Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 m og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 14.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand, og kære kollegaer. Som miljøordfører for Socialdemokratiet har jeg i dag den ære at præsentere dette lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. Det er et rigtig vigtigt lovforslag, som tager bl.a. udgangspunkt i den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Lovforslaget markerer et væsentligt skridt i indsatsen for et renere og mere bæredygtigt miljø i havet. Med lovforslaget forbyder vi fra den 1. juli 2025 udledning af scrubbervand fra skibe ud til 22 km fra de danske kyster. Dette forbud har en afgørende betydning for vores havmiljø i fremtiden. Scrubbervand, der i dag anvendes til at rense røgen fra tung bunkerolie, indeholder høje niveauer af miljøfarlige stoffer som bly, cadmium, antracen og benzapyren. Disse stoffer ophobes i havbunden, optages i fødekæderne, risikerer i sidste ende at ende i de fisk, som vi spiser.

Forbuddet mod scrubbervand er baseret på solid viden og data, som viser, at scrubbervand er en betydelig kilde til miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Med denne lov kan vi reducere udledningen af nikkel til havmiljøet med op til 20 pct. og antracen med 7 pct. Det er ikke blot en teknisk forbedring, men et konkret bidrag til at beskytte havets økosystemer og vores egen fødekæde.

Samtidig med dette nationale forbud har aftalepartierne forpligtet sig til at arbejde for lignende reguleringer i Østersøen og Nordsøen gennem de regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR, samt FN's søfartsorganisation IMO. Dette understreger Danmarks rolle som en frontløber i kampen for et renere havmiljø.

Med lovforslaget pålægger vi skibene at omstille til mere miljøvenlige løsninger, enten ved brug af lavsvovlsbrændstoffer eller scrubber med nul udledning. Det sikrer, at restprodukter fra lukkede scrubber fremover afleveres i havnenes modtagefaciliteter og dermed ikke længere ender i vores hav.

Vi forbyder ikke kun scrubbervand med dette lovforslag. Et andet vigtigt element er strammere regler for klapning. Klapning er, når man graver havbundsmateriale op og bagefter dumper det et andet sted på havbunden. Med forslaget her vil vi forbyde klapning på vand med en dybde på under 6 m. Det gør vi for at passe bedre på vores sårbare havbund og give bedre livsbetingelser til planter og dyr, der lever på de dybder og er afhængige af sollys.

Med denne lovgivning tager vi endnu et vigtigt skridt i arbejdet for at beskytte vores havmiljø og sikre en bæredygtig fremtid for de generationer, der kommer efter os. Jeg vil derfor opfordre alle Folketingets medlemmer til at bakke op om lovforslaget, for i dag skal være en god dag for vores havmiljø.

Skulle der være tvivl hos De Konservatives ordfører om forfatteren af denne tale, kan jeg afdække den tvivl, da jeg skriver alle mine taler selv. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Vi skal passe rigtig godt på vores havmiljø, ja, vi skal passe bedre på vores havmiljø, og det er også bragt mere og mere i fokus, og jeg tror, at alle er helt enige i tilgangen til det, og det lovforslag, som vi nu skal behandle, tager også nogle skridt i den retning. Jeg er helt enig i den redegørelse, som den foregående ordfører har givet, så jeg skal ikke gentage det hele, men jeg har blot lige et par ekstra kommentarer til det.

Det er i forbindelse med røggasrensevandet fra skibene for det første godt, at vi får sat gang i den her udvikling. Danmark er jo også en af verdens største søfartsnationer, og derfor kan vi også sige, at det er godt, at vi her kan være frontløbere og så få igangsat en proces, sådan at det ikke kun er noget, der kommer til at omfatte det danske havområde, men at det også kommer bredere ud, så det får en langt større effekt. Så er det i forbindelse med klapningen for det andet fint, at man får taget nogle tiltag. Men samtidig skal det jo også kunne lade sig gøre, at man stadig væk passer godt på de havneaktiviteter, der er i bred forstand. I forlængelse af de tekster, der ligger, foregår der så også nogle drøftelser blandt aftalepartierne om, hvordan vi kan få det her udmøntet. Ikke mindst er der også nogle udfordringer, f.eks. i forhold til Limfjorden, hvor der også er en række mindre havne, som vi skal have øje for. Men det er godt, at der her bliver taget nogle tiltag.

Så er der jo for det tredje også tiltag i forhold til de her platforme og offshore-CO2-udledningerne, og endelig for det fjerde i forhold til dumping af forskellige ting.

Så alt i alt er det en række gode tiltag, som vi så også skal have for øje kommer til at passe godt ind i, at der er en række aktiviteter, som vi fortsat skal kere os om. Men vi bakker selvfølgelig hundrede procent op om det her fra Venstres side. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det er jo et lovforslag, hvor vi lige blander fire ting sammen igen. Det er hurtigt, og det er nemt. Den første del af overskriften er der nogle, der er enige i, og den næste del af overskriften er der andre, der er enige i, men vi skal alle sammen lige stemme for, for så kan vi om 3 år få at vide: Jamen I stemte jo for, så I må være enige i det hele.

Sådan er vi ikke i Danmarksdemokraterne. Vi kommer ikke til at være enige i det hele. Så det er sagt nu, hvis det kommer bag på nogen, at jeg så senere kunne finde på at sige, at f.eks. klapning under 6 m synes jeg er nødvendigt nogle steder. For den eneste sammenkobling, der er i det her, er, at det er noget, der foregår på vandet, og så tænker regeringen: Hvis det er blåt, kan vi samle det i ét lovforslag. Det er lidt noget, som jeg tidligere har sagt at vi skal passe på med herinde. Vi skal passe på herinde med at tænke, at vi har så travlt, at vi simpelt hen ikke orker at dele tingene op og så behandle dem ordentligt – en, to, tre, fire, som hr. Erling Bonnesen sagde. For det er fire forskellige ting, og ulempen er jo, at noget af det er rigtig godt. Det med røggas giver meget god mening. Det er for øvrigt også noget, vi allerede har skrevet ind i en aftale, så der er vi jo ligesom bundet alle sammen. Så er der noget, vi ikke har skrevet ind i en aftale, og der er vi jo så ligesom ikke helt bundet alle sammen, men det er alt sammen i det samme lovforslag her, og det er en uskik; det er simpelt hen en uskik.

