Fremsat den 15. november 2024 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om fritidshjem fra børnehaveklasse til 6.
klasse
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at indkalde til
forhandlinger med Folketingets partier om at etablere fritidshjem
for alle børn fra børnehaveklasse til 6. klasse.
Bemærkninger til forslaget
I dag holder alt for mange børn op med
at lege, når de går på mellemtrinnet. De sidder i
stedet på telefonen eller går hjem og sidder ved
skærmen der. Det er ikke nok at tage skærmen væk.
Samfundet skal give børn et alternativ med stærke
fysiske fællesskaber. Radikale Venstre vil derfor give alle
børn fra børnehaveklasse til 6. klasse mulighed for
at gå i et selvejende fritidshjem, hvor de kan være
sammen med venner på tværs af alder og
dygtiggøre sig i værksteder.
Beslutningsforslaget bygger oven på
forslag til vedtagelse af RV, V, SF, EL, KF, LA og ALT, Uffe
Elbæk (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
om at indkalde partierne til drøftelser om
fritidspædagogikken (forslag til vedtagelse nr. V 110,
folketingsåret 2020-21), forslag til vedtagelse af RV om
forskning i fritidspædagogik vedtaget af et enstemmigt
Folketing undtagen Nye Borgerlige (forslag til vedtagelse nr. V 70,
folketingsåret 2021-22) og beslutningsforslag nr. B 135,
folketingsåret 2021-22 af RV, V, SF, KF og DF om oprettelse
af partnerskabet Sammen om Fritiden, der skulle komme med
anbefalinger for fritidspædagogikken i det
pågældende folketingsår.
Fritidshjem giver børn et
fællesskab, hvor de ikke skal præstere fagligt. Her
lærer børn at række ud, få venner,
være i konflikt og genforhandle. De har en pædagog at
snakke med og får lov at dyrke interesser, nørde,
eksperimentere med nye ting og lege.
Fritidspædagogikken har en
afgørende betydning for de børn og unge, der har det
svært derhjemme eller kæmper med at finde en plads i
skolen. På »fritten« kan de opleve, at de er gode
til noget, og at der er en pædagog, der tror på dem.
Børns tro på sig selv er forudsat af, at andre
også tror på dem.
Fritidshjemmene og senere klubberne kan noget
helt enestående, både i forhold til at fremme trivsel
og trygge fællesskaber samt at forebygge kriminalitet og
social udsathed. Dygtige fritidspædagoger har en helt anden
forbindelse til udsatte unge og tilbyder dem stærke og sunde
fællesskaber som alternativer til de kriminelle
miljøer, som de ellers kan blive tiltrukket af.
Derfor mener forslagsstillerne, at det er en
mindre katastrofe, at netop fritidspædagogikken er blevet
beskåret med 2 mia. kr. siden folkeskolereformen i 2013.
Desuden er der en geografisk ulighed, som er
skæv og uretfærdig. 20 pct. af kommunerne har ikke et
klubtilbud i udskolingen (»Børn og unge i fritids- og
klubtilbud - Analyse af kommunernes fritids- og klubtilbud«,
Kommunernes Landsforening, 2000), og flere steder er SFO'en i
klasselokalet. Det går ud over kvaliteten, og et stigende
antal forældre vælger fritidstilbuddene fra, hvilket
betyder, at børnene bare går hjem efter skole, hvor
alt for mange ender passivt bag en skærm.
Forslagsstillerne vil vende besparelser til
investeringer med en samlet genopretningsplan for fritidshjem med
værksteder, dyr og byggelegeplads. Det skal være slut
med SFO'er i klasselokaler eller på gangarealer.
Forslagsstillerne vil have selvejende fritidshjem, som er en synlig
anden verden end skolen. Her skal alle børn kunne
sænke skuldrene, være en del af et fællesskab og
prøve kræfter med en masse forskellige
håndværk og finde ud af, hvad de kan lide og ikke lide,
og dermed blive klogere på, hvem de er og gerne vil
være.
Gamle villaer kan noget særligt, men der
er ikke noget til hinder for, at fritidshjem kan have deres egne
områder på skolens matrikel. Der findes f.eks. gode
eksempler på, at man på skoler med faldende
børnetal har omdannet en fløj til værksteder
til fritidspædagogikken. I det hele taget kan vi bygge videre
på de seneste 10 års gode erfaringer med samarbejde
mellem skole og fritid, f.eks. ved at man fortsat kan dele
gymnastikhal og have pædagoger ansat begge steder.
Forhandlingerne skal derfor bl.a. handle om
følgende:
- Fritidshjem skal have deres egen lov med et
stærkt formål, der samtidig lukker det nuværende
hul, hvor der ikke er noget lovkrav om fritidsinstitutioner
på mellemtrinnet. Det ville være et kæmpe
fremskridt for steder som f.eks. Bornholm, hvor der i dag ikke
findes et klubtilbud for børn på mellemtrinnet
(»Privat klubtilbud på vej i Allinge«,
tv2bornholm.dk, den 4. juni 2023).
- Fritidshjem skal have værksteder.
Forslagsstillerne vil have nedsat en ekspertgruppe på samme
måde som fagfornyelsen i skolen, der skal udvikle
formålsbeskrivelser for værkstederne, aktiviteter m.v.
Det skal ikke være det samme over det hele, men det er heller
ikke lige meget, om der er værksteder, og hvilken kvalitet de
har.
- Fritidshjem skal have en stærk
pædagogisk faglighed. Sammen med formålsbeskrivelsen
vil vi understøtte den pædagogiske udvikling på
hvert enkelt fritidshjem, sikre inddragelse af børns
perspektiver og fremme netværk og inspiration mellem
fritidshjemmene.
- Fritidshjem skal styrkes med forskning og
uddannelse. Forslagsstillerne vil fremme forskningen med et
fritidspædagogisk program oven i
børneforskningsprogrammet og gøre
fritidspædagogikken til en stærk del af
pædagoguddannelsen.
Finansiering
Aftalepartierne skal fastlægge
ambitionsniveauet og deraf finansieringsbehovet. Kommunernes
udgangspunkt er meget forskelligt, og der skal derfor være
frie rammer til etableringen, ligesom der i starten er brug for
anlægsmidler, mens der senere er brug for driftsmidler. Fuldt
indfaset kræver indførelsen af selvejende fritidshjem
fra børnehaveklasse op til 6. klasse et løft af
kommunernes økonomi til fritidshjem på 3 mia. kr. om
året. Radikale Venstre ønsker at prioritere det som
led i partiets børneløfte og er villig til at
drøfte andre partiers finansieringsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Lotte Rod (RV)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
fritidshjem fra børnehaveklasse til 6. klasse
(Beslutningsforslag nr. B 82)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.