Fremsat den 15. november 2024 af Søren Espersen (DD),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),
Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at undersøge mulighederne for et dansk
idrætsmuseum, der hylder og bringer minder om danske
sportsnavne gennem tiden, herunder også de paraatletiske
Folketinget pålægger regeringen
inden 2026 at nedsætte en arbejdsgruppe under
Kulturministeriet, der i samarbejde med Danmarks
Idrætsforbund skal undersøge muligheden for at oprette
et fysisk museum, som skal bringe minder om og hylde danske
idrætsfolk, der har sat sig varige spor i den danske
idrætsverden.
Bemærkninger til forslaget
Danmark har gennem tiderne haft mange
sportsudøvere, der har vundet medaljer i talrige sportsgrene
ved f.eks. verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege,
Paralympiske Lege m.fl. De største
idrætsudøvere inden for et bredt spektrum af
idrætsgrene er hyldet i Sportens Hall of Fame, der blev
etableret i 1992 på initiativ af Ekstra Bladet og med
opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Sportens Hall of Fame er beliggende i Idrættens Hus i
Brøndby, hvor der er opstillet et galleri med buster af de
40 danskere, der p.t. er optaget, fordi de har gjort en fremragende
indsats inden for deres idrætsgren (»Om« og
»Medlemmer«, sportenshalloffame.dk).
Ud over Sportens Hall of Fame findes
Fodboldens Hall of Fame, der siden 2006
har hyldet de største danske fodboldspillere og
-trænere gennem tiden. I Fodboldens Hall of Fame er der
optaget 50 fodboldspillere og -hold. Holdene spænder vidt fra
herrernes OL-hold i 1948 og 1960, kvindernes VM-hold i 1971,
Dynamitholdet fra 1980'erne og EM-holdet fra 1992.
Fodboldens Hall of Fame har ikke en fysisk
placering, men er en hjemmeside, der administreres af Dansk
Boldspil-Union (»Fodboldens Hall of Fame«, dbu.dk).
Desuden findes Årets Sportsnavn, der er
en pris, som er blevet uddelt hvert år siden 1991 af Danmarks
Idrætsforbund og i de senere år i samarbejde med Team
Danmark.
Der er optaget 43 sportsnavne og hold som
f.eks. herrelandsholdet og damelandsholdet i håndbold.
Årets Sportsnavn har ligesom Fodboldens Hall of Fame ikke en
fysisk placering, men eksisterer alene via en hjemmeside
administreret af Danmarks Idrætsforbund, hvor sportsnavnene
hyldes og mindes. Årets Sportsnavn offentliggøres
hvert år i januar måned ved et stort anlagt sportsshow
på Danmarks Radio. Vinderen vælges af en
dommerkomité, som i 2023 blandt andre bestod af den
daværende kronprins Frederik, kulturminister Jacob
Engel-Schmidt og tidligere fodboldspiller Michael Laudrup
(»Årets Sportsnavn«, dif.dk)
Både Sportens Hall of Fame, Fodboldens
Hall of Fame og Årets Sportsnavn er gode initiativer, der
på fornem vis hylder de mange store danske
sportsudøvere og idrætsstjerner.
De Paralympiske Lege
Det springer i øjnene, at der ikke i
Sportens Hall of Fame eller Fodboldens Hall of Fame eller blandt
Årets Sportsnavn er repræsentanter for de mange danske
medaljevindere ved De Paralympiske Lege gennem tiden.
De Paralympiske Lege tog sin begyndelse i 1960
og fandt sin nuværende form i 1988 i Seoul. Danmark har
vundet i alt 314 medaljer fordelt på 104 guldmedaljer, 94
sølvmedaljer og 116 bronzemedaljer, og ved De Paralympiske
Vinterlege har Danmark vundet 2 guldmedaljer, 1 sølvmedalje
og 3 bronzemedaljer (»De Paralympiske Lege«, lex.dk).
Ved de seneste Paralympiske Lege i Paris i sommeren 2024 vandt
Danmark 10 medaljer (»Bedste danske PL-resultat i 20
år«, parasport.dk).
Forslagsstillerne undrer sig over, at der p.t.
ikke er optaget vindere af medaljer ved de paralympiske lege i
Sportens Hall of Fame eller Fodboldens Hall of Fame eller blandt
Årets Sportsnavn, fordi der tilsvarende er tale om
individuelle idrætspræstationer på et meget
højt niveau, der bør hyldes og æres på
samme vis.
