Fremsat den 2. oktober 2024 af Christina Olumeko (ALT),
Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT),
Torsten Gejl (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om udvidelse af den økonomiske
afrapportering og planlægning til også at omfatte
trivsel, miljøpåvirkning og natur
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en trivselsøkonomisk redegørelse, der
specifikt adresserer de økonomiske aktiviteters indvirkning
på planetære grænser og trivsel.
Redegørelsen skal udarbejdes og præsenteres
årligt i forbindelse med Økonomisk Redegørelse
i august og inkorporeres i den mellemfristede fremskrivning, der
ledsager regeringens finanslovsforslag.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 208,
folketingsåret 2023-24.
Det nuværende økonomiske system
og dets målemetoder, som i udpræget grad fokuserer
på bruttonationalproduktet (bnp), giver ikke et
fyldestgørende billede af samfundets sande velstand og
velfærd. Systemet har i årtier været kritiseret
for kun at måle økonomisk aktivitet i snæver
forstand og se bort fra dennes konsekvenser for miljøet og
menneskers livskvalitet. Det, vi i dag kalder økonomisk
vækst, dækker ofte over forhold, der har stærke
negative miljømæssige og sociale konsekvenser, hvilket
underminerer vores langsigtede bæredygtighed og
velfærd. Det foreslås derfor, at de økonomiske
indikatorer udvides med inspiration fra trivselsøkonomien og
i særdeleshed den såkaldte doughnutmodel.
Doughnutmodellen
Modellen, som er inspireret af økonomen
Kate Raworths doughnutmodel (»What on Earth is the Doughnut?
«, Kate Raworth, www.kateraworth.com), har til
formål at beskrive, hvordan økonomisk udvikling kan
ske under sociale og klima- og miljømæssige hensyn, og
har således et bredere fokus end de klassiske indikatorer,
som typisk er fokuseret på økonomisk vækst i
snæver forstand.
Modellen består af to dimensioner - det
sociale fundament og de planetære grænser - der begge
skal vurderes og afvejes i forhold til økonomisk udvikling.
Den første dimension beskriver det sociale fundament, som
dækker over, hvad der får borgere til at trives, f.eks.
behovet for mad, drikke, bolig, uddannelse, lighed og indflydelse.
Det sociale fundament er i vid udstrækning baseret på
FN's verdensmål. Den anden dimension, de planetære
grænser, beskriver de klima- og miljømæssige
begrænsninger, som klodens biofysiske og økologiske
systemer opererer under. En overskridelse af de planetære
grænser påvirker klodens miljø og klima
negativt. Ifølge modellen skal et samfund tilstræbe at
ligge mellem de to dimensioner, og økonomien skal vurderes
på evnen til at tilvejebringe, hvad mennesker behøver,
det sociale fundament, uden at overskride det miljø- og
klimamæssige råderum, de planetære
grænser.
Modellen kan anses som et alternativ til bnp.
Hvor sidstnævnte måler kvantitet, måler
doughnutmodellen i højere grad kvalitet. En årlig
statusrapport for Danmark med udgangspunkt i doughnutmodellen vil
give beslutningstagerne og offentligheden et overblik over, hvordan
Danmark præsterer på udvalgte indikatorer.
Med indførelsen af et bredere sæt
af økonomiske indikatorer, der inkluderer målinger af
trivsel og miljøpåvirkning, vil Danmark kunne foretage
mere oplyste og helhedsorienterede politiske beslutninger. Ved at
tage højde for faktorer som miljønedbrydning,
ressourceudnyttelse, biodiversitetstab og befolkningens trivsel og
livskvalitet kan vi bedre sikre, at den økonomiske
vækst ikke sker på bekostning af planetens sundhed
eller vores sociale velfærd.
Idéen om at inkludere trivsel og
miljøpåvirkning i økonomiske målinger er
ikke ny. Den er blevet foreslået af en lang række
økonomiske tænkere (Se f.eks. »Report by the
Commission on the Measurement of Economic Performance and Social
Progress«, Joseph E. Stiglietz, Amartya Sen og Jean Paul
Fitiussi, 2009, »This Pioneering Economist Says Our Obsession
With Growth Must End«, the New York Times Magazine, den 17.
juli 2022, og »Beyond GDP: The Need for New Measures of
Progress«, Robert Costanza, Maureen Hart, Stephen Posner og
John Talbert, Boston University, 2009) og politiske ledere
(»Beyond Growth: Towards a New Economic Approach«,
OECD, 2020, og »From growth to »beyond growth«:
Concepts and challenges«, Agnieszka Widuto, Clément
Evroux and Stefano Spinaci, European Parliamentary Research
Service, 2023) som en metode til bedre at forstå og fremme et
samfund, hvor økonomisk vækst tjener til at forbedre
alle borgeres liv. Internationale organisationer som OECD har
udviklet retningslinjer for måling af trivsel (»OECD
Guidelines on Measuring Subjective Well-being«, OECD, 2013),
og flere lande, herunder Bhutan med deres gross national happiness
index (»GNH Happiness Index«, GNH Centre Bhutan) og New
Zealand med deres wellbeing budget (»Wellbeing Budget 2021:
Securing Our Recovery«, Government of New Zealand, 2021) har
allerede taget skridt til at implementere disse bredere
økonomiske målinger.
