Fremsat den 15. november 2024 af Victoria Velasquez (EL),
Kirsten Normann Andersen (SF),
Karsten Hønge (SF), Pelle Dragsted (EL),
Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre bedre hjælp til offentligt
ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i deres
arbejde
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at udarbejde en model,
hvorefter offentligt ansatte, som har pådraget sig ptsd som
følge af deres højrisikojob i det offentlige, kan
få de samme vilkår og den samme behandling og
beskæftigelsesrettede rehabilitering m.v., som veteraner fra
forsvaret.
Bemærkninger til forslaget
Alt for mange ansatte i den offentlige sektor,
bl.a. i politiet, fængselsvæsenet, brand/redning,
socialpsykiatrien, m.fl. rammes af ptsd eller andre skader som
følge af deres højrisikojob.
På opdrag fra Justitsministeriet
kortlagde VIVE i 2019 og 2020, hvor udbredt psykiske
belastningsreaktioner er blandt polititjenestemænd,
fængselsbetjente m.fl. Rapporten konkluderede tydeligt, at de
psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte
polititjenestemænd og fængselsbetjente i 2019 var meget
højt. 10,6 pct. af de ansatte polititjenestemænd i
2019 havde symptomer på enten ptsd, depression, angst eller
stress, mens tallet var 13,5 pct. blandt de nuværende
fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente
(»Psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd
og fængselsbetjente«, VIVE, 2020). Efter
forslagsstillernes opfattelse er der ikke grund til at antage, at
antallet er faldet siden undersøgelsen. Til sammenligning er
forekomsten af ptsd i befolkningen 1 pct. (»Posttraumatisk
stressforstyrrelse (ptsd)«, Poul Videbech, sundhed.dk, den
27. oktober 2023).
Uanset hvordan et individ har pådraget
sig ptsd, f.eks. igennem krigstjeneste, polititjeneste eller
arbejde i psykiatrien, fortjener individet den samme gode og
helhedsorienterede behandling. Forslagsstillerne anerkender de
initiativer, som allerede er igangsat i regi af Justitsministeriet,
og som førnævnte rapport fra VIVE og beretning over
beslutningsforslag nr. B 154 fra folketingsåret 2021-22 om
udarbejdelse af en model for ligestilling mellem politiveteraner og
veteraner fra forsvaret har givet anledning til, og forbedringerne
for veteraner, som ligger i »Aftale om udvikling af
veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033«.
Men med dette beslutningsforslag ønsker
forslagsstillerne, at gruppen af omfattede offentligt ansatte, som
kan få hjælp til behandling m.v. af ptsd udvides. Det
skyldes, at overhyppigheden af ptsd også gør sig
gældende for andre grupper af offentligt ansatte end ansatte
i politi- og fængselsvæsen og veteraner fra forsvaret.
Til illustration er der blandt ambulance- og brand- og
redningsansatte 8 pct., som opfylder diagnosekriterierne for ptsd,
og som udviser symptomer på ptsd (»Psykiske
belastningsreaktioner hos FOA Ambulance og FOA Brand og
Redning«, FOA, den 24. september 2021).
Derudover viser et studie fra 2018, at der er
stor risiko for, at endnu flere ansatte i den offentlige sektor
udvikler ptsd. Dette studie viser, at 14-18 pct. har ptsd-symptomer
i de fire undersøgte målgrupper:
specialklasseundervisere, psykiatripersonale,
fængselsbetjente og ansatte inden for sundheds- og
omsorgsarbejdet med ældre (»Work-related threats and
violence and post-traumatic symptoms in four high-risk occupations:
short- and long-term symptoms«, Lars Peter Andersen m.fl.,
International Archives of Occupational and Environmental Health,
2019, bd. 92, side 195-208)
Endelig har et forskningsprojekt fra
Arbejdsmedicin, Regionshopspitalet Gødstrup i Herning, vist,
at udsættelse for trusler på arbejdet næsten
fordobler risikoen for at udvikle ptsd-symptomer sammenlignet med
ikke at være udsat for trusler, og at risikoen for at udvikle
ptsd-symptomer efter udsættelse for vold var ca. 30 pct.
