku nunap inoqqaajusuusuttut illersugaanerput aamma atuutinneqalissappat soorluttaaq immikkut atornerlunneqalissanngippat eqqummaariffigisariaqarparput, qanorpiaq inatsit taanna tulluarsarnerlugu.

Una suliaq torrassuuvoq alloriarnerujussuullunilu, kisianni aatsaat aallartippugut. Alloriarneq siulleq. Una pingaaruteqarami aamma eqqaamassallugu, aporfiararpassuit ilaatigut aamma eqqaaneqartut tusarniaanermi eqqummaariffigineqassasut.

Soorluttaaq aamma meeqqat ilumut angerlarsimaffimminniit arsaarneqartariaqaraangamik suli pisinnatitaaffigigaat oqaatsitik atorsinnaatitaannissaat, aamma eqqartortariaqalerparput periarfissinneqarnissaat ilaquttami akornanni aamma nuutitaasinnaasarnissaq, tassa taakku qallunaatut taaneqartartut familieanbringelse-nut.

Tassuungalu perarfissiilluta nunatsinni aamma ilaquttaminnut angerlartissinnaassalernissaanut.

Neriuppunga suleqatigiilluaqqikkumaartugut, tamakku oqaatsit aallaavigalugit oqassaanga tapersersorlugu inatsimmut siunnersuut.

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration fredag den 7. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Ja, tak.

Tak for dine bemærkninger.

I dag behandler vi en meget vigtig lovgivning – nemlig børneloven. Vi drøfter nu en lovændring, der skal sikre, at når grønlændere i Danmark vurderes i sager om tvangsanbringelse af deres børn, skal den såkaldte FKU-undersøgelse afskaffes. Det vil blive forbudt.

Derudover skal det sikres, at der i vurderingsprocessen deltager specialiserede socialrådgivere, der har indgående kendskab til det grønlandske sprog og kultur. På den måde sikrer vi, at de tests og undersøgelser, der hidtil har været brugt til at vurdere forældreevne – og som er tilpasset danske forhold – afskaffes, men uden beskyttelsen af børnene kompromitteres.

Vi i Naleraq glæder os over, at vi har taget dette skridt, men vi ser det kun som det første af mange, da der stadig er meget at tage hånd om.

Da jeg første gang begyndte at arbejde med denne lovændring, var det kort efter, at jeg blev valgt i 2019. Dengang mødte forslaget ingen opbakning, og derfor glæder det mig i dag at høre, at der nu er bred støtte til at komme i gang med ændringerne. Men det er også vigtigt at overveje, hvilke aspekter af lovgivningen vi skal være særligt opmærksomme på.

For eksempel nævnes VISO i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at de fagfolk, der foretager vurderingerne – udover at være højt kvalificerede – også har viden om grønlandske forhold. Det er blevet påpeget, at psykologer fra Grønland ikke direkte er blevet inddraget i denne proces, og jeg håber, at dette vil blive taget alvorligt.

Derudover er der blevet rejst spørgsmål om, hvordan man definerer, hvem der er grønlænder, og hvem der kan få hjælp. Afhængigt af, om man er født eller opvokset i Grønland. Her er det vigtigt at sikre, at der ikke sker misbrug af lovgivningen, hvis alle frit skal kunne identificere sig som grønlændere.

Det grønlandske folk er beskyttet under ILO 169 som oprindelige folk, og vi må være opmærksomme på, hvordan denne beskyttelse tilpasses, så vi undgår misbrug af rettighederne i lovgivningen.

Dette er et stort skridt fremad, men vi er kun lige begyndt. Det er første skridt. Derfor er det vigtigt at tage de mange udfordringer, der er blevet påpeget i høringen, alvorligt.

Vi skal også tage stilling til, hvordan vi sikrer, at børn, der bliver tvangsanbragt, fortsat har ret til at bruge deres modersmål, og vi skal diskutere muligheden for at anbringe dem i familien – det, der på dansk kaldes familieanbringelse.

Vi skal nu se på, hvordan vi kan sikre, at børnene i større grad kan vende hjem til deres familier i Grønland.

Jeg håber at vi fortsat kommer til at have god samarbejde, og med disse ord vil jeg erklære min støtte til lovforslaget.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration fredag den 7. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra Karsten Hønge fra SF.

