Fremsat den 13. november 2024 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag, som sikrer, at delt bopæl er normen for børn af skilsmisseforældre, og at undtagelser kun bør ske ved anden aftale, eller hvor særlige forhold gør sig gældende som f.eks. vold eller forsømmelse.

Bemærkninger til forslaget

Den videnskabelige litteratur viser entydigt, at børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre. Konfliktniveauet ophæver ikke fordelene ved delt forældreskab, når der tages højde for kvaliteten af forældre-barn-forholdet og andre faktorer. En omfattende artikel fra Aarhus Universitet redegør detaljeret for, hvordan ligedeling af forældretid efter skilsmisse fremmer barnets trivsel (»Shared Parenting and Father Involvement after Divorce in Denmark«, Kristian Sandberg, Frontiers in Psychology, vol. 14, 2023). Alligevel afspejler dansk lovgivning ikke disse forskningsmæssige fund, hvilket skaber unødvendige udfordringer for mange børn og forældre.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv.

Forslagsstillerne ønsker opdaterede retningslinjer og love, der i højere grad fremmer delt forældreskab. Det foreslås, at Danmark overvejer en model, hvor delt forældreskab anses som standard ligesom i visse amerikanske stater og i Sverige, hvor ligedeling er mere udbredt. En central reference i denne sammenhæng er Warshak, der i en international konsensusrapport med over 100 eksperter anbefaler delt forældreskab som normen for børn i alle aldre, inklusive småbørn (»Social science and parenting plans for young children: A consensus report«, Richard A. Warshak, Psychology, Public Policy, and Law, 2014, vol. 20). Rapporten understreger, at regelmæssig kontakt med begge forældre er afgørende for børns udvikling, og at konfliktniveauet mellem forældrene ikke nødvendigvis udelukker delt forældreskab.

Dansk lovgivning og danske retningslinjer stiller dog fortsat krav til samarbejde og lavt konfliktniveau for at kunne anbefale lige forældretid. Disse krav fungerer i praksis som barrierer for ligedeling af tiden, da samarbejde og kommunikation mellem forældrene ofte vurderes som afgørende for barnets trivsel i delt bopæl. Det er et emne, som artiklen fra Aarhus Universitet, jf. artiklen nævnt ovenfor, diskuterer, og nyere forskning peger på, at delt bopæl kan være gavnlig selv i tilfælde af visse konfliktniveauer, så længe barnets relation til begge forældre understøttes. Mere problematisk er, at der ved konflikt efter dansk ret sker ophævelse af samvær, hvilket kan modvirkes ved et udgangspunkt om ligedeling.

Det er forslagsstillernes holdning, at danske retningslinjer og lovgivning skal bringes mere i overensstemmelse med international forskning, der understøtter fordelene ved delt forældreskab for barnets trivsel.

Hvad er gevinster ved delt forældreskab?

De primære årsager til at støtte delt forældreskab omfatter:

1) Velvære og mental sundhed: Studier viser, at børn i delt forældreskab har bedre mental sundhed, selvværd og følelsesmæssig stabilitet end børn i enkeltforældreskab.

2) Stærkere forældre-barn-relationer: Lige forældretid hjælper børn med at opretholde stærke, støttende relationer til begge forældre, hvilket afspejler de fordele, man finder hos børn fra intakte familier.

3) Reduceret påvirkning af konflikter: Forskning tyder på, at delt forældreskab kan beskytte børn mod forældrekonflikter, som ofte aftager efter en skilsmisse.

4) Langsigtede fordele: Børn, der vokser op med delt forældreskab, klarer sig ofte bedre akademisk, har færre adfærdsproblemer og udvikler sundere sociale forbindelser.

Børn i delt forældreskab oplever generelt mindre stress og større følelsesmæssig stabilitet. Ved at have lige adgang til begge forældre mindskes følelsen af tab eller savn af en forælder, som ofte kan opstå i enkeltforældreskab. Det betyder, at barnet kan føle sig mere trygt og støttet af begge forældre. Et eksempel er: Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, kan barnet undgå en følelse af favorisering eller skyld, som nogle gange kan opstå, når barnet bor primært hos den ene forælder. Barnet føler sig mere accepteret og elsket af begge parter, hvilket mindsker risikoen for angst og depression.