Så fra Danmarksdemokraternes side kommer vi simpelt hen til at sige: Hold op, hvor vil vi gerne det med røggas. Der er nogle små detaljer, vi er uenige i, med nogle lukkede systemer osv., men vi skal jo ikke bare hælde det ud i havet, når vi har en teknisk løsning, der kan ordne det, så lad os gøre det. Med hensyn til klapning var hr. Erling Bonnesen jo inde på det, især i forhold til Limfjorden. Jeg er jo oppe fra området omkring Limfjorden, og jeg har en oplysning, som nok kan komme bag på nogle: Hvis ikke vi havde en sejlrende i Limfjorden, kunne man gå over langt de fleste steder. Dybere er det såmænd ikke. Hvis man har en ordentlig mandshøjde på 1,90 m, kan man faktisk nå over på den anden side. Du skal nok op på tæer der, hvor det er dybest, og i sejlrenden skal du have rigtig lange ben, men over på den anden side kan du nå. Det vil sige, at vi har ikke noget over 6 m. Hvis ikke vi kan klappe dér, ender det med, at måden, man skal ud at fiske på, er, at jollen skal hives ud af sanddyngerne oppe på jorden, og så kan vi lige så godt sætte hjul og en elmotor på, og så har vi en elbil. Vi skal lade være med at gøre tingene tossede. Lad os nu tage tingene en ting ad gangen, finde nogle gode løsninger undervejs og så komme i mål for miljøet. Jeg ved ikke, hvorfor man har så travlt, i forhold til at det alt sammen skal tages sammen. Vi kunne tage dem fire gange i træk nu her. Så havde vi brugt 45 minutter pr. styk, og så ville vi alle sammen komme hjem til aftenkaffen alligevel.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi, at vi opdeler det her, sådan at det, vi allerede har lavet aftaler om, bliver en del for sig, så vi ikke bliver bundet af noget nyt, og at så tager vi det andet hver for sig. Som udgangspunkt kommer Danmarksdemokraterne også til at stemme for lovforslaget, men med det lille forbehold, at hvis jeg synes, det bliver helt tudetosset undervejs frem til tredjebehandlingen, kan det være, jeg ændrer mening. Det er heldigvis fordelen ved at være folketingspolitiker: Det er først under tredjebehandlingen, der skal tages endelig stilling til det. I dag er vi positive. Vi skal have styr på røggasudledningerne, og det er det her et skridt på vejen til, så Danmarksdemokraterne er forholdsvis positive med det lille aber dabei – det ved jeg faktisk ikke hvordan man siger på dansk (Formanden (Søren Gade): tilføjelse); tilføjelse, det vidste jeg godt så – men så med den lille tilføjelse, at det er en uskik. Det er simpelt hen en uskik at samle ting, hvis eneste fællesnævner er, at det har noget med vand at gøre. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Sådan er det jo at være politiker; så skal man også kunne tage ansvaret for helheden. Og fuld respekt for de overvejelser, som ordføreren for Danmarksdemokraterne har. Men man kan jo forestille sig, at der kunne komme – hvis man skal følge ordførerens opfordring – enormt mange lovforslag ud af det her, hvis man skulle tage hvert farvand for sig og begynde at kigge på klapningsmuligheder dér. Der er også noget, der hedder at tage et ansvar for helheden. Så vi kan sige, at jeg jo kan konstatere, at Danmarksdemokraterne er med i aftalen. Jeg har bare lige behov for at vide, inden vi begynder at diskutere de andre ting i udvalget, om Danmarksdemokraterne har tænkt sig at stå fast på aftalen og stå ved aftalen og blive ved med at være i aftalen, når der skal stemmes til sidst.

Ordføreren.

Danmarksdemokraterne står 100 pct. fast på alt det, der står i aftalen. Så når ordføreren for Venstre lige fortæller mig, hvad der står i aftalen om klapning med under 6 m, hvor Limfjorden åbenbart er inkluderet, som vi risikerer her, så står vi også bag ved det. Jeg vil bare gerne have, at ordføreren lige udpeger det for mig. Da jeg læste aftaleteksten, stod der om røggas, det gjorde der bestemt. Der er også en aftale, det er en anden aftale, om klapning på dybder under 6 m, hvor der er noget, der er friholdt, men det er en anden aftale.

Ja, vi skal tage ansvar for helheden, det skal vi, men man kan også lave tingene så uspecifikke, så det hele bliver, at alt, hvad der sker i Danmark i dag, stemmer vi ja eller nej til, for det er det, jeg egentlig opponerer imod. Noget af det kan man godt dele op, fordi det egentlig godt kunne fortjene også i detaljen at komme igennem Folketinget med en reel debat med Folketingets partier. Hr. Erling Bonnesen ved selv, at det ikke er ret lang tid siden, vi sad med noget herinde, hvor jeg tror der var 38 lovforslag, og hvor noget af det var forligsbelagte aftaler, mens noget andet ikke var. Det er en uskik, hr. Erling Bonnesen, og vi har tiden!

Spørgeren.

Jamen det er jo velkendt for de fleste, at vi sidder i aftalekredsen og prøver, om vi kan få det her til at gå i hak. Det er også det, der fremgår af aftalen vi skal. Hvad nu, hvis man når en situation, hvor man kan få nogle af de gode ting, vi sådan set gerne vil have, på plads bredt, men hvor der også er nogle ting, som man må sluge, som det nu hedder, fordi der skal indgås nogle kompromiser? Er ordføreren klar til at gå lidt på kompromis med sig selv for at prøve at få det her til at gå i hak?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvor meget man skal sluge. For hvis det, man skal sluge, når det hedder under 6 m, er, at hele Limfjorden skal laves til en naturnationalpark, hvor vi egentlig bare mangler at plante noget græs, der bliver højt nok til, at der kan gå bøfler frit rundt, fordi sandet kommer til hobe sig op, så nej. Det, ordføreren siger heroppe, er, at nogle gange er verden ikke bare helt sort-hvid, og når vi sidder i et lokale, har vi nogle gange en tendens til ikke at få alle detaljerne med. Og i det her lovforslag er der jo meget stor forskel på, om et fragtskib skal rense sin røggas, eller om en lystbådehavn må have lov til at suge sandet fri fra sin sejlrende. Det er bare det, jeg siger, altså at nogle gange samler vi nogle ting, hvor fællesmængden er meget, meget lille, og det synes jeg den er her.

Så var der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Det her er et lovforslag, der, som den forrige ordfører også meget korrekt siger, egentlig omhandler rigtig mange ting. Det første, som det handler om, er et forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer og det her med scrubbing. Hvad er scrubbing så? Helt grundlæggende har vi noget beskidt olie, noget bunkerolie, som de her skiber brænder af. Der har man jo fundet ud af, at det er en rigtig dårlig idé, at de her ting kommer op igennem skorstenene og ender i miljøet. Så har man besluttet sig for at rense det. Så tager man de her giftige stoffer ned i vandet. Det lyder rigtig godt, for så kommer det ikke ud igennem skorstenen, men til gengæld leder man så det her vand ud i havmiljøet, og så ender de her stoffer der.