Næh, jeg havde nu ikke bedt om ordet, men således opfordret formanden. Jeg sad i hvert fald tænkte over, at når fru Aki-Matilda Høegh-Dam siger, at hun siden 2019 har talt for det som den eneste, erindrer jeg historien helt anderledes. Jeg erindrer, at SF fra starten altid har støttet, at man kan se anderledes på det her område. Så har fru Aki-Matilda Høegh-Dam noget at hænge den oplevelse op på?

Jeg kan sige til spørgeren fra SF, at han var tegnet ind på min skærm. Men nu får ordføreren lov til at svare. Værsgo.

»Qujanaqaaq taamannak misigisimasutit kisianni eqqaamaqqissaarpara kalaallit nunaat pillugu ataatsimiititaliami siulittaasunngorlaallunga ilaatigut aamma qaaqqusinikuusunga tamakkuninnga illersuinissamut siunnersuisoqarfik aallaavigalugit tusarniaatitsisullu. Taassumallu akornanni ataasiinnarluunniit tapersuisuisoq tusaanngilara oqaatsit ullumi aamma atorneqartut tusarpakka ajornartorsiutinngooq Danmarkimit pisut allaanerunngillanngooq nunatsinni pisunik taanna uteqattaarneqarmat. Taamaammat uanga qulakkeernikuuara aningaasalerneqassasoq misissuititsineq taamani upperineqannginnama aatsaat taanna misissuineq saqqummereernerata kingorna tapersiisalerneq tusaajartoraalerpara.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Jeg er taknemmelig for at du har følt på den måde, men jeg husker tydeligt at jeg som nyudnævnt formand for Grønlandsudvalget bl.a. indkaldte for at forsvare udfra hvad rådet havde af høringer. Derimellem hørte jeg ikke en eneste som støttede dette, jeg hører også gentagne gange, ordene der blev brugt i dag at problemerne i Danmark er identiske med forholdene i Grønland. Derfor har jeg sikret mig finansiering til en undersøgelse fordi ingen troede på mig. Ført efter denne undersøgelse begyndte jeg at høre tilkendegivelser af støtte.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Spørgeren.

Der er et ord for det der, og det er historieforfalskning, intet mindre. At man ikke hver gang direkte siger, at man er enig i noget, hvis formanden har fremlagt en idé og jeg har siddet og nikket og syntes, det var en god idé, har jeg ikke nødvendigvis brug for at understrege det. Selvfølgelig har vi altid og fra starten af syntes, at der skulle være et helt anderledes respektfuldt møde mellem myndighederne og borgere med grønlandsk baggrund i Danmark.

Det er jo rigtigt, at i den store sammenhæng og for at lære af det er min empati og mine følelser lige så store for grønlandske børn anbragt i Grønland, som de er for dem, der er i Danmark, og derfor har det også interesseret mig, hvordan vi kunne gøre brug af de erfaringer, der er i Grønland, men det hører da med til det samlede billede, at der bliver anbragt stort set lige mange børn i Grønland og i Danmark. Det er da bare for at blive klogere af det.

Tak til spørgeren. Ordføreren.

»Taakku uteqattaarneqartartut aamma uparuartorneqareerput ilisimatuuniit kisianni aamma SF-minngaaniit miserratiginnikkusukkussi ilumut aallaqqaataaniilli tapersersorsimanerlugu immikkut ittunik soorlu fku inerteqqutaalissasoq kalaallinut ilaana miserratiginninniarsiuk, kisianni pissutsit eqqortut eqqaamavagut, aamma nassaarisinnaassavagut oqallittoqarsimappat qanoq oqariartuuteqarsimanersusi«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Disse gentagelser er også blevet påpeget af forskerne, men hvis SF, stik imod sandhenden, vil fortsætte med at påstå at I støttede sær forbud af FKU testen til grønlændere, fra starten, værsgo. Vi husker tydeligt fakta og vi kan sagtens finde hvad der er blevet sagt under debatterne og hvad I har sagt der.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

(Karsten Hønge (SF): Det er løgn). Det er jo løgn, det, du siger.

Vi stopper her og siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Det er formanden, der giver ordet efter talerrækken her, og vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Aaja Chemnitz fra IA. Værsgo.