Medaljer vundet af sportsudøvere med
handicap er ikke blot fantastiske præstationer, men viser
også, at personer med et handicap kan komme langt med deres
liv, og deres præstationer kan også give livsmod til
andre mennesker med handicap.
Heldigvis anerkendte kongehuset de danske
atleters deltagelse i Olympiske Lege og Paralympiske Lege ved at
invitere atleterne, deres trænere og ledere samt
øvrige repræsentanter til en OL-reception på
Fredensborg Slot i september 2024.
I mange egne af Danmark kåres lokale
sportsnavne, og her er mange paralympiske deltagere gennem
årene indstillet til hæder.
Et fysisk museum
Det er godt, at Danmarks Idrætsforbund
gør en god og aktiv indsats for at hædre og mindes
danske sportsudøvere. Men forslagsstillerne savner et fysisk
idrætsmuseum.
Fysiske idrætsmuseer findes i andre
lande. I Barcelona kan man opleve en unik sportsoplevelse på
det olympiske museum, Museu Olímpic i de I'Esport Joan
Antoni Samaranch, hvor man kan få et overblik over både
olympiske og ikkeolympiske sportsgrene, herunder fodbold, Formel 1,
skiløb, cykling, kanosejlads og tennis
(museuolimpicbcn.cat/en).
Igennem topmoderne teknologi, interaktive
udstillinger og multimedieinstallationer kan besøgende
opleve deres yndlingssportsgrene og genopleve de bedste
øjeblikke i den olympiske historie. Museet har en fanzone og
en Hall of Fame. Museet er også interaktivt, og man kan
løbe om kap mod Carl Lewis. I en dansk kontekst kunne det
være at løbe mod Wilson Kipketer, der vandt VM-guld i
1995, 1997 og 1999 på 800 m. Det kunne også være
at få prøvet vægtløftning i museets
simulatorer.
Forslagsstillerne ønsker et fysisk
idrætsmuseum, der kan danne rammen om de danske
idrætsstjerner - et museum, hvor de enkelte stjerners
præstationer kan foldes ud, og hvor der kan laves
temaudstillinger om f.eks. fodbold, håndbold, cykling, roning
m.m. Museet kan med fordel lade sig inspirere af, hvordan man har
gjort i andre lande.
Forslagets indhold
Tanken med forslaget er at skabe et dansk
idrætsmuseum, der mere bredt kan dække hele paletten af
sportspræstationer, end Sportens Hall of Fame, Fodboldens
Hall of Fame og Årets Sportsnavn gør i dag.
Det er vigtigt, at der findes et
idrætsmuseum, hvor gæster bliver præsenteret for
bredden af danske idrætspræstationer opnået af
både personer og klubber ved både Olympiske Lege,
Paralympiske Lege, verdensmesterskaber, europamesterskaber og lign.
og af personer i tilknytning til sporten som trænere,
journalister og kommentatorer.
Forslagsstillerne pålægger med
dette forslag regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe
under Kulturministeriet, der i samarbejde med Danmarks
Idrætsforbund skal undersøge muligheden for at oprette
et dansk idrætsmuseum.
Kommissoriet for arbejdsgruppen skal
forelægges for Folketingets Kulturudvalg, og arbejdsgruppen
skal præsentere sine anbefalinger til kulturministeren og
Kulturudvalget inden udgangen af 2025 med henblik på en
politisk drøftelse af anbefalingerne og perspektiverne i et
idrætsmuseum.
Det eksisterende Sportens Hall of Fame og
andre tilsvarende museer på internettet kan med fordel
indgå i et nyt museum, der samler alle danske
præstationer inden for sporten i ét samlet
idrætsmuseum, ligesom danske bedrifter inden for parasport
også bør formidles.
Finansiering
Det er tanken, at Danmarks Idrætsmuseum
skal finansieres via udlodningsmidlerne og af fonde, private
donationer m.v.
Der tages med beslutningsforslaget ikke
stilling til en kommende beliggenhed af museet.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Espersen (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
undersøge mulighederne for et dansk idrætsmuseum, der
hylder og bringer minder om danske sportsnavne gennem tiden,
herunder også de paraatletiske.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.