Fremsat den 15. november 2024 af Katrine Daugaard (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre nationale bindende
retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af
disse
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. april 2025 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer, der kan sikre, at vi indfører nationale
bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
godkendelsen af disse.
Bemærkninger til forslaget
Alkoholmisbrug er et massivt problem i
Danmark. Det estimeres, at omkring 800.000 danskere drikker for
meget, og at andelen af mennesker, som modtager behandling for
deres misbrug, er stigende. I 2022 var 24.800 personer i behandling
for et alkoholmisbrug, hvilket er 23 pct. højere end i 2017
(»Stadig flere i behandling for alkoholmisbrug«,
www.Sundhedsdatastyrelsen.dk, den 15. september 2023). Alene
antallet af mennesker, der modtager behandling for deres misbrug,
er et vidnesbyrd om vigtigheden af, at den behandling, de tilbydes,
er af høj kvalitet.
Alligevel er der store udfordringer med
stigende udgifter og manglende gennemsigtighed på
området. Kommuner beretter om, at regningerne for
alkoholbehandling er stigende, og de mangler vished om, hvad
pengene bruges på, og om de behandlinger, de betaler for, har
den fornødne effekt (»Sidste år brugte
København igen flere millioner på alkoholbehandling.
Men socialborgmester ved ikke, hvad hun får for
størstedelen af pengene«, www.Altinget.dk, den 24.
april 2024).
Derfor ønsker forslagsstillerne, at vi
sikrer mere gennemsigtighed, ensartethed og højere kvalitet
i behandlingen på alkoholområdet. Det skal dels sikres,
ved at vi ændrer kravene til godkendelsen af
alkoholbehandlingstilbud, så de udelukkende baserer sig
på faglige kriterier, dels ved at vi indfører
forpligtende nationale retningslinjer for alle
alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
Konkret ønsker forslagsstillerne for
det første, at alle alkoholbehandlingstilbud skal godkendes
og håndteres i Socialtilsynet, og at vi afskaffer kravet om
samarbejdsaftaler for ikkeoffentlige tilbud. I dag har
Socialtilsynet allerede opgaven med at godkende og føre
tilsyn med alkoholbehandlingstilbud, men det gælder samtidig,
at ikkeoffentlige tilbud skal have indgået en kontrakt med en
samarbejdskommune for at blive godkendt i tilsynet (»Selveje
Danmark og Dansk Erhverv: Der skal være større
gennemsigtighed i alkoholbehandling«, www.Altinget.dk, den 5.
juni 2024). Det er forslagsstillernes holdning, at godkendelsen af
alkoholbehandlingstilbud udelukkende skal baseres på saglige,
gennemsigtige og ensartede principper, og forslagsstillerne
opfordrer til, at vi afskaffer samarbejdsaftalerne.
For det andet opfordrer forslagsstillerne til,
at der indføres nationale bindende retningslinjer for alle
alkoholbehandlingstilbud omfattet af sundhedslovens § 141.
Formålet er at definere, hvad offentlige såvel som
private alkoholbehandlingstilbud som et minimum skal levere. Det
vil skabe mere gennemsigtighed i kvaliteten og tillid til, at
kommunernes udgifter går til en indsats, som lever op til
retningslinjer, der gælder for alkoholbehandling fra ethvert
tilbud.
Økonomi
Det forventes, at forslaget vil medføre
ganske begrænsede merudgifter forbundet med udformningen af
de nationale bindende retningslinjer og med implementeringen af
beslutningsforslagets tiltag. Forslagsstillerne foreslår i
den forbindelse at undersøge en eventuel begrænsning
af selvmøderprincippet som kilde til finansiering af
forslaget.
Med selvmøderprincippet kan udsatte
borgere med akut behov for støtte få ophold på
f.eks. krisecentre og herberger, uden at kommunerne behandler deres
sag først. Det er en god og vigtig regel, men den er
udfordrende for kommunernes økonomistyring, hvorfor
forslagsstillerne lægger op til en afklaring af, hvordan vi
på hensigtsmæssig vis kan begrænse opholdenes
varighed.
Derudover er det forslagsstillernes
opfattelse, at de præsenterede forslag vil give bedre
økonomistyring på alkoholområdet, hvor det kan
betale sig at investere i gennemsigtighed og høj, ensartet
kvalitet - både for den enkelte berørte borger og for
samfundsøkonomien.
Bureaukrati
Forslagsstillerne er bekymrede for den
voksende mængde unødvendigt bureaukrati, som er en
markant byrde for vores samfund. Forslagsstillerne ønsker et
opgør med statsligt bureaukrati og lægger derfor op
til, at de ovenfor præsenterede tiltag indebærer en
regelforenkling på andre områder, hvor man med fordel
kan fjerne unødig administration. Konkret foreslår
forslagsstillerne en forenkling af beregningen af tabt
arbejdsfortjeneste, at afskaffe Den Permanente Task Force og at
sænke tilsynstrykket for Socialtilsynet fra hvert år
til hvert andet år.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre nationale bindende retningslinjer for
alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.