Qujanaq. Mange tak. Tak for fremsættelsen af lovforslaget; det var på tide. Det har været afgørende for IA, at vores fokus er rigtig meget på barnets tarv og barnets behov, og at vi politikere er nødt til at tænke langsigtet i forhold til de konsekvenser, som anbringelse af grønlandske børn uden for hjemmet i Danmark har.

Det er den ultimativt vildeste indgriben i et barns og en families liv, når der sker en anbringelse. Derfor tror jeg også, at vi er nødt til at stille os selv det spørgsmål, hvordan vi sikrer, at der er det rette faglige grundlag i forhold til en anbringelse. Hvad betyder anbringelser af grønlandske børn i Danmark på den lange bane for barnets kendskab til egne rødder og egen identitet? Hvordan sikrer vi, at anbringelser, hvis de sker, fordi barnets liv og trivsel er i fare, bidrager til et bedre liv for barnet?

IA er grundlæggende optaget af at tale barnets sag og ikke mindst om barnets kulturelle og sproglige rettigheder som et oprindeligt folk. Det her er en sag, som vi fra grønlandsk side har kæmpet for i mange år. IA har indkaldt til flere samråd, vi har holdt møder, og vi har stillet mere end 40 spørgsmål til skiftende socialministre om det her specifikke emne igennem de seneste par år. Og jeg er også ærligt nødt til at sige, at jeg ofte havde følelsen af, at vi talte for døve ører. Derfor er vi ekstra glade for, at vi står med det her lovforslag, og vi vil også gerne anerkende, at der er flere partier, der også har bakket os op efterfølgende.

Vi synes, at det er vigtigt, at vi har fokus på, at sagsbehandlere er nødt til at vide meget mere om Grønland og grønlandsk kultur, både når vi snakker anbringelser, men i virkeligheden også i et bredere perspektiv. Derfor har IA sammen med Justitia også anbefalet, at der skal ske en målrettet og obligatorisk uddannelse af alle relevante fagpersoner i de grønlandske forhold, sådan at man er meget bedre klædt på fremover.

Vi er glade for, at der kommet den her enhed under VISO, men vi synes også, at vi er nødt til at se det lidt bredere billede i forhold til grønlændere i Danmark. For det er helt centralt i myndighedsopgaven, at der bliver taget de særlige hensyn til grønlandsk sprog og kultur; det er en del af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til ILO-konvention nr. 169. Og det er afgørende, at regeringen anerkender disse rettigheder, som vi har, og det ser vi heldigvis afspejlet med de ændringer, som man lægger op til.

Derfor mener vi selvfølgelig også, at det har været dybt kritisabelt, at der i anbringelsen af 460 grønlandske børn i Danmark ikke har været taget de rette kulturelle og sproglige hensyn indtil videre, og det her lovforslag skal være med til at rette op på det. I stedet for har vi desværre set, at man har anvendt de her kontroversielle vestlige undersøgelser, som ikke var egnet til de grønlandske familier og de grønlandske børn.

Vi synes, det vigtigt, at vi også har et fokus på at sikre tolkning. Vi mener altid, at der bør være en tolk til stede i forhold til de her sager, så man kan sikre, at der ikke sker de her misforståelser, som der desværre ser ud til at være i nogle af de her sager.

Så vil vi til sidst gerne italesætte elefanten i rummet. For der vil være sager, hvor det er vurderet, at børnene skal hjemgives til forældrene, og derfor er der også mange, der holder vejret, når vi har den her debat i dag. At få anbragt sit barn er det mest indgribende i privatlivet, og derfor er det vigtigt, at alle, der arbejder med anbringelser af børn, herunder grønlandske børn, virkelig har styr på det faglige grundlag. Og det har der ikke været i alle disse sager, som vi ser i dag.

Det er en kæmpefejl, at staten ikke har anerkendt, at FKU og andre psykologiske test, som ikke tog hensyn til det sproglige og det kulturelle, aldrig nogen sinde skulle have været anvendt, før vi har det her lovforslag, vi står med i dag. Man kan også godt undre sig over, hvorfor der gik så lang tid, og hvorfor der skulle være så meget pres, før vi stod her i dag.

