Fremsat den 13. november 2024 af Betina Kastbjerg (DD),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),
Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om reetablering af gæld til det offentlige,
hvis rockere og bandemedlemmer falder tilbage i kriminalitet
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af
folketingsåret 2024-25, der indfører krav om, at
rockere og bandemedlemmer skal have reetableret deres gæld
til det offentlige, hvis de har fået eftergivet deres
gæld i forbindelse med exitprogrammer m.v. og
efterfølgende falder tilbage i en kriminel
løbebane.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er
at sikre, at rockere og bandemedlemmer i exitprogrammer, der nyder
godt af en udstrakt hånd fra de danske myndigheder i form af
eftergivelse af gæld til det offentlige, ikke bagefter kan
falde tilbage i en kriminel løbebane, uden at gælden
til samfundet bliver reetableret.
Berlingske har i en artikelserie dokumenteret,
hvordan rockere og bandemedlemmer har kunnet få eftergivet
deres gæld til det offentlige, selv om dette ikke er
beskrevet som et af de typiske tilbud inden for rammemodellen for
exitprogrammer for rockere og bandemedlemmer, jf. REU alm. del -
svar på spørgsmål 213 (folketingsåret
2023-24).
På trods af at det ikke er et af de
typiske tilbud, vejleder de fleste politikredse alligevel mulige
exitkandidater om muligheden for hjælp til at håndtere
økonomiske udfordringer, herunder muligheden for at
søge gældseftergivelse, jf. REU alm. del - svar
på spørgsmål 216 (folketingsåret
2023-24).
Efter en ekstraordinær gennemgang har
Gældsstyrelsen dokumenteret, at fire rockere og
bandemedlemmer har fået eftergivet deres gæld til det
offentlige, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål
649 (folketingsåret 2023-24).
Forslagsstillerne anerkender, at det er
positivt, når rockere og bandemedlemmer indgår i
exitprogrammer og vender ryggen til deres kriminelle fortid. Dog
finder forslagsstillerne det kritisabelt og uacceptabelt, at disse
personer ikke mødes med krav om at holde sig fra
kriminalitet, når de får eftergivet deres gæld
til det offentlige.
Lovgivning
Lovgivningen er i dag sådan, at
Gældsstyrelsen behandler anmodninger om eftergivelse af
gæld og træffer afgørelse om, hvorvidt
gæld til det offentlige kan eftergives. Dette sker i
overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens §§
13-15, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 211
(folketingsåret 2023-24).
I forbindelse med gældseftergivelse skal
der foretages en konkret vurdering af, om borgeren opfylder
betingelserne for eftergivelse. Udgangspunktet har været, at
en stor gæld til det offentlige, som er pådraget ved
strafbare forhold, taler imod eftergivelse af gæld, jf. REU
alm. del - svar på spørgsmål 212
(folketingsåret 2023-24).
Men siden juli 2022 er gæld i form af
sagsomkostninger i straffesager blevet sidestillet med anden
gæld til det offentlige, således at denne type
gæld ikke længere betragtes som gæld
pådraget ved strafbare forhold, når det skal vurderes,
om borgeren kan få eftergivet gæld til det offentlige,
jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 212
(folketingsåret 2023-24). Dermed er reglerne for eftergivelse
af gæld for særlig kriminelle blevet lempeligere.
Når Gældsstyrelsen har vurderet,
at der skal eftergives gæld i visse sager, er det ikke muligt
at tilbagekalde denne afgørelse. Gældsstyrelsen kan
kun tilbagekalde en afgørelse om eftergivelse, hvis borgeren
har handlet svigagtigt under sagens behandling. Men hvis den
pågældende rocker eller det pågældende
bandemedlem har givet korrekte oplysninger, er der ingen mulighed
for at genoprette gælden, hvis en kriminel løbebane
genoptages efter gældseftergivelsen, jf. REU alm. del - svar
på spørgsmål 211 (folketingsåret
2023-24).
Denne praksis, hvor der ikke er mulighed for
at trække eftergivet gæld tilbage, er blevet kritiseret
af flere eksperter. Der er eksempelvis sat
spørgsmålstegn ved, hvorvidt Gældsstyrelsen
lovligt kan eftergive gæld uden at stille som betingelse, at
den kriminelle løbebane ikke genoptages. Desuden er der sat
spørgsmålstegn ved, om det giver mening at eftergive
gæld, hvis det ikke er et vilkår, at den kriminelle
løbebane skal ophøre. Derfor har eksperter
foreslået, at det eksplicit bør fremgå af
afgørelser om gældseftergivelse til rocker og
bandemedlemmer, at de ikke må falde tilbage i kriminalitet,
jf. artiklen »Bandemedlemmer kan få sløjfet
gæld og vandre gældfri tilbage i kriminalitet:
»En fadæse««), berlingske.dk, den 3.
november 2023.
Forslaget
Derfor ønsker forslagsstillerne, at der
i forbindelse med alle hele eller delvise gældseftergivelser
til rockere og bandemedlemmer indføres en udtrykkelig
betingelse om, at de pågældende skal holde sig
væk fra kriminalitet og bandemiljøet. Hvis de falder
tilbage i en kriminel løbebane, skal deres gæld til
det offentlige reetableres.
Forslagsstillerne mener, at det er
stødende for retsfølelsen i samfundet, hvis rockere
og bandemedlemmer kan oparbejde en stor gæld til det
offentlige, som efterfølgende afskrives, fordi de kortvarigt
deltager i exitprogrammer for derefter at vende tilbage til
kriminalitet, der skader samfundet. Dette kan forslagsstillerne
ikke acceptere.
Skriftlig fremsættelse
Betina Kastbjerg
(DD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
reetablering af gæld til det offentlige, hvis rockere og
bandemedlemmer falder tilbage i kriminalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 45)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.