Der er forskellige metoder, man kan bruge her. Der er åbne løsninger, hvor man netop hælder det her beskidte vand ned i havmiljøet, der er de lukkede, hvor man samler det sammen, og så kan man tage det ind på land og rense det, og så er der hybridløsningerne, som kan begge dele. Det, vi nu gør her, er, at vi udmønter en aftale, vi har lavet, om, at man fremover ikke skal have lov til at udlede det her i danske farvande. Så langt, så godt.

Jeg synes jo egentlig, det havde været bedst, hvis vi gik direkte videre til den lukkede løsning, så vi slet ikke udledte det, uanset om det var i danske farvande eller ej, og på den måde fik stimuleret den her omstilling af skibssektoren. I SF har vi sammen med Alternativet og Enhedslisten også ønsket, at det her forbud, vi beslutter i dag, kom hurtigere end i 2029 og blev rykket frem til 2027, sådan at vores lovgivning er i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

Så har vi et forbud mod klapning. Og hvad er klapning så? Det lyder jo positivt. Hvem kan ikke lide, når folk klapper? Men det, det handler om her, er deponering af forurenet slam og bundmaterialer fra havet, når vi bygger. Det er blevet forurenet med alle mulige ting siden tidernes morgen. Så hiver vi det op, og så lægger vi det et andet sted i havmiljøet. På den måde hjælper vi sådan set ikke havmiljøet. Derfor er det også rigtig godt, at vi med det her går ind og arbejder for et forbud mod klapningi vanddybder under 6 meter, for vores havmiljø er virkelig presset.

Vi skal jo også finde ud af, hvad vi så gør i stedet for med det her. Der har SF jo igennem mange år virkelig taget den her dagsorden op, fordi der skal være alternativer til det. Hvad kan vi ellers gøre? Vi kan jo tage det på land. Vi kan genanvende det. Vi har behov for ressourcer. Vi skal behandle det på land, og det kan lade sig gøre. Det har vi ikke i høj grad nok stimuleret som et alternativ til de her situationer, simpelt hen fordi det har været for dyrt, men vi satser stadig væk på og arbejder stadig væk for, at det bliver en mulighed. For i det hele taget skal vi til at finde nye måder at gøre det på. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe et samfund, som i langt højere grad er mere miljøansvarligt i forhold til de ting, vi laver.

Så er der sådan nogle andre elementer i det her lovforslag, som jeg i mindre grad har styr på. Det handler om udledninger til havet ved offshore CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering, beredskabsreglerne og dispergeringsmidler. Jeg tror ikke engang, jeg kan udtale det. Her kommer jeg simpelt hen til at bede om en teknisk gennemgang fra ministeriets side i forhold til at få en ordentlig snak om det her. For når jeg læser lovforslaget, kan jeg jo se, der er lagt rigtig mange tanker i det. Der melder sig rigtig mange spørgsmål fra min side, som jeg gerne vil have opklaret. Jeg kan også se, at der i høringsnotaterne i forhold til lige præcis de her punkter også er flere, som ligesom giver udtryk for, at der altså her er brug for en lidt grundigere diskussion af, hvad det er, man vil, hvad begrænsningerne er, og hvordan vi sørger for, at den sidder lige i skabet, som min ordførerkollega ville sige.

Så alt i alt ser vi positive ting i det her, og andre ting skal vi simpelt hen blive klogere på, og det ser jeg frem til at vi gør i en teknisk gennemgang, så vi kan tage ordentlig stilling til det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare lige sådan et enkelt, skal vi sige, opklarende spørgsmål, for vi er jo sådan lidt sammen om den her aftale, så vi skal også sammen i mål med det her. Jeg er helt sikker på, at ordføreren er opmærksom på, at klapning godt kan være sådan et generelt begreb, men det er jo ikke bare det samme, om det nu er materialer, der er forurenet, som vi skal være særlig påpasselige med. Der kan også være andre steder, hvor det er noget, der bare sander til fra havets naturlige sand, som der ikke er nogen problemer i. Altså, man kan godt prøve at tage det med i sine overvejelser.

Så mit spørgsmål er, om ordføreren er klar til at tage det med ind i sine overvejelser, når vi ligesom skal tage stilling til de forskellige steder, f.eks. når vi nu skal kigge meget nøje på Limfjorden, og hvordan man stadig væk får aktiviteterne til at fungere, også fint nok, når man jo andre steder er i fuld gang med at prøve at udvikle metoder til at kunne håndtere det på land. Men der er også grænser for afstandene, man kan transportere materialet, for at det stadig væk kan hænge sammen økonomisk.

Ordføreren.

Jeg er altid klar til at sætte mig grundigere ind i tingene og have nogle gode snakke med mine ordførerkollegaer.

Spørgeren ønsker ikke sin anden korte bemærkning, og vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti og byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi skal passe på vores havmiljø, og det seneste års billeder af iltsvind og døde havbunde har nok sat sig i de fleste af os. Det er jo også en af årsagerne til, at iltsvind og vores havmiljø fyldte enormt meget, da vi for nylig forhandlede grøn trepart og gudskelov også landede en god aftale om det. I dag førstebehandler vi et lovforslag, som bl.a. udmønter to andre politiske aftaler, nemlig en aftale om scrubbervand og en aftale om vores store havplan, som vi lavede for halvandet år siden. I forhold til vores havplan og udmøntningen af den i det her forslag er der jo en udmøntning af det forbud, som også har været diskuteret af Danmarksdemokraterne, nemlig et forbud mod klapning på lavere dybder end 6 m.

Det har været diskuteret, hvad det er for typer af sand, man suger op, og om det altid er forurenet, og det er det jo af gode grunde ikke. Der er nogle steder, hvor havne stille og roligt sander til med almindeligt sand, og ja, så er der ofte i havne lidt mindre ren bund, end der er andre steder, fordi der er anden aktivitet i havnene, men det er ikke nødvendigvis forurenet sand, der bliver suget op og sendt ud til klapning. Til gengæld har det jo en betydning på de lave vanddybder, når vi har ålegræs og et liv, som i første omgang har lys og kan leve, og man så efterfølgende dumper sandet ned på bunden og tænker, at så kommer livet nok igen. Det gør det så ikke; det tager i hvert fald rigtig lang tid. Så jeg er rigtig glad for, at vi med havplanen fik et forbud mod klapning på 6 m. Jeg er også med på, at det så betyder ekstra omkostninger i nogle af de områder, hvor det er sværere at komme af med sandet, men lige i den her sammenhæng må vi jo bare sige, at naturen, som ikke kommer sig igen, bliver nødt til at få forrang, når vi diskuterer de her emner.