Det afgørende er, at barnet bevarer sin ret til det kulturelle og det sproglige ophav. Derfor skal det sikres, at anbringelser i langt højere grad også sker i grønlandske plejefamilier, gerne i familieanbringelser. Vi synes også, at der er brug for at kigge lidt mere på og have øget fokus på samvær med de biologiske forældre der, hvor man vurderer, at barnet fortsat skal være anbragt. Så sagen er jo ikke tilendebragt med det her lovforslag, men det er i virkeligheden begyndelsen på at rette op på nogle af de her uretfærdigheder, der har været, fordi det handler om barnets tarv.

Derfor er det også vigtigt at sige, at forældrene selvfølgelig også har nogle rettigheder. I de sager, hvor børnene skal hjemgives, synes vi også at det er vigtigt at tale om, hvordan man så skal forholde sig til det fra statens side. Så det er også noget af det, vi vil spørge ind til.

Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit gå aktivt ind i behandlingen af dette lovforslag. Vi støtter lovforslaget med de tekniske ændringer, hvor man også tager højde for FN's selvidentifikationsmarkør, så vi får en bredere definition af, hvem der er grønlændere i Danmark. Qujanaq. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak. Det er ikke for at gentage ordførerens spørgsmål eller kommentarer lige før til mig, da jeg var på talerstolen, men tak selvfølgelig for det gode samarbejde på tværs af hele socialområdet og ikke kun i den her sag. Men jeg blev egentlig nysgerrig på, om ordføreren har kendskab til, at man enten fra Grønlands side eller fra Socialministeriets side har igangsat ting, der kan sikre flere grønlandske plejefamilier til de her børn. For det synes jeg jo er utrolig vigtigt, også i forhold til de konventioner, vi jo er en del af, og som gerne skulle sikre, at de her grønlandske børn netop bliver tilbudt plejefamilier, som har kendskab til Grønland og til det grønlandske sprog.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet, og igen også tak for indsatsen fra Liberal Alliances side. Mig bekendt er der ikke iværksat noget i forhold til at kigge på, om der kunne være flere grønlandske familier, eller om der kunne være familieanbringelser. Det er selvfølgelig noget af det, som vi fra IA's side vil blive ved med at presse på for, så der også kommer til at være et fokus på det. Der er ingen tvivl om, at jeg synes, man skal holde fast i fagligheden, både i sagsbehandlingen, man sådan set også i selve anbringelsen, for målet for os alle sammen må jo være at sikre, at barnet har det bedre, såfremt man vurderer, at barnet ligesom er truet på den ene eller den anden måde, altså at der er en bekymring for barnet, som er reel. Der kan vi jo bare konstatere, at nogle af de her sager ser ud til at være behandlet på et forkert grundlag. Og det er jo det, som det her lovforslag skal forsøge at rette op på. Der synes vi, det er vigtigt, at man også har fokus på selve anbringelsessituationen.

Spørgeren.

Det er jeg meget enig i, og derfor er jeg også nysgerrig på, om ordføreren med det kendskab, ordføreren kommer med, har idéer til, hvordan vi skal gå videre med det. Er det kampagner, der skal til? Er ansvaret udelukkende dansk, eller skulle det være i et samarbejde med Grønland eller hvordan? Har ordføreren nogle idéer til, hvordan vi kommer videre med at sikre det?

Ordføreren.

Mange tak. Jeg tænker, at jeg jo for det første godt kan have en bekymring om, at der kun sidder tre ansatte, der skal vurdere noget, der ligner 300-400 sager, altså genvurdere de her sager, for hvor lang tid vil det tage? Og ja, jeg synes, at man i forhold til grønlandske plejefamilier eller familieanbringelser selvfølgelig bør afsøge, hvad det er for et netværk, der er. Der skal man huske på, at man i Grønland også har meget mere kollektivistisk i sin tilgang til tingene, så fællesskabet, familien, som jo ofte også er lidt bredere end i en snæver dansk kontekst – forstå mig ret – er ekstremt vigtige. Man skal ligesom gør det med kampagner. Og ja, jeg mener, det er statens ansvar.

Tak. Den næste spørger er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq.

