Tak for det, formand. Jeg skal vedstå, at det er et relativt teknisk lovforslag, som vi behandler her i salen i dag. Men formålet, selv om lovforslaget er meget teknisk, er jo sådan set ret simpelt, nemlig at vi skal sikre, at Danmark lever op til sine EU-forpligtelser på strålebeskyttelsesområdet, så mennesker og miljø udsættes for mindst mulig stråling. I store træk efterlever vi allerede i Danmark EU's strålebeskyttelsesdirektiv i dag. Det synes jeg er vigtigt at slå fast. Nu handler det om at få de sidste elementer helt på plads, og derfor er jeg også glad for den brede opbakning til forslaget. Der er jo tale om et lovforslag, som mest af alt stadfæster, hvad der allerede i dag er gældende praksis. Men derudover indeholder lovforslaget to nye elementer.
For det første lægger vi op til at skrive ind i loven, at Sundhedsstyrelsen sammen med andre myndigheder skal lave en beredskabsplan for radiologiske nødbestrålingssituationer. Og hvad er så en radiologisk nødbestrålingssituation? Det er f.eks., hvis der sker brand, oversvømmelse eller transportuheld, der involverer kraftige radioaktive strålekilder hos virksomheder eller offentlige sygehuse. Sådanne strålekilder kan f.eks. være anlæg, der bliver brugt til at sterilisere hospitalsudstyr, og det kan være udstyr på nuklearmedicinske afdelinger eller atomkraftbrændselstransporter. Der forholder Sundhedsstyrelsen sig, i øvrigt i et tæt samarbejde med andre relevante myndigheder, naturligvis allerede i dag til, hvordan nødbestrålingssituationer skal håndteres. Så lovændringen består altså i, at vi nu specifikt skriver ind i lovgivningen, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en særskilt plan på et fysisk stykke papir.
For det andet skriver vi ind i loven, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde strategier for, hvordan myndigheder bør håndtere såkaldte eksisterende bestrålingssituationer. Og hvad er så en eksisterende bestrålingssituation? En eksisterende bestråling situation er eksempelvis noget, der ikke kræver hasteforanstaltninger, f.eks. når strålingen stammer fra en naturlig kilde. Naturlige strålekilder er f.eks. radon i bygninger, radioaktive byggematerialer eller kosmisk stråling. Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder samarbejder allerede i dag i høj grad om at håndtere sådanne situationer.
For eksempel har Sundhedsstyrelsen en samarbejdsaftale med Trafikstyrelsen om, hvordan vi sikrer, at kabinepersonale udsættes for mindst mulig kosmisk stråling, hvilket også tidligere blev nævnt som eksempel af en ordfører. Vi har også regler i vores bygningsreglement for radonsikring af boliger, og det er jo bare et af flere eksempler på, at styrelsen allerede i dag i vid udstrækning udfører flere af de opgaver, som vi nu altså også formelt via lovgivningen forpligter dem til at forholde sig til.
Afslutningsvis vil jeg bare bemærke, at den kommende implementering af lovforslaget selvfølgelig vil ske i tæt dialog med relevante myndigheder og parter. Der er allerede i høringsperioden flere parter, der har stillet sig til rådighed for sparring, og det synes jeg kun er positivt, for vi har brug for de aktører, som arbejder med det radiologiske område i praksis i dagligdagen. Jeg står naturligvis til rådighed for spørgsmål fra udvalget i den videre udvalgsbehandling, men jeg skal i hvert fald herfra sige tak for den brede opbakning.