En anden aftale, som udmøntes med forslaget, er jo aftalen om scrubbervand, og der er jo i dag teknologi, som gør det muligt at opsamle det her scrubbervand i opbevaringstanke i stedet for at udlede det i havet. I Liberal Alliance tror vi på, at med den aftale, vi lavede, og også med det lovforslag, der ligger her, vil vi få flere skibe hen på en renere teknologi og forhåbentlig også hen på renere brændstoffer til gavn for havmiljøet. Det er jo det, der er formålet med det her, og det er jo altid en afvejning. Gør man noget, som bare begrænser vores erhvervsliv, eller gør man noget, som sætter gang i en udvikling af erhvervslivet mod nogle grønnere teknologier og bedre vilkår for vores natur? Og her tror vi virkelig på, at vi skubber på i forhold til en grøn udvikling.

Endelig indeholder lovforslaget regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, regulering af marin geoengineering samt en masse administrative ændringer. Der vil jeg, som ordføreren fra SF, sige, at det ville være rart at få en teknisk gennemgang af det. Som jeg forstår lovforslaget, er noget af det administrative ændringer som en konsekvens af det, vi ændrer i loven her som en konsekvens af de to aftaler, vi har indgået. Men der er også noget af det, hvor jeg må indrømme at jeg heller ikke helt kan gennemskue, hvad det er, vi giver bemyndigelse til, så det vil være rigtig fint med en teknisk gennemgang af det.

Alt i alt ser vi i Liberal Alliance positivt på et lovforslag, som trækker i en mere grøn retning og en bedre retning for vores havmiljø og også en udvikling af vores industrier og erhvervsliv, som peger i en god retning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, vi behandler i dag, er et vigtigt lovforslag. Det er et rigtig godt lovforslag, og det er også et lovforslag, som har mange elementer i sig. Det har alt i alt til formål at gavne det danske havmiljø på mange forskellige måder. Der bliver fremover et forbud mod at udlede såkaldt scrubbervand. Det lyder enkelt, men det er dansk, og det er det udtryk, man bruger. Det er røggasrensevand fra skibe, og det er der et forbud mod at bruge mindre end 22 km fra kysten. Herved undgår man, at der bliver udledt en masse tungmetaller og tjærestoffer i havmiljøet, som jo er rigtig skadelige stoffer, og da Danmark er en stor søfartsnation og vi har rigtig mange skibe, er det her noget, der også kommer til at have en stor betydning.

Der indføres også et forbud mod klapning, altså dumpning af opgravet bundmateriale, på havdybder under 6 m. Ud over det bliver der også indført et forbud på visse udvalgte områder, hvor det f.eks. f.eks. ligger i nærheden af et naturgenopretningsprojekt eller et stenrev, eller hvad man kan komme i tanker om. Der er det ikke smart at lave klapning lige i nærheden. Der er en lille passus i forbindelse med det om Limfjorden, hvor der står, at der skal laves en politisk aftale om, hvordan man sikrer, at det stadig væk er muligt at komme af med klapmateriale dér, så man også dér, altså i visse områder, fortsat kan foretage klapning på havdybder under 6 m.

Ud over det er der et par andre elementer i lovforslaget. Bl.a. sidestiller man offshoreplatforme fremover. Det skal forstås på den måde, at da man lavede reguleringen af offshoreplatforme tilbage i 90'erne, tænkte man, at når man lavede den type af installationer ude på havet, så havde det noget med olieudvinding at gøre, men i mellemtiden har tingene udviklet sig rigtig meget. Der er f.eks. mange havvindmøller i dag, og der kommer også i fremtiden til at være platforme til CO2-lagring. Der laver man nu en sidestilling af de offshoreplatforme.

Det sidste element er, ud over nogle forskellige administrative ændringer, et begreb, man ikke støder på så tit, og som jeg ikke kendte ret meget til, inden jeg begyndte at læse om det her lovforslag, nemlig noget, der hedder geoengineering. Det kommer man også til at regulere med det her lovforslag.

Det er alt i alt et fantastisk godt lovforslag, som Moderaterne selvfølgelig støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vi støtter også lovforslaget. Det gør vi, fordi vi ikke går ind for klapning. Vi går hverken ind for at klappe af politikere, som vedtager lovforslag, de ikke forstår, eller klapning i form af at ødelægge vores havmiljø, og derfor er vi glade for det her lovforslag. Vi går heller ikke ind for, at man skal have lov til at lede forurenet vand ud i vores hav, og vi synes generelt, at vi skal passe bedre på vores havmiljø.

Jeg har ikke som sådan forberedt nogen tale – jeg har også skrevet min tale selv, hr. Thomas Monberg – men jeg har lyttet til de gode taler, der har været, inden det blev min tur, og jeg bemærkede bl.a., at hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne sagde, at vi skal passe på, at det ikke bliver sådan, at man ikke kan grave en sejlrende fri. Det er jeg også enig i, og hvis det skulle være tilfældet, synes vi selvfølgelig også, at vi skal have rettet op på det. Men vi vil hellere have, at vi passer lidt for godt på vores havmiljø, end at vi passer lidt for dårligt på det. Havmiljøet er virkelig presset. Det er en tragedie at se den tilstand, vores hav befinder sig i, og vi synes, at vi har ladet stå til i alt, alt for mange år, og derfor vil vi gerne støtte de tiltag, som kan medvirke til at skabe et lidt bedre havmiljø, selv om det desværre formentlig kommer til at tage rigtig lang tid, før vi kommer i mål med det.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Årtiers brug af havet som losseplads har ført til, at vi nu har ramt muren. De fleste steder er miljøet i vores kystområder og indre farvande simpelt hen i så dårlig tilstand, at vi ikke kan tillade mere forurening. Det gælder både forurening med næringsstoffer, kvælstof og fosfor og kemisk forurening.

EU's vandrammedirektiv, som trådte i kraft i år 2000, forpligter os til at bringe vandmiljøet i god tilstand i 2027, men efter 24 års politisk svigt af havet ser den opgave nu desværre næsten umulig ud. Der er brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til det hav, som omgiver vores dejlige land. Vi skal nedbringe forureningen markant og genoprette naturen og miljøet. Det er fuldstændig afgørende for, at fiskene vender tilbage, og for, at vi trygt kan lade vores børn bad i havet, og for, at turister fortsat vil rejse til Danmark for opleve vores smukke kyster og vores vidunderlige hav.

