Fremsat den 14. november 2024 af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Mona Juul (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afsøge rammerne for Danmarks internationale forpligtelser

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at efterleve regeringsgrundlaget og afsøge rammerne for Danmarks internationale forpligtelser, herunder i relation til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og statsborgerretskonventionen.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti bakker op om folkeretten og de konventioner, som i mange år har sat retningslinjerne og standarden for, hvordan det internationale samfund har samarbejdet og ageret i forhold til vigtige, menneskeretlige spørgsmål.

Flere af nutidens centrale konventioner, som Danmark har ratificeret, var et vigtigt skridt efter jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig. Det var et tydeligt signal om, hvilken retning vi ønskede at det internationale samfund skulle udvikle sig i, så noget lignende aldrig skulle gentage sig. Konventionernes tilblivelse havde således en altafgørende signalværdi.

Siden flere af de centrale konventioners tilblivelse har verdenssamfundet oplevet markante ændringer. De blev til i en anden tid og er derfor ikke udarbejdet til at passe ind i en verden, der er så globaliseret som den, vi lever i i dag.

Som regeringen skriver i regeringsgrundlaget fra 2022, findes der »uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem«: »Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring«, skriver regeringen i regeringsgrundlaget og tilkendegiver dermed, at vi skal være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, så de negative bivirkninger minimeres (»Ansvar for Danmark - det politiske grundlag for Danmarks regering«, regeringen.dk, 2022).

Regeringen forpligter sig i regeringsgrundlaget til at igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Det bakker Det Konservative Folkeparti op om.

Som en del af dette arbejde ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at afsøge muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), idet lande som Belgien, Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig aldrig har ratificeret konventionen og stadig, formodes det, lever op til deres internationale forpligtelser.

Endvidere ønsker forslagsstillerne, at muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af EMRK med henblik på at indtræde igen med forbehold for EMRK's artikel 8 om retten til familieliv, således at det, at den udsivningsdømte har herboende familie, ikke skal være til hinder for, at en seriekriminel udvisningsdømt reelt udvises, undersøges. Hjemlen til ikkegenerelle forbehold findes i EMRK's artikel 57, stk. 1, og bakkes blandt andet op af juraprofessor, Mads Bryde Andersen: »Går man frem efter ordlyden - som man jo må holde sig til, hvis ikke der er tvingende grunde til andet - kan medlemmer af Konventionen derfor frit opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med seks måneders varsel for herefter at indtræde i Menneskerettighedskonvention på ny, men nu med forbehold efter artikel 57« (»Juraprofessor: Tidligere ambassadør har i sit udfald mod Rasmus Stoklund fået juraen galt i halsen«, Altinget, den 13. september 2024)

I Danmark er der bred konsensus om at føre en stram udlændingepolitik. For Det Konservative Folkeparti betyder det bl.a., at Danmark i højere grad skal kunne udvise kriminelle udlændinge, når de bryder loven, og tage det danske statsborgerskab fra udlændinge, hvis de begår alvorlig kriminalitet. De nævnte konventioner står netop i vejen for dette.

Årtiers indvandring til Danmark fra MENAPT-landene har både ændret befolkningssammensætningen og kriminalitetsbilledet i Danmark. Derfor er det forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for, at vi i Danmark tager et kritisk blik på konventionernes konsekvenser for den politik, som et flertal i Folketinget har besluttet at der skal føres. Regeringsgrundlaget er 2 år gammelt, og vi kan ganske enkelt ikke vente 2 år mere på, at regeringen leverer på dette. Derfor ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at igangsætte en grundig udredning af konventionerne.

Forslagsstillerne håber derfor på bred opbakning til forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afsøge rammerne for Danmarks internationale forpligtelser.

(Beslutningsforslag nr. B 62)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.