Fremsat den 14. november 2024 af Christina Olumeko (ALT) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny metode for udvælgelse af
lægdommere
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. november 2025 at fremsætte lovforslag, der skal
sikre, at de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af
lægdommere skal foretages efter den samme metode i alle
kommuner, således at domsmænd og nævninge
udvælges ved en stratificeret lodtrækning blandt alle
borgere over 18 år.
Bemærkninger til forslaget
Ny udvælgelsesmetode
Forslagsstillerne mener, at de gældende
regler for de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af
lægdommere og de anvendte udvælgelsesmetoder ikke i
tilstrækkelig grad er konsistente og transparente.
Med de gældende regler er det op til
kommunerne selv at vælge, hvilken metode de vil anvende til
at udvælge lægdommere blandt kommunens borgere.
Kommunerne benytter sig ofte af en metode, hvor det enkelte medlem
af kommunens grundlisteudvalg, f.eks. i samarbejde med sit
politiske bagland, partiforeninger og andre
interesseorganisationer, kan indstille et antal personer til
udvælgelse i forhold til den politiske repræsentation i
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås derfor, at det sikres ved
lov, at de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af
lægdommere skal foretages efter den samme metode i alle
kommuner, således at domsmænd og nævninger
udvælges ved en stratificeret udvælgelse blandt alle
borgere over 18 år i den enkelte kommune. Det vil være
den mest transparente metode, som samtidig kan sikre ensartethed
blandt kommunerne og bidrage til, at de udpegede personer
udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af
kommunens befolkning. Samtidig kan metoden også sikre, at det
ikke er hensyn til partipolitik eller anden interessevaretagelse
m.v., der afgør udvælgelsen.
Metoden indebærer, at borgerne opdeles i
forskellige undergrupper (strata) baseret på specifikke
karakteristika, hvorefter personerne udtrækkes ved en simpel
tilfældig udtrækning i hver undergruppe. De
ønskede karakteristika kan som hidtil være alder,
køn, herkomst, højeste fuldførte uddannelse og
beskæftigelsesmæssig status, så der i
udvælgelsen stadig tilstræbes et alsidigt og
repræsentativt udsnit af befolkningen.
Grundlisteudvalgene skal fortsat sikre, at de
udpegede personer er egnede til at virke som lægdommere, og
tilstræbe, at de udgør et alsidigt og
repræsentativt udsnit af kommunens befolkning.
Gældende regler for dannelse af
nævninge- og domsmandslister
Det fremgår af grundlovens § 65, at
der skal medvirke lægmænd i strafferetsplejen, og at
det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former
denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager
nævninger skal medvirke. Reglerne for nævningers og
domsmænds udtagelse fremgår af retsplejelovens kapitel
6-9 a og grundlistebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om
grundlister, BEK nr. 809 af 5 december 1990 med senere
ændringer).
I hver enkelt kommune er der nedsat et
grundlisteudvalg med mindst 5 medlemmer, som er udpeget af
kommunalbestyrelsen. Grundlisteudvalget er nedsat for en
4-årig periode og har til opgave at udtage personer blandt
kommunens borgere til kommunens grundliste. Der skal udtages 1
person for hver 300 borgere i kommunen. Grundlisteudvalget skal
bl.a. sikre sig, at de udpegede personer er egnede til at virke som
lægdommere, og at de udgør et alsidigt og
repræsentativt udsnit af kommunens befolkning.
Grundlisteudvalget afgør selv, hvordan personerne til
grundlisten udtages, og hvordan det sikres, at de udtagne er egnede
og udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i
kommunen.
Landsretspræsidenterne fastsætter
herefter det antal lægdommere, der skal anvendes i
løbet af den 4-årige periode, og danner
nævninge- og domsmandslisterne for hver af landsretterne og
for hver byret ved lodtrækning blandt de personer, der er
udtaget på grundlisterne.
Hvervet som lægdommer er et borgerligt
ombud, og de udtagne personer har som udgangspunkt pligt til at
virke som lægdommere. Der er dog i retsplejeloven beskrevet
en række årsager, der enten kan udelukke eller fritage
personer fra hvervet.
Nuværende metode til udvælgelse til
grundlisterne
Ifølge grundlistebekendtgørelsen
skal der ved udarbejdelsen af grundlisterne tilstræbes en
ligelig repræsentation med hensyn til alder, køn og
etnisk baggrund. Derudover stilles der krav om, at de personer, der
udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af
befolkningen, hvor der bl.a. kan lægges vægt på
uddannelsesmæssig baggrund og
beskæftigelsesmæssig status. Derudover er det som
nævnt op til grundlisteudvalgene at afgøre, hvilken
metode de vil anvende for at sikre alsidighed og
repræsentativitet i forhold til kommunens befolkning.
