Fremsat den 12. november 2024 af Charlotte Broman Mølbæk (SF),
Theresa Berg Andersen (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en handicappolitisk
handleplan
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at igangsætte
arbejdet med en handicappolitisk handlingsplan.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret
genfremsættelse af det tidligere fremsatte beslutningsforslag
nr. B 158 om at indføre en handicappolitisk handleplan,
folketingsåret 2023-24. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2023-24, tillæg
A, B 158 som fremsat, og tillæg F, møde 83, kl.
16:01.
Da det mod forventning ikke var muligt at
blive enige om en fælles beretning, valgte forslagsstillerne
at tilbagetage forslaget med henblik på at få det
genfremsat og til afstemning i denne samling. Handicapområdet
er under pres. Dette ses meget tydeligt ved kommunernes meget
høje procentdel af fejl i sagsbehandlingen.
Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var 37,0
pct. i 2023, mens den på børnehandicapområdet
var 48,4 pct. i 2023 (»Omgørelsesprocenter på
voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet i
2023«, www.sm.dk, den 6. juni 2024). Tallene er stort set
identiske med omgørelsesprocenterne for 2022. Derudover
må det formodes, at der er et stort mørketal, da det
kræver mange ressourcer at anke sin afgørelse.
For nyligt har Danmark fået skarp kritik
af FN for ikke at leve op til FN's handicapkonvention
(»Concluding observations on the combined second and third
periodic reports of Denmark«, FN's Handicapkomité, den
5. september 2024).
For første gang i 10 år har
Danmark været til eksamen hos FN's Handicapkomité i
Genéve. Komitéen kommer med en lang række
alvorlige kritikpunkter af Danmark og forholdene for mennesker med
handicap (»FN rejser skarp kritik af Danmark«,
handicap.dk, den 15. september 2024). Et af kritikpunkterne er, at
Danmark ikke har iværksat en national handicappolitisk
handlingsplan, der går på tværs af alle sektorer.
Derudover kritiseres Danmark for, at det generelt går den
forkerte vej i Danmark for mennesker med handicap, og at der bliver
brugt meget tvang i psykiatrien. Anvendelse af tvang er steget med
22 pct. på 10 år. Næsten 20.000 gange blev
bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin
brugt med tvang i 2022. Tallene viser, at flere og flere
børn og unge bliver udsat for tvang.
Forslagsstillerne kan
tilføje kritikpunkter:
- At Folketinget
for nylig har lempet reglerne for brug af magt over for mennesker
med handicap, så det bliver langt lettere at tilbageholde
borgere med fysisk magt i flere situationer, samtidig med at
registreringen af magtanvendelse gøres ringere.
- At det langtfra
er lykkedes at inkludere flere børn med handicap i den
almene undervisning på en god måde. Det har betydet, at
langt flere børn ender i ufrivilligt skolefravær og
bliver flyttet til et specialtilbud og væk fra deres lokale
skole.
- At et handicap
alt for ofte får negativ betydning for, hvordan en person
bliver mødt og hjulpet, og hvilken behandling vedkommende
får i kontakten med det danske sundhedsvæsen. En af
konsekvenserne er, at levealderen for nogle handicapgrupper er
markant lavere end hos resten af befolkningen.
- At der er stor
forskel fra kommune til kommune på den støtte, der er
på handicapområdet. Den samme lov gælder i
kommunerne, men det har betydning, om man bor i Esbjerg eller i
Køge.
- At FN's
handicapkonvention fortsat mangler at blive indskrevet i dansk
lovgivning. Institut for Menneskerettigheder bakker op om FN's
Handicapkomités kritik og betoner, at der i år er
indført lovgivning, som udvider mulighederne for at anvende
magt mod mennesker med handicap. Kommunerne har fået flere
beføjelser til at anvende magt, bl.a. er det blevet lettere
at flytte mennesker med handicap uden samtykke. I den forbindelse
har direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Louise
Holck, udtalt følgende: »Senest har Folketinget stik
imod Handicapkonventionens hensigt udvidet mulighederne for at
anvende magt mod mennesker med handicap på botilbud og
plejehjem. Vi er bekymrede for, at det vil føre til en
stigning i magtanvendelser. Fokus bør i stedet være
på forebyggelse og omsorg, så brug af magt kan
undgås« (»Handicapkomite kritiserer Danmark for
tilbagegang i rettighedsindsats«, menneskeret.dk, den 16.
september 2024).
Kommunerne har store udfordringer med at
få økonomien til at hænge sammen grundet
stigninger på det specialiserede socialområde.
Kommunerne har betydelige budgetoverskridelser og bliver ikke
kompenseret for de ekstra udgifter, de har grundet prisstigninger
og stigningen i antallet af borgere, der har behov for
støtte.