Det her lovforslag tager nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Som også andre har været inde på, forbyder lovforslaget nu udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe. Det har indtil nu været lovligt for store fragtskibe at sejle tværs gennem danske havområder på tung bunkerolie, der er et af verdens mest forurenende brændstoffer, hvis bare de lod være med at udlede den giftige røg direkte til luften, men i stedet nøjedes med at udlede den direkte til havet. Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, der hober sig op i naturen og i fødekæder og kan i sidste ende via fisk og skaldyr havne på middagsbordet hos danskerne.

Det er vi glade for at vi nu får sat en slutdato for den 1. juli 2025, når det gælder skibene med åbne systemer. Vi mener dog i Enhedslisten, at slutdatoen også burde være tidligere for skibe med lukkede systemer, i stedet for at de får hele 4 år til at omstille sig, når alternativet ligger lige for: at skifte til et renere brændstof.

Lovforslaget forbyder også dumpning af slam og andet opgravet materiale på havdybder under 6 m, noget, som andre også har været inde på går under det mere uskyldigt klingende udtryk klapning. De lavvandede farvande er mange steder forvandlet til stendøde ørkner under vandet, men de har potentiale til høj biodiversitet med ålegræsgange, som er vigtige levesteder for bunddyr og fiskeyngel. Det er derfor et vigtigt første skridt, at vi nu får stoppet dumpning her. I Enhedslisten mener vi også, at meget større havområder skal beskyttes mod klapning og vi skal blive meget bedre til at bringe det opgravet materiale på land og nyttiggøre det.

Vi står foran en enorm opgave med at få livet tilbage i vores farvande, og dette lovforslag tager nogle skridt i den rigtige retning, og derfor bakker Enhedslisten op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg tror, vi alle sammen har en eller anden barndomserindring om at bade i vandet, om at få hovedet ned under vandet og smage saltet, om at ligge i det måske kolde sand – for mit vedkommende var det altid om eftermiddagen og om aftenen, mine forældre tog på stranden, så vi i hvert fald undgik nogle af solens stråler. Men jeg tror, vi alle sammen har de her erindringer, og det er jo også noget af det, som vi rigtig gerne vil give videre til vores egne børn: at man kan opleve de danske kyster og de danske strande, at kunne bade, at kunne ligge på stranden, at kunne nyde den helt særlige del af vores kulturarv, som havmiljøet jo er. Man kan tage ud at fiske; det var jeg selv med min far, og han minder mig stadig om, at jeg af en eller anden grund var ualmindelig god til at rense sild, og det er sådan en ting, der har stået meget levende for ham.

Det er derfor, det er så ekstremt vigtigt, at vi passer på vores havmiljø, for det er en del af vores kulturarv. Det er noget af det, vi skal kunne give videre til de kommende generationer. Derfor synes jeg også, det er nogle rigtig vigtige tiltag, som er i det her lovforslag. Jeg skal lige minde om, at der har sneget sig en lille fejl ind, for Dansk Folkeparti er faktisk med i havplanen, så det er lige blevet glemt.

Vi har også nogle spørgsmål til det her lovforslag, og jeg synes, at det, SF's ordfører sagde, lyder rigtig fornuftigt: Lad os få en teknisk gennemgang, hvor vi kan stille de her spørgsmål, som er dukket op. For det er et komplekst lovforslag. Men som udgangspunkt, tror jeg sådan set at vi alle sammen er enige om, at for at sikre vores havmiljø er vi også nødt til at stoppe farlige udledninger. Jeg var selv forbi Cheminova i sommerferien, og det sjove ved det var, at det nærmest var, som om skyerne trak sammen; det var dårligt vejr den dag, selv om det var midt i sommerferien. Det ledte tanken hen på, at vi i mange, mange år har udledt alt, alt for meget i vores havmiljø, der gør, at det faktisk er så ekstremt presset. Og det er både fra virksomheder, fra kommuner og fra alle mulige forskellige steder, at man har udledt for meget. Det gør altså, at noget at den vigtigste kulturarv, vi faktisk har i Danmark, nemlig vores havmiljø, er ved at gå til. Det skal vi tage meget alvorligt, og det er jeg også rigtig glad for at vi alle sammen faktisk gør herinde i Folketinget.

Jeg vil glæde mig til den tekniske gennemgang, og jeg vil også glæde mig til at få afklaret nogle af de ting, som jeg har spørgsmål til. Jeg synes også, der kom en rigtig god pointe fra hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne i forhold til det her med sejlrender osv., som der også blev nævnt tidligere. Så det vil jeg glæde mig til, og så vil jeg glæde mig over, at vi bredt i Folketinget gerne vil redde vores havmiljø. Det er vigtigt.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det. Egentlig synes jeg, at der er noget næsten komisk over den del af det her lovforslag, der handler om det her scrubbervand. Jeg synes, det er en lille smule vildt, at vi indtil nu bare har accepteret, at det, vi ikke ville frigive ud i luften, har vi proppet i noget vand, og så har vi sendt det ud i vores hav. Det er da egentlig ret vildt, at vi indtil nu bare har tænkt, at det lyder som en god idé at gøre det; og det taler måske meget godt ind i, hvorfor det er, vi står i den situation for vores havmiljø, som vi gør i dag.

Jeg er derfor også rigtig glad for, at vi nu rent faktisk tager et skridt på det her område, og at vi ikke bare sørger for, at de partikler, vi ikke ønsker skal komme ud i luften, bliver gemt væk og proppet ned i havet, men at vi derimod siger, at det skal vi have sat en stopper for, for selvfølgelig forsvinder det her jo ikke bare, når det kommer ned i havet. Det har rent faktisk enormt langsigtede konsekvenser for det havmiljø, som vi alle sammen herinde jo går så meget op i.

Samtidig med scrubbervandet får vi her sat ind over for klapning. Det er også på høje tid at få sikret, at man ikke bare klapper, når man er på under 6 m. Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi i endnu højere grad rent faktisk får gjort noget på det her område. Jeg tror, at min formand, hr. Martin Lidegaard, tit har brugt vendingen: Hvad ville fisken sige? Og jeg tror, at fisken ville være ret glad for det her lovforslag, fordi havmiljøet rent faktisk kommer til at få det bedre. Det her kommer på ingen måde til at bringe os i mål, men det bliver fine og gode skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Radikale Venstre naturligvis også op om det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet støtter det her firkløver af gode forslag fra miljøministeren. Det første handler om bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer, og jeg synes, det egentlig er så vældig, vældig godt beskrevet af Radikale, hvorfor det er på tide. Så det støtter vi.