Tilføjelsen af doughnutmodellen til den
Økonomiske Redegørelse, der publiceres i august, og
til den mellemfristede fremskrivning, der ledsager regeringens
finanslovsforslag, vil kunne bidrage til at skabe det vidensniveau
og politiske fokus, der kræves for at skabe en bedre balance
mellem borgernes sociale behov og de økologiske
grænser, som vores planet kan understøtte. Fundamentet
er klar. Der eksisterer allerede en række
færdigudviklede og testede danske økonomiske modeller
og opgørelsesmetoder, der integrerer
miljømæssige og sociale dimensioner i
opgørelser af økonomien, f.eks. GrønREFORM
(DREAM), det grønne bnp (»Fra BNP til det
grønne BNP - hvorfor og hvordan? « Peter Birch
Sørensen, Økonomi & Politik, 97 (1), 2024) og
velfærdsindikatoren (»Kapitel III Velstand og
velfærd« i »Dansk Økonomi, forår
2023«, Det Økonomiske Råd, Formandskabet,
2023).
GrønREFORM er et værktøj,
der bl.a. kan måle de miljømæssige effekter af
økonomiske ændringer, herunder hvordan skatte- og
afgiftsændringer kan fremme en mere bæredygtig
økonomisk struktur. Dette værktøj gør
det muligt for beslutningstagere at vurdere konsekvenserne af
politiske initiativer med hensyn til deres
miljøpåvirkning og er et essentielt redskab i
stræben efter at opnå de miljømæssige
målsætninger i overensstemmelse med nationale og
internationale aftaler.
Det grønne bnp er en model, der angiver
en værdisætning af marginale ændringer i
miljøtilstanden, hvilket bl.a. giver mulighed for at
vurdere, hvordan forskellige typer af økonomisk vækst
påvirker vores naturkapital. Ved at kvantificere de
miljømæssige omkostninger ved økonomiske
aktiviteter kan vi bedre forstå den reelle omkostning ved
vækst og sikre, at økonomisk planlægning ikke
underminerer vores miljømæssige
bæredygtighed.
Velfærdsindikatoren fra Det
Økonomiske Råd giver et mål for samfundets
velfærd, der i modsætning til bnp inkluderer faktorer
såsom ulighed og fritid. Dette gør det muligt at
vurdere, hvordan økonomisk politik og vækst
påvirker ikke kun den materielle rigdom, men også den
bredere sociale velfærd.
Derudover har Danmarks Statistik og de
respektive ministerier allerede lavet et stort stykke arbejde med
at opgøre Danmarks opfyldelse af delmålene under FN's
verdensmål. Det vil være disse delmål, som der
skal bygges videre på. FN's verdensmål udgør
nemlig i høj grad den første dimension i
doughnutmodellen, mens den anden dimension vil være baseret
på grænsemålsætninger fra klima- og
miljøvidenskaben. Flere af disse
grænsemålsætninger vil kunne genfindes i allerede
vedtagne politikker.
Alle disse værktøjer er udviklet
og klar til implementering. Anvendelse af disse eller tilsvarende
modeller vil sikre, at Danmarks økonomiske afrapportering
udvides fra at fokusere på bnp-vækst til at også
at inddrage bæredygtighed og trivsel. Ved at integrere nye,
helhedsorienterede modeller i vores økonomiske
redegørelser kan Danmark tage en ledende rolle i at skabe en
mere nuanceret og ansvarlig økonomisk politik, der
anerkender og adresserer de reelle udfordringer, vores samfund
står over for.
Med dette forslag pålægges
regeringen derfor at udvide sin økonomiske afrapportering og
planlægning med inklusion af ovenstående eller
tilsvarende modeller i en trivselsøkonomisk
redegørelse, der skal supplere Økonomisk
Redegørelse, der præsenteres i august, og inkorporeres
i den mellemfristede fremskrivning, der ledsager regeringens
finanslovsforslag.
Ved at vedtage dette forslag vil Folketinget
sende et klart signal om, at Danmark ønsker at være en
forgangsnation i udviklingen af trivselsøkonomiske modeller,
der ikke kun måler vækst i snæver forstand, men
også fremmer et bæredygtigt, retfærdigt og
trivselsorienteret samfund. Det er et nødvendigt skridt for
at imødekomme både nutidens og fremtidens udfordringer
og sikre en bæredygtig udvikling, der respekterer både
menneskelige og naturlige systemers grænser.
Økonomiske
konsekvenser
Udarbejdelse af en trivselsøkonomisk
redegørelse vil medføre et vist ressourcetræk i
centraladministrationen. Finansministeren har ikke kunnet estimere
udgifterne til udarbejdelsen af en årlig statusrapport ud fra
doughnutmodellens parametre (Finansudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 139, folketingsåret 2022-23,
2. samling).
Skriftlig fremsættelse
Christina Olumeko
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udvidelse af den økonomiske afrapportering og
planlægning til også at omfatte trivsel,
miljøpåvirkning og natur.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.