»Ukiuni kingullerni uunga suleqatigiilersimanitsinnut. Imaattoq isumaqatigivara una naammaginanngittoq, eeh sumi inunngorsimaneq aallaavigissallugu kina kalaaliunersoq. Uani eqqaaneqarpoq siunnersuutitut FNip aqqani, tassa Naalagaaffiit Peqatigiit aqqani imminut nalilersinnaaneq. Kisianni taakkuninnga aamma inatsit marseraanni soorl periuutsit assiginngitsut peqataatinneqartaramik, soorunami nammineq taakkununnga kinaassutsimut imminut isigisinnaaneq, kisianni kombinererneqartarput FN malillugu soorlu aamma inuiaaninngaaniik aamma akuerisaaneq, tassa taanna eeh anerkendelse som en del af gruppen, qallunaatut taallugu. Taavalu kulturikkut oqaatsikkut oqaluttuarisaanikkullu aamma qanissuseqarneq. Taava taakkua arlaatigut suliarilerutsigu inatsisissatut eh qanoq takorloorsinnaaneripput naaperiaaffeqarsinnaalluta uku Naalagaaffiit Peqatigiit aallaavigalugit malittarisassai.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak for at vi er begyndt at samarbejde omkring emnet. Jeg er enig i, at det ikke er tilfredstillende defineringen af hvem der er grønlænder baseret på hvor man er født. Her blev foreslået at man under FN regi kan man lave en egen vurdering. Men når man også kigger på de love er der flere metoder der tages i brug, selvfølgelig herunder hvordan du ser dig selv, men i henhold til FN kombinerer om man er godkendt af folket, her som det kaldes på dansk – anerkendelse som en del af gruppen. Ligesom kultur, sprog og hvor tæt man er historisk er med. Når vi så begynder på at lave selve loven hvordan ser vi hvor vi kan indgå kompromis på baggrund af de retningslinier udstukket af FN.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for samarbejdet. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi, som repræsenterer Grønland, virkelig har kæmpet den her sag i mange år, og det er rart, at de andre partier også har bidraget hen ad vejen.

Det her med at definere, hvem der er grønlænder, er altid et følsomt område, og jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at man netop ikke, som man helt oprindelig har lagt op til i lovforslaget, definerer det for snævert. Jeg synes, det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i FN's selvindentifikationsmarkør, og det tænker jeg også at der kommer et lovforslag om, som vi skal forholde os til. Men når man definerer det, kan man nemt komme til at udelukke nogle i hele den proces, og der synes jeg, det er ekstremt vigtigt, at vi gør det her på en måde, hvor vi er følsomme, i forhold til at vi får indrammet det. Så jeg tænker, at det er en del af den lovproces, der kommer til at være.

Så er der jo ILO's konvention, som det også er ekstremt vigtigt at være opmærksom på, og jeg føler, det er første gang, at staten med det her lovforslag og med de ændringer, der lægges op til, anerkender de sproglige og kulturelle rettigheder, som vi har internationalt, og som Danmark også har forpligtet sig til.

Ønsker spørgeren den anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

»Eh qularinngilara massakkut oqaloqatigiinnerput aallaavigalugu eh isumaqatigiinnigut amerlanerupput isumaqatigiinngiffitsinninngaaniit, taamaammat naaperiaateqarsinnaaneq tamakkunuunatigut pingaaruteqarsoraara salliuttarnissaa. Ukunani FNnip siunnersuutaani eqaartorneqarami aamma inuiaasugut taakku namminneq aamma namminneq aalajangersortassagaat eh peqataatitsineq, takorloorsinnaavarput Naalakkersuisunngortussat aamma peqataatinneqaqqaartariaqartut imaluunniit angumerisinnaavarpuut?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»På baggrund af vores samtale nu, er jeg sikker på at vi er mere enige end uenige, derfor er det vigtigt at vi prioriterer på det vi kan være enige om. Der nævnes også i disse forslag fra FN at vi selv som folk også selv kan lave beslutninger og selv beslutte inkludering, kan vi betragte at vi inddrager de kommende Naalakkersuisut, eller kan vi nå det?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Ordføreren.

Tak. Jeg tænker bare, jeg vil give lidt tid til, at vi får hele tolkningen med.