Det andet er forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 m og i nærmere afgrænsede områder. Det synes vi måske er det allervigtigste – eller i hvert fald blandt det vigtigste. Vi har jo haft nogle kæmpe problemer med klapning af sedimenter, forurenede sedimenter, fra Lynetteholm i Køge Bugt, og det var faktisk meningen, at den forurenede havneslam fra udvidelsen af Aarhus havn skulle dumpes ud for Fløjstrup, et meget, meget smukt kystområde ved Norsminde osv. osv.

Det er supergodt. Vi går selvfølgelig ind for et totalt forbud mod dumpning af forurenet sediment. Men at man her sørger for, at det skal ud over 6 m, er en rigtig god idé. Der er desværre ikke særlig meget ålegræs tilbage under 6 m, hvis der stort set er noget. Så derfor siger vi: Jo dybere, jo længere fra kysten og jo mere nøjsomt, man finder de områder, hvor man desværre stadig væk dumper, jo bedre.

Det tredje er regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, og det gøres ved at udvide den eksterne beredskabsplan på havet til at gælde alle platforme, herunder også CO2-lagringsplatforme. Det synes vi også er fornuftigt.

Sluttelig indeholder lovforslaget regulering af marin geoengineering. Marin geoengineering er ikke omfattet af nugældende lovgivning og kan ikke reguleres i medfør af nugældende lovgivning. Med det her forslag foreslås det således, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om marin geoengineering, og det støtter vi også, formand. Så vi støtter det hele.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til miljøministeren.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at det her lovforslag er en samling af forskellige elementer, men tilsammen afspejler de jo det styrkede fokus, som regeringen og Folketingets partier har, på det kæmpe problem, vi har i vores havmiljø. Der er virkelig også behov for, at vi har det fokus, og det her er altså et lovforslag, som dels udmønter nogle aftaler, dels tager fat på nogle andre af de problemstillinger, der er, hvor vi får stoppet den negative spiral og får indført nogle hårdere krav.

Det er virkelig for alles vedkommende på tide, og derfor er jeg meget, meget glad for at have hørt partiernes udtalelser her i dag. Jeg er stensikker på, at havmiljøet, ud over hvad partiernes holdninger til det er, også er noget, den danske befolkning kigger på med meget, meget stor og begrundet bekymring, ligesom eksperter jo gør, og eksperterne har jo advaret om det i årtier, desværre for døve øren, må man jo konstatere. Vi er i gang med at få ryddet op i det, og det her lovforslag har nogle markante elementer i sig.

To vigtige politiske aftaler bliver her udmøntet. Konkret gennemfører lovforslaget den politiske aftale om forbud mod udledning af det her scrubbervand fra skibe og også den del af havplanen fra sidste år, der handler om at forbyde klapning i områder, hvor vanddybden er under 6 m. Så er det rigtigt, at der også er en række andre områder såsom marin geoengineering og udledninger fra offshoreplatforme, og reglerne har også til formål at sikre en bedre beskyttelse af havmiljøet her.

Der er i alt fire hovedelementer, og nogle af dem er, som det er blevet nævnt her i dag, udmøntninger af politiske aftaler, men der er også af flere partier efterspurgt en teknisk gennemgang af de andre elementer, og det vil vi meget, meget gerne arrangere ovre i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Så det kan jeg tilkendegive at vi vil invitere til. Jeg erkender også, at der også er tekniske elementer i det her lovforslag, men skræller man alt det væk, er det et lovforslag, som går i den helt rigtige og tiltrængte retning, når det handler om vores havmiljø.

Først er det en fastsættelse af de lovgivningsmæssige rammer for forbud mod udledninger af scrubbervand eller røggasrensevand, som vel vil være det danske ord for det, i danske territorialfarvande. Det havde vi aftalt i en bred, bred aftale i Folketinget. Det er sådan, at skibe i dag kan bruge det, der kaldes åbne scrubbere, for at rense brændstof eller tung olie for svovl ved at vaske røgen og herefter udlede vaskevandet direkte til havet. Det er det vand, man så kalder scrubbervand. Der findes også lukkede scrubbere, hvorfra der kan udledes en mindre koncentreret mængde af scrubbervand, hvis det ikke opsamles om bord.

Vi ved, at det her scrubbervand er en væsentlig kilde til udledningen af tungmetaller og tjærestoffer. Det ophobes på havbunden, og det kommer ind i havets fødekæder, hvor det forårsager skadelige effekter i havmiljøet, og det er sådan, at når de stoffer først er kommet ind i havmiljøet, nedbrydes de enten meget, meget langsomt eller slet ikke, og der kan man sige, at de så bl.a. også ender inde i fiskene, vi spiser.

Ifølge The International Council on Clean Transportation udledes der 68 mio. t scrubbervand indeholdende tungmetaller og tjærestoffer inden for de 22 km fra kysten i Danmark. Det gør faktisk Danmark til det land i verden, hvor der udledes den sjettestørste mængde. Udledningen af scrubbervand har jo hidtil medvirket til, at der er for høje niveauer af en række tungmetaller og tjærestoffer i vores hav – det gælder bly, cadmium, antracen og benzapyren – og det her kommende forbud vil jo så bidrage til at forbedre tilstanden i vores nødlidende havmiljø.

Forbuddet kommer til at gælde hele det danske søterritorium, altså alt det, vi kan sætte regler for i Danmark, dvs. ud til de her 2 km fra den danske kyst. Det er de områder, vi kan regulere nationalt. Det træder i kraft hurtigst muligt. Det vil sige, at efter at Folketinget har behandlet det, og det skal naturligvis behandles grundigt, vil det kunne træde i kraft den 1. juli 2025 for skibe med scrubbere i det, der hedder åben operation, og den 1. juli 2029 for scrubbere i det, der hedder lukket operation.

Med lovforslaget sikres der også hjemmel til at gennemføre forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er under 6 m. Det er jo en del af aftalen om Danmarks havplan, som alle Folketingets partier står bag. Vi indgik den før sommer sidste år, og nu udmønter vi den så i det her lovforslag. Og hvad er klapning? Det er, når man opgraver havbundsmateriale og dumper det et andet sted på havbunden. Og hvorfor gør man det overhovedet? Det gør man jo primært, når man skal oprense sejlrender eller havnebassiner, så de er dybe nok til at kunne modtage skibe og færger og lystbåde. Der kan også komme materiale, hvis man skal nedgrave kabler i havbunden og udvide havne. Det her forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er under 6 m, vil så beskytte de særlig sårbare områder i vores hav, for vi ved, at lavvandede områder er vigtige for ålegræs, tang, fiskeyngel og fugle og dermed af meget, meget stor betydning for at sikre et bedre havmiljø.