Dette billede understøttes af en lang
række enkeltsager, hvor mennesker med handicap pludselig
får fjernet den hjælp, de var visiteret til, eller hvor
unge med handicap ikke får støtte til at leve et
aktivt liv, hvor de både kan passe uddannelse og job og
samtidig pleje fritidsinteresser og et ungeliv. Mange børn
og unge i folkeskolen venter længe på at få den
hjælp, der kan gøre, at de trives og udvikler sig
fagligt i deres skoletilbud. Mange specialiserede skoletilbud er i
de seneste år blevet beskåret, mens den almene
folkeskole ikke har fået tilført flere ressourcer til
at indrette en hverdag på skolen, som passer til børn
med handicap.
Der er derfor mange gode grunde til at starte
arbejdet med en handicappolitisk handlingsplan. I dag eksisterer
der ikke nogen overordnet plan på området. I stedet har
regeringen valgt at arbejde med mere afgrænsede planer for
politikområder som demens, psykiatri, handicap og
beskæftigelse. Derudover opererer Social- og Boligministeriet
med en række principper som grundlag for dansk
handicappolitik. Der har senest været en
tværgående handlingsplan på handicapområdet
i 2013. Handlingsplanen præsenterede tre visioner, de
handicappolitiske principper og seks udvalgte temaer med
dertilhørende målsætninger
(»Handicappolitisk handlingsplan 2013 - Et samfund for
alle«, Social-, Børne- og Integrationsministeriet,
2013). Denne handlingsplan modtog imidlertid kritik fra FN's
Handicapkomité for ikke at have konkrete, målbare
indikatorer og målsætninger og et budget til at
føre visionerne ud i livet. Der har ikke siden været
en tværgående national handlingsplan på
handicapområdet (»National handicappolitisk
handlingsplan - Notat om en handlingsplan, der kan skabe
forandring«, Institut for Menneskerettigheder, 2019).
Andre lande, som vi normalt sammenligner os
med, har allerede udarbejdet eller er ved at udarbejde en national
handicappolitisk handlingsplan forankret i FN's handicapkonvention.
Det gælder f.eks. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og
Irland.
En national handicappolitisk handlingsplan er
et vigtigt redskab til at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen
af personer med handicap går den rigtige vej. Der udgives en
handicappolitisk redegørelse hvert andet år af
Ministeriernes Handicapudvalg, et tværministerielt udvalg med
Social- og Boligministeriet i spidsen. Redegørelsen
beskriver de handicappolitiske tiltag i forhold til centrale
samfundsområder som uddannelse, arbejdsmarked, sundhed m.v.
(»Handicappolitisk Redegørelse«, Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, 2023).
I redegørelsen medtages de tiltag, der
er specifikt rettet mod mennesker med handicap. Imidlertid
forholder redegørelsen sig ikke til, hvordan reformer eller
den generelle samfundsudvikling på et givet område har
bidraget til enten at nedbryde barrierer for mennesker med handicap
eller måske at skabe nye barrierer. Det vil forslagsstillerne
gerne have sat fokus på med en ny handicappolitisk
handlingsplan.
Den nye handicappolitiske handlingsplan skal
indeholde konkrete målsætninger, så det kan
vurderes, om udviklingen går i den rigtige retning.
Således skal handlingsplanen også imødekomme den
kritik, som FN's Handikapkomité rettede mod den
tværgående handlingsplan på handicapområdet
fra 2013. Det er imidlertid væsentligt, at ikke alle
målsætninger gøres op i tal og procenter. Nogle
målsætninger egner sig bedre til andre former for
målopfyldelseskriterier. Pointen er dog i alle
tilfælde, at målopfyldelsen skal beskrives entydigt og
præcist, så udviklingen kan følges. Vi kan med
fordel drage nytte af eksempler fra andre europæiske lande
på, hvordan en konkret handicappolitisk
målsætning kan sættes op.
For at sikre arbejdet med den
handicappolitiske handlingsplan bør der nedsættes en
styregruppe til at monitorere og koordinere implementeringen af
handlingsplanen. Denne styregruppe bør rumme
repræsentanter for både de offentlige myndigheder og
civilsamfundet. Der bør desuden sikres en stabil og
løbende finansiering af statistisk viden på
handicapområdet med henblik på at
understøtte både handlingsplanen og styringsgruppens
monitorering.
Finansiering
Det foreslås at afsætte 3 mio. kr.
til iværksættelse og drift af en handicappolitisk
handlingsplan. Det foreslås, at det finansieres af reserven
fra 2023-finanslovsaftalen.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Broman
Mølbæk (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en handicappolitisk handleplan.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.