Ved at have lige meget tid med hver forælder kan børn opbygge dybere og stærkere relationer til begge, hvilket giver dem en bredere base af støtte og vejledning i livet. De får muligheden for at udvikle et tæt og tillidsfuldt forhold til både mor og far, hvilket styrker deres selvværd og følelsesmæssige udvikling. Et eksempel er: Et barn, der tilbringer tid med begge forældre, kan eksempelvis få støtte til skolearbejde fra begge, deltage i forskellige aktiviteter, som hver forælder introducerer dem til, og drage nytte af deres forskellige opdragelsesstile. Denne kontinuerlige kontakt giver mulighed for at lære af begge forældres styrker og interesser, hvilket kan styrke barnets sociale færdigheder og emotionelle intelligens.

Selv om forældrene har konflikter, kan delt forældreskab afhjælpe, at børnene bliver involveret i disse konflikter. Forskning viser, at jo mere tid et barn har med begge forældre, desto mindre opfatter de ofte konflikterne som belastende (Aarhus Universitet, 2023). Deres relation til begge forældre bliver mere balanceret og mindre påvirket af negativ snak om den anden forælder. Et eksempel er: Når et barn ser begge forældre regelmæssigt og i lige stor grad, undgår de potentielt at blive en »budbringer« mellem forældrene. I stedet oplever de at have trygge, konfliktfrie miljøer med hver forælder, hvor der er fokus på barnets trivsel snarere end på forældrekonflikter.

Langvarige studier viser, at børn, der vokser op i delt forældreskab, har bedre akademiske resultater, færre adfærdsproblemer og sundere sociale relationer »Shared parenting after parental separation the views of 12 experts«, S. L. Braver og M. E. Lamb, Journal of Divorce & Remarriage, 2018, nr. 59, s. 372-387. Denne stabile og afbalancerede opvækst styrker dem til at klare sig godt senere i livet, da de lærer både stabilitet og evnen til at navigere mellem forskellige hjemmemiljøer. Et eksempel er: Børn i delt forældreskab har ofte lettere ved at opbygge og vedligeholde venskaber, fordi de er vant til forskellige sociale kontekster. Denne erfaring gør dem bedre til at tilpasse sig i skolen og senere i arbejdslivet. De lærer desuden værdifulde færdigheder som selvstændighed og fleksibilitet ved at tilpasse sig to hjemmemiljøer, hvilket kan hjælpe dem i mange af livets situationer.

Forslagsstillerne kan anbefale artiklen fra Aarhus Universitet fra 2023, der giver en udførlig, præcis og dækkende indførelse i litteraturen på området samt problemerne i dansk ret.

Men hvad siger dansk lovgivning?

Forældreansvarsloven fastlægger, at forældre i udgangspunktet har fælles forældremyndighed, men bopælen kan kun være delt, hvis begge forældre frivilligt indgår aftale om det. Ellers tildeles én forælder status som primær bopælsforælder. Ifølge forældreansvarslovens § 18 a kan delt bopæl ikke fastsættes af domstole eller myndigheder, hvilket begrænser muligheden for lige fordeling, særlig hvis forældrene er uenige. Den bopælsforælder, som barnet er tilmeldt hos, får også udvidede rettigheder i forhold til beslutninger om barnets dagligdag og kan eksempelvis flytte internt i landet uden samtykke fra den anden forælder.

Forældreansvarsloven indeholder ingen specifikke bestemmelser om, at børn har ret til lige tid med begge forældre. I praksis betyder dette, at mange børn tilbringer mest tid hos den ene forælder (ofte moderen), og at ligedeling af tid kræver et aktivt og frivilligt valg fra begge forældres side. Retningslinjer fra Familieretshusets »Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær« understøtter også denne praksis og anbefaler ofte en primær bopæl for børnene, især ved høj konflikt eller manglende samarbejde.

Skriftlig fremsættelse

Mette Thiesen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre.

(Beslutningsforslag nr. B 48)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.