Forbuddet skal som udgangspunkt gælde for alle områder, hvor vanddybden er under 6 m, i hele Danmark. Hvor kan det være? Der er generelt lavvandet bl.a. i Vadehavet ved Esbjerg og i Ringkøbing fjord – mange, mange af vores kystnære områder. Og så er der Limfjorden, som er blevet nævnt også her fra Folketingets talerstolen i dag. Når det gælder Limfjorden, er aftalepartierne bag havplanen enige om – vi har i hvert fald besluttet det sammen, så vi er jo altså enige om den aftale – at det fortsat skal være muligt at klappe i vanddybder på under 6 m i Limfjorden. Vi forhandler om, hvordan vi laver den model for Limfjorden, så vi samtidig beskytter vandmiljøet i Limfjorden, og vi arbejder hårdt på at få landet en aftale. Og vi har jo, som partierne ved, haft møder her også på det seneste præcis om at finde en model, der er bedst mulig for vores havmiljø også i Limfjorden.

Havplanaftalen indeholdt også, at man blev enige om at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofområder minimeres, herunder i Køge Bugt. Derfor er der i lovforslaget indsat en hjemmel til, at der vil kunne fastsættes regler om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Vi får analysen af råstofzonerne i løbet af 2025, altså i løbet af næste år, og der vil vi så i den forbindelse kunne fastsætte regler for forbud mod klapning i zoner, hvor også råstofindvindingen minimeres. Hjemmelen vil også kunne bruges til at kunne forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder i forbindelse med marin natur-genopretningstiltag. For eksempel kan det jo være et konkret forbud mod klapning i en zone omkring et nyetableret stenrev for at beskytte stenrevet.

Det tredje element i lovforslaget handler om miljø og beredskab i relation til havvindmøller og CO2-lagringsplatforme. Havmiljøloven finder jo generelt anvendelse på alle platforme på havet, dvs. både olie- og gasplatforme, havvindmøller og CO2-lagringsplatforme, men en lang række regler er på nuværende tidspunkt begrænset til alene at gælde olie- og gasplatforme. Det forstår man jo godt historisk set, for det er der, der har været aktiviteter offshore med de her platforme. Ved tilblivelsen af havmiljøloven helt tilbage i 1993 var der hovedsagelig fokus på indvinding af olie og gas. Så det forstår vi godt historisk set.

I dag handler aktiviteterne på havet og på offshoreplatforme ikke længere kun om olie og gas. Der er nye aktiviteter på vej, bl.a. lagring af CO2, som sker fra offshoreplatforme, hvor CO2 ved hjælp af boringer føres ned til geologiske lag i undergrunden under havgrunden. Det er et vigtigt redskab i klimakampen. Selvfølgelig skal det jo ske på en miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, og det er derfor, den regulering, som i dag finder anvendelse for olie- og gasplatforme, også i fremtiden med det her forslag skal finde anvendelse for f.eks. CO2-lagringsplatforme. Og de udledninger, der kan være i forbindelse med brøndboringer og vask af platforme, skal også reguleres. På den måde sikres der en helhedsorienteret tilgang til beskyttelsen af havmiljøet, uanset hvad det er for en aktivitet, man laver på havet.

Så er der også et nyt emne – og det er noget af det, vi kan drøfte i gennemgangen, hvis der er tekniske spørgsmål, og ellers tager vi det også meget gerne skriftligt – som reguleres ved lovforslaget, og det er såkaldt marin geoengineering. Marin geoengineering er en betegnelse for alle menneskelige indgreb i havet, som påvirker havets naturlige processer, for bl.a. at opnå en klimaeffekt. F.eks. kan marin geoengineering være anbringelse af træflis eller jernspåner i havet. Det vil man kunne gøre for at stimulere havets primære vækst af alger og dermed binde CO2 i havet. Men det siger sig selv, at hvis man begynder på sådan noget, skal man jo være fuldstændig sikker på, at det ikke resulterer i omfattende langvarige, alvorlige konsekvenser for vores havmiljø. Og hvad er det for nogle stoffer, de anbragte materialer indeholder? Hvad betyder det for vores fødekæder? Men det er jo også selve det at gå efter en algeopblomstring, for vi ved jo fra iltsvindsmålinger, at det er noget af det, som man skal overveje kraftigt og vurdere kraftigt, før man går den vej.

Så med lovforslaget her foreslår vi, at Danmark tiltræder regler om marin geoengineering i FN's Londonprotokol om dumpninig af stoffer og materialer i havet, og at der fastsættes regler til regulering af marin geoengineering-aktiviteter. Derved sikrer vi altså, at forskningsprojekter for såkaldt ocean fertilization kun kan udføres efter tilladelse, og at konsekvenser for havmiljøet skal belyses og vurderes.

Så er der også ud over de fire hovedelementer endnu en række mindre, men tekniske, administrative ændringer. Det er overordnet set om klageregler og mulighed for at fastsætte krav om digital kommunikation og opkrævning af gebyr for typegodkendelse af ballastvand. Alt det udgør tilsammen et lovforslag, som er en udmøntning af store politiske aftaler og en konsekvens af det forøgede fokus, som der er i de her år på vores havmiljø. Og det er ikke kun snak i aviserne eller møder mellem ordførere; det er reel lovbehandling, vi taler om her, hvor vi reelt retter op på det og løser nogle af de problemer, og det allervigtigste her er selvfølgelig et klapningsforbud på under 6 m's dybde og et stop for udledning af tjærestoffer og tungmetaller i scrubbervandet. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren. Jeg tror, den tekniske gennemgang bliver rigtig god. Nu mangler vi bare, at ministeren også går med til at opdele lovforslaget, sådan at vi kan diskutere tingene hver for sig. For hvis man hører på noget af debatten herinde, får man jo den følelse, at det, der bliver opsuget i havneindløb i lystbådehavne, er giftslam, og så er forklaringen, at bare det kommer ud, hvor vanddybden er over 6 m, er det fint. Vil ministeren ikke bare lige fortælle mig, om det nu er ren gift, der er i havnene, eller om det er en fortælling, man måske kan tage med et gran salt?

