Fremsat den 13. november 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen
inden juni 2025 at tage de nødvendige initiativer, der kan
forhindre diskrimination i nattelivet. Det foreslås dels at
ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene
skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets
afgørelser ved behandling af sager om alkoholbevillinger,
dels at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet
hæves betragteligt.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest
beslutningsforslag nr. B 115, folketingsåret 2021-22.
Baggrund for forslaget
Hver fredag og lørdag aften bliver unge
mænd afvist i dørene til barer, natklubber og
diskoteker. De bliver ikke afvist, fordi de har lavet ballade. De
bliver alene afvist, fordi de har den forkerte hudfarve. Der er
tale om klokkeklare brud på gældende lov, men
konsekvenserne i loven er desværre stort set
ikkeeksisterende. I 2024 havde en politiker tilsvarende oplevelse
med at blive afvist på en natklub, og oplevelsen har bidraget
til en yderligere politisk støtte til forslaget om mindre
diskrimination i nattelivet, jf. »På en natklub i
Aalborg oplevede han det på egen krop. Nu er Moderaternes
ordfører positiv over for gammelt lovforslag«,
Berlingske, den 5. august 2024.
Forslagsstillerne har gennem længere tid
ønsket, at regeringen øger indsatsen for at komme
diskriminationen i nattelivet til livs. Problemet er desværre
fortsat aktuelt, hvilket bl.a. fremgår af Institut for
Menneskerettigheders notat om bekæmpelse af diskrimination i
nattelivet, april 2022, og af en rapport udarbejdet af Alliancen
for et tryggere natteliv om diskrimination i nattelivet i
København, jf. »Ny rapport om Københavns
natteliv sætter to streger under den diskrimination, mange
har gisnet om«, Politiken, den 7. juni 2023. Derfor
genfremsætter SF forslaget.
Den øgede indsats skal for det
første ske, ved at kompensationsniveauet til de forurettede
hæves markant, og for det andet, ved at
bevillingsnævnene skal informeres om og lægge
vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser
i sager om diskrimination, når de behandler
ansøgninger om alkoholbevillinger, på samme
måde, som straffesager og udestående skattegæld
inddrages i vurderingen af en ansøgning om
alkoholbevilling.
Fra spirituskørselsområdet ved
man, at regulering kombineret med holdningsbearbejdelse igennem
kampagner virker. Forslagsstillerne mener, at denne kombination
også vil være effektiv og med fordel kan anvendes mod
diskrimination i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Kampagner kan være gode, men er ikke
tilstrækkelige. Hvis politiet holdt inde med at
håndhæve reglerne om spirituskørsel, kunne
Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange kampagner -
de ville ikke virke. Der skal hårdere midler til, jf.
debatindlægget »Vi skal straffe racisme i nattelivet
hårdere«, Information, den 22. april 2015.
Gældende regler
Den relevante lovgivning om diskrimination i
nattelivet på baggrund af etnicitet findes i
racediskriminationsloven og i lov om etnisk ligebehandling, og
begge disse love indeholder et forbud mod at diskriminere, blandt
andet på grund af race og etnisk oprindelse.
En person, der udsættes for
diskrimination i nattelivet, kan enten anmelde sagen til politiet
eller klage til Ligebehandlingsnævnet. Efter lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
(racediskriminationsloven) er det strafbart at forskelsbehandle
personer på baggrund af deres race eller etniske oprindelse,
og overtrædelse af loven kan straffes med bøde eller
fængsel, og personen, der bliver udsat for diskrimination,
kan i visse tilfælde tilkendes erstatning.
Lov om etnisk ligebehandling indeholder
også forbud mod forskelsbehandling på grund af race
eller etnisk oprindelse, og en person, der udsættes for
forskelsbehandling, kan efter loven klage til
Ligebehandlingsnævnet, som behandler sagen. Hvis nævnet
træffer en afgørelse, hvor klageren får medhold,
kan nævnet tilkende en godtgørelse til klageren.
Praksis i denne type sager er et godtgørelsesniveau på
op til 5.000 kr., som den indklagede, f.eks. dørmanden,
bliver pålagt at betale.
Der er dermed to regelsæt, der regulerer
diskrimination i nattelivet på grund af race eller etnisk
oprindelse, og der er ikke nogen regler for, hvornår en sag
skal behandles af politiet eller af
Ligebehandlingsnævnet.
Efter restaurationsloven er det allerede i dag
muligt at frakende natklubber og diskoteker alkoholbevillingen,
f.eks. hvis ejeren har fået en dom for diskrimination. Det er
kommunerne eller kommunernes bevillingsnævn, der
træffer afgørelser om alkoholbevillinger efter
indstilling fra politiet.
Der findes dog ikke en eneste trykt
afgørelse, hvor en restauratør er blevet nægtet
eller frakendt sin alkoholbevilling på grund af
diskrimination, ligesom Bevillingsnævnet i København
har udtalt, at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at
give afslag på eller inddrage en bevilling, og at det i
praksis næsten er umuligt, jf. debatindlægget
»Diskrimination i nattelivet bør koste
bevillingen«, Politiken, den 19. maj 2016.
