Fremsat den 2. oktober 2024 af Mikkel Bjørn (DF),
Alex Ahrendtsen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere
til at erklære sig til dansk statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen at
ændre lov om dansk indfødsret, således at
adgangen for statsborgere fra Norge, Sverige, Finland og Island til
at erklære sig som danske statsborgere efter 7 år
fjernes. Samtidig pålægges regeringen at meddele de
øvrige nordiske lande, at Danmark udtræder af aftalen
om adgang for nordiske statsborgere til at erklære sig som
statsborgere i de respektive lande.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Den 21. december 1950 indgik Danmark, Norge og
Sverige en aftale om statsborgerskab (Bekendtgørelse om en
under 21. december 1950 mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet
overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10
i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de
tilsvarende norske og svenske bestemmelser). Aftalen åbnede
mulighed for, at man som statsborger i enten Sverige, Norge eller
Danmark kunne få statsborgerskab i et andet af landene ved at
afgive en erklæring om det.
Siden er reglerne for erklæringsadgang
til statsborgerskab i de nævnte lande blevet lempet, bl.a.
således at landene selv kan fastsætte en frist for,
hvor længe man skal have boet i landet for at kunne
erklære sig til statsborgerskab (Bekendtgørelse af
nordisk aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab). Der er
også sket det, at flere nordiske lande har tilsluttet sig
aftalen.
På den baggrund kan statsborgere fra
Norge, Sverige, Finland og Island i dag i overensstemmelse med en
aftale mellem landene erklære sig til dansk statsborgerskab.
Dette gælder, hvis de ikke har opnået deres
statsborgerskab ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft
bopæl i Danmark i de sidste 7 år og ikke er blevet
idømt en frihedsstraf eller en tilsvarende foranstaltning i
denne periode, jf. indfødsretslovens § 3. I praksis
betyder det, at statsborgere fra de nordiske lande kan få
dansk statsborgerskab, selv om de ikke lever op til mange af de
krav, vi normalt stiller i forbindelse med tildelingen af dansk
statsborgerskab.
Udviklingen siden 1950
Da den oprindelige aftale blev indgået i
1950, var de nordiske lande præget af en høj grad af
homogenitet. Statsborgere i de enkelte lande havde typisk haft
statsborgerskab i generationer, og man kunne derfor forvente, at
statsborgere fra de andre nordiske lande ville integrere sig uden
problemer i Danmark.
Meget har imidlertid ændret sig siden
da. Sverige har siden 1982 givet statsborgerskab til 1,2 millioner
udlændinge (Nordisk Råd - svar på
spørgsmål E 18/2024 om svensk migration). Til
sammenligning blev der i Danmark uddelt 173.802 statsborgerskaber
fra 2000 til 2023, selv om landet har omtrent halvt så mange
indbyggere som Sverige (Indfødsretsudvalget, alm. del -
spørgsmål 226, folketingsåret 2023-24). Alene
fra 2019 til 2023 fik 393.749 udlændinge svensk
statsborgerskab. Selv om disse individer ikke selv kan
erklære sig til dansk statsborgerskab, vil deres efterkommere
kunne gøre det. Det er derfor nødvendigt, at Danmark
tager de nødvendige skridt for at fjerne
erklæringsadgangen for statsborgere fra de nordiske
lande.
Sveriges udlændingepolitik har
været uansvarlig i flere generationer, hvilket har
ført til høje kriminalitetstal, et omfattende
bandevæsen og en europæisk rekord i skuddrab. De
oprindelige forudsætninger for naturalisation ved
erklæring mellem de nordiske lande er derfor ikke
længere til stede.
Konklusion
Det er uholdbart at fastholde adgangen for
nordiske statsborgere til at erklære sig som danske
statsborgere, da mange personer med udenlandsk oprindelse inden
længe vil få adgang til denne mulighed. I takt med at
situationen i Sverige forværres som følge af
masseindvandringen, kan Danmark risikere at overtage en del af de
udfordringer, Sverige har påført sig selv.
Dansk Folkeparti ønsker derfor at
afskaffe den positive særbehandling af nordiske statsborgere,
så de fremover underlægges de samme regler som
statsborgere fra andre lande.
Regeringen pålægges derfor at
foretage de nødvendige ændringer i lov om dansk
indfødsret og at informere de øvrige nordiske lande
om Danmarks udtræden af den gensidige aftale.
Skriftlig fremsættelse
Mikkel
Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig
til dansk statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 5)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.