Fremsat den 15. november 2024 af Carl Andersen (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give andelsboligforeninger mulighed for at
opdele ejendomme i ejerlejligheder
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2025, der giver
andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme med
andelslejligheder i ejerlejligheder.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 142, folketingsåret 2015-16.
Forslagsstillerne ønsker med dette
beslutningsforslag at give andelsboligforeninger frihed til at
opdele deres andelsboliger i ejerlejligheder. Efter
forslagsstillernes opfattelse bør en andelsboligforening
selv kunne bestemme, hvilken ejerform der er mest gavnlig for
andelshaverne. Andelshaverne ejer bygningen og bør derfor
have mulighed for at bestemme over den.
I dag kan man opdele andelsboliger i
lejeboliger (§ 4 i lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28.
august 2020 om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber). Det er også muligt at opdele
andelsboliger, som er rækkehuse eller dobbelt- eller
enkelthuse, i ejerboliger ( § 17 i lovbekendtgørelse
nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder), men det er ikke
muligt at opdele ejendomme, der tilhører private
andelsboligforeninger, i ejerlejligheder (ejerlejlighedslovens
§ 16, stk. 1, nr. 2). Der er tidligere i stærkt
begrænset omfang blevet løsnet op for mulighederne for
bl.a. etablering af ejerlejligheder i uudnyttede tagetager på
andelsboliger i tilfælde, hvor der er højst to
beboelsesenheder (ejerlejlighedslovens § 16, stk. 2, Karnovs
noter). Denne skævhed ønsker forslagsstillerne at
rette op på, så det fremover bliver muligt for
andelsboligforeninger med lejligheder at opdele disse i
ejerboliger.
Det er forslagsstillernes vurdering, at de
nuværende regler står i vejen for et fleksibelt og
gennemsigtigt marked, hvor andelsboligejere kan få det
maksimale ud af deres bolig. Derudover begrænser de
nuværende regler fleksibiliteten på og investeringerne
i boligmarkedet.
Andelsboligmarkedet er attraktivt, men lukket
for de fleste. Andelene er svære at få fat i uden de
rigtige kontakter, hvilket øger misallokeringen af boliger.
Og så er de primært et hovedstadsfænomen.
Ifølge Danmarks Statistik udgør andelsboliger ca. 8
pct. af alle boliger i Danmark, og der findes over 210.000
andelsboliger på landsplan. Mere end en tredjedel af
etageboligerne i København er andelsboliger, hvilket er en
større andel end ejerlejlighedsmarkedet
(»Statistikdokumentation for andelsboligsalg 2022«,
Danmarks Statistik).
Mange danskere ønsker at eje deres egen
bolig. Og særlig i hovedstadsområdet er priserne
på ejerboliger steget eksplosivt. Forslaget skaber derfor
potentiale for at øge andelen af ejerboliger, særlig i
hovedstaden, med over 128.000 boliger. Ifølge DREAM (Danish
Research Institute for Economic Analysis) vil der primært ske
omdannelser i hovedstaden, Odense, Aarhus, Esbjerg, Herning,
Sønderborg og Roskilde. Samlet set øges
fleksibiliteten og friheden for over 150.000 andelsboligejere over
hele landet (»Ejerlejlighedslovens forbud mod omdannelse af
andels- og udlejningsboliger til ejerlejligheder«, Jonas
Zangenberg Hansen og Andreas Østergaard Iversen, DREAM,
2017).
DREAM anslog i 2017, at der i 87 pct. af
andelslejlighederne vil være et økonomisk incitament
til omdannelse til ejerlejligheder. Denne gruppe spænder fra
færre end 23 pct. i små byer med under 10.000
indbyggere til over 93 pct. i hovedstaden.
Ligeledes viser »Rapport fra Udvalg om
Ejerlejlighedsloven« (Erhvervsstyrelsen, 2018), at et flertal
i udvalget konkluderer, at der er ønske om at ophæve
forbuddet for andelsboliger opført efter 1966 for retligt at
sidestille andelsboliger med udlejningsejendomme.
Nærværende beslutningsforslag
omhandler alle andelsboliger uanset opførelsesår, men
alle liberaliseringer hilses velkommen i udvalgsarbejdet.
Samlet set er ønsket at sikre, at
markedet i højere grad end i dag kan udbyde de boliger, som
efterspørges, herunder ejerlejligheder, som er særlig
efterspurgt i de større danske byer, men i dag er
underudbudt grundet bl.a. den nuværende politiske
regulering.
Finansiering
Det fremgår af svar på
Skatteudvalgets spørgsmål 673, folketingsåret
2023-24, at forslaget skønnes at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 2,9 mia. kr. for
udlejningsejendomme. Efter tilbageløb skønnes
provenuet at blive ca. 2,2 mia. kr. Indtægterne kommer fra
ejendomsværdiskat, som andelsboliger i dag er fritaget for.
Indtægten ventes dog næsten fuldt udlignet af
forøgede udgifter til rentefradrag. Hertil kommer et ukendt,
men løbende større engangsprovenu fra
avancebeskatning ved frasalg. Dette provenu forslås
tilsidesat og udmøntet af de partier, som støtter op
om forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Carl Andersen
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme til
ejerlejligheder.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.