Fremsat den 13. november 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Jacob Mark (SF) og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering
af regler om danskernes støtte til velgørende
organisationer
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. januar 2026 at tilvejebringe det nødvendige
faglige grundlag til at vurdere, om indsamlingsloven skal
revideres, med det formål at sikre, at danskerne altid
både kan vælge at støtte med et fast
beløb og et medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke
op om velgørende fonde og foreninger.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, det bør
være nemt og enkelt for danskerne at støtte de
velgørende formål, de ønsker, og på den
måde, de ønsker det.
Når danskernes mulighed for at
støtte begrænses, betyder det, at de velgørende
organisationer ikke kan hjælpe lige så mange mennesker,
som ellers var tilfældet.
I dag må de velgørende
organisationer ikke tilbyde danskerne at blive faste
støtter, f.eks. ved en aftale om en fast månedlig
donation, når de foretager hus- og gadeindsamling.
Organisationerne må kun tilbyde gammeldags engangsdonationer
eller medlemskaber med alt, hvad det indebærer af gensidige
forpligtelser og modydelser.
Det er problematisk og besværligt for
både danskerne og de almennyttige formål, borgerne
ønsker at støtte. Borgerne får ikke valgfrihed
til at bakke op på den måde, de ønsker. De gode
formål, borgerne ønsker at støtte, går
glip af midler ved den nuværende støttemulighed, idet
månedlige donationer fra private er den ubetinget
største indtægtskilde for velgørende
organisationer ifølge ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation.
Derfor bør reglerne om indsamling og
hvervning af faste støtter tages op til revision. Dette
bør ske på baggrund af et grundigt fagligt forarbejde
og en indstilling, f.eks. fra Indsamlingsnævnet, der
fører tilsyn og giver tilladelse til indsamlinger i dag.
Indsamlingsloven skal sikre transparens og
rammer for indsamlinger i Danmark, så borgerne er trygge ved
at donere, og sikre, at det også i fremtiden vil være
muligt at lave indsamlinger. Indsamlingsloven skal dog også
være tidssvarende og sikre en balanceret vægtning
mellem styring og respekt for foreningsfrihedens rettigheder. Det
vil sige, at der skal være et proportionalt forhold mellem
offentlig regulering og de afledte følger, denne regulering
har for fonde og foreningers virke.
Koordinering, etisk kontrol og etiske
retningslinjer er i dag med til at sikre, at der er en høj
grad af selvregulering inden for medlemshvervning i
indsamlingsbranchen. Denne selvregulering vil også være
gældende, når det gælder faste støtter,
eftersom indsamlingsbranchen vil regulere faste støtter
efter de samme principper, som gælder for regulering af
medlemshvervning. Denne balance ses i øvrigt uden brug af
forbud hos vores europæiske naboer, som vi i andre henseender
sammenligner os med.
De nuværende regler skævvrider de
velgørende organisationers incitamenter
Fordi det i dag er langt lettere at hverve
medlemmer end faste støtter, har organisationerne et
stærkt incitament til at forme deres indsamlingsindsats
derefter. Det er uhensigtsmæssigt af flere årsager:
For det første skaber det incitament
til, at de velgørende medlemsorganisationer som f.eks.
Brystkræftforeningen og Børns Vilkår hverver og
leverer medlemsydelser til pseudomedlemmer, som blot ønsker
at støtte økonomisk, men skal indkalde til
generalforsamlinger og andre medlemsaktiviteter, der
omkostningstunge og ikke skaber værdi for den
pågældende borger. Det betyder, at færre penge
bruges til formål, borgeren ønsker at støtte,
og flere penge bruges til administration og uønskede
medlemsydelser.
For det andet betyder det, at
velgørende fonde som f.eks. Julemærkehjemmene og
Verdensnaturfonden er afskåret fra at hverve nogen form for
fast indtægtskilde, da de i sagens natur ikke har medlemmer.
De velgørende fonde udgør ca. 25 pct. af
indsamlingsorganisationerne, og det er derfor en meget
væsentlig grund til at revidere reglerne. I dag tvinger de
uhensigtsmæssige regler i nogle tilfælde fonde til at
lave støtteforeninger for at kunne tilbyde donorer at
støtte på fast basis.
For det tredje kan det virke undergravende for
de demokratiske medlemsorganisationer, da pseudomedlemmerne og de
»rigtige« medlemmer nødvendigvis må have
samme status, serviceres på lige fod og modtage de samme
ydelser og tilbud. Det devaluerer medlemskabet for dem, der faktisk
ønsker at være medlem, samtidig med at det tegner et
skævt billede af hvordan danskerne ønsker at bakke op
om gode formål.
Dertil er det som udgangspunkt lovligt i
både Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland,
Belgien og Polen, men altså ikke i Danmark.
Et kvalificeret beslutningsgrundlag
Reglerne på indsamlingsområdet er
komplekse. Foruden at sikre lovmedholdelighed og transparens i
brugen af indsamlede midler har reglerne til formål at
balancere mulighederne for at samle ind til gode formål
på den ene side og hensynet til borgerne på den anden
side. Derfor skal enhver ændring af reglerne på
indsamlingsområdet nøje overvejes og konsekvenserne
belyses.
Af samme årsag blev indsamlingsloven i
2014 vedtaget, hvor Indsamlingsnævnet samtidig blev oprettet.
Nævnet har til formål at give tilladelser til og
føre kontrol med indsamlinger.
I 2017 afgav Indsamlingsnævnet en
evaluering af indsamlingsloven, i anledning af at den havde
været i kraft i 3 år. Den model kan med fordel benyttes
igen, så der tilvejebringes et grundigt fagligt
beslutningsgrundlag for en revision af reglerne på
indsamlingsområdet. I sidste ende skal det bidrage til, at
Folketinget får det bedst mulige beslutningsgrundlag for at
tage stilling til en modernisering af reglerne, som sikrer, at
danskerne får frihed til at støtte velgørende
organisationer af alle typer på den måde, de
ønsker det.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes
støtte til velgørende organisationer.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.