Jeg synes egentlig, at jeg har forholdt mig til den del, der handler om definitionen, og til FN-spørgsmålet. Det, jeg tror der er vigtigt, er, at vi også kommer ind i et arbejdsspor, hvor vi er nødt til at være meget opmærksomme på alle de små detaljer, der kan være i det her lovforslag, fordi vi sidder med et kæmpekæmpestort ansvar på vegne af de børn, på vegne af de familier, som er dybt berørt af den her sag. Derfor tænker jeg, at det her først lige er gået gang, og så må vi jo kigge på de spidsfindigheder og detaljer, der kan være i det. Qujanaq. Tak.

Tak til ordføreren. Vi er nu igennem talerrækken, og jeg giver ordet til social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og for den meget konstruktive debat, som jeg mener vi har haft i salen i dag.

Det er afgørende, at retssikkerheden er i orden i sager, hvor der træffes indgribende afgørelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. I anbringelsessager med grønlandske familier i Danmark er det derfor helt centralt, at der i oplysningsgrundlaget tages de nødvendige hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til sprog og kultur. Dertil har Danmark en særlig forpligtelse efter ILO-konventionen til at beskytte herboende grønlændere.

Derfor er jeg også glad for, at der er opbakning til at oprette en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold, som skal anvendes i sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn eller en ung i en familie med grønlandsk baggrund. Jeg er også glad for, at der er opbakning til, at den særlige enhed skal gennemgå igangværende anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. Det måtte som den ene ting være omkring antallet af medarbejdere i enheden, så vi er sikre på, at der er de rigtige ressourcer til stede. Der er blevet nævnt tallet tre-fire medarbejdere, men vi er meget villige til, at vi også under udvalgsbehandlingen borer lidt mere ud, både hvad det er, enheden består af, og hvem det er, der skal være med i den, således at vi er sikre på, at det også er mennesker med kendskab til Grønland eller grønlændere selv. Det er det, der er målet, og det er også det, der skal med i den bekendtgørelse, vi har tænkt os at lave omkring VISO. Vi er også i dialog med den grønlandske socialstyrelse lige præcis om det spørgsmål.

Den anden ting, som jeg også tænker vi skal gå mere ned i under udvalgsbehandlingen, er selvfølgelig også det begreb om at identificere sig som grønlænder. Det bygger jo på FN's selvidentitetsmarkør. Men jeg er helt enig i, at hvis der er behov for, at vi går lidt mere i dybden med, hvordan man gør det, så skal vi tage det med i udvalgsbehandlingen. Som udgangspunkt er det jo kommunen, der skal vurdere den selvidentitet, man måtte have som grønlænder, men det kan kommunen jo ikke gøre uden at inddrage familien og barnet og den familie, det handler om.

Det andet spørgsmål, der blev stillet, var jo om hvordan vi sikrer, at Socialudvalgets viden om området også bliver inddraget, og derfor kan jeg også sige, at det er aftalt imellem de to udvalgsformænd, at vi sikrer, at både Socialudvalget og Grønlandsudvalget løbende er inddraget i selve udvalgsarbejdet, så socialordførerne også på den måde er medvidende og har kendskab til, hvad det er for forskellige spørgsmål, der bliver taget op under udvalgsbehandlingen.

Så med det vil jeg bare sige, at jeg glæder mig til, at vi kommer videre med lovforslaget og også får afdækket de forskellige spørgsmål, der har været her i salen i dag.

Tak. Jeg skal gøre social- og boligministeren opmærksom på, at der ligger nogle høretelefoner.

Det første spørgsmål er til fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq.

»Aap qujanaq, qujanarlu Ministeriusumut, eh suleqatigiilluarsimanitsinnut pingaaruteqarsoraara aamma ehh Ministeriusut taarseraattarsimanerisa akornanni aamma sulerusussuseqartut kalaallit pillugit nutserilaartarnissaat, tassuuna qujanaq. Uani eh aamma tusarniaanermi allaqqavoq ilaatigut ernummatigineqarsinnaasoq inatsisitigut ilumut illersorneqassanersut , taamaammat aningaasaqarnermut inatsimmi eh isumaqatigiinniaratta, qallunaatut taaneqartoq rejsehold, tassa angalasussaq Danmarkimi qulakkeerinnilluni inatsisitigut kalaallit illersorneqarnissaat. Tassunga suliamut tunngatillugu suli tusagaqaqqinnginnatta naatsorsuutigaara siunnersuuteqartuugama aningaasaliisuullungalu peqataatinneqassallunga, suliaq tassunga sumut killippa?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Ja, tak og tak til Ministeren for godt samarbejde, det er vigtigt for mig at pointere at der i de skiftende ministre har været nogen som også var samarbejdsvillige og villige til at oversætte for grønlændere, tak for dette. Der står også i denne høring at det kan være bekymrende om det kan beskyttes i loven, derfor har vi under finanslovsforhandlingerne sikret at der etableres en rejsehold som sikrer beskyttelse af grønlænderne. Som forslagsstiller regner jeg mig at jeg tages med i selve arbejdet, hvor langt er man henne i dette?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Ministeren.