større sammenlignet med dem, som ikke havde været
udsat for vold (»Vold og trusler på arbejdspladsen: En
follow-up undersøgelse af de kort- og langsigtede
helbredsmæssige og organisatoriske konsekvenser og de
beskyttende faktorer på arbejdspladsen«, Karin Biering
m.fl., Regionshospitalet Gødstrup 2017).
Beskæftigelsesministeren tilkendegav i
besvarelsen af spørgsmål nr. S 51,
folketingsåret 2024-25, om at forbedre mulighederne for at
hjælpe ansatte og tidligere ansatte, som rammes af bl.a.
ptsd, i henvendelse til de berørte ansatte/tidligere
ansatte, at »(…) I er gået på arbejde i
nogle jobfunktioner, som vi som samfund har bedt jer om at
løse, og som har bidraget til, at vi er det land, vi er,
uanset om det er så er at være fængselsbetjent,
socialpædagog, de faggrupper, der er repræsenteret
deroppe, eller nogle af de andre højrisikofag, vi har.
Det er helt afgørende, at vi får
taget bedre hånd om det her. Rigtig meget er et
arbejdsgiveransvar, og derfor er der også forskel på,
hvad I beretter der er hjælp til. Vi er kommet langt i
forhold til veteraner, vi er kommet et stykke hos politiet, og
så er der andre faggrupper, som halter mere bagefter, og jeg
synes, det er noget, vi skal tale videre om«. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2024-25,
tillæg F, møde 5, kl. 13:24-13:25.
Forslagsstillerne er enige i ministerens
kommentar og vil med dette forslag opfordre til, at ministeren
tager konsekvensen heraf og forbedrer vilkårene for vores
offentligt ansatte.
Modellen, som skal udarbejdes, har til
formål at sikre, at de som varetager et højrisikojob i
den offentlige sektor, og som får ptsd i kraft af deres
arbejde, får den rette og hurtige hjælp, når de
som følge af deres job rammes af ptsd. Den rette hjælp
tidligt i forløbet vil øge mulighederne for at bevare
en tilknytning til arbejdsmarkedet, personlige relationer,
heriblandt til familie, og fritidsinteresser, hvilket er
væsentlige interesser for alle parter.
Hvis individer, som pådrager sig
belastningsreaktioner i kraft af deres højrisikojob,
får de samme vilkår som veteraner fra forsvaret,
bør modellen også inkludere individets
pårørende, da det er tilfældet for
veteranordningen. Belastningsreaktioner har nemlig indvirkning
på helbred, trivsel, familieliv og samvær og derved
også på andre end den ramte.
Dette beslutningsforslag om ret til bedre
muligheder for behandling udelukker ikke at der også skal
gøres noget i forhold til forbedring af arbejdsmiljø,
så det sikres, at færrest mulige pådrager sig
ptsd eller andre skader som følge af deres arbejde i den
offentlige sektor. Forslagsstillerne henviser til
arbejdsmiljøforligskredsen for det forebyggende arbejde
på arbejdsmiljøområdet.
Forslagsstillerne anerkender de
økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser ved at
udvide ordninger for behandling og rehabilitering til flere
faggrupper i den offentlige sektor, og foreslår derfor i
første omgang, at der skal udarbejdes en model med henblik
på at klargøre målgruppen, kriterierne og de
økonomiske konsekvenser. Samtidig ønsker
forslagsstillerne at henlede opmærksomheden på, hvor
store udgifter samfundet har til betaling af behandling for ptsd og
udbetaling af ydelser til personer, der får ptsd og derfor
bliver for syge til at arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der har
pådraget sig ptsd som led i deres arbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 66)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.