Fremsat den 15. november 2024 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholt (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at gøre Københavns Kommunes mad-
og måltidsstrategi til en national strategi
Folketinget opfordrer
regeringen til at implementere Københavns Kommunes mad- og
måltidsstrategi fra 2019 i en national strategi. Mad- og
måltidsstrategien for offentlige køkkener skal sikre,
at følgende tre målsætninger opfyldes fra
Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi:
1) Der skal
være færre under- og fejlernærede borgere.
2) Mad og
måltider i offentlige køkkener skal bidrage til at
mindske social ulighed i sundhed.
3) Der skal
omlægges til mere klimavenlige måltider med
udgangspunkt i de officielle anbefalinger og med hensyntagen til
borgernes ernæringsmæssige behov.
Bemærkninger til forslaget
Ernæringsrig mad
På landsplan vurderer Sundhedsstyrelsen,
at op mod 60 pct. af ældre på plejehjem er
undernærede eller i risiko for at blive det, og mange borgere
tilknyttet sociale tilbud er fejlernærede
(»Københavns Kommunes Mad- og
Måltidsstrategi«, Københavns Kommune, 2019).
Sunde måltidsvaner skal være med til at fremme et godt
helbred hele livet igennem. Sunde madvaner bliver ikke kun fremmet
gennem smagen, men afhænger også af, hvordan den ser ud
og dufter, og de rammer, den bliver serveret i. Danskerne spiser
generelt for lidt frugt og grønt, og en dansk
ernæringspolitik må derfor tilrettelægges efter,
hvad der er anbefalet. I den nationale mad- og
måltidsstrategi skal der tages højde for, at der er
danskere med særlige ernæringsbehov, herunder
børn under 2 år, ældre, syge og svækkede,
hvorfor strategien følger de officielle anbefalinger.
Mindske social ulighed i sundhed
Sund og næringsrig mad skal være
tilgængelig for alle og skal ikke være en faktor i
forhold til social ulighed. Der ses en social ulighed i
overvægt, hvor det især er børn af
forældre med en kort uddannelse, der er overvægtige
(»Overvægt er et udbredt problem blandt børn og
unge«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2020). Blandt
børn med forældre, hvis højeste
fuldførte uddannelse er folkeskolen, er 32 pct.
overvægtige, ifølge Statens Institut for Folkesundhed.
Til sammenligning er 14 pct. af børn, hvis forældre
har en videregående uddannelse, overvægtige. Derfor kan
en fælles ernæringsindsats medvirke til at mindske
denne ulighed.
Klimavenlige måltider
Fødevarer udgør 20 pct. af
danskernes samlede drivhusgas-udledninger (»Ny rapport giver
overblik over danskernes udledninger: Se, hvor vi udleder
mest«, Marie Sæhl, dr.dk, den 28. august 2023). Denne
høje andel skyldes flere faktorer, herunder produktion,
transport, emballage og madspild. Ved at indkøbe
fødevarer med lavere klimabelastning kan den offentlige
sektor reducere den samlede CO₂-udledning. Den største
positive effekt kan opnås ved at reducere mængden af
kød til fordel for andre proteinkilder, særlig de
plantebaserede. Derudover kan man inden for
fødevarekategorier vælge de mindre belastende, f.eks.
fjerkræ fremfor oksekød, eller sørge for, at
grøntsagerne, der serveres, enten er i sæson eller
økologiske (»Københavns Kommunes Mad- og
Måltidsstrategi«, Københavns Kommune, 2019).
Ifølge Fødevarestyrelsen ender 873.014 t af de
producerede fødevarer som madspild (»Madspild i
tal«, Fødevarestyrelsen, 2024). Dette spild af
fødevareressourcer forårsager derfor et
formålsløs CO2-udslip.
Danmark skal derfor arbejde med nationale mål for at
nedbringe madspildet i de offentlige køkkener.
Skriftlig fremsættelse
Franciska
Rosenkilde (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
gøre Københavns Kommunes mad- og
måltidsstrategi til en national strategi.
(Beslutningsforslag nr. B 69)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.