I Justitsministeriets vejledning om
udarbejdelse af grundlister foreslås til inspiration
forskellige metoder, som kan anvendes ved udarbejdelse af
grundlisterne og samtidig sikre, at kravene om
repræsentativitet og alsidighed er opfyldt (Vejledning om
udarbejdelse af grundlister, Justitsministeriet, VEJ nr. 9065 af
30. januar 2023).
Metoderne til udtagelse af personer til
grundlisterne varierer på tværs af kommunerne, og kan
bestå af en kombination af flere metoder. Den mest anvendte
metode er ifølge vejledningen at anvende
forholdstalsmetoden, hvor det enkelte udvalgsmedlem, f.eks. i
samarbejde med dennes politiske bagland, indstiller et antal
personer til udvælgelse i forhold til den politiske
repræsentation i kommunalbestyrelsen (forholdstalsmetoden).
Derudover kan grundlisteudvalgene f.eks. tage udgangspunkt i de
tidligere grundlister, annoncere på kommunens hjemmeside, i
lokalpressen, på borgerservice eller på biblioteker
m.v. og tage kontakt til kommunens integrationsråd eller
foreninger med hensyn til etniske minoriteter.
Når grundlisteudvalgene skal sikre de
udtagnes egnethed, kan det f.eks. ske ved at indhente skriftlig
information fra de interesserede, ved telefonsamtaler eller ved
korte personlige møder.
Lægdommernes
repræsentativitet
Justitsministeriets Forskningskontor har siden
2000 foretaget undersøgelser af repræsentativiteten
blandt de lægdommere, der er udvalgt til nævninge- og
domsmandslisterne, og den seneste undersøgelse er foretaget
blandt lægdommere, der er udvalget for perioden 2024-27
(»Lægdommeres repræsentativitet«,
Justitsministeriets Forskningskontor, 2024).
I august 2023 fremgik det af
Domstolsstyrelsens hjemmeside, at landretspræsidenterne havde
udtrukket knap 15.000 personer fra kommunernes grundlister til at
blive de nye lægdommere ved landsretterne og byretterne i
perioden 2024-27.
Undersøgelsen af
repræsentativiteten blandt lægdommerne for denne
periode viser, at lægdommerne for perioden 2024-27 er
repræsentative for de danske statsborgere med hensyn til
køn og herkomst. Det skal her bemærkes, at indvandrere
og efterkommere ved tidligere undersøgelser har været
underrepræsenteret blandt de undersøgte grupper af
lægdommere.
Resultaterne viser desuden, at
lægdommere for 2024-27 statistisk set adskiller sig fra de
danske statsborgere med hensyn til aldersfordelingen, idet andelen
af personer i aldersgruppen 18-30 år er
underunderrepræsenteret, i forhold til hvad man skulle
forvente, mens personer i aldersgruppen 31-50 år er
overrepræsenteret blandt lægdommerne i forhold til
fordelingen blandt de danske statsborgere.
I undersøgelsen er der også
inkluderet resultater for højeste fuldførte
uddannelse og beskæftigelsesmæssige status, og det
konkluderes, at der er en overrepræsentation af personer med
lange- og mellemlange videregående uddannelser og en
underrepræsentation af personer med grundskole- og
erhvervsfaglige uddannelser sammenlignet med resten af
befolkningen. Desuden er der en overrepræsentation af
lønmodtagere med ledelsesarbejde, lønmodtagere
på højeste og lønmodtagere på mellemste
niveau i forhold til fordelingen i resten af befolkningen, mens
lønmodtagere på grundniveau og personer uden for
arbejdsstyrken er underrepræsenteret i forhold til
fordelingen i resten af befolkningen.
Mere transparens og konsistens
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
undersøgelserne om lægdommernes
repræsentativitet viser, at de udtrukne lægdommere
overordnet set er repræsentative i forhold til
befolkningssammensætningen i Danmark, og at
undersøgelserne samtidig er med til at holde fokus på,
at denne repræsentativitet bevares.
Forslagsstillerne mener dog som nævnt,
at den ofte anvendte metode i kommunerne ikke er
tilstrækkelig transparent, og at den ikke sikrer, at det ikke
er hensyn til partipolitik eller anden interessevaretagelse m.v.,
der afgør udvælgelsen. Derfor foreslås det, at
det sikres ved lov, at udvælgelsen af lægdommere
foretages efter den samme metode i alle kommuner, således at
domsmænd og nævninge udvælges ved en
stratificeret udvælgelse blandt alle borgere over 18
år.
Skriftlig fremsættelse
Christina Olumeko
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ny
metode for udvælgelse af lægdommere.
(Beslutningsforslag nr. B 55)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.