Så hørte jeg ministeren sige, at vi finder en løsning. Der er 1.000 km kystlinje i Limfjorden, og der kan jeg som sagt forstå på ministeren, at det finder vi en løsning på. Så er jeg jo meget betrygget i, at vi finder en løsning, sådan at de havne, der er der, kan foretage klapning og fortsætte deres drift. For det, jeg er bekymret for, er, at man putter blår i øjnene på folk, når man siger, at klapning er det store problem, for i forhold til overløb og spildevand kan vi jo f.eks. i Nibe se, at efter at rensningsanlægget forsvandt, er der kommet masser af liv tilbage, men de foretager stadig væk klapning. Så vil ministeren ikke bare lige gøre mig klog på det?

Miljøministeren.

Jo, jeg skal prøve. Jeg anbefaler ikke, at vi skal opdele det her lovforslag. I forhold til de to store elementer, scrubbervandselementet og klapningselementet, er det jo et næsten enigt Folketing, der har lavet politiske aftaler, og spørgerens parti er jo også med i de politiske aftaler. Når vi i havplanen er enedes om et forbud mod klapning ved en vanddybde på under 6 m, handler det jo bl.a. om – det var der flere ordførere der meget præcist var inde på – ålegræs og det, jeg også selv nævnte i min tale, nemlig det fugleliv og fiskeliv, der er på de lavere vanddybder. Det er helt afgørende, og det risikerer at blive generet og delvis ødelagt af klapning. Derfor er det godt at få det rykket væk og længere ud. Og så har vi aftalt med hinanden, at vi skal finde en model for, hvordan vi løser Limfjordsproblematikken.

Spørgeren.

Jamen jeg synes personligt, der er rigtig stor forskel på, om store rederier pumper røggas ned i havmiljøet, eller om du bruger havmiljøet rekreativt, og at du så får fjernet sand fra din havn. Vi skal jo bare huske, at fakta er, at klapning er nødvendigt i rigtig mange danske havne, også i forhold til den grønne omstilling. Ellers er der jo virksomheder, der ikke kan få skibet deres vindmøllevinger ud osv. Så klapning er jo bare noget, der er behov for.

Men hørte jeg ministeren garantere, at dem, der bor langs Limfjorden og bruger den rekreativt, kan sove trygt, og at ministeren finder en god løsning, hvor de naturligvis kan komme af med det, som de har behov for at få suget op fra deres havn?

Miljøministeren.

Jamen virkeligheden er jo den, at vores indre farvande, herunder Limfjorden, er i en så elendig tilstand, en så dårlig kemisk tilstand, at der ikke er noget, vi kan fortsætte med, som vi plejer, heller ikke i Limfjorden. Det kan vi ikke, og vi er nødt til at være ærlige om det. Hvis vi vil det, der har været tale om hele tiden, nemlig forbedre vores havmiljø, så kan vi ikke fortsætte som hidtil, heller ikke i Limfjorden. De modeller, vi arbejder med, er ændringer, og det kan både være fordyrelser og besværliggjorte ting. Meget af det er jo at nyttiggøre det, altså frem for at klappe det materiale, man hiver op, så at tage det op på kajen og nyttiggøre det og bruge det til råstof.

Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har to spørgsmål: Det første er, om ikke ministeriet kunne være lidt bedre til at undgå alle de engelske udtryk – geoengineering, offshore, scrubbervand osv. – for der må vel kunne opfindes nogle danske udtryk for de ting, så vi taler dansk i vores lovtekster.

Det andet er: Hvorfor skal der være særregler for Limfjorden? Det har jeg lidt svært ved at forstå. Altså, det der er godt eller dårligt for Limfjorden er vel også godt eller dårligt for Roskilde fjord. Er det, fordi der har været en særlig aktiv interessevaretagelse fra nordjyske organisationers side, eller hvad er årsagen til, at vi står her og diskuterer, at der skal være særlige regler for Limfjorden?

Miljøministeren.

Det første er jeg fuldstændig enig i. Det er lidt på samme måde med skibsfarten som med flybranchen, at man har mange, mange engelske udtryk, og jeg tror, vores dygtige embedsfolk også bliver påvirket af at arbejde tæt sammen med branchen, hvilket jo er godt. Men nogle gange kommer ordene også ind, så jeg synes, at vi fortjener at love hinanden, at vi er nødt til, hvis der er et begreb, som er, så er det begrebet – men der er voldsomt mange engelske udtryk i det her.

Men hensyn til det andet spørgsmål omkring Limfjorden skal man måske lige høre, hvad jeg svarede til hr. Kim Edberg Andersen før. Man kan ikke fortsætte som hidtil i Limfjorden, det kan ikke lade sig gøre. Det er en umulighed, og det er det af den grund, at Limfjorden er i en dårlig kemisk tilstand. Når partierne herinde bag havplanen, hvor Konservative også er med, har aftalt, at de er nødt til at finde en særlig løsning for, hvordan man så skal klare det i Limfjorden, er det, fordi alle de mange havne, der ligger midt i Limfjorden, skal finde ud af, hvordan de kan fjerne noget af det sand, der kommer ind – ellers kan de ikke bruge deres havne. Men hvordan skal de få det sand nyttiggjort, som de altså ikke gør i dag?

Spørgeren med anden korte bemærkning.

Det lyder ikke, som om der ikke er nogle særlige grunde til, at Limfjorden skal have særregler, og det synes jeg heller ikke at jeg kan få øje på. Det kan godt være, at der havde været det, men helt generelt er det jo god regeringsskik, at vi sørger for at have ens regler i hele Danmark, frem for at vi laver særregler for nogle bestemte områder, fordi de bedre til at råbe op eller varetage bestemte interesser, og så giver undtagelser, særlige skatteregler eller noget andet til bestemte områder. Det synes jeg generelt man skal lade være med, og det gælder også i tilfældet her.

Miljøministeren.

Jeg var lige ved at sige, at jeg er enig i, at vi skal have generelle regler. Jeg tror måske, at man må tilføje, at der er nogle specielle udfordringer ved Limfjorden, som er i en meget, meget dårlig kemisk tilstand, og som i øvrigt også har iltsvindsproblemer; det har vi flere fjorde der har. Limfjorden er særlig ved ikke at have meget vandgennemstrømning, og derfor er man nødt til at finde ud af, om man ikke kan finde en måde at bruge det sand på, som man graver op for at sikre sejlrender og andet, i byggeriet, som står og mangler råstoffer. Sådan noget sker ikke i dag, så derfor må vi politisk gå ind og hjælpe med det. Og det ville være klogt, hvis man lokalt finder nogle løsninger sammen med erhvervslivet

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.