Det fremgår videre, at en stor del af de
sager, der angår diskrimination i nattelivet, behandles i
Ligebehandlingsnævnet og ikke kommer til politiets eller
bevillingsmyndighedens kendskab. Bevillingsmyndigheden vil derfor
ikke kunne tillægge afgørelserne vægt, når
det skal vurderes, om en alkoholbevilling kan udstedes eller skal
tilbagekaldes.
Diskriminationens omfang
En nyere aktindsigt, som TV2 Lorry har
fået, viser, at Ligebehandlingsnævnet fra 2017 til 2021
har afgjort 34 sager om adgangsbegrænsninger på
baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden.
Heraf har Ligebehandlingsnævnet i 22 af sagerne givet
klagerne medhold i, at der har været tale om diskrimination
på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race, når
klagerne er blevet nægtet adgang til eksempelvis en natklub,
jf. artiklen »34 sager på fire år: »Jeg
tror, der er langt flere sager««, tv2lorry.dk, den 20.
oktober 2021.
Selv om tallene ikke umiddelbart er
sammenlignelige, tyder det på, at diskriminationen i
nattelivet i hvert fald ikke er blevet mindre. Samtidig er det
tvivlsomt, om antallet af sager viser det sande billede af, hvor
udbredt diskriminationen i nattelivet i virkeligheden er, da den
oplevede diskrimination ser ud til at være langt
større end omfanget af anmeldte sager. Der må derfor
være et stort mørketal, da mange aldrig anmelder eller
klager over diskriminationen - enten fordi de ikke ved, at
muligheden for at klage eksisterer, eller fordi de alligevel ikke
tror på, at det fører nogen vegne at klage over eller
anmelde diskriminationen.
»Diskrimination i nattelivet er et af de
områder, hvor vi ikke ser nogen fremgang. Der sker ingenting.
Folk oplever stadig, at de bliver diskrimineret i nattelivet.
Antallet af sager falder heller ikke,« udtaler Tine Birkelund
Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder i artiklen »SF
vil stoppe racisme i nattelivet: Barer og diskoteker skal kunne
få klip i kortet«, bt.dk, den 14. november 2021.
Alligevel er der ikke ret mange, der klager
over diskrimination i nattelivet. Tine Birkelund Thomsen udtaler
videre, at det formentlig handler om, at folk ikke tror, det
fører noget med sig at klage, og at det kan være
svært at klage og bevise, hvad der er sket.
Som en af deltagerne i et eksperiment, som TV2
Lorry har foretaget om diskrimination i nattelivet i
København, udtaler: »Jeg får flere afvisninger,
end jeg bliver lukket ind. Det er blevet lidt af en hverdagsting
ikke at komme ind nogen steder«, jf. »Eksperiment i
nattelivet: Så mange gange blev Besim og Lorrys journalist
afvist«, tv2lorry.dk, den 20. oktober 2021.
Han er den ene person i et af de to makkerpar,
som TV2 Lorry har sendt i byen i København for at teste, om
der er forskel på, hvordan folk bliver modtaget i
døren til de københavnske natklubber. Umiddelbart
tyder det på, ud fra dørmændenes begrundelser
for at afvise det ene makkerpar i døren, at der er tale om
diskrimination på baggrund af makkerparrets etnicitet. For
deltageren har det været en øjenåbner at deltage
i eksperimentet, og han overvejer at anmelde en af episoderne. Han
har ikke tidligere anmeldt lignende episoder til eksempelvis
Ligebehandlingsnævnet, fordi han ikke vidste, det var en
mulighed.
Ændring af lovgivning
Det er et problem, at bevillingsnævnene
ikke kan lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af
ansøgninger om alkoholbevilling, ligesom kompensationen i
sagerne ikke er høj nok til, at de har en effekt. Derfor
forslår forslagsstillerne følgende
ændringer:
- Restaurationsloven ændres, så
bevillingsnævnene, når de behandler ansøgninger
om alkoholbevillinger, bliver oplyst om og skal lægge
vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser
i sager om diskrimination. En alkoholbevilling skal dermed kunne
nægtes eller frakendes, hvis ansøgeren er dømt
for eller der er truffet afgørelse om diskrimination, uanset
om forholdet er behandlet af politiet og domstolen eller af
Ligebehandlingsnævnet.
- Kompensationsniveauet ved diskrimination i
nattelivet skal hæves betragteligt. Det koster som
udgangspunkt 25.000 kr. at diskriminere på arbejdsmarkedet
på baggrund af køn ved en ansættelse. Det ville
også være et passende niveau i disse sager.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
ovenstående kombineret med gode kampagner vil virke - ligesom
spirituskørsel er blevet reduceret på grund af
kombinationen af hård lovgivning og adfærdsregulerende
kampagner.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mindre
diskrimination i nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B 50)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.