Fremsat den 12. november 2024 af Victoria Velasquez (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan for børn af
partnervoldsofres rettigheder
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en national handlingsplan for børn af
partnervoldsofres rettigheder inden udgangen af indeværende
folketingsår. Formålet med forslaget er at
undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn
af partnervoldsofre selvstændige rettigheder. Handlingsplanen
skal udarbejdes med inddragelse af relevante fagorganisationer og
forskere samt arbejdsgruppen om vold mod børn, i det omfang
der er mulighed herfor.
Bemærkninger til forslaget
Omfang og konsekvenser af overværelse af vold
i hjemmet
Hvert sjette barn i Danmark er vidne til vold
i hjemmet (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod
børn«, VIVE, 2021). 12,7 pct. af alle voksne i Danmark
har været vidne til fysisk partnervold i deres barndom
(»Børn i familier med partnervold«, Danner,
2024). Antallet af medfølgende børn på
krisecentre har været stigende siden 2017. I 2023 var ca.
2.600 børn på krisecenter med deres mor mod 2.300 i
2022 (»Et stigende antal børn kommer på
krisecenter med deres mor«, LOKK, 2024). I Danners
rådgivning for partnervoldsofre handler knap halvdelen af
alle rådgivningssamtaler om børn (»Børn i
familier med partnervold«, Danner, 2024).
Det kan være lige så skadeligt at
være vidne til vold som selv at være udsat for vold og
have langvarige konsekvenser. Børn, der overværer vold
i hjemmet, har øget risiko for at få posttraumatisk
stress og klarer sig dårligere i folkeskolen. Børn af
partnervoldsofre er ifølge Danner dobbelt ramte, fordi de ud
over at overvære volden også kan opleve omsorgssvigt
som følge af volden (»Børn i familier med
partnervold«, Danner, 2024). Børneforskere anser
derfor overværelse af vold i hjemmet som en form for psykisk
vold (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod
børn«, VIVE, 2021).
Børn af partnervoldsofres manglende
rettigheder
Børn har ret til et liv uden vold, jf.
FN-konventionen om barnets rettigheder, artikel 19. Dansk
lovgivning anerkender dog ikke børn af partnervoldsofre som
voldsofre i egen ret og tildeler dem derfor ikke selvstændige
rettigheder, ligesom man eksempelvis gør i Norge
(»Børn i familier med partnervold«, Danner,
2024).
Det betyder bl.a., at medfølgende
børn på krisecentre efter servicelovens § 109 kun
har ret til 10 psykologtimer som en del af deres ophold. De har
ikke ret til at modtage en selvstændig indsats i
øvrigt og inkluderes ikke i krisecentrenes takster.
Medfølgende børn på herberg efter servicelovens
§ 110, der også ofte er børn af partnervoldsofre,
har ingen rettigheder.
Derudover har børn af partnervoldsofre
heller ikke ret til andre afgørende former for hjælp,
f.eks. ambulant behandling og efterværn.
Udarbejdelse af en national handlingsplan for
børn af partnervoldsofres rettigheder
En række fagorganisationer, herunder
Børns Vilkår, Red Barnet og Danner, anbefaler at
følge Norges eksempel og undersøge behovet og
mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre egne
rettigheder gennem en national handlingsplan
(»Organisationer: Vi har brug for en handleplan for
voldsudsatte børn«, DR, 2024, og »Et stigende
antal børn kommer på krisecenter med deres mor«,
LOKK, 2024).
En national handlingsplan for børn af
partnervoldsofre bør først og fremmest fokusere
på deres rettigheder som medfølgende børn
på krisecentre og herberg efter servicelovens §§
109 og 110.
Dette indebærer at se på
mulighederne for at inkludere børnene i tilbuddenes takster,
så de får ret til selvstændige indsatser.
Derudover bør det undersøges, hvilke krav der skal
stilles for at sikre, at disse indsatser beror på en
stærk børne- og voldsfaglighed. Dette skal også
indtænkes i Socialtilsynets kompetencer til at føre
tilsyn med en sådan børnefaglig indsats på
tilbuddene.
Derudover er der ligeledes behov for at
undersøge behovet og mulighederne for andre former for
hjælp til børn af partnervoldsofre, f.eks. ambulant
behandling og efterværn.
Finansiering
Arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen
foreslås finansieret inden for Social- og Boligministeriets
eksisterende ramme.
Hvis der i handlingsplanen foreslås
initiativer, der medfører varige merudgifter, foreslås
det, at disse råderumsfinansieres. Dette skal ses på
baggrund af, at det såkaldte finanspolitiske råderum ad
flere omgange de seneste år er blevet opjusteret med
adskillige milliarder kroner (»Finansministeriet opjusterer
råderummet frem mod 2030«, Finansministeriet,
2024).
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national handlingsplan for børn af partnervoldsofres
rettigheder.
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.