I spørgsmålet om den særlige enhed i VISO er det sådan, at det ikke er idéen, at de kun skal sidde i Odense, hvor VISO er placeret. De skal jo netop også fungere som et rejsehold ude rundtomkring i landets kommuner. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne vende tilbage med et skriftlig svar på, hvordan vi kommer videre med de idéer, der er blevet rejst, også forslaget omkring rejsehold, og hvordan det indgår i enhedens arbejde.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning?

»Qujanarlu aamma suleqatigiikkusukkavit eh erseqqittumik inatsisitigut inuiaat kalaallit illersorneqarnissaat pillugu. Tassani aamma pingaaruteqarpoq eqqaassallugu nunap inoqqaavi namminneq aamma aalajangissagamikku eh kikkut eqimattamut aamma taakkununnga peqataasinnaanersut. Tassa imak paasillugu nunatsinninngaaniit aamma peqataatinneqartariaqarput taamak apeqqut annertutigisoq qaqissagutsigu. Takorloorpisiuk peqataatitsinissarsi nunatsinninngaaniit apeqqut taama annertutigisoq qaqinneqassappat Folketingiminngaaniit qulaatiinnassanngikkutsigit inuiaat kalaallit nunatsinniittut.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak for din samarbejdsvilje på hvordan grønlændere tydeligt kan beskyttes igennem lovgivningen. Det er også vigtigt at huske at det oprindelige folk skal beslutte hvem der skal være med i disse grupper. Forstået på den måde at der skal deltage folk fra Grønland når så vigtige spørgsmål tages op, hvis vi ikke skal beslutte henover hovedet på befolkningen i Grønland.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration tirsdag den 18. marts 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Ministeren.

Tak for de gode input. Dem vil jeg selvfølgelig tage med, når vi skal se på den bekendtgørelse, der skal sikre, at den her enhed kommer til at fungere i praksis, både med deltagelse af mennesker, som har kendskab til grønlandsk kultur og sprog, men også grønlændere selv.

Jeg er helt enig i, at det skal ske i et tæt samarbejde. Når vi laver den bekendtgørelse, vil den selvfølgelig også blive sendt i høring, og jeg ser frem til, at vi selvfølgelig gør det i samarbejde med de mange, der har viden om og indblik i området.

Tak. Den næste spørger er fru Aaja Chemnitz fra IA. Værsgo.

Også tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag. Det er rigtig godt. Bedre sent end aldrig, tror jeg er blevet sagt mange gange i dag.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål omkring det her med ressourcer. For hvis vi antager, at det er ca. 80 pct. af de her 460 sager, der skal genvurderes, så er det selvfølgelig også vigtigt at kigge på de vejledende sagstal, som Socialrådgiverforeningen f.eks. kommer med, som lyder på 20-30 sager pr. sagsbehandler. Men hvis man har tre-fire sagsbehandlere og de skal sidde med 300-400 sager, er det jo noget, der ligner 100 sager pr. sagsbehandler. Så det kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren ind til. Er ministeren, regeringen, villig til at investere noget mere i at sikre de rette ressourcer? For jeg kunne forestille mig, at der kommer til at være en ret stor utålmodighed, også fra mange af de her familier, der vil presse på for at få sagerne behandlet. Tak.

Ministeren.

Allerførst vil jeg gerne betrygge ordføreren i, at der er tale om flere mennesker end de tre-fire, der er blevet nævnt her i salen i dag. For vi skal selvfølgelig sikre, at der er ressourcer nok til både det fremadrettede arbejde, men også til at kigge tilbage på de sager, hvor det er sådan, at standardiserede psykologiske test kan have gjort, at man bliver nødt til at kigge på sagen igen og indstille til kommunen, at den bliver taget op igen.

Så det er blot en bekræftelse af, at ja, ressourcer er noget af det, vi kigger på og også skal sikre.

Spørgeren.

Mange tak. Kan man forvente, at der er en form for tidshorisont, i forhold til hvor lang tid det vil tage at få genvurderet de her sager? Det er det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er i forhold til det her med familieanbringelserne og grønlandske plejefamilier, som også blev bragt op tidligere i dag. Hvordan forholder regeringen sig til den del? Tak.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige det helt kort. VISO er i gang med at oprette enheden og er også i gang med at ansætte. Det er også derfor, vi har en forventning om, at enheden kan træde fuldt ud i kraft den 1. maj, sådan som det ligger her i lovforslaget.

Så er det jo spørgsmålet, hvor lang tid det tager at gennemgå de sager. Det bliver jeg nødt til at vende tilbage til skriftligt.

Så spørger ordføreren til, hvordan vi stiller os i forhold til spørgsmålet omkring grønlandske plejefamilier. Det er også noget, jeg meget gerne ser på i udvalgsbehandlingen, fordi vi selvfølgelig også ønsker flere plejefamilier med grønlandsk baggrund.

Den næste spørger er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når jeg tager ordet, er det, fordi det er et rigtig godt lovforslag, der kommer nu, som vi bakker fuldt og helhjertet op om.

Men jeg har også læst høringssvarene, og det, der bekymrer mig, som jeg også nævnte i min ordførertale, er netop KL's høringssvar. KL er jo repræsentanter for kommunerne, og det er jo alt andet lige dem, der har forpligtelsen i de her sager. Så det, jeg er lidt bekymret for, og det var ordføreren før jo også inde på, er, om der er tilstrækkelig kapacitet og ressourcer, og om vi kan være sikre på det. Og ikke mindst kunne jeg også godt tænke mig at høre ministeren folde det lidt mere ud. Der bør ifølge KL jo være klare retningslinjer for, hvornår og hvordan enhedens ekspertise skal inddrages i kommunale sager for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Så der er sådan nogle bekymringsflag, som jeg egentlig godt kunne tænke mig ministeren foldede lidt mere ud. Tak.

Ministeren.

Lovforslaget har jo netop til formål at styrke retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark, ved at man sikrer et bedre oplysningsgrundlag i de sager, der er, og i anbringelsessager, og ved at man tager de fornødne hensyn til sprog og kultur. Det gør man jo, ved at kommunen fremadrettet bliver forpligtet til at indhente den viden fra enheden i VISO frem for, som vi har set det tidligere, at lave f.eks. en psykologisk test som led i forældrekompetencevurderingen.

Hvis Kommunernes Landsforening synes, at det står uklart, så er jeg meget åben over for at drøfte, hvordan vi gør det fuldstændig klart.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre, for det er jo 98 kommuner og én enhed, og spørgsmålet går på kapaciteten og ressourcerne i det her. Så forestiller ministeren sig så også, at der skal afsættes nogle midler til noget efteruddannelse af sagsbehandlerne i de enkelte kommuner, eller hvordan? For hvor går grænsen? Det er egentlig også det svar, jeg lidt søger, i forhold til hvor meget rådgivning man skal hente og hvor meget man selv skal kunne varetage hos kommunerne.

Ministeren.

Som udgangspunkt er det sådan, at vi jo må forvente, at kommunerne i dag bliver nødt til at sætte sig ind i det, når man i det hele taget har med borgere grønlandsk baggrund at gøre. Men der, hvor vi har set, og der, hvor der er blevet råbt op i flere år, er jo særlig i anbringelsessagerne, og det er derfor, at lovforslaget adresserer anbringelsessagerne, fordi en anbringelse af et barn er meget, meget gennemgribende.

Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke også kommer til at kigge på det. F.eks. har vi allerede nu har valgt at inddrage også børneundersøgelsessager, så jeg er meget åben over for, at vi prøver at kigge på det, hvis der er nogen steder, hvor vi mangler viden, og hvor kommunerne mangler yderligere viden. Vi har også afsat midler på SSA-reserven til flere initiativer, der skal styrke viden om grønlandsk kultur og sprog.

Tak til social- og boligministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis der er ingen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.